Samling

24. april 2006                                                                                                  FM 2006/54 og 85

 

 

Forslag til landstingsbeslutning om, at landsstyret på EM 2006 pålægges at fremsætte et forslag til ændring af Landstingslov om indkomstskat § 26a, stk. 1, således at selskabsskatten for fuldt og begrænset skattepligtige selskaber mv. nedsættes til 30% med virkning fra 1. januar 2007.

(Landstingsmedlem Lene Knüppel, Demokraterne)

 

Forslag til landstingsbeslutning om, at landsstyret pålægges at fremsætte et forslag til ændring af Landstingslov om indkomstskat således at selskabsskatten for fuldt og begrænset skattepligtige selskaber m.m. jf. indkomstskattelovens § 26a, stk. 1 nedsættes til 30%.

(Landstingsmedlemmer: Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Godmand Rasmussen, Thomas Kristensen, Kristian Jeremiassen, Atassut)

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for finanser og udenrigsanliggender)

 

1. behandling

 

Landstingsmedlem Lene Knüppel, Demokraterne og Atassut har til denne samling stillet forslag om at selskabsskatten for fuldt og begrænset skattepligtige selskaber, jf. indkomstskat-telovens § 26a, stk.1,  nedsættes fra 35 til 30% med virkning fra indkomståret 2007.

   

Landstinget har på forårssamlingen 2005 behandlet et forslag om nedsættelse af selskabsskatten, hvor Landsstyret redegjorde for de økonomiske konsekvenser af en nedsættelse af selskabsskatten fra 35 til 20%.

 

I forbindelse med det daværende Skatte- og Afgiftsudvalgs behandling af forslaget redegjorde landsstyret i juli 2005 nærmere for de økonomiske konsekvenser, herunder en mere detaljeret gennemgang af problematikken omkring udskudte skatter.

 

I samme redegørelse oplyste landsstyret ligeledes, at landsstyret var opmærksom på, at der kan være forhold som trækker i retning af at nedsætte selskabsskatten til 30%, også for at sel-skabsskatten bliver ens for alle, uanset hvilke områder selskaberne investerer i. 

 

Landsstyret har derfor, med baggrund i disse forhold, besluttet til efterårssamlingen 2006, i forbindelse med behandling af den nye skattelov som følge af centraliseringen af skatte- og afgiftsopgaven, at stille forslag om at selskabsskatten nedsættes til 30%, således alle selskaber fremover beskattes ens.

 

I givet fald Landstinget godkender landsstyrets forslag har det en række økonomiske konsekvenser i form af et mindre provenu. Under forudsætning af at selskabsskatterne vil udgøre det samme som selskabsskatterne for 2004, vil en nedsættelse af selskabsskatten medføre et mindreprovenu fra private og hjemmestyreejede selskaber i størrelsesordenen 16 mio. kr., fordelt med ca. 8,5 mio. kr. på  kommunerne og ca. 7,5 mio. kr. på landskassen.

 

Dertil kommer et vist provenutab fra selskabernes udskudte skatter som landsstyret tidligere har opgjort til ca. 143 mio. kr. Som Landstingsmedlem Lene Knüppel rigtigt anfører vil der ikke være et provenutab i det omfang et aktiv "bruges op", idet de regnskabsmæssige afskrivninger vil være identiske med de skattemæssige afskrivninger.

 

Provenutabet i forbindelse med de udskudte skatter er dog ikke kun teoretisk, idet en lang række aktiver, ejendomme, boliger mv. ikke "bruges op", nogle stiger endog i værdi over  årene. Endvidere har det tidligere vist sig, at rederierne i forbindelse med investering i nye trawlere og efterfølgende salg af de gamle trawlere normalt beskattes af genvundne afskrivninger i salgsåret. I de seneste tilfælde har trawlersalgene udløst en ¿merskat¿ på mellem 9 og 15 mio. kr. i forhold til selskabsskatten i  år uden trawlersalg.

 

Landsstyret har ingen oversigt over hvor stor en del af de udskudte skatter, som relaterer sig til aktiver som kan forventes at blive beskattet af genvundne afskrivninger, men formoder at ca. 2/3 af det estimerede provenutab på udskudte skatter, eller ca. 100 mio. kr. af det estimerede provenutab på 143 mio. kr. vil blive realiseret over de kommende  10 år. Således kan det årlige provenutab på udskudte skatter estimeres til ca. 10 mio. kr. Dette tab vil fordele sig med ca. 6 mio. kr. på kommunerne og ca. 4 mio. kr. på Landskassen.

 

Landsstyret vurderer derfor at det samlede årlige provenutab vil beløbe sig til ca. 26 mio. kr. for de offentlige kasser under et.

 

Med hensyn til Atassuts forslag om en fremadrettet nedsættelse af selskabsskatten, således at udskudte skatter fortsat beskattes med 35%, mens nye indkomster beskattes med 30%, oplyste landsstyret i sin redegørelse til det daværende Skatte- og Afgiftsudvalg, at det vil være tek-nisk og administrativt muligt at nedsætte selskabsskatten fremadrettet, således at tidligere skattepligtig indkomst, for hvilken beskatningen er udsat fortsat beskattes med 35%, mens nye indkomster beskattes med en mindre sats. Landsstyret fandt dog og finder stadigt ikke at dette  forekommer anbefalelsesværdigt.

 

Landsstyret påpegede en række uhensigtsmæssigheder, idet det blandt andet tvinger selskaberne til at føre to registre over aktiver mod tidligere et, ligesom det ikke vil være muligt at vurdere hvorvidt eventuelle genvundne afskrivninger på aktiver anskaffet før  ændringen i skattesatsen er genereret før eller efter  ændringen, og om de derfor skal beskattes med den gamle eller nye skattesats. I øvrigt skal i den sammenhæng bemærkes, at der ved andre landes nedsættelse af selskabsskatten, for eksempel i Danmark, heller ikke besluttedes særlige over-gangsordninger for udskudte skatter.

 

Med disse bemærkninger overlader landsstyret forslagene til Landstingets behandling med anbefaling om, at forslagene overgår til behandling i Skatte- og Afgiftsudvalget forinden anden behandling. Ligeledes anbefales, at landsstyret i det til efterårssamlingen 2006 angivne nye skatteforslag indarbejder en nedsættelse af selskabsskatten til 30% med virkning fra indkomståret 2007, og uden særlig overgangsordning.

24. april 2006                                                                                         UPA 2006/54 aamma 85

   

Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuutigaara, Naalak-kersuisunut 2006-mi ukiaanerani ataatsimiinnermi Inatsisartut inatsisaata Aningaasarsiat akileraarutaat pillugu § 26 a, imm. 1-ip allanngortinnissaa siunnersuutigeqqullugu, taamaaliornermi ingerlatsiviit assigisaasalu 1. januar 2007 killigalugu ingerlatsiviup akileraarutaanik tamakkiisumik killimmilluunnit akileraartussaanerat 30%-inngortillugu.

(Inatsisartunut ilaasortaq Lene Knüppel, Demokratit)

 

Isertitatigut akileraarutit pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarnissaanik Naalakkersuisut peqquneqarnissaanik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut, taamaalilluni ingerlatseqatigiiffinnut tamakkiisumik ilaannakortumílluunniit il.il. akileraartussaatitaasunut Isertitatigut akileraarutit pillugit Inatsisartut inatsisaanni § 26a imm. 1 appartinneqassasoq 30 %-mut.

(Inatsisartunut ilaasortat: Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Godmand Rasmussen, Tho­mas Kristensen, Kristian Jeremiassen, Atassut)

   

Akissuteqaat

(Aningaasanut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq)

 

Siullermeerneqarnera

 

Selskabit tamakkiisumik aamma killilimmik akileraar­tussaatitaasut selskabit akileraarutaannut akileraarutigisagaasa, tak. akileraartarnermut inat­simmi § 26a, imm. 1, ukioq aningaasarsior­fi­usoq 2007 aallarnerfigalugu atuutilersumik 35-miit 30%-imut appartinneqarnissaat Inatsisar­tunut ilaasortap Lene Knüppel-ip, Demokratit aamma Atassutip maanna ataatsimiinnissamut siunnersuutigisimavaat.

 

Inatsisartut 2005-imi upernaak­kut ataatsimiinnerminni selskabit akileraarutaasa appartinne­qarnissaat pillugu siunnersuummik suliaqarnikuupput, selskabillu akileraarutaasa 35-miit 20%-imut appartinneqarnerisigut aningaasaqarnikkut sunniutaasussat Naalakkersuisut taama­nikkut nassuiaatigaat.

 

Taamanikkut Akileraartarnermut Akitsuusiisarnermullu Ataatsimiititaliap siunnersuut sulia­rimmagu aningaasaqarnikkut kingunerisassai Naalakkersuisut 2005-imi julip qaammataani er­seqqinnerusumik nassuiaatigaat, matumani aamma akileraarutissat kingu­artinneqartartut itine­rusumik eqqartorlugit.

 

Nassuiaammi tassani aammattaaq Naalakkersuisut oqaatigaat, pissutsit allanngoriartornerisa selskabit akileraarutaasa 30%-imut appartinneqarsinnaanerannik kinguneqarsinnaanerat, aam­malu selskabit sutigut aningaasaliissuteqarnerat apeqqutaatinnagu selskabit akileraarutaasa ta­manut assigiilersinneqarnissaat Naalakkersuisut eqqumaffigigaat.

 

Taamaattumik Naalakkersuisut pissutsit tamakkua tunngavigalugit aalajangerput 2006-imi ukiakkut ataatsimiinnissami, akileraaruserinerup akitsuusiisarnerullu qitiusumut katersorne­qarnissaasa kingunerisaanik akileraartarnermut inatsit nutaaq suliarineqalerpat, sel­skabit aki­leraarutaasa 30%-imut appartinneqarnissaat pillugu siunnersuummik saqqummius­saqarniarlu­tik, taamaalillugit selskabit tamaasa siunissami assigiimmik akileraaruserneqar­tussanngor­lu­git.

 

Naalakkersuisut siunnersuutaat Inatsisartunit akuersissutigineqassappat tamanna isertitassat annikillilaarnissaannik kinguneqartussaavoq. Selskabit akileraarutaat selskabit 2004-mi akile­raarutaasulli annertutiginissaat naatsorsuutigigaanni, selskabit akileraarutaannik appaanissaq selskabinit namminersortunit Namminersornerullutillu Oqartussanit pigineqartunit isertitassat 16 mio. kr.-inik annikilleriaateqarnissaannik kinguneqassaaq, agguarlugit kommuninut 8,5 mio. kr.-it missinginik landskarsimullu 7,5 mio. kr.-it missinginik.

 

Taakku saniatigut isertitassatigut annaaneqassapput selskabit akileraarutissaat kinguartitat, Naalakkersuisut siusinnerusukkut 143 mio. kr.-it missinginut naatsorsorsimasaasa ilaat. Pigi­saq "tamakkiisumik atorneqarpat" isertitassatigut annaasaqartoqannginnissaanik Inatsisartu­nut ilaasortap Lene Knüppel-ip oqarnera eqqorpoq, tassami naatsorsuutitigut nalikilliliinerit akileraarutitigut nalikilliliinerit assigissammatigik.

 

Akileraarutissanulli kinguartitanut atatillugu isertitassatigut annaasassat pappialaannartigut al­lassimasuunngillat, pigisammi assigiinngitsorpassuit, illuutit, inissiat il.il. "tamakkiisumik atorneqarneq" ajorput, allaammi ilaasa nalingi ukiut ingerlaneranni qaffattarput. Aammattaaq siusin­nerusukkut takussutissaqartinneqarpoq umiarsuaatileqatigiiffiit kilisaatinik nutaanik pi­siner­minnut kingornalu kilisaatinik nutaanngitsunik tunisinerminnut atatillugu nalikil­li­ler­ni­kuusimasamik iluanaarutaannik ukiumi tunisiffigisaminni akileraarusiiffigineqartarnerat nali­nginnaasoq, pisunilu kingullerni kilisaatinik tunisinerit "akileraarnerunermik" 9 aamma 15 mio. kr.-it akornannik annertussuseqartumik nassataqarsimapput, tassa ukiuni kilisaatinik tu­nisaqarfiunngitsuni selskabit akileraarutaannut sanilliullugu.

 

Akileraarutissat kinguartitat ilaasa, pigisat nalikillilerneqarnikuusimasut iluanaarutaannik aki­leraaruserneqartussatut naatsorsuutigisanut attuumassuteqartut qanoq annertutiginerat Naalak­kersuisut takussutissaatiginngilaat, naatsorsuutigaalli akileraarutissatigut kinguartitatigut an­naaneqartussatut missiliuunneqartut 2/3-iisa missingi, allatulluunniit oqaatigalugu isertitas­sa­tigut annaaneqartussatut missiliuunneqartut 143 mio. kr.-it ilaasa 100 mio. kr.-it missingi, uki­ut tulliuttut 10-t ingerlaneranni piviusunngorumaartut. Tassa imaappoq akileraa­rutissatigut ki­nguartitatigut annaaneqartussat ukiumut 10 mio. kr.-it missi­nginut missiliuunneqarsinnaapput. Annaaneqartussat taakku agguataarnerat imaassaaq kom­muninut 6 mio. kr.-it missingi Lands­karsimullu 4 mio. kr.-it missingi.

 

Taamaammat Naalakkersuisut naliliipput pisortat karsii ataatsimut isigalugit isertitassatigut annaaneqartartussat katillugit ukiumut 26 mio. kr.-it missaanniissasut.

 

Selskabit akileraarutaasa siumut isigisuinnarmik appartinneqarnissaannik, tassa imaappoq aki­leraarutissat kinguartitat 35%-imik akileraaruserneqartartiinnarlugit aningaasarsiallu nutaat 30%-imik akileraaruserneqartalersillugit, Atassutip siunnersuutaa eqqarsaatigalugu oqaatigi­neqarsinnaavoq, Naalakkersuisut taamanikkut Akileraartarnermut Akitsuusiisarnermullu Ataatsimiititaliamut nassuiaamminni oqaatigimmassuk, selskabit akileraarutaannik siumut isi­gisumik appaanissaq teknikkikkut allaffissornikkullu periarfissaqarsinnaasoq, tassa siusinne­rusukkut aningaasarsiat akileraaruteqaataasussat akileraarutitassaat kinguartitat 35%-imik aki­leraaruserneqartussaanerat ingerlatiinnarlugu, aningaasarsiallu nutaat annikinnerusumik aki­le­raaruserneqartussanngorlugit. Tamannali Naalakkersuisut taamanikkut ilalernartuutinngilaat sulilu ilalernartuutinnagu.

 

Naalakkersuisut naleqquttuusorinngisatik arlaqartut taamanikkut tikkuartorpaat, tamassumami ilaatigut kingunerissammagu selskabit pigisaminnik marlutsigut nalunaarsuisussanngornissaat siusinnerusukkut ataasiinnakkut pigaluartumik, soorluttaaq pi­gisat akileraarutip annertussusi­anik allannguineq sioqqullugu pisiarineqarsimasut nalikillilerneqarnikuusimasut iluanaarutaa­titarisimasinnaasaat allannguineq sioqqullugu taassumaluunniit kingorna iluanaarutaasimane­rat nalilerneqarsinnaassanngitsoq, taamatullu aamma akileraarutip annertussusia nutaanngit­soq nutaarluunniit atorlugu akileraaruserneqassanersut. Tassungalu atatillugu aammattaaq oqaatigineqassaaq, nu­nani allani selskabit akileraarutaannik appaasoqartillugu, soorlu Dan­markimi, akileraarutissanut kinguartitanut tunngatillugu ikaarsaarutaasunik immikkut ittunik aaqqissuussisoqarsimanngimmat.

 

Naalakkersuisut taamatut oqaaseqarlutik siunnersuutit Inatsisartunut suliassanngortippaat, inassutigissallugulu siunnersuutit aappassaaneerneqannginnerminni Akileraartarnermut Akit­suusiisarnermullu Ataatsimiititaliamut suliassanngortinneqassasut. Aammattaaq inassutigine­qarpoq akileraartarneq pillugu siunnersuutissamut nutaamut taaneqartumut 2006-imi ukiakkut ataatsimiinnissami saqqummiunneqartussamut atatillugu Naalakkersuisut, selskabit akileraa­rutaasa ukioq aningaasarsiorfiusoq 2007 aallarnerfigalugu 30%-imut appartinneqarnissaat ilanngullugu suliarissagaat, tamannalu ikaarsaarutaasumik immikkut ittumik aaqqissuussiner­taqassanngitsoq.