Samling

14. marts 2006    FM 2006/45

 

 

I henhold til § 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter vi hermed følgende beslutningsforslag:

 

 

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for, at der bliver etableret en miljøfond i Grønland.

(Siumut's Landstingsmedlemmer)

 

 

Begrundelse:

 

Efter gennemgang af diverse love vedr. miljø, affaldshåndtering, olieberedskab mv. finder man en manglende og måske økonomisk sparsom interesse for en større indsats på området på trods af vigtigheden set i grønlandsk og global henseende.

 

Nogle kommuner kan på grund af økonomiske omstændigheder ikke løfte opgaven vedrørende affaldshåndtering, hvorfor alt affald bliver "smidt" på diverse lossepladser uden hensyntagen til miljøet.

 

Ved indførelse af en miljøfond vil vi her kunne efterleve de politiske krav, som bliver stillet til kommunerne og befolkningen, idet vi vil kunne anvende fondens midler igennem fastsatte regelsæt f.eks. til: tilskud til rensningsanlæg for spildevand, tilskud til forbrændingsanlæg, natur-videnskabelige projekter, informationsarbejde og debat om natur og miljøforhold, således at viden og andet som har relation til bevaring af miljøet udbredes og styrkes.

 

I en større sammenhæng vil der formodentlig også være større interesse for vores naturlige produkter, idet vi ved etablering af Grønlands Miljøfond vil vise omverdenen, at vi lægger vægt på bevaring og beskyttelse af naturen og dens ressourcer.

 

Nogle af mulighederne for at få økonomiske midler i fonden kan evt. være indførelse af miljøafgiftsordninger på brændstof, olie og andre miljøskadelige produkter.

 

Efter vores vurdering kan vi f.eks. sætte 0.05 kr. i miljøafgift pr. liter på alle olieprodukter, hvilket ikke vil ramme de mindre bemidlede brugere som fangere og fiskere, som efter analyserapporten fra 2005 anvender ca. 2 - 3000 l. brændstof årligt - hvilket vil sige, at deres omkostninger til miljøfonden vil dreje sig om 100 - 150 kr. årligt.

 

Trawlerrederne få dog større udgifter, idet deres fartøjer anvender mere olie.

 

Husejere hvor olieforbruget årligt skønnes at være ca. 6.000 - 7.000 l. vil også blive ramt med ca. 300 - 350 kr.  årligt ved en miljøafgift på 0.05 kr. pga. stigningen, men det er vor opfattelse, at det er en udgift man vil have forståelse for - også af hensyn til vores efterkommere, således at de også kan komme til at nyde den rene natur, ligesom vi har haft muligheden.

 

Ud fra Polar Oil's informationer skønnes det, at man i år 2006 vil forbruge ca. 240.000.000 l. brændstof/gasolie/benzin/petroleum, og en egentlig miljøafgift på indførsel af disse olier på 0.05 kr. vil indbringe kr. 12.500.000.

 

En afgift på andre miljøskadelige produkter på kr. 0.25 vil ligeledes indbringe et større millionbeløb.

 

De nævnte tal er dog kun eksempler, idet vi mener, at det må være op til Landstingets skatte- og afgiftsudvalg at fremsætte forslag for satserne af afgifternes størrelse, samt hvilke afgiftsobjekter, der kan komme på tale.

 

Afslutningsvis skal vi fra Siumut udtale, at udviklingen efter vores opfattelse nu er nået så langt i det arktiske område og globalt, at der ingen vej er uden om etablering af en miljøfond, således at vi alle kan opfylde et fælles krav om bevaring af vores storslåede grønlandske og arktiske natur.

14. marts 2006 UPA 2006/45

 

 

Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut imaattoq matumuuna saqqummiupparput:

 

 

Nunatsinni avatangiisinut aningaasaateqarfimmik pilersitsinissaq sulissutigeqqullugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Siumup Inatsisartunut ilaasortaatitai)

 

Tunngavilersuut:

 

Avatangiisit, eqqakkanik isumaginninneq, uuliap maqittoornissaanut sillimaniarneq il.il. pillugit maleruagassat pioreersut misissorluareerlugit eqqarsarnarpoq tamakku tungaatigut soqutiginninneq amigaateqartoq, aammalu aningaasatigut sunniuteqannginnera tamatumani peqataaqataasunut sunut ilaasorinarluni. Tamannami nunatsinniinnaanngitsoq silarsuulli sinneranittaaq malunnarpoq.

 

Kommunit ilaat aningaaqarniarnerup killeqarnera pissutigalugu eqqakkanik naammaginartumik isumaginnissinnaaneq ajorput, taamaammallu igitassat eqqaavinnut igiinnarneqartarput, tamatumanilu avatangiisit eqqarsaatigineqarpiarneq ajorlutik.

 

Avatangiisinut aningaasateqarfimmik pilersitsinikkut naalakkersuinikkut kommuninut innuttaasunullu piumasaqaatit naammassisinnaalissagaluarpagut. Aningaasaateqarfik atorlugu aalajangersaanikkut imermik atoriikkamik saliinermut, ikuallaavinnut, avatangiisit pillugit ilimatusarnernut, pinngortitamut avatangiisinullu tunngasunik paasisitsiniaanernut oqallitsitsinernullu aningaasaliisoqarsinnaalissagaluarpoq, taamaalillutalu avatangiisinut ilisimasariallit siammartissiinnaalissavavut kimeqarnerulersillugillu.

 

Silinnerusumik isigissagaanni qularnanngilaq aamma nunatta tunisassiorneranut iluaqutaasinnaajumaartoq, tassami nunatta avatangiisinut aningaasaateqarfia pilersikkutsigu pinngortitamik pisuussutinillu mianerinninnerput pingaartikkipput avataaniit takuneqarsinnaalissammat.

 

Aningaasaateqarfiup aningaasalersornissaa assersuutigalugu ikummatissat, uulia alallu avatangiisinut mingutsitsisinnaasut akitsuusernerinik pisinnaavoq.

 

Nalilersuinitsinni assersuutigaarput nioqqutissiat uuliamik aallaavillit tamaasa 0,05 kr-imik akitsuuserneqarsinnaasut. Taamaaliorneq pissakinnerusunut, soorlu aalisartunut piniartunullu annertunerusumik sunniuteqartussaanngilaq, taakkumi 2005-mi misissueqqissaarneq najoqqutarissagaanni ukiumut solari 2-3000 l. atortarpaat. Allatut oqaatigalugu avatangiisinut aningaasaateqarfimmut nakkartitassaat ukiumut 100-150 kr. missaaniissapput.

 

Kilisaataatillit annertunerusumik eqqorneqassapput annertunerusumik atuisarnertik pissutigalugu.

 

Illuni ataasiakkaani najugaqartut uulia 6-7.000 l. atortaraat naatsorsuutigineqarpoq, taakkulu 0,05 kr. aallaavigissagutsigu ukiumut 300 - 350 kr. misss. akiliisariaqartassapput. Isumaqarpugulli tamanna paasilluarneqarsinnaassasoq, kinguaassagummi eqqarsaatigissagutsigik uagutsitulli avatangiisinik minguitsunik aamma misigisaqarnissaat qulakkeertariaqaratsigu.

 

Polar Oil-p paasissutissiinera najoqqutaralugu 2006-mi ikummatissat/solari/benzina/petroleulu 240 mio. l. miss. atortussaassavarput, taakkulu nunatsinnut eqqunnerini akitsuusigaassappata 12,5 mio. kr. isertissinnaassavagut.

 

Nioqqutissat allat avatangiisinut ajoqutaasinnaasumik akullit 0.25 kr.-nik akitsuuseraanni millionerpaaluit aamma isertinneqarsinnaapput.

 

Kisitsisit taagorneqartut assersuutaannapput, isumaqarpugummi akitsuutit angissusissaat suullu akitsuuserneqarssanersut Inatsisartut Akileraarnermut Akitsuutinullu Ataatsimiititaliaata siunnersuusiortariaqassagaat.

 

Naggasiullugu Siumut tungaaniit oqaatigerusupparput issittumi nunarsuullu sinnera isumarput naapertorlugu ineriartorneq uunga killimmat; nunatsinni avatangiisinut aningaasaateqarfimmik pilersitsinissarput avaqqussinnaajunnaarsimallutigu. Taamaaliornitsigut pinngortitap imaannaanngitsup nunatta issittullu pigisaata allanngutsaaliornissaa piumasaqaatit naapertorlugit naammassisinnaassagatsigu.