Samling
Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at ændre lovgivningen således, at fiskere ¿ og fangere med bopæl i Qeqertarsuaq, Aasiaat, Qasigiannguit, Ilulissat, Uummannaq og Upernavik kommuner kan modtage offentlig finansiering til joller med udenbords motor.
(Inatsisartunut ilaasortaq/Landstingsmedlem Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit).
Svarnotat
(Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug)
1. behandling
Senest på Landstingets forårssamling 2003 blev der på baggrund af forslag fra et landstingsmedlem debatteret et forslag om, at der via erhvervsstøtteordningen skulle gives fiskere og fangere, fra Diskobugten og nordover til og med Upernavik, mulighed for at anskaffe sig joller på samme betingelser, som er gældende for fiskere og fangere andre steder i landet.
Der er i den nugældende landstingsforordning nr. 10 af 12. november 2001 om støtte til fiskeri, fangst og landbrug § 6 stk. 7 en bestemmelse om, at der ikke kan ydes støtte til anskaffelse af joller med udenbords motor til ansøgere, som har bopæl i kommunerne Aasiaat, Qasigiannguit, Ilulissat, Qeqertarsuaq, Uummannaq eller Kommuneqarfik Upernavik.
Hensigten med denne begrænsning er et to-sidet formål, dels at beskytte hellefiskebestanden mod overfiskning og dels at udvikle fiskeriet gennem anvendelse af mere velegnede fiskefartøjer end joller. Dette sidste formål skal blandt andet ses i lyset af de stadigt skærpede krav til hygiejne med videre i forbindelse med fiskeri og fiskeproduktion.
Landsstyret skal dog gøre opmærksom på, at landsstyret til efterårssamlingen 2006 agter at fremlægge et nyt forordningsforslag til erstatning for landstingsforordning nr. 10 af 12. november 2001 om støtte til fiskeri, fangst og landbrug.
Landsstyret agter i den sammenhæng at revidere den nugældende foreslå bl.a. at bestemmelsen om, at der ikke kan ydes støtte til anskaffelse af joller med udenbords motor til ansøgere, som har bopæl i kommunerne Aasiaat, Qasigiannguit, Ilulissat, Qeqertarsuaq, Uummannaq eller Kommuneqarfik Upernavik.
, ikke medtages i den nye forordning.
Den nugældende bestemmelse agtes, indenfor samme bevillingsramme, at blive erstattet af krav om at offentlig medfinansiering af anskaffelse af joller skal fremme en bæredygtig erhvervsudvikling, forbedre effektiviteten og rentabiliteten inden for fangererhvervet, medvirke til at sikre en langsigtet beskæftigelse i fangererhvervet og den hertil knyttede produktion af skind og kød til hjemmemarkedskonsum.erhvervet, er i overensstemmelse med den erhvervsudvikling der søges fremmet, at det kan vurderes at være teknisk forsvarligt, at der nu eller på længere sigt vurderes at være økonomisk rentabelt, og hvor projektomkostningerne vurderes til at stå i et rimeligt forhold til det forventede afkast.
Endvidere agter Landsstyret at foreslå, at der stilles krav om bl.a., at ved anskaffelse af jolle med offentlig medfinansiering, at jollen har en længde på mindst 16 fod og højst 19 fod.
at drive fangstvirksomhed.
Landsstyret skal meddele, at alle joller med ESU-finansiering inkluderer redningsartikler og VHF-radio, men at ESU naturligvis ikke har mulighed eller myndighed til at kontrollere om jollerne også fremover har redningsmidler ombord.
I øvrigt henviser Landsstyret til svarnotat til Landstingsmedlem Isak Davidsen ved FM 2005/70 vedr. redningsudstyr, at Landsstyret bl.a. i første omgang vil forsøge sig med opfordringer og gennem oplysning påvirke borgeren til, af egen fri vilje, at tage de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger og foretage de nødvendige investeringer. Landsstyret vil dog løbende evaluere indsatsen på området, og vil ikke afvise at det på sigt kan blive nødvendigt med lovgivningstiltag.
På denne baggrund finder landsstyret det ikke relevant på nuværende tidspunkt at fremme det af landstingsmedlem Ane Hansen fremsatte forslag, og med disse bemærkninger skal jeg på landsstyrets vegne anbefale, at man afventer efterårssamlingen 2006, hvor landsstyret agter at fremlægge et nyt forordningsforslag.