Samling

9. maj 2006

FM 2006/57

 

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at gennemgå gældende bestemmelser om håndtering af affald med henblik på at sikre, at bestemmelserne på håndgribelig vis regulerer håndtering af komplekse affaldstyper, såsom skibe, både, joller, køretøjer og teknologisk affald, tillige skal kommunalbestyrelser i forbindelse med en regelsanering have nogle bedre og mere nuancerede kompetencer og myndighedsredskaber overfor borgere, husejere og virksomheder.

(1. behandling)

 

Efter at have rejst i størstedelen af Grønland, er det blevet meget tydeligt, at de forskellige kommuner har en meget forskellig miljøpolitik og forskellige holdninger til affaldshåndtering.

 

At vi skal være bedre til at håndtere vores affald, skal der ikke herske nogen tvivl om. Vi lever i en af de reneste egne i verden, men vores levevis og vaner sviner som aldrig før. Det være sig almindeligt husholdningsaffald, men også det man kan kalde storskrald og affald fra virksomheder.

 

Det er dog ikke kun fordi at reglerne er for slappe, men også administrationen af reglerne lader meget tilbage at ønske. Det er tydeligt i flere byer, hvor gamle biler og både kan ligge i flere år og skæmme bybilledet.

 

Fra Demokraternes side, går vi stærkt ud fra, at den kommende kommunalreform også vil indebære et element af revision af regelsættet. Dette til trods, mener vi fra Demokraterne, at det er vigtigt at arbejdet omkring affaldshåndtering ikke afventer den fremtidige kommunestruktur, men at arbejdet sættes i gang nu. Vi kan ikke længere forsvare, at vi er et rent land, når kommunerne ikke har de rette redskaber at arbejde ud fra.

 

Med disse korte bemærkninger skal Demokraterne henvise det forelæggende forslag til videre behandling i Udvalget for Miljø og Fredning. 

 

Palle Christiansen, miljøordfører

Demokraatit/Demokraterne

 

3. maj 2006

UPA 2006/57

   

Eqqagassalerineq pillugu aalajangersakkat atuuttut misissuataarneqarnissaat pillugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut, eqqagassat pisariusut soorlu umiarsuit, umiatsiat, umiatsiaaqqat, qamutit motorillit kiisalu eqqagassat teknikkimut tunngasut isumagineqarnissaat pillugit aalajangersakkani timitalimmik inatsiseqartitsinissaq qulakkeerniarlugu, aammattaaq kommunalbestyrelsit malittarisassanik atorunnaarsitsinissamut atatillugu innuttaasunut, illuutilinnut suliffeqarfinnullu assigiinngisitaarnerusumik oqartussaaffeqalernissaat oqartussaaffimmullu sakkussaqalernissaat siunertaralugu.

(Inatsisartunut ilaasortaq, Marie Fleischer, Demokraatit)

 

(Siullermeerneqarnera)

 

Kalaallit Nunaata annersaa angalaffigereerlugu ersarilluinnarpoq kommuunini assigiinngitsuni avatangiisinut tunngasuni politikkikkut ingerlatsinerit assigiinngitsorujussuamik ingerlanneqartut aammalu eqqagassalerineq pillugu ingerlatsinerit assigiinngitsunik isummersorfigineqartut.

 

Eqqagassanik passussillaqqinnerulertariaqartugut nalornissutigineqassanngilaq. Nunarsuarmi sumiiffiit minguinnerpaajusut ilaanni inuuvugut, inooriaaserpulli ileqquliussagullu aatsaat taama mingunnartigipput. Inoqutigiinni eqqagassaatit, eqqagassat amerlasuukkaartunik taaneqartartut kiisalu suliffeqarfinnit eqqagassat pineqarpataluunniit.  

 

Malittarisassalli qasungavallaarnerinnai peqqutaanngillat aammali malittarisassanik aqutsiniarneq peqqutaaqataalluni aaqqitassaqaqaaq. Illoqarfinni arlalinni ersarilluinnarpoq biilit nutaanngitsut umiatsiallu ukiorpassuarni uninngatinneqartartut illoqarfimmi kusanaaqutaaqalutik.

 

Demokraatit tungaanniit tunngaviusumik sakkortuumik naatsorsuutigaarput kommuninik aaqqissuusseqqinnissamik ingerlatsinerni malittarisassat taaneqartut pillugit naliliiffigineqaqqinnissaanik imaqartinneqassasoq. Tamaakkaluartorli Demokraatinit isumaqarpugut eqqagassalerinerup siunissami kommuuninik aaqqissussinissat utaqqineqarsinnaanngitsut, suliassalli pineqartunut tunngasut maannangaaq aallartinneqartariaqartut. 

Nunami minguitsumi najugaqarnerput illersorsinnaajunnaarparput kommuunini suliniarnerni assigiinngitsuni sakkussaqartinneqanngippata.

   

Taama naatsumik oqaaseqarluta siunnersuut pineqartoq Demokraatinit inassutigissavarput Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu ataatsimiititaliami suliareqqitassanngorlugu ingerlateqqinneqassasoq.  

 

Palle Christiansen, avatangiisinut tunngasuni oqaaseqartartoq

Demokraatit/Demokraterne