FM06/46 Aallaavittut isigalugu kialuunniit nunatsinniittup kalaallit, danskit tuluillu oqaasii atorlugit oqalunnikkut...

14. marts 2006     FM 2006/46

 

 

I henhold til § 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter vi hermed følgende beslutningsforslag:

 

 

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landstyret pålægges at fremsætte forslag til en sproglig integrationslov, som i udgangspunktet giver enhver i Grønland med behov herfor ret til undervisning i sprogene grønlandsk, dansk og engelsk, samt i grønlandsk kultur- og samfundsforståelse.

(Siumuts Landstingsmedlemmer)

 

 

Begrundelse:

 

At integrere betyder at samle, at skabe en helhed.

 

Mange forbinder nok integration med indvandring, med de udfordringer, som er knyttet til at indpasse udefrakommende i et lands kultur og livsform, og skabe forudsætningerne for, at de kan begå sig i samfundet på lige fod med andre borgere. De integrationsudfordringer Grønland står over for, knytter sig imidlertid ikke kun til de udefrakommende, til tilflytterne. Dette gælder ikke mindst på det sproglige område.

 

Til trods for at grønlandsk er Grønlands officielle hovedsprog, er der en stor del af landets befolkning, som ikke behersker grønlandsk. Det gælder ikke blot tilflyttere men også grønlandskfødte. Ligeledes  er der en stor del af befolkningen, som ikke behersker fremmedsprog - her tænker vi ikke blot på dansk, som er landets 1. fremmedsprog, men også på engelsk. Begge dele kan være hæmmende for den enkeltes deltagelse i samfundet, og dermed også for samfundets udvikling.

 

En meget stor del af KNR¿s TV- programflade er dansk- eller engelsksproget og uden grønlandske undertekster. Det gælder ikke blot underholdningsprogrammer, men også programmer som handler om samfundsforhold ude omkring i den verden, som Grønland er en del af. Den rent grønlandsksprogede del af befolkningen afskæres således i vidt omfang fra at orientere sig om væsentlige og vedkommende samfundsforhold. Omvendt afskæres den rent dansktalende del af befolkningen fra at orientere sig om grønlandske samfundsforhold, i det omfang KNR's grønlandsksprogede udsendelser ikke er tekstet.

 

På samme måde kan det give en stor del af befolkningen praktiske problemer, når f.eks. reklamer, varedeklarationer og butiksskilte kun er skrevet på ét sprog oftest dansk.

 

Muligheden for at gennemføre en uddannelse er også i meget vidt omfang afhængig af gode danskkundskaber, ligesom også kendskab til det engelske sprog efterhånden spiller en større rolle.

Tilflyttere vil næsten altid savne kendskab til grønlandsk. Nogle få også til dansk. Hertil kommer imidlertid, at mange, der vælger at slå sig ned i Grønland - for en årrække eller permanent - har et utilstrækkeligt kendskab til landets kultur, historie og samfundsforhold. Også dette begrænser deres mulighed for at deltage i samfundslivet på lige fod med andre borgere, og er med til at skabe skel.

 

Der er således behov for en særlig, fokuseret integrationsindsats, rettet mod tre grupper, som kan være delvist sammenfaldende: De, der har behov for at lære grønlandsk, de, der har behov for at lære dansk eller engelsk, og de, der har behov for en indføring i Grønlands kultur, historie og samfundsforhold.

 

En sådan hovedsagelig sproglig integrationsindsats vil ikke alene forbedre mange medborgeres muligheder i samfundet, men vil også styrke den grønlandske fællesskabsfølelse og identitet, og forbedre det grønlandske folks forudsætninger for at nå vort fælles mål: et selvstyrende og økonomisk selvbærende samfund.

 

Vi skal derfor foreslå at Landstinget træffer beslutning om, at Landstyret pålægges at fremsætte forslag til en sproglig integrationslov, som  i udgangspunktet giver enhver i Grønland med behov herfor ret til undervisning i sprogene grønlandsk, dansk og engelsk, samt i grønlandsk kultur- og samfundsforståelse.

14. marts 2006 UPA 2006/46

 

 

Inatsisartut suleriaasianni § 32 naapertorlugu matumuuna aalajangiiffigisassatut siunnersuut imaat-toq saqqummiupparput:

 

 

Aallaavittut isigalugu kialuunniit nunatsinniittup kalaallit, danskit tuluillu oqaasii atorlugit oqalunnikkut inuiaqatigiinni akuunerulersinnissaanut, kiisalu kalaallit kulturiannik inuiaqatigiinnillu paasinnittaatsimik ilinniartinneqarnissaanut Naalakkersuisut siunnersuuteqaqqullugit Inatsisartut aalajangiffigisassaattut siunnersuut.

(Siumup Inatsisartunut ilaasortai)

 

 

Tunngavilersuut:

 

Akuunerulersitsineq isumaqarpoq ataatsimoortitsineq, tamakkiisumik pilersitsineq.

 

Inuiaqatigiit kulturiannik, inooriaasiannik taakkulu aallaavigalugit akuulluni inooqataasinnaaneq pingaaruteqarpoq. Nunatsinnili inuiaqatigiinnut akuunerulersitsiniarneq avataaneersunuinnaq attuumassuteqanngilaq, minnerunngitsumik oqaatsit eqqarsaatigalugit.

 

Naak nunatsinni kalaallit oqaasii pingaarnertut oqaaserineqaraluartut, innuttaaqateqarpugut oqaatsitsinnik atuinngitsunik. Imaanngilaq avataaneersuinnaat, ilaqarpugulli nunaqqatitsinnik oqaatsitsinnik atuinngitsunik. Nunaqqateqarpugulli allamiut oqaasiinik, qallunaatuinnaanngitsoq - oqaatsitta avataasigut pingaarnertut atorneqartunik - aammali tuluit oqaasiinik atuinngitsunik. Ataatsimut isigalugu ataasiakkaat piginnaasamikkut amigaateqarneri inuiaqatigiit ineriartornissaannut aporfiupput.

 

KNR-TV-p aallakaatitaasa annerpaartai qallunaat tuluillu oqaasii tunngavigalugit aallakaatitassiaapput - kalaallisut allagartalersugaanngitsut. Aallakaatitat aliikkusersuinerit, aammali aallakaatitassiat nunarsuatsinni - nunatta ilagisaani - inuiaqatigiit inooriaasiinik takutitassiat. Aallakaatitassiat kalaallisut oqaatsitsinnik ikorfartorne-qanngitsut nunaqqatitsinnit amerlaqisunit paasissutissanik avataaneersunik killiliisuuvoq. Illuatigullu danskisuinnaq oqaasillit aallakaatitassiat kalaallinut inuiaqatigiinnut tunngassuteqartut kalaallisuinnaq oqaasertallit malinnaaffigiuminaatsippaat, KNR-TVp aallakaatitassiani kalaallisut allagartalersorneq ajormagit.

 

Pilerisaarutit, pisiniarfiillu allagartaat takutinneqartartut nunatsinni innuttaasut amerlanerit paasineq ajorpaat danskisut allagartalersugaasarmata.

 

Nunatsinni ilinniarnernik naammassinninnissanut danskit tuluillu oqaasii tunngavigineqaleraluttuinarput.

 

Nunatsinnut nuuttut kalaallisut oqaatsitsinnik ilinniarnissartik periarfissaqarfigineq ajorpaat. Ikittuinnaat danskit oqaasiinik ilinniarnissartik pisariaqartittarpaat.

 

Ilanngullugu allamiut nunatsinnut nuuissut - ukiulluunniit arlallit  nunassikkallartut - nunatta kulturianik, oqaluttuassartaanik inuiaqatigiillu pissusaannik ilisimasakittarput. Taamaalillutik ulluinnarni inuiaqatigiinnut attuumassutilinnut akuunissartik, allanut naleqqiullutik periarfissaqarfigerpiartarnagu.

 

Inuit immikkoortortatut ataatsimoortut ilaatigut assigiinngitsuusinnaasut akuulersinniarlugit immikkut sammillugit iliuuseqartoqarnissaa taamaalilluni pisariaqarpoq: Kalaallit oqaasiinik, danskit oqaasiinik, tuluilluunniit oqaasiinik ilinniarnissamik pisariaqartitsisut, kalaallillu kulturiannik, oqaluttuarisaanerannik inuiaqatigiinnilu pissutsinik paasisaqarnissamik pisariaqartitsisut.

 

Inuiaqatigiinnut akuunerulersitsiniarnermi oqaatsit ilinniarneqarneri inuiaqatigiit ineriartornerannut, kalaallit ataatsimuussutsimik misigisimanerulernerannik, kinaassutsimik, pingaartumillu: namminiilivinnermut, aningaasatigullu imminut isumaginermik periarfissarissaartitsinerulissaaq.

 

Taamaammat oqaatsitigut inuiaqatigiinni akuunerulersitsiniarnermut inatsimmik Naalakkersuisut siunnersuuteqaqqullugit siunnersuuteqarpugut - kinaluunnit Kalaallit Nunaanni najugalik kalaallit, danskit tuluillu oqaasiinik, kalaallilu kulturiannik inooriaasiannillu ilnniagaqarsinnaaleqqullugu.