Samling

17. marts 2006     FM 2006/70

 

I henhold til § 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg hermed følgende beslutningsforslag:

 

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at unge døve, der ikke længere går i børneskolen, i fremtiden fortsat skal kunne bo på Uiluiit, således at de kan få mulighed for at uddanne sig videre derfra.

(Inatsisartunut ilaasortaq, Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit)

 

Begrundelse:

 

Siden 1979, da man standsede muligheden for at sende døve på skoleophold i Danmark, etableredes en skole for døve her i landet gennem opbygning af et klasseværelse på Minngortunnguup Atuarfia i Sisimiut.

 

Dengang indledte man opbygningen af arbejdet med hørehæmmede her I landet. For det første ved at forældre med døve børn fik mulighed for at møde andre ligesindede forældre, og for det andet fik døve mulighed for at mødes med andre døve, ved at der også blev etableret et døvehjem.

 

Senere da antallet af døve børn blev flere, blev de døve samlet på Gertrud Rask Minde, hvor der derudover bor andre ikke hørehæmmede børn.

 

I løbet af de år der gik, blev det dog klarere, at det med at blande døve og ikke hørehæmmede børn ikke var det bedste for de døve, hvorfor behovet for et egentligt døvehjem opstod.

 

Dette på baggrund af følgende:

 

-         Såfremt døvesproget på grønlandsk skulle udvikles, er det vigtigt at det kun er døve, der er sammen og ikke bliver generet af andre børn.

-         Såfremt der skal opbygges en "værdighed" for den døve, må omgivelserne være tilpasset de døve.

-         At man opbygger grundlaget for arbejdet med de døve i Grønland efter overdragelsen fra Danmark sammen med de døve.

 

Landsstyret havde forståelse for dette initiativ, hvilket også gjaldt Sisimiut Kommuniat. Dermed kunne man åbne et kollegiebyggeri for de døve. Da det er vigtigt, at omgivelserne er tilrettelagt efter de døve, blev der bygget et hjem for de døve, der kaldes Uiluiit. Huset er opbygget således, at man gennem det man kan se, er huset tilrettelagt, da huset selvfølgeligt skulle bebos af døve børn.

 

Antallet af de døve her I landet, kan ikke siges at være særlig højt, men de er som andre borgere i dette land, i et land der er tyndt befolket, er der således få døve.

 

I takt med det øgede antal døve børn, har man måttet flytte døveskolen til andre lokaler. Senest har man udfra den positive forståelse fra Sisimiut Kommune kunnet bygge en egentlig døveskole.

 

Man har uddannet et stort antal lærere i døvesprog og brugt mange penge til dette formal. Da man har uddannet lokale folk, har man også sikret sig, at disse bliver her i landet, hvilket også er godt, selvom nogle senere har taget andet arbejde. Socialdirektoratet, senere Familiedirektoratet, har gennem tiden bevilget mange midler til f.eks. opbygningen af døvekonsulentstillingen. Vidensgrundlaget omkring døvearbejdet i Sisimiut er blevet til, og der er en positiv samarbejdsånd disse mennesker med viden imellem.

 

At det er hårdt at være døv, opleves mange gange hos dem der arbejder for de døve. Handicappet er jo ikke synligt som sådan, hvorved man har tendens til at glemme den døves handicap. Døvesproget kan betegnes som sådan: De døve udvikler deres døvesprog i samarbejde med deres døve kammerater, derfor skal de døve også have mulighed for at være sammen på alle måder. Mindre børn, større børn og voksne døve udvikler deres døvesprog sammen.

 

Tegnsprog er et sprog som alle andre sprog, idet vi f.eks. lærer dansk bedst i nærheden eller i samarbejde med danske. Prøv at forestille dig, at vi lære italiensk uden at kunne høre på folk, der taler italiensk. Derfor bør de døve også være sammen med de døve.

 

Når de døve tager hjem til forældrenes hjemsted, bliver de ofte meget ensomme, som de eneste døve på stedet.

 

Derfor bør døve også have mulighed for at uddanne sig videre efter deres børneskoleophold. Man kan bare ikke sende dem hjem, hvor de bliver ensomme i deres kamp for forståelse og overlevelse.

 

De døve børn har igennem en lang årrække gået på børneskole sammen. Nu er der blevet flere unge og voksne døve, der ikke har mulighed for at tage en uddannelse. De kan nemlig ikke komme ind på normale erhvervsuddannelsesinstitutioner, hvorfor det er nødvendigt med tilpassede tiltag for dem.

 

Der er ingen tvivl om, at tilpassede tiltag vil gøre det muligt for de døve at tage en egentlig uddannelse. På denne måde vil de ikke hele deres liv være afhængige af det offentlige, men kan forsørge sig selv.

 

Dette kan opnås, såfremt man ombygger eller smidiggør Uiluiit efter formålet.

 

Hvordan man organiserer boforholdene for de mindste børn, dem på mellemalderen og de unge, kan ombygningen klares på en smidig måde. Man kan også bede medarbejderne på Uiluiit, om at komme med en indstilling ift. ombygningen.

17. marts 2006  UPA 2006/70

 

Inatsisartut suleriaasianni § 32 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnerssut imaattooq matumuuna saqqummiuppara:

 

Tusilartut angerlarsimaffianni Uiluinni, inuusuttut, meeqqat atuarfianni atuarunnaareeraluarlutilluuniit najugaqarsinnaanissaanik, taamaasillutik ilinniaqqinnissaminnut periarfissinneqarlutik najugaqarsinnaalernissaat pillugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq, Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit)

 

Tunngavilersuut:

 

1979-mili tusilartut Qallunaat Nunaannut aallartillugit atuariartortinneqartarnerat unitsinneqarpoq Sisimiuni, Minngortuunguup atuarfiani klasseværelse ataaseq suliarineqarmat tassani atuarsinnaanngorlugit.

 

Taammanili tusilartut pillugit suliniuteqarneq ineriartortinneqarlerpoq. Siullermik angajoqqaat tusilartunik meerallit, angajoqqaanik allanik tusilartunik meeralinnik naapitsisinnaalerput, tusilartut allanik tusilartunik meeqqanik naapitsisinnaalerlutik, tusilartoqatiminnillu najugaqartitsinermikkut tusilartut meeqqat arlariit atuaqatigiilersinnaallutik.

 

Kingorna tusilartut meeqqat amerliartormata, ulloq unnuarlu angerlarsimaffik Getrud Rask Minde, tusilartut meeqqat atuariartortut najugaqarfigilersimavaat, tusaasut ineqatigalugit.

 

Ukiulli ingerlaneranni ersarissigaluttuinnarpoq tusilartut meeqqat tusaasullu akuleriisinneqarnerat, tusilartunut pitsaanerpaajunngitsoq, namminnerlu tusilartuinnaallutik angerlarsimaffeqarnissaat pisariaqartoq.

 

Makku tunngavigalugit:

 

• Ussersorluni oqalunneq ineriartorsinneqassappat, kalaalinngorsarneqarlunilu, tusilartuinnaasariaqarput, oqaluttunik akornusersorneqaratik

 

• Tusilartuuneq "ataqqineqassappat" angerlarsimaffik tusilartunut tulluarsagaq pisariaqarpoq

 

• Kalaallit nunatsinnit Qallunaat nunaannut, innarluuteqarneq pissutigalugu allartitsisarneq qimallugu tusilartunut sammisunik inerisaasariaqaratta.

 

Naalakkersuisuusut suliamut paasinilluarlutik, tusilartut angerlarsimaffissaannik Sisimiut kommuneat suleqatigalugu, ammaapput kollegiatut sanaaq ataaseq atorlugu. Tusilartunullu tulluartumik avatangiiseqarnissaq pingaaruteqarmat, tusilartut meeqqat angerlarsimaffissaanik sanasoqarpoq, taaguuteqartumik Uiluiit. Illu taanna iserlugu allanut sanilliullugu isit atorlugit najugaqarfigineqarnis-saa tulluarsagaavoq, tusilartuinnummi illussaammat.

 

Nunatsinni tusilartut amerlasoorsuarnik taaneqarsinnanngillat, innuttaappulli allatuulli pisinnaatitaaffillit, inuiaqatigiit kallaallit ikittunnguit akornanni ikittunnguullutik.

 

Tusilartut atuarfiat klasseværelseniit ininut arlalinnut nuuttariaqalersimapput, amerliartorneri malillugit, naggataatigullu Sisimiut kommuneata paasinnilluarnera peqqqutigalugu aamma immikkut atuarfeqalersimallutik.

 

Ilinniartitsisunik ussersornermik pikkorissaanerit, ilinniaqqinnerit aningaasanngorlugit ikitsuunngitsut atorneqarput. Nunaqavissunilli ilinniartitsarnerit kingunerisaanik, ataavartumik nunatsinniiginnartarnerat pitsaasuuvoq, naak suliffinnut allanut ilaani nuuttoqartaraluartoq. Isumaginninnermi pisortaqafiup, ullumikkut Ilaqutariinnermut Pisortaqarfiusup ikinngitsunik aningaasartuutigisaannik aamma tusilartunut siunnersuisoqarneq ineriartortinneqarpoq, tusilartunullu ilisimasaqarneq annertooq aamma Sisimiuni pigineqarpoq, suleqatigiinikkut pitsaasukkut anersaaqartumik.

 

Tusilartuuneq imaannaanngitsuusoq sullissisut malugiuarpaat. Innarluummi ersinnginnami puigorneqartarpoq, tusilartullu pisariaqartitaat taamaasilutik puigorneqartarlutik. Ussersorluni oqaaseqarnerat eqqarsaatigalugu, imatut isumaqarpoq: Tusilartut tusilartoqatitik peqatigalugit ussersorluni oqalunnertik ineriartortittarpaat, taamaattumik tusilartut peqatigiittussaapput, sutigut tamatigut. Meeqqat mikinerit, meeqqat anginerit, inersimasullu ilagineratigut ussersorneq ilinniartarpaat.

 

Ussersornermi oqaatsit allatulli ipput, soorlu qallunaatut ilinniarniarutta qallunaat ilagalugit oqaloqatigalugut aatsaat ilikkarsinnaasugut. Takorlooriartigu Italiamiusut ilinniarniarsarisugut, Italiamiusut oqaluttunik tusaasaqarata. Tusilartut, tusilartoqatitik peqatigisussaavaat.

 

Immikkuutitaarlutik angajoqqaamik nunagisaannut kisimik tusilartuugaanngamik kiserliorneq annertooq pigilersarpaat.

 

Taamaattumik meeqqat atuarfianni naammassigunik ilinniaqqinnissamut periarfissaqartariaqarput, kommuniminnut angerlartiinnarneqaratik, imminnut annaanniartariaqalersutut inissinnagit.

 

Ukiut arlalissuanngortuni tusilartut meeqqat atuartut atuaqatigiisimapput. Massakkullu inuusuttuaqqat inuusuttullu arlariilerput, ilinniarnissaminnut periarfissinneqanngitsut, ilinniarfinnut nalinnginnaasumik isersinnaanngimata immikkut aaqqisuineq pisariaqarpoq.

 

Qularutissanngimmat immikkut aaqqissuussinikkut ilinniaqarsinnaanerat periarfissaalissaaq, inersimasunngorlutik pisortanit isumagineqaratik imminut napatissinnaalersinnaaniassammata.

 

Tamannalu periarfissaalissaaq, Uiluinni najugaqarsinnaanerup eqaallisarneratigut, pisariaqartitsineq naapertorlugu.

 

Meeqqat mikinerpaat akunnattullu, kiisalu inuusuttuaqqat akuleriissanersut, eqaatsumik aaqqiinikkut isumagineqarsinnaavoq. Uiluinnilu sulisut siunnersuussioqquneqarsinnaapput.