Samling
15. marts 2006 FM 2006/53
I medfør af § 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg hermed følgende beslutningsforslag:
Forslag til Landstingsbeslutning om, at landsstyret pålægges at udforme regler på ejerboligområdet, således at der affattes bestemmelser om oprettelse og drift af ejerforeninger, bestemmelser, der regulerer salg af ejerlejligheder, samt at der indarbejdes sanktionsmuligheder overfor ejere, der misligholder deres forpligtelser overfor ejerforeningen.
(Landstingsmedlem Lene Knüppel, Demokraterne)
Begrundelse:
Der er positivt at flere og flere mennesker i kraft af gunstige finansieringsordninger som f. eks 10/40/50 får mulighed for at eje deres bolig. Det er god udvikling som Demokraterne gerne ser fremmet. Efterhånden som ejerskab af egen bolig bliver mere udbredt, er det efter Demokraternes holdning vigtigt at følge op på denne glædelige udvikling med løbende udbygning og tilpasning af regelgrundlaget.
Dette ikke mindst på baggrund af Landstingets vedtagelse af pkt. 105 på VM 2006, der som bekendt omhandlede muligheden for at omdanne andelsboliger til ejerboliger. Hvilket med stor sandsynlighed vil virke forstærkende på udbredelsen af ejerlejligheds boformen.
Jeg mener derfor, at der er et behov for at tilvejebringe et mere udbygget lovgrundlag på dette område. Den lovgivning, der i dag regulerer området for ejerlejligheder forholder sig stort set alene til finansieringsdelen - hvilket i sig selv er udmærket.
Men der er behov for at Landstinget, som lovgivende forsamling udstikker mere præcise rammer omkring ejernes retsstilling, herunder disses rettigheder og pligter, samt sanktionsmuligheder ved misligholdelse af forpligtelser overfor ejerforening og andre ejere m.v.
Det er min overbevisning at en mere udbygget regulering af området vil skabe mere tryghed og retssikkerhed for nuværende og kommende ejere af ejerlejligheder. Et velovervejet og gennemarbejdet lovgrundlag vil med stor sandsynlighed fremme borgernes lyst til at eje egen bolig, en udvikling jeg tror, vi alle i Landstinget finder nyttig og gavnlig for vort land.
Med disse bemærkninger overlader jeg forslaget til Landstingets velvillige behandling.
15. marts 2006 UPA 2006/53
Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut imaattoq matumuuna saqqummiuppara:
Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuutigaara Naalakkersuisuniit nammineq illoqarnerup tungaata malittarisassaliornissaa, taamaaliornikkut piginneqatigiillutik illuliorniartunik pilersitsineq ingerlatsinerlu pillugu aalajangersakkanut oqaasertaliussaqalissammat, aalajangersagaqalissammat, inissiaasimasunik pigilikkanik tunisaqarnermi naleqqussaagaateqartoqalissammat, taavalu illuutillit piginneqatigeqarnerup ataani pisussaaffiit sumiginnarnerinut iliuuserisimasanut kingunerititassanut periarfissanik tulluarsakkanik ilanngussaqarneq pissammat.
(Inatsisartunut ilaasortaq Lene Knüppel, Demokraatit)
Tunngavilersuut:
Pitsaasuuvoq inuit amerliartuinnartut akilersueriaaseq pitsaasoq soorlu 10/40/50 iluaqutigalugu periarfissaqarmata illoqalernissamik. Ineriartorneq pitsaasoq Demokraatit isumaat malillugu siuarsartariaqartoq. Nammineq illoqarneq nalinginnaanerujartortillugu, Demokraatit isumaat malillugu ineriartornerup nuannersup annertusartuarnissaa malittarisassallu tunngaviisa naleqqussakkanik malitseqartuarnissaa pisariaqarpoq.
Minnerunngitsumik 2006-imi ukiuunerani ataatsimiinnermi oqaluuserisap 105-ip Inatsisartunit akuersissutigineqarnera tunngavigalugu, soorlu nalunnginneqartoq piginneqatigiilluni illuliaasimasut nammineq illuutigilernissaasa periarfissinneranik imalik. Najugaqariaatsip inissiaasimasumik piginnittuulernerup atulernerata ineriartortinneqarnera qularnanngitsumik annertusisamik malunniutissaaq.
Taamaattumik isumaqarpunga, pisariaqartinneqartoq tamassuma inatsisitigut tunngaviata annertusarnissaata aqqutissiuunnissaa. Inatsisip taassuma ullumikkut tassannga naleqqussaanera inissianik pigisaqarnerup tungaatigut taamaallaat annertunerusumik aningaasaleriaatsimut tunngassuteqarpoq - imminermini ajoqutissaqanngitsumik.
Pisariaqartinneqarpoq Inatsisartut, inatsisiliortutut nulunaarsuusersuinissaat piginnittuusut inatsisitigut inissisimanissaata erseqqinnerusunik sinaakkutissinnissaat pillugu, taassuma ataani taakkua piginnaatitaaffii pisussaaffiilu, taavalu piginneqatigilluni illuuteqarnerup allatullu inigisamik pigisaqarnerup ataani pisussaaffiit sumiginnaanikkut iliuuserisimasat kingunerititassaanut periarfissanik tulluarsakkanik ilanngussaqarneq pissammat.
Isumaqarpunga tamassuma annertusakkamik aaqqiiffigineqarnera inissiaasimasunik massakkut piginittunut piginnittussaalerumaartussanullu toqqissisimanerulernermik inatsisitigullu isumannaatsuunermik pilersitsissasoq. Inatsisitigut tunngavissaq eqqarsaatigilluagaasoq suliarilluagarlu pinngitsoorani innuttaasut nammineq illoqalerusunnerannik kinguneqassasoq, ineriartorneq, Inatsisartummi tamatta, isumarput malillugu nunatsinnut isumalluarnartoq.
Taamatut oqaaseqarlunga siunnersuut Inatsisartuni oqaluuserilluagassatut ingerlateqqippara