Samling

20120913 09:26:13
Atassut

FM2006/34

ATASSUT                                                                                            UKIU 2006-82-dk

Godmand Rasmussen                                                                       22.februar 2006

 

Forlsag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at prioritere byggeriet af et vandkraftværk i Qasigiannguit-området, som vil kunne forsyne tre nærliggende byer i Diskobugten

(Landstingsmedlem Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit)

 

Vi skal fremkomme med følgende bemærkninger til Landstingsmedlem Ane Hansens nærværende forslag:

 

Vi bemærker fra ATASSUT at forslagsstilleren vurderer, at en af de vigtigste veje, for at der kommer gang i erhvervslivet i Diskobugten, er at få bygget et vandkraftværk der kan forsyne Qasigiannguit, Aasiaat og Kangaatsiaq.

 

Vi kan fra ATASSUT udmærket følge forslagsstilleren i hendes vurdering, for alting hænger sammen, når der bliver etableret et let tilgængelig og billig energiforsyning, så vil det automatisk give mulighed for erhvervsudvikling det givne sted.

 

Men det er ikke alene det der er en væsentlig forudsætning for at der kan skabes større erhvervsaktiviteter, der må på landspolitisk, ligesom kommunalpolitisk plan være realistisk og langsigtet handlingsplan, der også skal fornys, når tiden kræver det.

 

Landstinget har igennem efterhånden adskillige år drøftet ønskerne omkring energiforsyning ved hjælp af vand, brint, vind og endda havstrømme, der kan forsyne så meget og så udbredt som muligt her i landet.

 

Men at det kun går langsomt set i forhold til vores ambitioner har en vigtig forklaring: Alene bygning for at få de omtalte energiformer er  meget omkostningskrævende og dermed en kæmpeudfordring for vort land og med den økonomiske grundlag der er der, derfor er det yderst nødvendigt med en velgennemtænkt prioritering, og som vi kan bære økonomisk.

 

Heldigvis er der ikke stilstand på området: Nuuk har nu efterhånden i adskillige år været forsynet med vandkraftværk i Buksefjorden, og tiden nærmer sig hvor man vil have dækket omkostningerne til byggeriet, lejen og driften, dette viser at vores overgang til energiforsyning baseret på vedvarende energi er godt og skaber optimisme.

 

Verdensmarkedspriserne på olie har igennem de sidste år været meget høj, og der er ikke indikationer der viser at det vil blive billigere, og dette faktum har medført ekstra omkostninger for såvel de enkelte bruger som industrien og erhvervslivet, derfor skal vi så vidt som muligt gøre os uafhængige af forsyning udefra, derfor ser vi det fra ATASSUT som naturligt at vi taget springet og overgår til vedvarende energiforsyning.

 

Da nordiske energiministre holdt møde i Ilulissat i år 2000, blev det påvist at  vort land har uanede muligheder for energiforsyning, derfor vil det ikke være forkert af os at sige, at vort land har mange ressourcer vi slet ikke bruger i dag.

 

Vi har mange gange lagt øre til at det er meget vanskeligt at få udbygget industri der kan svare sig her i landet, primært på grund af de meget høje priser på el og vand, derfor er vi fra ATASSUT ikke i tvivl om at man ved overgangen til vedvarende energiforsyning også vil skabe mere gunstige vilkår for erhvervslivet.

 

Dele af vort land er ved Landsstyrets og Landstingets målrettede indsats nu forsynet med vedvarende energi, nemlig Nuuk og Tasiilaq, og disse investeringer er allerede nu til gavn for samfundet og dets udvikling. Vi kan som eksempelnævne at Nukissiorfiit har måttet bruge 25 mio. kr. til energiforsyning, der er baseret på fossilt brændstof, sidste år i Sisimiut. Forestil jer, at såfremt Nuuk ikke blev forsynet af vandkraftværket på Buksefjorden, vi ville ikke blive overrasket hvis der skulle brues 100 vis af millioner kroner.

 

Vi er som sagt i ATASSUT vidende om at der må bruges mange penge for at få bygget vedvarende energiforsyning, og vil derfor med tanker om forskellige investeringsmuligheder igen erklære at vi er parate til at drøfte evt. lån udefra.

 

Ja, vi må og skal overgå til den sikreste energiforsyning der skal gøre os uafhængige af omverdenen, dette vil også være med til at sikre miljørigtig og ren energiforsyning, men overgangen skal være veligennemtænt, derfor er vi enige med Landsstyret i at det ikke vil være passende allerede nu at prioritere, og derfor må vi vente til redegørelsen til forårssamlingen, for der vil vi få en grundig gennemgang af mulighederne for udbygningen.

 

Vi ser frem til at gennemgå og vurdere redegørelsen om energiforsyning, og vi vil naturligvis huske nærværende forslag af Landstingsmedlem Ane Hansen, der på vegne af Inuit Ataqatigiit har fremsat nærværende forslag, men som sagt, det er ikke passende at fæstne sig til en prioritering, derfor indstiller vi fra ATASSUT forslaget til forkastelse i dens nuværende form.