Samling

 

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at gennemgå gældende bestemmelser om håndtering af affald med henblik på at sikre, at bestemmelserne på håndgribelig vis regulerer håndtering af komplekse affaldstyper, såsom skibe, både, joller, køretøjer og teknologisk affald, tillige skal kommunalbestyrelser i forbindelse med regelsaneringen have nogle bedre og mere nuancerede kompetencer og myndighedsredskaber overfor borgere, husejere og virksomheder.

(Landstingsmedlem Marie Fleischer, Demokraterne)

 

Vi skal med henvisning til beslutningsforslaget fra Landstingsmedlem Marie Fleischer, Demokraterne, vedrørende at Landsstyret pålægges at komme med et ændringer til miljøforordningen vedr. bestemmelser omkring affald her i Grønland, tilkendegive følgende synspunkter fra Inuit Ataqatigiit.

 

Der er et åbentlyst for enhver, at der er behov for nye og tidssvarende affaldsbestemmelserne her i Grønland. Landsstyret har dog i sit svarnotat præciseret, at de allerede har iværksat arbejdet med henblik på fremlæggelse af nye regler på området. Fra Inuit Ataqatigiits side vil vi derfor tilkendegive vores opbakning til, at det iværksatte arbejde forsættes og realiseres.

 

Som bekendt er vi alle interesseret i, at vort land bliver eller forbliver ren også i fremtiden. Vi har alle et medansvar for, at vore omgivelser er rene overalt i Grønland. Vi fra Inuit Ataqatigiit finder det vigtigt, at de turister der kommer udefra, kan møde og nyde et rent miljø og natur. Ikke nok med det, befolkningen her i landet, må efter Inuit Ataqatigiits mening også omgives af et rent og et sundhedsvenligt miljø.

 

Vi er således af den holdning, at vi alle sammen må påtage os et medansvar for, at vi i fremtiden omgives af et rent miljø. Denne målsætning angår os alle her i landet og er også et udtryk for, at et rent miljø vedgår os alle. Ikke mindst må de kommunale vedtægter opstrammes, således man udfra de faktiske forhold kan arbejde henimod et renere miljø. Derfor er det også vigtigt at medtage kommunerne i dette arbejde.

 

Inuit Ataqatigiit bakker op omkring og vil henstille Landsstyret til at bakke op omkring opnåelse af renere og mere miljørigtige forhold omkring kommunernes affaldsanlæg. Man bør i fremtiden sortere affaldet udfra dets beskaffenhed, et krav som Inuit Ataqatigiit hermed giver videre. På denne måde kan man evt. også genbruge brugbart affald i fremtiden og dermed også formindske affaldsmængderne.

 

Afslutningsvis vil vi for at i møde gå dobbeltsidet arbejde, fra Inuit Ataqatigiits side bakke op omkring Landsstyrets synspunkter i deres oplæg. Med respekt for, at Landsstyret allerede har iværksat arbejdet med henblik på fornyelse af bestemmelserne omkring affald, vil vi fra Inuit Ataqatigiits side derfor ikke  bakke op omkring forslagsstillerens fremsatte forslag.

 

  

 

UPA 2006/57.1

3. maj 2006

Aqqaluaq Egede

 

Eqqagassalerineq pillugu aalajangersakkat atuuttut misissuataarneqarnissaat pillugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffissaattut siunnersuut, eqqagassat pisariusut soorlu umarsuit, umiatsiaaqqat , qamutit motorillit kiisalu eqqagassat teknikkimut tunngasut isumagineqarnissaat pillugu aalajangersakkanik timitalimmik inatsiseqartitsinissaq qulakkeerniarlugu, aammattaaq kommunalbestyrelsit malittarisassanik atorunnaarsitsinissamut atatillugu innuttaasunut, illuutilinnut suliffeqarfinnullu assigiinngisitaarnerusumik oqartussaaffeqalernissaat oqartussaaffimmullu sakkussaqalernissaat siunertaralugu.

(Inatsisartunut ilaasortaq Marie Fleischer, Demokraatit)

 

Nunatsinni eqqagassalerineq pillugu aaliangersakkat atuuttut misissuataarneqarnissaat pillugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik siunnersuuteqartoq Inatsisartuni ilaasortaq Marie Fleischer, Demokraatineersoq, Inuit Ataqatigiit-nit imatut oqaaseqarfigissavarput.

 

Kalaallit Nunatsinni eqqagassalerinikkut inatsisitigut eqaannerusumik aaqqiissuteqartoqartariaqarnera pisariaqartoq tamanit ilisimaneqarpoq. Naalakkersuisut akissuteqaamminni erseqqissarpaat namminneq tamanna pillugu suliniuteqalereersimallutik. Taamaattumik Inuit Ataqatigiit-nit suliap ataatsimoorussamik ingerlanneqarnissaa  pingaartikkatsigu oqaatigissavarput.

 

Naluneqanngitsutuut nunatta eqqiluitsuunissaa tamatta pingaartitaraarput, aammalu nunatta avataanniit tikillugu takujuminartuusariaqarnera illersussallugu tamatta pisussaaffigivarput. Inuit Ataqatigiit nunap saligaatsuunissaa takornariaqarnikkut siuarsaanermut pingaaruteqarluinnartutut isigaat, minnerunngitsumillu innuttaasut nunamik torersumik avatangiiseqarlutillu  atugassaqartinneqarnissaat aamma peqqissutsikkut pingaaruteqarmat Inuit Ataqatigiit apeqqut pineqartoq pingaartitaraarput.

 

Inuit Ataqatigiit isumaqarpugut, inuttut ataasiakkaarluta akisussaaqatigiinnikkut nuna eqqiluitsoq saligaatsorlu anguniartariaqaripput, tamannalu aamma, inuttut susassareqatigiinnikkut nunamut piginnittussaasutut takutitsinerussaaq, kusanartoq. Minnerunngitsumillu kommunini aaliangersakkat sukateriffigineqarnerisigut, sumiiffinni ajornartorsiutip qaangerneqarnissaa Inuit Ataqatigiit-nit isumaqarfigaarput. Taamaattumik apeqqummi pineqartumi kommunit peqataatinneqarnissaat pingaaruteqarpoq.

 

Inuit Ataqatigiit tapersersorpaat piffinni eqqaavissuit mingutsitsinerisa annikillilerniarlugu kommunit  suliniuteqartariaqarannut Naalakkersuisut sapinngisamik ikorfartuissasut. Taamattumik assersuutigalugu eqqakkat suuneri aallaavigalugit immikkut eqqaavilersornissap piumasaqaatinngornissaa Inuit ataqatigiit-nit pissusissamisoortutut isigaarput. Tamatumani aamma aqqutissiuunneqaqqullugu eqqakkanik atoqqiisarnikkut periutsit ineriartortinneqarnissaat, eqqagassanik ikililerisinnaaneq periarfissinneqaqqullugu. 

 

Naggataatigullu Inuit Ataqatigiit-nit, marloqiusamik sulisoqannginnissaa anguniarlugu, Naalakkersuisut oqaaseqaataat taperserparput, aammalu, Naalakkersuisut suliamik ingerlatsilereersimanerat innersuussutigalugu siunnersuutip matuma itigartinneqarnissaa Inuit Ataqatigiit-nit oqariartuutigissavarput.