Samling
9. juni 2006
FM 2006/47
Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at offentliggøre skolernes fravær af elever og lærere.
(1. behandling)
Demokraterne har siden partiets stiftelse haft uddannelse øverst på dagsordenen. For at få så mange, veluddannede som muligt, er det vigtigt, at folkeskolen bliver et så solidt fundament som muligt.
På trods af de tidligere tiltag, som er kommet fra Grønlands Hjemmestyre, herunder også "den gode skole", så er der fortsat mange problemer med, at få folkeskolerne til at fungere optimalt. Dette kan der være mange årsager til og får man ikke kendskab til disse årsager, så kan man ikke rette op på problemet på de pågældende skoler.
Der kan være mange tegn på, at en skole eller en virksomhed ikke fungerer optimalt. En måde at måle det på, kan være ved, at se på fraværet og årsagerne til fraværet. Det gælder både for elever og lærere. Trives man ikke det pågældende sted, så har man heller ikke lyst til at være der og så stiger fraværsprocenterne - både for elever og lærere.
Det foreliggende forslag fra Landstingsmedlem Palle Christiansen, sætter fokus på netop dette parameter - fraværet. Det er let at måle og man kan fra kommunerne og Hjemmestyret se, på hvilke skoler man hurtigst muligt bør få rettet op på nogle problemer.
IMAK var ude og sætte fokus på arbejdsmiljø i deres pressemeddelelse, da dette forslag blev berørt i medierne. Demokraterne er glade for, at IMAK allerede nu melder ud, at arbejdsmiljøet kan være et problem i folkeskolen. Det viser nemlig, at der er noget galt, vi ved bare ikke hvor eller hvorfor. Det er kommet Demokraterne for øre, at nogle tror, at dette forslag er rettet imod lærerne. Intet kunne være mere forkert. Dette forslag er ikke imod lærerne, men for lærerne, da forslaget vil kunne hjælpe til, at bl.a. arbejdsmiljøproblemer kan identificeres og løses langt hurtigere end tilfældet er i dag.
Demokraterne kan se, at Landsstyrets svarnotat desværre ikke bærer præg af at have forstået intention bag forslaget. Dette er beklageligt, men vi håber, at debatten her i Landstingssalen i dag, har kunnet virke mere oplysende, så også Landsstyret kan se, at forslaget er et værktøj til at løse de problemer, der end måtte være på skolerne. IMAK udtaler, at det er der, og det stoler Demokraterne fuldt ud på.
Forslagsstilleren kommer også ind på en anden fordel ved forslaget, nemlig at man også kan få identificeret de skoler, som er velfungerende. Disse skoler kan andre lære af, men det kræver igen, at man kan "måle", hvor godt det går på de enkelte skoler. Dette vil man kunne, hvis det forelæggende forslag vedtages og implementeres.
På den baggrund skal Demokraterne udtale deres støtte til forslaget og henvise det til Udvalget for Kultur og uddannelse.
Astrid Fleischer Rex, uddannelsesordfører
Demokraatit/Demokraterne
9. juni 2006
FM 2006/47
Inatsisartunut aalajangiutassanngorlugu siunnersuut, atuartut ilinniartitsisullu atuanngitsoortarnerisa atuartitsinngitsoortarnerisalu tamanut saqqummiunnissaannut Naalakkersuisunut piumasaqaat.
(siullermeerneqarnera)
Partiip pilersinneraniilli ilinniartitaaneq oqaluuserisassat pingaarnersaattut Demokraatiniit isigisisimavarput. Ilinniarluarsimasut amerlanerpaatinnissaat anguniassagaanni, pingaartuuvoq, meeqqat atuarfiata sapinngisaq tamaat atorlugu kimittuumik tunngaveqarnissaa.
Naak Namminersornerullutik Oqartussaninngaaniit suliniartoqarsimagaluartoq, soorlu "atuarfitsialaap" pilersinneratigut, taamaattoq annertuumik ajornartorsiutigineqarpoq, meeqqat atuarfiata pitsaanerpaamik ingerlanniarnera. Tamannalu amerlaqisunik peqquteqarsinnaavoq, peqqutaasunillu ilisimasaqalinngikkaanni, atuarfimmi ajornartorsiorfiusuni ajornartorsiutinik iluarsiisoqarsinnaanngilaq.
Atuarfiup imaluunniit suliffeqarfiup pitsaanerpaamik ingerlannginnera amerlasuunik ersiuteqarsinnaavoq. Peqanngittarnerup tamassumalu peqqutaanik uuttuineq paasiniaanermut atorneqarsinnaavoq. Tassani atuartut ilinniartitsisullu eqqarsaatigineqarput. Sumiiffimmik iluarisimaarinngikkaanni, taava najuunnissaq kajuminnarnavianngilaq, taamaattoqartillugulu peqanngittarneq atuartunut ilinniartitsisunullu annertusiartuinnassaaq.
Inatsisartunut ilaasortap Palle Christiansen-ip siunnersuutitut saqqummiussimavaa, ajornartorsiutip - agginngitsoortarnerup - taassuma ukkatarilernissaa. Misissornissaa ajornanngilaq, kommuunit Namminersornerullutillu Oqartussat aqqutigalugit takuneqarsinnaavoq, atuarfiit sorliit ajornartorsiutaasa ilai erniinnaq iluarsiivigineqartariaqarnersut.
IMAK-ip tusagassiutitigut nalunaarummini, siunnersuutip uuma tusagassiutitigut attorneqarnerani, oqaatigaa, suliffeqarfiup suleffeqarfittut avatangiisii pingaartumik apeqqusernerarlugit. Demokraatinit iluarineqarpoq, IMAK-ip massakkut nalunaarutigereermagu, suliffiup avatangiisii meeqqat atuarfiini ajornartorsiutaasinnaasut. Ersersinneqaannarpoq, ajortoqartoq, naluinnarparpulli sumi imaluunniit sooq ajortoqartoq. Demokraatit tusagarivaat, isumaqartoqartoq, siunnersuut una ilinniartitsisut tunngasoq. Eqqunnginnersinnaanngilarli. Una siunnersuut ilinniartitsisunit akerliunerunngilaq, ilinniartitsisunilli isumaqatiginninneruvoq, siunnersuummi iluaqutaasinnaagaluarpoq, soorlu suliffimmi avatangiisitut atugassarititaasut akornanni ajornartorsiutit, ullumikkut pisartunut naleqquillugit, sukkanerusumik paasineqassagaluarmata naammassineqarlutillu.
Demokraatiniit takuneqarsinnaavoq, Naalakkersuisut akissutaani ajoraluartumik malunnartoq, siunnersuutip tunuliaqutaata siunertaa paasineqarsimanngitsoq. Tamanna ajuusaarnarpoq, neriuppugulli, maani Inatsisartut ataatsimiittarfianni ullumikkut oqallinneq una, paasinniffiusinnaanerussasoq, aamma Naalakkersuisut takusinnaaniassammassuk, siunnersuut ajornartorsiutit, suugaluartulluunniit atuarfinni, qaangerniarnissaannut sakkussammat. IMAK-ip oqaaseqarneratut, ajornartorsiutit piupput, tamannalu Demokraatiniit upperineqarluarpoq.
Siunnersuummik saqqummiussisup siunnersuutip iluaqutaanissaata aappaa aamma ilannguppaa, tassalu aamma atuarfiit ingerlalluartut sorliuneri paasineqarsinnaammata. Taakkulu atuarfiit allanik ilinniarfigineqarsinnaapput, pisariaqarporli, atuarfiit ataasiakkaarlutik qanoq ingerlalluartiginerisa "uuttornissaat". Tamanna pisinnaalersinnaavoq, siunnersuut saqqummiussaq akuerineqassappat ataqatigiimmillu aaqqissuussaalluni.
Tamanna tunngavigalugu Demokraatit siunnersuummit tapersiinertik oqaatigerusuppaat, siunnersuullu innersuussutigalugulu Kultureqarnermut Ilinniartitaanermullu ataatsimiititaliamut.
Astrid Fleischer Rex, ilinniartitaaneq pillugu oqaaseqartartoq
Demokraatit/Demokraterne