Samling

1. maj 2006     FM 2006/57

   

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at gennemgå gældende bestemmelser om håndtering af affald med henblik på at sikre, at bestemmelserne på håndgribelig vis regulerer håndtering af komplekse affaldstyper, såsom skibe, både, joller, køretøjer og teknologisk affald, tillige skal kommunalbestyrelser i forbindelse med regelsaneringen have nogle bedre og mere nuancerede kompetencer og myndighedsredskaber overfor borgere, husejere og virksomheder. 

(Landstingsmedlem Marie Fleischer, Demokraterne)

   

Svarnotat.

(Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø, Asii Chemnitz Narup)

1. behandling.

 

Landstingsmedlem Marie Fleischer har fremsat forslag om, at Landsstyret pålægges at gennemgå gældende bestemmelser om håndtering af affald med henblik på at sikre, at bestemmelserne på håndgribelig vis regulerer håndteringen af komplekse affaldstyper. På vegne af landsstyret vil jeg gerne takke landstingsmedlemmet for hendes forslag, da det giver mulighed for at orientere Landstinget om de initiativer, der er igangsat på området. 

 

Landsstyret mener, at der på mange måder er behov for en opstramning på affaldsområdet. Landsstyret har derfor i forbindelse med Landstingets Efterårssamling planer om at fremlægge et ændringsforslag til miljøforordningen. Ændringsforslaget skal bl.a. sikre de tilstrækkelige lovhjemler til, at der kan udarbejdes en mere tidssvarende affaldsbekendtgørelse. Dette arbejde blev bl.a. igangsat efter en nærmere gennemgang af den eksisterende lovgivning på området. Hvor den gældende lovgivning tager udgangspunkt i forureningsperspektivet ved affald, ønskes der med ændringsforslaget at lægge op til en større fokus på forebyggelse. Forebyggelse indgår altså som et nyt element. I en moderne affaldsregulering er der tale om et dobbelt perspektiv på affaldsområdet. Her fokuseres der dels på de ressourcemæssige aspekter ved affald og dels de forureningsmæssige aspekter indgår. Der er igennem de seneste år internationalt, herunder i EU kommet endnu mere fokus på de muligheder, der kan reducere affaldsmængderne gennem genanvendelse og genvinding af affaldsprodukter, hvor der tals om velegnede sekundære råstoffer. Ligeledes tænkes på affaldsminimering, således at der ikke produceres mere affald end højst nødvendigt.

 

Landsstyrets arbejde med forbedring af lovgrundlaget skal endvidere ses på baggrund af et konkret ønske om, at lovgivningen i højere grad bringes i overensstemmelse med, hvordan affaldshåndtering i praksis finder sted i kommunerne. Der er således ikke i den nuværende lovgivning hjemmel til at stille krav om kildesortering, ligesom der ikke er hjemmel til at stille krav om sortering af affald i fraktionerne, brændbart og ikke brændbart. I dag er der etableret forbrændingsanlæg samt modtagestationer i alle større byer, hvilket nødvendiggør en øget sortering, såfremt disse anlæg skal fungere effektivt og efter hensigten.

 

I arbejdet med udkastet til affaldshandlingsplan samt ændringsforslaget til miljøforordningen har flere kommuner bl.a. peget på, at efterladte både og biler i stigende omfang udgør et problem. Der lægges derfor op til, at kommunerne får kompetencen til at definere om, en genstand er at betragte som affald. Ofte kan det være vanskeligt at få den enkelte borger, eller virksomhed til at tage ansvar for udtjente genstande. Kommunalbestyrelsen vil med ændringsforslaget få mulighed for at forlange udtjente genstande bortskaffet. Med ændringsforslaget lægges der således op til, at der skal rettes op på de områder, som på nuværende tidspunkt skaber problemer i dagligdagen.

 

Foruden ændringsforslaget til miljøforordningen er der også snart en nyt forslag til affaldshandlingsplan på trapperne. Direktoratet for Miljø og Natur er lige nu ved at belyse hvilke økonomiske konsekvenser, de nye tiltag vil medføre. Jeg forventer, at Landsstyret får mulighed for at behandle det nye udkast af affaldshandlingsplan i løbet sommeren 2006. Derudover pågår der en lang række udredningsprojektet på affaldsområdet. Et af dem har bl.a. til formål at få belyst, hvorvidt transport/fællesløsningen for forbrændingsegent affald er økonomisk og miljømæssigt realiserbar. Dette set i forhold til den hidtidige plan/praksis, hvor der etableres forbrændingsanlæg i de enkelte byer og bygder. 

 

Landsstyret er enig med forslagsstiller om, at i en tid, hvor vi dels ønsker at tiltrække endnu flere turister til landet og at markedsføre landet som værende rent og storslået, er det uholdbart, at turisterne ser affald i stedet for vores smukke natur.

 

Derudover har Landsstyret et ønske om at udbygge samarbejdet med ARTEK. Her tænkes på en teknologiudvikling inden for området, der tager udgangspunkt i vort arktiske klima.

 

Landsstyret mener heller ikke, at vi skal acceptere, at der er affald, der ligger og flyder. Det kræver derfor en holdningsændring hos alle. Vi skal hver især tage ansvar for vores eget affald. Ifølge miljøforordningen er det kommunerne, der har ansvaret for affaldshåndteringen. Og en lang række af kommunerne gør i dag en god indsats set i forhold til de ressourcer, de har til rådighed. Direktoratet for Miljø og Natur følger op på området ved at føre tilsyn med de særligt forurenende virksomheder, der er miljøgodkendte. På affaldsområder drejer det sig om forbrændingsanlæg og modtagestationerne i byerne.

 

En forbedret affaldshåndtering og øget tilsyn med affaldsområdet vil kræve, at der tilføres flere ressourcer til området, end det er tilfældet i dag. Samtidigt bør vi huske på, at en sådan indsats på affaldsområdet også skal prioriteres i forhold til alle de andre opgaver, Grønland står over for.

 

Der er igennem de seneste år arbejdet meget med at forbedre affaldshåndteringen her i landet.  Det kommende ændringsforslag til miljøforordningen vil give kommunerne og Direktoratet for Miljø og Natur nogle gode redskaber at arbejde videre med. Forslaget passer således udmærket sammen med de allerede igangsatte initiativer på affaldsområdet. Landsstyret vil imidlertid indstille, at forslaget forkastes med den begrundelse, at de forslåede initiativer allerede er igangsat.

 

Med disse bemærkninger overgiver jeg sagen til Landstingets videre behandling, men vil dog samtidig foreslå, at forslaget henvises til behandling i Frednings - og Miljøudvalget inden Landstingets 2. behandling.  

1. maj 2006   UPA 2006/57

   

Eqqagassalerineq pillugu aalajangersakkat atuuttut misissuataarneqarnissaat pillugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut, eqqagassat pisariusut soorlu umiarsuit, umiatsiat, umiatsiaaqqat, qamutit motorillit kiisalu eqqagassat teknikimut tunngasut isumagineqarnissaat pillugit aalajangersakkani timitalimmik inatsiseqartitsinissaq qulakkeerniarlugu, aammattaaq kommunalbestyrelsit malittarisassanik atorunnaarsitsinissamut atatillugu innuttaasunut, illuutilinnut suliffeqarfinnullu assigiinngisitaarnerusumik oqartussaaffeqalernissaat oqartussaaffimmullu sakkussaqalernissaat siunertaralugu.

(Inatsisartunut ilaasortaq Marie Fleischer, Demokraatit)

   

Akissuteqaat.

(Peqqissutsimut avatangiisinullu naalakkersuisoq, Asii Chemnitz Narup)

Siullermeerneqarnera.

 

Inatsisilerineq qulakkeerniarlugu eqqagassalerineq pillugu aalajangersakkat atuuttut misissuataarneqarnissaat pillugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaat pillugu inatsisartunut ilaasortaq Marie Fleischer siunnersuuteqarpoq. Naalakkersuisut sinnerlugit siunnersuuteqartoq qutsaviginiarpara, suliassaqarfimmimi Inatsisartut ilisimatinneqarnissaannut tamanna periarfissiimmat.

 

Naalakkersuisut isumaqarput eqqagassalerinerup tungaa arlalippassuartigut sukateriffigisariaqartoq. Taamaattumik Naalakkersuisut avatangiisit pillugit peqqussutip allannguuteqartinneqarnissaa pillugu Inatsisartut ukiaanerani ataatsimiinnerannut atatillugu saqqummiussaqarnissaminnik pilersaaruteqarput. Allannguutissatut siunnersuutip ilaatigut qulakkiissavaa, eqqagassalerineq pillugu nalunaarummik ullutsinnut naleqquttumik suliaqarnissami naammaginartumik inatsisitigut tunngavissiisoqarnissaa. Suliassaqarfimmi inatsiseqartitsinerup maanna atuuttup ilaatigut sukumiisumik misissuataareerneratigut suliaq tamanna aallartinneqarpoq. Inatsit maanna atuuttoq eqqagassat mingunnartoqarnerannik tunngaveqarmat, allannguutissatut siunnersuummi pinaveersaartitsinissap pingaartinneqarne-runissaa siunniunneqarpoq. Tassa pinaveersaartitsineq nutaamik ilanngunneqarpoq. Eqqakkanik nutaaliaasumik killilersimaarinninnermi anguneqarsinnaasut marloqiusaapput. Ilaatigut eqqakkat atorneqarsinnaasunik iluatinnartortaqarnerat pingaartinneqarpoq, ilaatigullu aamma mingutsitsinermut tungasortaa ilaatinneqarluni. Ukiuni kingullerni nunani tamalaani, taakkununnga ilaalluni EU, eqqakkanik atoqqiinikkut atortussartaannillu piiaaqqinnikkut eqqagarpassuarnik annikillisaanissamik periarfissiisut suli ukkanneqarnerulersimapput, atortussiassat pingaaruteqannginnerusut atorsinnaalluartulli tamatumani pineqarlutik. Aamma taamatulli eqqakkat ikilisarniarnissaat eqqarsaatigineqarpoq, taamaalilluni pisariaqavissut akimornagit eqqagassiortoqartussanngorlugu.

 

Aammattaaq inatsisitigut tunngaviusup pitsanngortinneqarnissaanik Naalakkersuisut suliaat inatsit kommunini eqqagassalerinerup qanorpiaq ingerlanneqartarnerannut naaper-tuunnerulersitsinissamik kissaatigisaq tunngavigalugu isigineqartariaqarpoq. Taamaalilluni inatsimmi maanna atuuttumi eqqakkat immikkoortiterneqartarnissaat pillugu piumasaqaateqartoqanngilaq, taamatuttaaq eqqakkat ikuallajasunut ikuallassinnaanngitsunullu immikkoortiterisoqartarnissaanut tunngaveqartitsisoqarani. Ullumikkut illoqarfinni anginerusuni tamani eqqakkanik ikuallaavinnik tigooraavinnillu pilersitsisoqarsimavoq, tamatumalu immikkoortiterinerusalernissaq pisariaqartilersimavaa, ikuallaaviit taakkua siunertaasut malillugit pitsaanerusumik ingerlanneqartassappata.

 

Eqqagassalerinermut pilersaarummut kiisalu avatangiisit pillugit peqqussummut missingiutip suliarineqarnerani ilaatigut kommunit arlallit erseqqissaatigaat, angallatit biilillu qimaannakkat ajornartorsiutaanerat annertusiartortoq. Taamaattumik siunniunneqarpoq, suussutsit eqqagassatut nalilerneqartarnissaannut kommunit piginnaassusilerneqarnissaat. Atorunnaakkat pineqartut taakkua innuttaasunut suliffeqarfinnulluunniit akisussaaffigitinniarneqartarnerat tamatigut ajornakusoortarpoq. Allannguutissatut siunnersuuteqarnikkut kommunalbestyrelsip atorunnaakkat iginneqartarnissaannik piumasaqaateqarfigineqartarnissaanut periarfissiisoqassaaq. Taamaalilluni allannguutissatut siunnersuummi siunniunneqarpoq suliassaqarfinni, maannakkorpiaq ulluinnarni ajornartorsiuteqalersarfinni, iluarsiisoqarnissaa.

 

Avatangiisit pillugit peqqussummut allannguutissatut siunnersuutip saniatigut aamma eqqakkat pillugit iliuusissanut pilersaarusiassatut siunnersuut saqqummingajalerpoq. Avatangiisinut Pinngortitamullu Pisortaqarfiup iliuusissat nutaat aningaasatigut qanoq nassataqarnissaat massakkorpiaq nassuiaasiorfigileruttorpaa. Naatsorsuutigaara eqqakkat pillugit iliuusissat pillugit nutaamik missiliuusiaq suliarissallugu Naalakkersuisut 2006-imi aasap ingerlanerani periarfissaqarumaartut. Tamatuma saniatigut eqqakkanut tunngasunik arlalippassuartigut nassiuiaasiortoqaleruttorpoq. Tamakku ilaat eqqakkat ikuallatassaqqissut assartorneqartarnissaat/ataatsimoortumik aaqqiivigineqarnissaat imminut akilersinnaasumik avatangiisinullu iluaqutaasumik pisinnaanersoq misissorneqarnissaanik siunertaqarpoq.

 

Ullutsinni ilaatigut takornariat maanga tikittartut amerlineqarnissaannik kissaateqarfiusumi nunattalu eqqiluitsutut alianaatsutullu nittarsaanneqarnissaata kissaatigineqarnerani, takornariat pinngortitamik alianaatsumik takunatik maangaannaq eqqakkanik takusaqar-tarnissaata pitsaanngilluinnarneranik siunnersuuteqartup oqaatigisai Naalakkersuisut isumaqataaffigaat.

 

Tamatuma saniatigut ARTEK'ip suleqatigineqarnerata annertusarneqarnissaa Naalakkersuisut kissaatigaat. Tamatumani pineqartumi nunatsinni issittumi silaannaap pissusia  aallaavigalugu teknikikkut ineriartortitsinissaq eqqarsaatigineqarpoq.

 

Naalakkersuisuttaaq isumaqarput, eqqakkat maaniinnarmiittut akuersaarneqarsinnaannginnerat. Taamaattumik kikkut tamarmik allatut isumataartinneqarnissaat piumasaqaataassaaq. Eqqakkavut tamatta nammineerluta akisussaaffigissavavut. Avatangiisit pillugit peqqussut naapertorlugu eqqagassalerisarneq kommunit akisussaaffigaat. Pisinnaasanut tunngatillugu ullumikkut kommunit arlallit tamatuminnga pimoorussipput. Avatangiisinut Pinngortitamullu Pisortaqarfiup suliassaqarfik malittarilluarpaa suliffeqarfiit mingutserinerusartut avatangiisitigut akuersissuteqarfigisarnerisigut. Eqqagassanut tunngatillugu tamatumani illoqarfinni eqqakkanik ikuallaaviit tigooraaviillu pineqarput.

 

Eqqagassalerinermik pitsaanerulersitsinissami eqqagassanullu tunngatillugu nakkutilliinerusalernissami piumasaqaataassaaq, suliassaqarfimmut nukissanik annertunerusunik atugassiinissaq. Peqatigitillugu eqqaamasariaqarparput, eqqagassalerinermut tunngassute-qartuni taamatut pimoorussinissaq Kalaallit Nunaata suliassaanut allanut tunngatillugu aammattaaq pingaartinneqarnissaa.

 

Ukiuni kingullerni nunami maani eqqagassalerinerup pitsanngorsaavigineqarnissaa annertuumik suliarineqarsimavoq. Avatangiisit pillugit peqqussummut allannguutissatut siunnersuutissap kommunit Avatangiisinut Pinngortitamullu Pisortaqarfiullu suleqqinnis-saannut pitsaasunik sakkussaqartitsilissaaq. Taamaalilluni eqqagassalerinermut tunngassuteqartunut maanna iliuutsit ingerlanneqalereersunut siunnersuut tulluuttuuvoq. Naalakkersuisulli inassuteqaatigissavaat, siunnersuut ima peqqutitalerlugu itigartinneqas-sasoq, iliuusissatut siunnersuutigineqartut maanna aallartinneqareermata.

 

Taamatut oqaaseqaateqarlunga suliaq Inatsisartuni oqaluuserineqartussatut ingerlateqqippara, peqatigitilluguli siunnersuutigissallugu, Inatsisartut aappassaaneerinnilinnginneranni siunnersuut Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliamut innersuunneqassasoq.