Samling

16. maj 2006     FM 2006/57

 

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at gennemgå gældende bestemmelser om håndtering af affald med henblik på at sikre, at bestemmelserne på håndgribelig vis regulerer håndtering af komplekse affaldstyper, såsom skibe, både, joller, køretøjer og teknologisk affald, tillige skal kommunalbestyrelser i forbindelse med regelsaneringen have nogle bedre og mere nuancerede kompetencer og myndighedsredskaber overfor borgere, husejere og virksomheder. 

(Landstingsmedlem Marie Fleischer, Demokraterne)

 

Svarnotat.

(Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø, Asii Chemnitz Narup)

2. behandling.

 

Landsstyret skal indledningsvis takke Landstingets Frednings- og Miljøudvalg for betænkningen afgivet i forbindelse med Landstingsmedlem Marie Fleischers forslag. Et enigt Frednings- og Miljøudvalg kommer med en indstilling om, at forslaget forkastes og tager i deres begrundelse herfor udgangspunkt i Landsstyrets løfter omkring de kommende forslag til ændring af miljøforordningen og en ny affaldshandlingsplan.

 

Som det fremgår af Frednings- og Miljøudvalgets bemærkninger, gav alle politiske partier repræsenteret i Landstinget under 1. behandlingen af forslaget udtryk for en villighed til at stå samme for at forbedre indsatsen på affaldsområdet. Landsstyret ser meget positivt på denne tilkendegivelse fra partierne i Landstinget og ser frem til, at vi i fællesskab arbejder videre med at forbedre indsatsen på affaldsområdet. 

 

Udvalget giver i deres betænkning udtryk for et ønske om, at Landsstyret kommenterer det forhold, at der i det kommende ændringsforslag til miljøforordning er lagt op til, at kommunerne får kompetencen til at definere om, en genstand er at betragte som affald. Jeg skal derfor her kort redegøre for de tanker, der ligger til grund for dette forslag:

Det har for kommunerne ofte været vanskeligt at få den enkelte borger eller virksomhed til at tage ansvaret for udtjente genstande, da dette ofte er forbundet med udgifter til bortskaffelse. Som følge heraf står der mange steder udtjente biler, både, snescootere eller andet udstyr, som reelt ikke længere benyttes, og som er at betragte som affald.

Samtidig findes der eksempler på, at nogle kommuner har bortskaffet henstillede genstande og efterfølgende oplevet sagsanlæg, idet ejeren ikke har anerkendt, at udstyret er udtjent og derfor kasseret. Denne situation forsøges undgået ved at indføre den nye bestemmelse i miljøforordningen. For at hindre, at kommunen uberettiget definerer en genstand som affald anbefales det i bemærkninger til bestemmelsen, at kommunerne via opslag og annoncering offentliggøre, at den pågældende genstand vil blive betragtet som affald. Herved får eventuelle ejere mulighed for at reagere inden, at genstanden bortskaffes. Fremgangsmåden har været praktiseret i Nuuk Kommune igennem en del år.

Af udvalgets betænkning fremgår det endvidere, at Frednings- og Miljøudvalget ser frem til den nye affaldshandlingsplan. Som nævnt under 1. behandlingen forventes det, at Landsstyret kan behandle det nye udkast til affaldshandlingsplan i løbet af sommeren 2006. Jeg ser derfor frem til at kunne orientere Frednings- og Miljøudvalget omkring planen, når den endelige version foreligger. Lige nu er Direktoratet for Miljø og Natur ved at belyse hvilke økonomiske konsekvenser, de nye tiltag vil medføre.

 

Endelig fremhæver udvalget nødvendigheden af, at Landsstyret fører et aktivt tilsyn for at sikre, at der er en velfungerende affaldshåndtering i alle kommuner og anbefaler samtidig, at indsatsen koncentreres om de steder, hvor det er åbenlyst, at affaldshåndteringen ikke fungerer.

 

Landsstyret tager Frednings- og Miljøudvalgets bemærkning om et mere aktivt tilsyn til efterretning og vil se på, hvordan vi kan målrette  vores indsats de steder, hvor der i dag er problemer. Dette er helt klart noget, vi skal være opmærksom på såfremt, vi ønsker at tiltrække endnu flere turister til landet og at markedsføre landet som værende rent og storslået.

 

Som nævnt under 1. behandlingen indstiller Landsstyret, at forslaget forkastes med den begrundelse, at de foreslået initiativer allerede er igangsat. Landsstyret er derfor enig i Landstingets Frednings- og Miljøudvalgets indstilling om, at forslaget forkastes.

 

Med disse ord overlades forslaget til Landstingets afsluttende behandling.

16. maj 2006                                                                                                                       UPA 2006/57

 

Eqqagassalerineq pillugu aalajangersakkat atuuttut misissuataarneqarnissaat pillugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut, eqqagassat pisariusut soorlu umiarsuit, umiatsiat, umiatsiaaqqat, qamutit motorillit kiisalu eqqagassat teknikkimut tunngasut isumagineqarnissaat pillugit aalajangersakkani timitalimmik inatsiseqartitsinissaq qulakkeerniarlugu, aammattaaq kommunalbestyrelsit malittarisassanik atuukkunnaarsitsinissamut atatillugu innuttaasunut, illuutilinnut suliffeqarfinnullu assigiin­ngisitaarnerusumik oqartussaaffeqalernissaat oqartussaaffimmullu sakkussaqalernissaat siunertaralugu.

(Inatsisartunut ilaasortaq Marie Fleischer, Demokraatit)

 

Akissuteqaat.

(Peqqinnissamut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq Asii Chemnitz Narup)

 

Aappassaaneernera.

 

Aallaqqaasiutigalugu Eqqissisimatitsinermut Avatangiisi­nullu Ataatsimiititaliaq Naalakkersuisut qutsaviginiarpaat Inatsisartunut ilaasortap Marie Fleischerip siunnersuutaanut atatillugu isumaliutissiissummik saqqummiussaqarsimammat. Eqqissisimatitsinermut Avatangiisi­nullu Ataatsimiititaliap isumaqatigiilluni inassuteqaatigaa siunnersuutip itigartitsissutigineqarnissaa, tamatumunngalu peqqutaatippaat avatangiisit pillugit peqqussutip allannguutissaatut siunnersuutissap eqqagassalerinerlu pillugu iliuusissatut pilersaarutissamik nutaamik suliaqartoqarnissaa Naalakkersuisut neriorsuutigisimammassuk.

 

Soorlu Eqqissisimatitsinermut Avatangiisi­nullu Ataatsimiititaliap oqaaseqaataani atuarneqarsinnaasoq, partiit Inatsisartuni sinniisuutitaqartut tamarmiusut siullermeerinninnermi oqaatigimmassuk eqqagassalerinermik pimoorussinerup pitsaanerulersinneqarnissaa piumassuteqarfigalugu. Inatsisartuni partiit taamatut oqariartuuteqarnerat Naalakkersuisut isumaqatigilluinnarpaat qilanaaralugulu, eqqagassalerinermik pimoorussinerup pitsaanerulersinneqarnissaa tamarmiulluta suliareqqissagipput.

 

Ataatsimiititaliap isumaliutissiissummini kissaatigaa, avatangiisit pillugit peqqussutissatut siunnersuutissami Naalakkersuisut oqaaseqaateqarfigissagaat, suussutsit igitassatut isigineqarnissaat pillugit kommunit oqartussaaffilerneqarnissaat siunniunneqassasoq. Taamaattumik matumuunakkut naatsumik eqqarsaatersuutit siunnersuummut tamatumunnga tunngasut nassuiaateqarfigissavakka:

 

Atortut atorunnaakkat innuttaasunut ataasiakkaanut suliffeqarfinnullu akisussaatinniarneqartarnerat kommuninit ajornakusoortarpoq, tamannami tamatigut igitsinissami aningaasartuuteqarfiusarmat. Tamatuma kingunerisaanik biilit, umiatsiaat, snescooterit atortulluunniit allat atorunnaareersut igiinnagassatut nalilertariaqartut sumi tamaaniipput.

 

Peqatigitillugu assersuutissaqarpoq, kommunit ilaasa atortut maaniinnarmiittut igittarsimagaat ki­ngornalu eqqartuussissunut suliassanngortitsisoqartarsimasoq, piginnittummi akuersaarumaneq ajormassuk atortoq atorsinnaajunnaarsimasoq taamaattumillu igiinnartariaqartoq. Taamatut pisoqartarnera avatangiisit pillugit peqqussummi nutaamik aalajangersagaliornikkut pinngitsoortinniarneqassaaq. Kommunip kukkusumik eqqagassap igitassatut nalilerneqarnissaa pinngitsoortinniarlugu aalajangersakkani nassuiaatissanut kaammattuutigineqarpoq, kommunit allagarsiinermikkut tamanullu saqqummiussaqarnermikkut atortoq pineqartoq igitassatut nalilertassagaat. Taamaalilluni piginnittuusinnaasut atortup iginneqalinnginnerani qisuariarnissaminnut periarfissinneqassapput. Taamatut periaaseqarneq Nuup Kommuniani ukiuni arlalinni ingerlanneqartareerpoq.

 

Ataatsimiititaliap isumaliutissiissutaani aammattaaq atuarneqarsinnaavoq, Eqqissisimatitsinermut Avata­ngiisi­nullu Ataatsimiititaliap eqqagassalerineq pillugu iliuusissatut pilersaarut nutaassaq qilanaarigaa. Siullermeerinninnermi oqaatigineqareersutut ilimagineqarpoq, eqqagassalerineq pillugu iliuusissatut pilersaarummut missingiut nutaaq 2006-ip aasaanerani Naalakkersuisut oqaluuserisinnaassagaat. Taamaattumik pilersaarut piareeriarpat Eqqissisimatitsinermut Avata­ngiisi­nullu Ataatsimiititaliap ilisimatinneqarnissaa qilanaaraara. Maannakkorpiaq Avatangiisinut Pinngortitamullu Pisortaqarfik iliuusissap aningaasatigut qanoq sunniutissai pillugit qulaarileruttorpoq.

 

Ataatsimiititaliattaaq pisariaqartutut erseqqissaatigaa, kommunini tamani eqqagassalerinermik i­ngerlalluartumik qularnaarinissap nakkutigilluarneqarnissaa peqatigitillugulu kaammattuutigalugu, sumiiffinni erseqqissumik eqqagassalerinermik ingerlalluanngiffiit pimoorussivigineqarnissaat.

 

Eqqissisimatitsinermut Avata­ngiisi­nullu Ataatsimiititaliap nakkutilliilluarnissaq pillugu oqaaseqaatai tusaatissatut tiguai misissuiffiginiarlugulu, ullumikkut ajornartorsiuteqarfiusuni qanoq iliorluta pimoorussinerusinnaanersugut. Tamanna eqqumaffigilluartariaqavipparput, nunamut maanga takornarianik amerlanerusunik tikittoqartarnissaa kissaatigigutsigu nunalu eqqiluitsuusutut alianaatsutullu tamanut nittarsaanniassagutsigu.

 

Siullermeerinninnermi oqaatigineqareersutut Naalakkersuisut inassuteqaatigaat, siunnersuut ima peqqutitalerlugu itigartitsissutigineqassasoq, iliuutissatut siunnersuutigineqartut maanna aallartinneqareermata. Taamaattumik Eqqissisimatitsinermut Avata­ngiisi­nullu Ataatsimiititaliap siunnersuummik itigartitsinissamik inassuteqaataa Naalakkersuisut ilalerpaat.

 

Taamatut oqaaseqarlunga siunnersuut Inatsisartuni inaarutaasumik oqaluuserineqarnissaa ingerlateqqippara.