BETÆNKNING

 

Afgivet af Landstingets Familieudvalg

 

vedrørende

 

Forslag til Landstingsbeslutning om, at private døgninstitutioner sidestilles med Hjemmestyre institutioner således, at kommunerne også får dækket 50 procent af udgifterne, når kommunerne får anbragt børn og unge på private institutioner

   

Afgivet til forslagets 2. behandling

   

Landstingets Familieudvalg har under behandlingen bestået af:

 

Landstingsmedlem  Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit (formand)

Landstingsmedlem  Thomas Kristensen, Atassut (næstformand)

Landstingsmedlem  Agnethe Davidsen, Siumut

Landstingsmedlem  Ruth Heilmann, suppleant for Tommy Marø, Siumut

Landstingsmedlem  Esmar Bergstrøm, Demokraterne

 

Landstingets Familieudvalg har efter 1. behandlingen under VM2006 nærmere gennemgået ovennævnte beslutningsforslag.

 

Forslagets indhold

 

Forslagsstiller Palle Christiansen, Demokraterne, lægger med nærværende forslag op til, at kommunerne gives mulighed for at anvende private døgninstitutioner på økonomiske vilkår tilsvarende dem, der gælder for anvendelsen af de tilsvarende offentlige institutioner. Det er forslagsstillers vurdering, at der flere steder i Grønland er private institutioner, der vil kunne yde et signifikant bidrag til nedbringelsen af ventetiden til anbringelse på døgninstitution. Kommunerne har i dag imidlertid ikke mulighed for at få refunderet dele af udgiften til anbringelse på de selvejende eller kommunale institutioner fra landskassen. Det vurderes i forslaget, at kommunerne derfor af økonomiske årsager afstår fra at anvende disse institutioner. Dette anses som samfundsmæssigt inefficient.

 

Den nugældende finansiering af børne- og ungeinstitutioner

 

I henhold til den nuværende byrde- og opgavefordeling mellem kommunerne og hjemmestyret er den daglige drift af børne- og ungeområdet kommunernes ansvar. Dermed er det også kommunerne, der finansierer de støtteforanstaltninger, der er til familierne i form af f.eks. psykologbistand, midlertidig anbringelse i familiepleje m.v.

 

De egentlige driftsudgifter til de offentlige landsdækkende Børn- og Ungeinstitutioner afholdes imidlertid efter en særlig ordning.

 

Til grund for den nuværende ordning ligger bl.a. den anskuelse, at det ikke vil være hensigtsmæssigt, hvis Hjemmestyret helt eller delvist skulle finansiere døgninstitutionerne, mens kommunerne selv skal finansiere øvrige tiltag, som kan afhjælpe problemerne i familierne. Dels er en deling af det økonomiske ansvar ofte en væsentlig kilde til dårlig udgiftsstyring, og dels kunne det give kommunerne et økonomisk incitament til blot "at lade stå til" indtil situationen er så tilspidset, at der ikke er anden udvej end at lade barnet anbringe på institution. Dette vil ikke være i overensstemmelse med barnets tarv, hvorfor der hidtil ikke har været sat egentlige spørgsmålstegn ved kommunernes fulde økonomiske ansvar på børne- og ungeområdet.

 

På trods af, at den nuværende ordning tager principielt udgangspunkt i, at kommunerne betaler driften af institutionerne, er det dog ikke den anbringende kommune, der nødvendigvis betaler hele udgiften ved anbringelsen. I den nuværende ordning finansieres halvdelen af driften af de landsdækkende børn- og ungeinstitutioner via en reduktion af det fælles kommunale bloktilskud. Dermed er alle kommuner med til at finansiere en del af driften uanset forbrug. Dette er en solidarisk økonomisk udlignende del af ordningen. Den anden halvdel af driften betaler kommunerne efter forbrug via en institutionsafhængig døgntakst, som kun betales af de kommuner, som har børn/unge anbragt på døgninstitutionerne.

Driften af institutionerne betales løbende via kommunernes takstbetalinger, og via en reduktion af bloktilskuddet til kommunerne.

 

Institutionernes driftsudgifter og kommunernes takstbetalinger konteres på finanslovens hovedkonto 30.10.37 Landsdækkende døgninstitutioner for børn og unge, jf. i øvrigt § 37, stk. 1, i Landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge.

 

Landsstyrets svarnotat

 

Landsstyret konstaterer i sit svarnotat, at det ikke umiddelbart fremstår som meningsfyldt, at overføre den særlige 50/50 finansieringsordning, der gælder for de offentlige døgn- institutioner, til også at omfatte de kommunale og selvejende institutioner.

Da Landskassen ikke umiddelbart afholder udgiften til de kommunale og selvejende institutioner, på samme vis som Landskassen gør det for de landsdækkende institutioner, giver det indenfor den eksisterende ordning ikke mening, hvis Landskassen refunderer 50 % af de enkelte kommuners udgifter til anbringelse på de kommunale og selvejende institutioner. Landskassen har jo ikke lagt noget beløb ud til formålet. Dette på baggrund af, at Landskassen som ovenfor anført ikke er økonomisk eller styringsmæssigt involveret i disse institutioner, når bortses fra det almindelige tilsyn.

 

Landsstyret lægger derfor op til, at kommunerne i stedet internt kan indgå aftaler om, at de enkelte kommuners udgifter til anbringelse på kommunale eller selvejende institutioner udlignes efter en solidarisk ordning kommunerne imellem, såfremt kommunerne i øvrigt måtte anse dette som ønskeligt. 

 

Familieudvalgets overvejelser

 

Familieudvalget skal umiddelbart udtrykke sin forståelse for den af Landsstyret påpegede problematik f.s.v. angår den solidariske udligningsordning. 

Udvalget finder, på linje med Landsstyret, at det ikke umiddelbart er gennemførligt at udvide den eksisterende ordning til at omfatte brug af kommunale og selvejende institutioner.

 

Familieudvalget finder imidlertid samtidig, at forslagsstiller har påpeget to meget væsentlige problemstillinger:

 

¿ Vi skal undgå et samfundsmæssigt efficienstab, og

 

¿ Vi skal sikre et tilstrækkeligt antal institutionspladser for behandlingskrævende børn og unge.

 

Familieudvalget finder, at Landsstyret burde træde anderledes aktivt i karakter m.h.p. at fremkomme med forslag til, hvorledes de egnede kommunale og selvejende institutioner kan inddrages som et økonomisk attraktivt behandlingstilbud uden at give køb på den værdifulde solidariske udligningsordning kommunerne imellem. 

 

Familieudvalget skal på denne baggrund indtrængende opfordre Landsstyret til snarest at rette henvendelse til KANUKOKA m.h.p. at drøfte, hvorledes en sådan ordning mest hensigtsmæssigt kan indrettes.

 

Familieudvalget imødeser en konstruktiv redegørelse fra Landsstyret på baggrund af disse drøftelser senest den 1. september 2006. 

 

Landstingsmedlem og medlem af Familieudvalget, Esmar Bergstrøm, finder omkring forslaget særlig anledning til at udtale, at han og Demokraterne er af den opfattelse, at der bør være adgang til at yde tilskud fra Hjemmestyret til alle døgninstitutioner uanset deres ejerform, hvilket der vil blive arbejdet videre med at få realiseret.

 

Indstilling

 

Et enigt Familieudvalg indstiller med ovennævnte bemærkninger forslaget til forkastelse.

 

I forlængelse af ovenstående skal det oplyses, at Familieudvalget i foråret 2006 gennem en lang række spørgsmål til Landsstyremedlemmet for Familie og Justitsvæsen med stor undren har måtte erfare, at Familiedirektoratet ikke har et nærmere kendskab til kommunernes udgifter forbundet med anbringelse af børn og unge, udover de takstbetalinger fra kommunerne, der på hovedkonto 30.10.37 er konteret som indtægter.

 

Familieudvalget har med tilsvarende undren måtte konstatere, at Familiedirektoratet ikke er i besiddelse af nævneværdige oplysninger om kommunernes brug af almindelige plejefamilier ved anbringelse af børn og unge udenfor hjemmet.  

 

Efter vedtagelse af Landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge har vi som samfund forpligtet os til, jf. § 1, stk. 1 i landstingsforordningen, at sætte barnet i centrum, og lade tiltag ske med udgangspunkt i barnets behov.

 

Familieudvalget skal henstille til, at Landsstyreområdet erhverver større viden om forholdene i kommunerne omkring anbringelse af og hjælp til børn og unge samtidig med, at der løbende sker en evaluering og vurdering af, hvorledes vi som samfund med udgangspunkt i børn og unges behov i større grad en hidtil optimerer ressourceanvendelsen og sikrer den fornødne kvalitet i anbringelserne. I den løbende vurdering og evaluering af de landsdækkende døgninstitutioner er det vigtigt, at man inddrager kommunale erfaringer, og ikke mindst erfaringer fra selvejende og private døgninstitutioner. Dette ikke mindst med det formål for øje, at ligestille de institutioner og de aktører, der er med til at løfte en fælles opgave. 

 

Familieudvalget skal afslutningsvist henstille til, at Landsstyreområdet for Familie og Justitsvæsen tilsikrer, at der udarbejdes nærmere bestemmelser efter § 25, stk. 2 i Landstingsforordning nr. 9 af 14. november 2004 om ændring af landstingsforordning om hjælp til børn og unge. Forholdet vedrører takstbetalinger, og en præcisering de udgifter, der indgår i kommunernes betaling i forbindelse med anbringelse af børn og unge i døgninstitutioner.

 

Med disse ord skal Landstingets Familieudvalg overgive forslaget til 2. behandlingen.

 

	Agathe Fontain, Formand
Thomas Kristensen		Agnethe Davidsen
Ruth Heilmann		Esmar Bergstrøm

 

   

Ulloq unnuarlu paaqqinnittarfiit Namminersornerullutik Oqartussat paaqqinnittarfiutaannut naligiissinneqarnissaannik Inatisisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut, taamaalillutik kommunit aammattaaq aningaasartuutimik 50 procentiinik matussusiivigineqartalerlutik, kommunit meeqqanik inuusuttuaqqanillu paaqqinnittarfinni namminersortuni inissiigaangata

 

pillugu

 

Inatsisartut Ilaqutariinnermut Ataatsimiititaliaata

 

ISUMALIUTISSIISSUTAA

 

Siunnersuutip aappassaaneerneqarnerani saqqummiunneqartoq

   

Inatsisartut Ilaqutariinnermut Ataatsimiititaliaat suliarinninnermini ukuninnga inuttaqarpoq:

 

Inatsisartunut ilaasortaq  Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit (siulittaasoq)

Inatsisartunut ilaasortaq  Thomas Kristensen, Atassut (siulittaasup tullia)

Inatsisartunut ilaasortaq  Agnethe Davidsen, Siumut

Inatsisartunut ilaasortaq  Ruth Heilmann, Tommy Marømut sinniisussaq, Siumut

Inatsisartunut ilaasortaq  Esmar Bergstrøm, Demokraatit

 

UKIU 2006-imi siullermeerinerup kingorna aalajangiiffigisassatut siunnersuut siuliani taaneqartoq Inatsisartut Ilaqutariinnermut Ataatsimiititaliaata erseqqinnerusumik misissorpaa.

 

Siunnersuutip imarisaa

 

Siunnersuuteqartup Palle Christiansenip Demokraatineersup siunnersuut manna aqqutigalugu kommunit pisortat ulloq unnuarlu paaqqinniffiutaannut aningaasatigut atugassarititaasut assinginik atugassaqartinneqarlutik ulloq unnuarlu paaqqinniffinnik namminersortunik atuinissamut periarfissinneqarnissaat kissaatigaa. Siunnersuuteqartup naliliinera naapertorlugu ulloq unnuarlu angerlarsimaffinnut inissiinissamut utaqqisarnermut malunnaatilimmik sivikillisaataasinnaasumik nunatsinni piffinni arlaqartuni ulloq unnuarlu paaqqinniffinnik namminersortunik peqarpoq. Kommunilli paaqqinniffinnut imminnut pigisunut kommunilluunniit paaqqinniffiutaannut inissiinerminni aningaasartuutigisamik ilaasa Landskarsimit utertitsissutigineqarnissaannut periarfissaqanngillat. Taamaattumillu aningaasanik pissuteqartumik paaqqinniffiit taakku atornissaat kommuninit tunuarsimaarfigineqartartoq siunnersuummi nalilerneqarpoq. Tamanna inuiaqatigiinnut aningaasatigut annaasaqaatitut isigineqarpoq.

 

Meeqqanut inuusuttunullu paaqqinniffinnut aningaasalersueriaaseq maanna atuuttoq

 

Kommunit Namminersornerullutillu Oqartussat akornanni nammatassanik suliassanillu ullumikkut agguataarineq naapertorlugu meeqqanut inuusuttunullu tunngasunik ulluinnarni ingerlatsineq kommunit akisussaaffigaat. Taamaalillutillu kommunit ilaqutariinnik assersuutigalugu tarnip pissusaanik ilisimasalimmik ikiorsiinikkut, ilaqutariinnut inissiigallarnernikkut il.il. ilaqutariinnut tapersiissutaasunik aningaasalersuisuusarput.

 

Nunali tamakkerlugu meeqqanut inuusuttunullu paaqqinniffiit pisortanit pigineqartut ingerlatsinermut aningaasartuutaat immikkut aaqqissuussineq naapertorlugu akilerneqartarput.

 

Namminersornerullutik Oqartussat ulloq unnuarlu paaqqinniffinnik tamakkiisumik ilaannakuusumilluunniit aningaasalersuinissaasa kommunillu ilaqutariinni ajornartorsiutit iluarsiiviginiarlugit iliuutsit sinnerinik namminneq aningaasalersuinissaasa naapertuuppallanngitsutut isigineqarnera ullumikkutut aaqqiissuussisimanermut tunngaviuvoq. Tamatumunnga ilaatigut pissutaavoq aningaasaqarnermut akisussaaffimmik avitsineq aningaasartuutinik pitsaanngitsumik aqutsinermut amerlasuutigut aallaaviusarmat ilaatigullu meeqqap allatut ajornartumik ulloq unnuarlu paaqqinniffimmut inissinneqartariaqalerneranik kinguneqartumik aningaasaqarnermik pissuteqartumik kommunit qanoq iliuuseqarnaveersaarsinnaammata. Tamanna meeqqamut pitsaanerusussaq eqqarsaatigalugu naapertuutinngilaq, taamaattumillu meeqqanut inuusuttunullu tunngasuni aningaasaqarnermut akisussaaffimmik tamakkiisumik kommunit tigumminninnerat manna tikillugu apeqquserneqarsimanani.

 

Naak ulloq unnuarlu paaqqinniffinnik ingerlatsinermut kommunit akiliisuunissaat maanna aaqqissuussinermi tunngaviulluni aallaaviugaluartoq imaanngilaq kommuni inissiisoq inissiinermi aningaasartuutinik tamakkiisunik akiliissasoq. Maanna aaqqissuussineq malillugu nuna tamakkerlugu meeqqanut inuusuttunullu paaqqinniffiit ingerlanneqarnerannut aningaasartuutit affaat kommuninut ataatsimoortumik tapiissutit ikilisinneqarnerisigut aningaasalersorneqarput. Taamaalilluni atuineq apeqqutaatinnagu ingerlatsinermut kommunit tamarmik aningaasalersueqataapput. Tamanna aaqqissuussinerup ilagaa aningaasatigut nammaqatigiilluni nalimmassaanerusoq. Ulloq unnuarlu paaqqinniffiup atorneqartup akiliutigitittagaa, kommuninit ulloq unnuarlu paaqqinniffinnut meeqqanik/inussuttunik inissiisimasunit taamaallaat akilerneqartartoq apeqqutaatillugu atuinertik naapertorlugu ingerlatsinermut aningaasartuutit affaat kommunit akilertarpaat.

 

Ulloq unnuarlu paaqqinniffinnik ingerlatsineq kommunit akiliutaat aqqutigalugit ingerlaavartumik akilerneqartarput affaallu kommuninut ataatsimoortumik tapiissutinik ikililerinikkut.

 

Ulloq unnuarlu paaqqinniffiit kommunillu taakkununnga akiliutaat aningaasanut inatsimmi kontomi pingaarnermi 30.10.37-imi, Nuna tamakkerlugu meeqqanut inuusuttunullu angerlarsimaffinnut tunngasumi, inissitaapput, aamma tak. meeqqanik inuusuttunillu ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaanni nr. 1-imi, 15. april 2003-meersumi § 37, imm. 1.

 

Naalakkersuisut akissuteqaataat

 

50/50 atorlugu aningaasalersuinissamik immikkut aaqqissuussinerup pisortat ulloq unnuarlu paaqqinniffiannut atuuttup kommuninut aammalu paaqqinniffinnut imminnut pigisunut ilanngullugu atuuttussanngortinneqarnissaa isumatusaarnerusorinanngitsoq Naalakkersuisut akissuteqaammini oqaatigaat.

 

Nuna tamakkerlugu ulloq unnuarlu paaqqinniffinnut Landskarsi akiliuteqartarnermisulli paaqqinniffiit kommuninit pigineqartut aammalu imminnut pigisut aningaasartuutaannut akiliuteqarneq ajormat paaqqinniffinnut kommuninit pigineqartunut imminnullu pigisunut inissiinermi kommunit ataasiakkaat aningaasartuutaasa 50 %-ii Landskarsimit utertitsissutigineqartassappata aaqqissuussineq atuuttoq aqqutigalugu tunngavissaqanngilaq. Landskarsimi siunertamut tassunga aningaasanik immikkoortitsimanngilaq. Tamatumunngalu tunngaviuvoq nalinginnaasumik nakkutilliineq eqqaassanngikkaanni siuliani taaneqartutut Landskarsip aningaasatigut aqutsinikkulluunniit ulloq unnuarlu paaqqinniffinnut taakkununnga akuunnginnera.

 

Taamaattumillu kommuninit kissaatigineqartinneqassappat ulloq unnuarlu paaqqinniffinnut kommuninit pigineqartunut imminulluunniit pigisunut kommunit ataasiakkaat aningaasartuutaasa nammaqatigiinneq aallaavigalugu nalimmassaavigineqartarnissaat pillugu kommunit akunnerminni isumaqatigiissuteqarsinnaasut Naalakkersuisunit oqaatigineqarpoq.

 

Ilaqutariinnermut Ataatsimiititaliap isumaliutersuutai

 

Nammaqatigiinneq aallaavigalugu nalimmassaanermik aaqqissuussinissamut tunngatillugu ajornartorsiut Naalakkersuisunit tikkuaavigineqartoq paasilluarneqarsinnaasoq Ilaqutariinnermut Ataatsimiititaliamit maannangaaq oqaatigineqassaaq.

 

Aaqqissuussinerup maanna atuuttup ulloq unnuarlu paaqqinniffinnut kommuninit pigineqartunut imminnulluunniit pigisunut atuutilersillugu annertusineqarnissaa maannangaaq piviusunngortinneqarsinnaanngitsoq Naalakkersuisut assigalugit ataatsimiititaliaq isumaqarpoq.

 

Tamatumali peqatigisaanik siunnersuuteqartoq ajornartorsiutinik annertuunik marlunnik tikkuaasoq Ilaqutariinnermut Ataatsimiititaliaq isumaqarpoq:

 

¿ Inuiaqatigiit aningaasatigut annaasaqarnissaat pinngitsoortinniassagipput, aamma

 

¿ Meeqqanut inuusuttunullu katsorsartarialinnut ulloq unnuarlu paaqqinniffinni naammattunik inissaateqarnissaq qulakkiissagipput.

 

Kommunit akornanni nammaqatigiilluni nalimmassaasarnermik aaqqissuussineq naleqaqisoq innarlinngikkaluarlugu ulloq unnuarlu paaqqinniffiit kommuninit pigineqartut imminnullu pigisut piukkunnaatillit katsorsaaffissatut aningaasaqarnikkut pilerinartutut qanoq akuutinneqarsinnaanerat pillugu siunnersuuteqarnissaq siunertaralugu Naalakkersuisut pimoorussamik akuusariaqartut Ilaqutariinnermut Ataatsimiititaliaq isumaqarpoq.

 

Tamanna tunngavigalugu aaqqissuussinerup taamaattup qanoq naapertuunnerpaamik ilusiliivigineqarsinnaanerata oqaluuserineqarnissaa siunertaralugu KANUKOKA-mut piaarnerpaamik saaffiginninnissamik Naalakkersuisut Ilaqutariinnermut Ataatsimiititaliap ilungersorluni kaammattorpai.

 

Oqaloqatigiinnerit taakku tunngavigalugit Naalakkersuisut kingusinnerpaamik ulloq 1. september 2006-imi tunngavilersorluakkamik nassuiaateqarnissaat Ilaqutariinnermut Ataatsimiititaliamit naatsorsuutigineqarpoq. 

 

Inatsisartunut ilaasortaq Ilaqutariinnermullu Ataatsimiititaliami ilaasortap Esmar Bergstrømip siunnersummut tunngatillugu immikkut oqaatigiumavaa ulloq unnuarlu paaqqinniffiit kikkunnit pigineqarnerat apeqqutaatinnagu Namminersornerullutik Oqartussanit tapiiffigineqarsinnaasariaqartutut Demokraatit isumaqarmata, tamannalu piviusunngortinniarlugu suliniarneq ingerlateqqinneqassaaq.

 

Inassuteqaat

 

Siuliani taaneqartutut oqaaseqaateqarluni siunnersuut itigartitsissutigineqassasoq Ilaqutariinnermut Ataatsimiititaliap inassutigaa.

 

Siuliani allassimasut nangillugit paasissutissiissutigineqassaaq Ilaqutariinnermut Inatsisinillu Atortitsinermut Naalakkersuisumut arlaqaqisunik apeqquteqarnermigut tupigusuutigeqalugu Ilaqutariinnermut Ataatsimiititaliap paasimmagu kommunit ulloq unnuarlu paaqqinniffinnut akiliutaasa kontomi pingarnermi 30.10.37-imi isertitatut ilanngunneqartartut saniatigut meeqqanik inuusuttunillu inissiinermut atatillugu kommunit aningaasartuutigisartagaat Ilaqutariinnermut Pisortaqarfimmit erseqqinnerusumik ilisimasaqarfigineqanngitsut.

 

Ilaqutariinnermut Ataatsimiititaliap taamatuttaaq tupisuguutigalugu paasivaa meeqqanik inuusuttunillu angerlarsimaffiup avataanut inissiinermi kommunit angajoqqaarsianik atuinerat pillugu paasissutissat annertunngitsuinnaat Ilaqutariinnermut Pisortaqarfimmit pigineqartut.

 

Meeqqanik inuusuttunillu ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata nr. 1-ip, 15. april 2003-meersup akuersissutigineqarnerata kingorna Inatsisartut peqqussutaanni § 1-imi, imm. 1 naapertorlugu meeqqap qitiutinneqarnissaa meeqqallu pisariaqartitai aallaavigalugit iliuuseqartarnissaq inuiaqatigiittut pisussaaffigilerparput.

 

Meeqqanik inuusuttunillu inissiisarneq ikiorsiisarnerlu pillugit kommunini pissutsit pillugit ilisimasanik annertunerusunik pissarsiniarnissamut tamatumalu peqatigisaanik meeqqat inuusuttullu pisariaqartitaat aallaavigalugit inuiaqatigiittut qanoq iliorluta nukinnik maannamit annertunerusumik atorluaanissarput inissiinerillu pisariaqartumik pitsaassuseqarlutik ingerlanneqartarnissaannik qulakkerinnittarnissarput eqqarsaatigalugu ingerlaavartumik naliliisarnissamut Naalakkersuisoqarfik Ilaqutariinnermut Ataatsimiititaliamit kaammattorneqarpoq. Nuna tamakkerlugu meeqqanut inuusuttunullu paaqqinniffiit ingerlaavartumik naliliiffigineqartarnerini kommunit misilittagaasa, minnerunngitsumillu ulloq unnuarlu angerlarsimaffiit imminnut pigisut namminersortutullu pigineqartut misilittagaasa ilaatinneqartarnissaat pingaaruteqarpoq. Tamatumani minnerunngitsumik eqqarsaatigalugu ulloq unnuarlu paaqqinniffiit ataatsimoorullugulu suliassamik kivitseqataasut naligiissinneqarnissaat.

 

Meeqqanik inuusuttunillu ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutaanni nr. 9-mi, 14. november 2004-meersumi § 25, imm. 2 naapertorlugu erseqqinnerusunik aalajangersagaliornissamut Ilaqutariinnermut Naalakkersuisoqarfik Ilaqutariinnermut Ataatsimiititaliamit naggasiullugu kaammattorneqarpoq. Tassani pineqarput ulloq unnuarlu paaqqinniffinnut akiliutit aammalu tassunga atatillugu meeqqanik inuusuttunillu ulloq unnuarlu paaqqinniffinnut inissiinermut atatillugu aningaasartuutit kommuninit akiliutigineqartartut erseqqissaavigineqarnissaat.

 

Taama oqaaseqarluni Inatsisartut Ilaqutariinnermut Ataatsimiititaliaata siunnersuut aappassaaniigassanngortippaa.

 

 

 

	Agathe Fontain, Siulittaasoq
Thomas Kristensen		Agnethe Davidsen
Ruth Heilmann		Esmar Bergstrøm