Samling

Forslag til landstingsbeslutning, jf. forretningsordnens § 32, stk. 6, nr. 4, om, at Hjemmestyret tiltræder overenskomst om ændring af konventionen mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om nordiske statsborgeres ret til at anvende deres eget sprog i et andet nordisk land.

Beslutningsforslag

(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)

1. behandling

Rigsombudsmanden i Grønland har på vegne af Justitsministeriet forelagt overenskomst om ændring af konventionen mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om nordiske statsborgeres ret til at anvende deres eget sprog i et andet nordisk land for Grønlands hjemmestyre til udtalelse.

Den danske regering ratificerede konventionen (Den Nordiske Sprogkonvention) den 17. december 1986. Da der ikke i forbindelse med ratifikationen blev taget forbehold for konventionens gyldighed i Grønland, er konventionen også gældende her i landet.

Konventionen indebærer, at statsborgere i et nordisk land ved henvendelse til myndigheder og andre offentlige organer i et andet nordisk land i almindelighed uden særlige omkostninger kan anvende det danske, finske, islandske, norske eller svenske sprog.

Den 18. juni 2003 tiltrådte Danmark en overenskomst om ændring af konventionen som udvider Den Nordiske Sprogkonvention til også at omfatte de færøske, samiske og grønlandske sprog.

For Grønlands vedkommende indebærer ændringen, at færinger og samer fremover kan henvende sig til grønlandske myndigheder på deres eget sprog. Samtidig sikrer ændringen, at grønlandsk talende danske statsborgere kan henvende sig til offentlige myndigheder i de andre nordiske lande på grønlandsk.

Det er Landsstyrets opfattelse, at de forpligtelser, der følger af konventionen for så vidt allerede er gældende i Grønland som følge af sagsbehandlingsloven og almindelige forvaltningsretlige undersøgelsesprincipper, således at der allerede med baggrund i disse retsprincipper gælder en forpligtelse for grønlandske myndigheder til at behandle henvendelser, der fremsættes på færøsk eller samisk.

Landsstyret er ikke bekendt med, om de øvrige nordiske lande på samme måde er forpligtet til at behandle henvendelser fra grønlandsk talende. Er dette ikke tilfældet, sikrer overenskomsten om ændring af den nordiske sprogkonvention en bedre retsstilling  for grønlandsk sprogede borgere, når de kommer i kontakt med myndigheder i de andre nordiske lande.

Landsstyret ser overenskomsten som et udtryk for den internationale officielle status som det grønlandske sprog er ved at opnå. En status som Landsstyret sammen med mange andre har gjort meget for at opbygge.

Beslutningsforslaget har været i høring hos SIK, GA, KANUKOKA og alle direktorater. Høringssvarene er sammen med et brev af 17. oktober 2005 fra Justitsministeriet oversendt til orientering for Kultur- og Undervisningsudvalget.

Med disse bemærkninger skal jeg på Landsstyrets vegne indstille, at Grønlands hjemmestyre tiltræder overenskomst om ændring af konventionen mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om nordiske statsborgeres ret til at anvende deres eget sprog i et andet nordisk land.

Nunani avannarlerni naalagaaffinni innuttaasut nunami avannarlermi allamiitillutik nammineq oqaatsiminnik atuisinnaatitaanerat pillugu Danmarkip, Finlandip, Islandip, Norgep aamma Sverigep akornanni isumaqatigiissutip allanngortinneqarnera pillugu isumaqatigiissummut Namminersornerullutik Oqartussat akuersinissaat pillugu inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut, takuuk suleriaasissani § 32, imm. 6, nr. 4.

Aalajangiiffigisassatut siunnersuut

(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)

Siullermeerneqarnera

Kalaallit Nunaanni Naalagaaffiup Sinniisuata Inatsisinik Atortitsinermut Ministeriaqarfik sinnerlugu nunani avannarlerni naalagaaffinni innuttaasut nunami avannarlermi allamiitillutik nammineq oqaatsiminnik atuisinnaatitaanerat pillugu Danmarkip, Finlandip, Islandip, Norgep aamma Sverigep akornanni isumaqatigiissutip allanngortinneqarnera pillugu isumaqatigiissut Namminersornerullutik Oqartussanut oqaaseqaateqarfigisassanngorlugu saqqummiuppaa.

Danskit naalakkersuisuisa nunat tamalaat akornanni isumaqatigiissut (nunat avannarliit oqaatsit pillugit isumaqatigiissutaat) ulloq 17. december 1986-imi atuuttussanngortippaat. Atuuttussanngortitsinermut atatillugu nunat tamalaat akornanni isumaqatigiissutip Kalaallit Nunaannut atuuttussaanera immikkut piumasaqaateqassanngimmat nunat akornanni isumaqatigiissut maani nunatsinnissaaq atuuppoq.

Nunat.

Nunat assigiinngitsut akornanni isumaqatigiissutip kinguneraa naalagaaffimmi innuttaasut nunami avannarlermi allamiitillutik oqartussaasunut nunamilu avannarlermi allami pisortat suliffeqarfiinut allanut saaffiginninnerminni nalinginnaasumik immikkut aningaasartuuteqaratik danskit, finlandimiut, islandimiut, norgemiut imaluunnit svenskit oqaasiinik atuisinnaanerat.

Ulloq 18. juni 2003-mi Danmarkip nunat tamalaat akornanni isumaqatigiissutip allanngortinneqarnera pillugu isumaqatigiissut akuersissutigaa tassani Nunat avannarliit oqaatsit pillugit isumaqatigiissutaat annertusineqarluni savalimmiormiut, samit kalaallillu oqaasii ilaasussanngorlugittaaq.

Kalaallit Nunaannut tunngatillugu allanngortitsinerup kinguneraa savalimmiormiut samillu nammineq oqaatsitik atorlugit nunatsinni oqartussaasunut saaffiginnissinnaalernerat. Allanngortitsinikkuttaaq qulakkeerneqarpoq danskit naalagaaffianni innuttaasut kalaallisut oqaasillit nunani avannarlerni allani kalaallisut oqalullutik pisortatut oqartussaasunut saaffiginnissinnaalernerat.

Naalakkersuisut isumaqarput pisussaaffiit nunat akornanni isumaqatigiissutip malitsigisaanik sulianik ingerlatsisarneq pillugu inatsisip nalinginnaasumillu pisortat ingerlatsineranni misissuisarnermut tunngavigineqartartut malitsigisaannik Kalaallit Nunaannut atuutilereersimasut, taamaalilluni inatsisitigut tunngavissat tamakku tunngavigalugit nunatsinni oqartussaasut pisussaaffeqarlutik saaffiginnissutit savalimmiormiutut samitulluunniit saqqummiunneqartut suliarisarnissaannut.

Naalakkersuisut ilisimanngilaat nunat avannarliit allat taamatulli kalaallisut oqaasillit saaffiginnissutaasa suliarisarnissaannut pisussaaffeqarnersut. Taamaassimanngippat nunat avannarliit oqaatsit pillugit isumaqatigiissutaata allanngortinneqarnera pillugu isumaqatigiissutikkut qulakkeerneqarpoq innuttaasut kalaallisut oqaasillit nunani avannarlerni allani oqartussaasunut attaveqartillutik inatsisitigut inissisimanerata pitsaanerulernissaa.

Naalakkersuisut isumaqatigiissut kalaallit oqaasiisa nunat tamalaat akornanni akuerineqariartornerannut takussutissatut isigaat. Akuerineqariartorneq Naalakkersuisut allarpassuarnik peqateqarlutik anguniarlugu sulissutigiuarsimasaat.

Aalajangiiffigisassatut siunnersuut SIK-mut, Sulisitsisut Kattuffiannut, KANUKOKA-mut pisortaqarfinnullu tamani tusarniaassutigineqarsimavoq. Tusarniaanermi akissutit Inatsisinik Atortitsinermut Ministeriaqarfiup allagaa 17. oktober 2005-imeersoq ilanngullugu tusaatissanngorlugit Kultureqarnermut Ilinniartitaanermullu Ataatsimiititaliamut nassiunneqarput.

Taamatut oqaaseqarlunga Naalakkersuisut sinnerlugit inassutigissavara Namminersornerullutik Oqartussat Nunani avannarlerni naalagaaffinni innuttaasut nunami avannarlermi allamiitillutik nammineq oqaatsiminnik atuisinnaatitaanerat pillugu Danmarkip, Finlandip, Islandip, Norgep aamma Sverigep akornanni isumaqatigiissutip allanngortinneqarnera pillugu isumaqatigiissut akuersissutigissagaat.