Samling

FM 2006/35

10. januar 2006                                             VM 2006/106

 

I henhold til § 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg hermed følgende beslutningsforslag:

 

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landstinget træffer principbeslutning om omdannelse af Nukissiorfiit til aktieselskab.

(Landstingsmedlem Jens Lars Fleischer, Siumut)

 

Begrundelse:

Som vides så havde Landsstyret i efteråret 2002 til intention at lægge op til en drøftelse i Landstinget af mulighederne for at omdanne Nukissiorfiit til et aktieselskab. Til Landstinget blev dengang omdelt en redegørelse om nye rammer for styring af Nukissiorfiit.  Desværre nåede Landstinget ikke at drøfte dagsordenspunktet - idet der blev udskrevet valg.

 

Dette forslag tager udgangspunkt i de mange velgennemarbejdede og grundige overvejelser man foretog sig dengang.

 

Nukissiorfiit er en nettostyret virksomhed, hvis ledelse refererer til Landsstyremedlemmet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked.

 

Nukissiorfiit varetager forsyningen med elektricitet, fjernvarme og vand i byer og bygder. Derudover har Nukissiorfiit el- og gasmyndigheden, yder rådgivning samt i visse yderdistrikter entreprenør- og installationsvirksomhed, indkvartering og materieludlejning.

Nukissiorfiit er en forsyningspligtvirksomhed, hvilket betyder at visse basale ydelser, som el, vand og fjernvarme er til rådighed for alle til rimelige og overkommelige priser, desuagtet at en række af de aktiviteter, som Nukissiorfiit udfører er direkte tabsgivende. Nukissiorfiit sælger altså en vare, som hos befolkningen anses som det mest naturlige i hverdagen og en vare, som det moderne samfund i høj grad er afhængig af.

 

Bliver selskabsomdannelsen en realitet vil det fortsat være et krav at tarifferne besluttes politisk. Dette skyldes hovedsageligt at el, vand og fjernvarme er en forudsætning af at opretholde et moderne samfund samt en forudsætning for, at der i andre sektorer kan foregå en udvikling, som kan skabe økonomisk vækst. Virksomhedens mål vil derfor stadig være i overensstemmelse med de politiske mål om, at levere el, vand og fjernvarme til så lave tariffer som muligt.

 

Ændret rammestyring ved omdannelse til aktieselskab vil betyde, at Nukissiorfiit kan fortage den fornødne langtidsplanlægning, hvor finansieringen ikke er bundet op på konkrete projekter. Ændret rammestyring betyder ligeledes øget fleksibilitet, således at fremrykning og udskydelse af projekter som følge af lokale forhold eller forhold, der kræver hurtig reaktion, bliver mulig. Planer, forsyningssikkerhed og offentligt serviceniveau vil fortsat være underkastet politisk bedømmelse og beslutning.

 

Over en årrække er der arbejdet på en forbedring af rammerne for Nukissiorfiit, således at forsyningssikkerheden kan være acceptabel. De økonomiske rammer er genoprettet tilstrækkeligt til, at der er tilvejebragt et godt fundament for at rammestyre Nukissiorfiit. Rammestyring vil være vigtig for virksomheden, der for at opfylde sine mål skal sørge for planlægning over en længere horisont ofte 15-30 år. Det er endvidere af største betydning for de enkelte byer og bygder, at virksomheden systematisk vedligeholder anlægsmassen.

 

I forbindelse med arbejdet i 2002 om ændret styring af Nukissiorfiit har det været overvejet at rammestyre Nukissiorfiit, således at Nukissiorfiits samlede drifts- og anlægsopgaver alene fremgår som en overordnet bevilling på Finansloven. Konklusionen var, at dette imidlertid ikke vil løse nogen af de umiddelbare problemer, som Nukissiorfiit oplever som nettostyret virksomhed. Nukissiorfiits evne til at leve op til forsyningssikkerheden er afhængig af en stabil planlægningshorisont over en længere periode end Finanslovens opbygning. 

 

Det var dengang Landsstyrets ønske, at virksomheden gives optimale betingelser for at producere og distribuere el, vand og fjernvarme, således at forsyningssikkerheden overfor befolkningen som minimum kan opretholdes på nuværende høje niveau. Det er usikkert om nettostyring eller resultatstyring vil kunne håndtere problemer i samme udstrækning og med samme fleksibilitet som aktieselskabsformen giver mulighed for.

 

Udgangspunktet for en omdannelse til aktieselskab er god, fordi det økonomiske grundlag ikke kræver, at gælden til Hjemmestyret bliver indskudt som aktiekapital. For blot 5-6 år siden ville en omdannelse have betydet, at Landskassen skulle have afskrevet et betydeligt beløb på trækningsretten.  I dag forholder det sig imidlertid anderledes, idet der er fuldt overblik over Nukissiorfiits økonomi, der bliver afskrevet på samtlige anlægsaktiver og der vil ikke kræves økonomisk tilskud i forbindelse med omdannelse til aktieselskab, kun indskud i form af de nuværende anlægsaktiver m.v. som anført i årsregnskabet.  Endvidere kan det nuværende driftstilskud på Finansloven nemt ændres til en servicekontrakt.   

 

Følgende forhold vil umiddelbart kunne forbedres ved at omdanne Nukissiorfiit til aktieselskab

 

-  Klar adskillelse mellem det politiske og det selskabsretlige ansvar

-  Klar defineret beslutningskompetence og ledelsesansvar gennem bestyrelse og direktion

-  Stabil planlægningshorisont på bygge- og anlægsaktiviteter.

-  Større frihed til forretningsmæssige dispositioner herunder rådgivningsvirksom-hed for andre arktiske egne.

-   Beslutningsprocessen forenkles

 

Den overordnede politiske styring af området bibeholdes, da Landsstyret udgør selskabets generalforsamling og vælger selskabets bestyrelse. Landsstyret vil gennem tariffastsættelsen have et overordnet styringsredskab for selskabets overskud.

 

Det er selvsagt, at der forinden en eventuel selskabsdannelse skal der udarbejdes det nødvendige beslutningsgrundlag. En hensigtsmæssig rytme kunne være, at beslutningsgrundlaget forlægges på samlingerne i 2006. Beslutningsgrundlaget vil også skulle stilling til en eventuel ændring af Nukissiorfiit monopolstatus, som ønsket af flertallet i Landstinget i forbindelse med debatten om ændring af ensprissystemet.

 

Forinden igangsættelsen af det videre forløb omkring en eventuel omdannelse til aktieselskab ønskes at Landstinget tager en principiel debat og beslutning herom. Jeg forestiller mig, at denne debat og efterfølgende beslutning vil udgøre rammerne for Landsstyrets videre arbejde med denne sag.

 

Jeg vil herved overlade punktet til Landstingets velvillige forhandling.

FM2006/35

10. januar 2006                                                         UKIU 2006/106

 

Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut imaattoq matumuuna saqqummiuppara:

 

Nukissiorfiit aktianik piginneqatigiiffinngortinneqarnissaat pillugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Jens Lars Fleischer, Siumut)

 

Tunngavilersuut:

Nukissiorfiit aktianik piginneqatigiiffinngortinneqarnissaanut periarfissat Inatsisartuni oqallisigitinneqarnissaanik Naalakkersuisut 2002-mi ukiakkut siunniussaqarsimasut naluneqanngilaq. Nukissiorfiit aqutsivigineqarnerannut tunngavissat nutaat pillugit nassuiaammik taamani Inatsisartunut tunniussisoqarpoq. Qinersisoqarnissaanik nalunaaruteqartoqarnera pissutigalugu ullormut oqaluuserisassaq Inatsisartut ajoraluartumik oqaluuserinngitsoorpaat.

 

Taamanikkut suliarilluakkanik isumaliutigilluakkanillu isumaliutersuutigineqartorpassuarnik siunnersuut taanna aallaaveqarpoq.

 

Nukissiorfiit suliffeqarfiuvoq namminersortitaq siulersorneqarnermigut Inuussutissarsiornermut, Nunalerinermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisumut akisussaassuseqartoq.

 

Illoqarfiit nunaqarfiillu kallerup inneranik, kiassaateqarfimmit imermillu pilersorneqarnerannik Nukissiorfiit isumaginnittuuvoq. Tamatumalu saniatigut Nukissiorfiit kallerup inneranik gasimillu pilersuinermut oqartussaasuuvoq, siunnersuisarluni kiisalu isorliunerusut ilaanni sanaartornermik atortorissaaruserinermillu, illusisimatitsinermik atortuutinillu atukkiussinermik ingerlataqartuulluni.

 

Nukissiorfiit pilersuinikkut isumaginnittussaatitaavoq,kikkullu tamarmik ilaatigut kallerup inneranik, imermik kiassaateqarfimmillu tunngaviusumik isigalugu naleqquttumik akisuallaanngitsumillu akilerlugit pilersuiffigineqarnissaannik isumaginnittuulluni, massa Nukissiorfiit sullississutaata ilaat toqqaannartumik annaasaqaataasaraluartut. Nukissiorfiit innuttat ulluinnarni nalinginnaanerpaatut isigisaannik inuiaqatigiillu nutaaliaasumik ingerlaaseqartut pinngitsoorsinnaanngilluinnagaannik taamaalilluni nioqquteqartuuvoq.

 

Ingerlatseqatigiiffimmik allannguineq piviusunngorpat akiliutigitinneqartartut naalakkersuinikkut aalajangiiffigineqartarnerat ingerlaannassasoq piumasaqaataassaaq. Inuiaqatigiit nutaaliaasumik ingerlaaseqartut piuinnarsinnaaqqullugit kiisalu ineriartorneq aningaasaqarnikkut ineriartornermik pilersitsiviusoq ingerlasinnaaqqullugu kallerup inneranik, imermik kiassaateqarfimmillu pilersuinerup ingerlatiinnarneqarnissaa tunngavigineqarneruvoq. Taamaammat sulliviup anguniagassai naalakkersuinikkut anguniakkanut suli naapertuuttuusariaqarput, tassalu kallerup innerata, erngup kiassaateqarfimmillu pilersuinerup sapinngisamik appasinnerpaamik akeqartinneqarnissaat.

 

Aktianik piginneqatigiinngortitsinissamut tunngaviit allanngortinneqarnerisa kingunerissavaa Nukissiorfiit siunissamut ungasissumut pisariaqarneratut pilersaarusiorsinnaanissaa, taamaalillunilu aningaasalersuineq pilersaarutinut aalajangersimasunut pituttugaasimassanani. Tunngavinnittaaq aallannguinerup kingunerissavaa eqaannerusumik ingerlatsisinnaaneq, taamaalillunilu sumiiffinni pissutsit pissutsilluunniit pilertortumik qisuariaateqarnissamik pisariaqartitsisut periarfissillugit pilersaarutit siuartinneqarsinnaallutillu kinguartinneqarsinnaassallutik. Pilersaarutit, pilersuinikkut isumannaatsuutitsineq pisortallu sullissinerisa qaffasissusiat naalakkersuinikkut nalilersorneqarsinnaajuassasoq aalajangiivigineqarsinnaassasorlu pisariaqassaaq.

 

Nukissiorfinnut atugassarititat pitsanngorsarneqarnerat ukiut ingerlanerini sulissutigineqarsimavoq, taamaalilluni pilersuinerup isumannaatsuunera akuerineqarsinnaaqqullugu. Aningaasatigut atugassatut killiliussat ima annertussusilimmik pilerseqqinneqarsimapput Nukissiorfinnut killiliussatut aqutsisinnaanermut tunngavissat pitsaasut pissarsiarineqarsimallutik. Killilimmik aqutsineq sullivimmut pingaartuusussaavoq, taannami anguniakkaminik piviusunngortitsinnaanerminut siunissamut ungasinnerusumut, ukiunik 15-30-inik amerlassuseqarujuttunut, pilersaarusiornermik isumaginnittariaqarmat. Suliffeqarfiuttaaq sanaartugaatiminik aaqqissuussamik aserfallatsaaliinissaa illoqarfinnut nunaqarfinnullu ataasiakkaanut pingaaruteqaqaaq.

 

Nukissiorfiit aqutsivigineqarnerata allanngortinneqarnissaanik 2002-mi suliaqarnermut atatillugu isumaliutigineqarsimavoq Nukissiorfiit killilikkamik aqutsivigineqarsinnaanerat, taamaalillunilu ingerlatsinikkut sanaartukkanillu suliassat ataatsimoortut aningaasanut inatsimmi pingaarnerusumik aningaasaliinertut taamaallaat takuneqarsinnaalissallutik. Inerniliinerli imaassimavoq, Nukissiorfiit nammineertitatut misigisaattut ajornartorsiuteqarfiit imaaliinnarlugit takuneqarsinnaasut aaqqiivigineqarnerinik tamanna kinguneqartussaanngitsoq. Nukissiorfiit pilersuinikkut isumannaatsuutitsinissamik eqquutitsisinnaanerannut apeqqutaavoq aningaasanut inatsisilioriaatsip aaqqissuussaaneranit piffissami sivisunerusumi patajaatsumik pilersaarusiortoqarsinnaanissaa.

 

Taamanikkut kallerup inneranik, imermik kissaateqarfinnillu pilersuinermik tunisassiornissamut nioqquteqarnissamullu suliffeqarfimmut atugassarititaasut pitsaanerpaatinneqarnissaat Naalakkersuisut kissaatigaat, taamaaliornikkummi innuttanut pilersuinerup isumannaatsuunissaa maannamutut qaffasissusilimmik minnerpaaffilerneqarsinnaammat. Nammineersitaaneq angusalluunnit aallaavigalugit aqutsineq aktiaatilittut ingerlatsiveqarnerup periarfissiineratulli eqaatsigisumik ajornartorsiutinik aaqqiiniassutaasinnaanersoq qularnartoqarpoq.

 

Aktianik piginneqatigiiffinngortitsinissamut aallaavissaq pitsaasuuvoq, aningaasaqarnikkummi tunngaveqarnermi piumasaqaataanngimmat Namminersornerullutik Oqartussanut akiitsut aktianik aningaasaatinut akiliutitut atorneqarnissaat. Allannguineq ukiut tallimaannaat - arfiniliinnat matuma siorna pisimagaluarpat tamanna ima isumaqarsimassagaluarpoq aningaasanik atuisinnaatitaanermi aningaasarpassuarnik Landskarsi isumakkeerinnittariaqarsimassagaluartoq. Ullumikkulli imaappoq, Nukissiorfiit aningaasaqarnerat tamakkiisumik takulertorneqarsinnaammat, taakku sanaartornikkut ingerlatanut tamarmiusunut isummakkeeriffigineqartarlutik, taamaalillunilu aktiaatilittut ingerlatseqatigiiffinngortitsinermut atatillugu aningaasanik tapiissuteqarnissaq piumasaqaataanaani; taamaallaalli maannakkut sanaartukkatut ingerlatanut il.il. ukiumoortumik naatsorsuutini taaneqartunut akiliutitut nalunaarneqarsimasarlutik. Taamatullu aningaasanut inatsimmi ingerlatsinikkut tapiissutigineqartartut sullissinermut isumaqatigiissutinngorlugit maannakkut ajornaatsumik allanngortinneqarsinnaapput.

 

Nukissiorfiit aktiaatilittut ingerlatseqatigiiffinngortinneqarneratigut pissutsit ukununnga tunngasut ajornaatsumik pitsanngorsarneqarsinnaassapput:

 

-  Naalakkersuinikkut ingerlatseqatigiiffeqarnermullu inatsiseqarnikkut akisussaaffiit erseqqissumik avissaartinneqarnerat

-  Siulersuisut aqutsisullu aqqutigalugit aalajangiissinnaatitaanerup aqutsisutullu akisussaanerup erseqqissumik nassuiarneqarnerat

-  Sanaanut sanaartukkanillu ingerlatanut pilersaarusiornerup piffissaliivigineqarnerata patajaallisinneqarnera.

-  Niuernikkut iliuuserisat kiffaanngissuseqarfiunerulernissaat, tassungalu ilanngullugu issittumi sumiiffiit allat siunnersuinermik suliaqarfigineqarnerat.

-  Aalajangiiniarnermik suliaqarneq pisariillisarneqassaaq.

 

Taassuma naalakkersuinikkut qulliusumit aqutsivigineqarnera ingerlaannassaaq, Naalakkersuisummi ingerlatseqatigiiffimmut ataatsimeersuarnerussammata, ingerlatseqatigiiffiullu siulersuisuinik qinersisarlutik. Akiliutissanik aalajangersaasarneq atorlugu ingerlatseqatigiiffiup sinneqartoorutaasa qulliunerusutut aqutsiviginissaannut Naalakkersuisut sakkussaqassapput.

 

Ingerlatseqatigiiffinngortitsisoqannginnerani aalajangiinissamut tunngavissat pisariaqartut soorunami suliarineqartariaqarput. Pissusissamisoortumik ingerlaaseqarsinnaaneq tassaasinnaavoq, aalajangiinissamut tunngavissamik 2006-imi Inatsisartut ataatsimiinnerini saqqummi-ussisoqarsinnaanera. Nukissiorfiittaaq kisermaassisutut inissisimanerata allanngortinneqarsinnaanera aalajangiinissamut tunngavimmut atatillugu isummerfigineqartariassaaq, tamannami akit assigiittussaatitaanerisa allanngortinneqarnissaanik Inatsisartuni oqallinnermut atatillugu amerlanerussutilinnit kissaatigineqarsimammat.

 

Aktiaatilittut ingerlatseqatigiiffinngortitsisinnaanerup ingerlaqqinnissaa aallartinneqartinnagu Inatsisartut tamatuminnga tunngaviusumik oqallinnissaat aalajangiinissaallu kissaatigaara. Takorloorpara taamatut oqallinneq malitsigisaanillu aalajangerneq Naalakkersuisut suliamik tamatuminnga suliaqaqqinnerannut tunngavissiisuusinnaassasoq.

 

Ullormut oqaluuserisassaq Inatsisartunit akuersaartumik oqaluuserilluarneqarnissaanut ingerlateqqippara.