Samling
ATASSUT
Postboks 399
3900 Nuuk
Tlf: +299 32 33 66
+299 34 50 00
+299 34 62 53
Fax: +299 32 58 40
www.atassut.gl
Otto Steenholdt FM 2006/38
18.maj.2006
Forslag til udvidelse af forespørgselsdebat om udvidelse af de hjemmehørendes muligheder for ekstra indtjening gennem udvikling af turismeerhvervet.
Vi har med glæde i ATASSUT behandlet forslaget om forespørgselsdebat. Man regner med, at turismeerhvervet en af de store erhvervsgrene i Grønland, og derfor har vi grundigt behandlet emnet, fordi det er på tide, at man nu for alvor begynder at udforme til fordel for en bedre indtjening for lokalsaamfundet.
Dengang da turismeerhvervet var ved at bygges op, var opgaven helt fremmed for os grønlændere, tilkaldte man folk med kendskab til turismeerhvervet for at opbygge turismen, "fordi grønlænderne ikke magtede det" som overskrift endnu engang. Forholdene fortsatte som hidtil, indtil man begyndte at betragte turismeerhvervet som en af de vigtigste erhvervsgrene.
I øjeblikket har vi en del veluddannede grønlændere, og disse matte bruges mere fornuftigt. Der er godt nok også muligheder for, at vore unge under uddannelse i udlandet skulle kunne ebruges til opgaven i deres sommerferieophold.
Flere og flere af vore medgrønlændere tager nu på ferie i udlandet, og har nu lært, hvordan turisterne betjenes i disse lande, og ofte har sat spørgsmålstegn ved, hvorfor vi ikke også kunne betjene vore turister på saamme måde.
Det er vores opgave, at vi selv I samarbejde med befolkningen heroppe, der skulle drive turismeerhvervet. Barrieren er fortsat, at vi ikke kan bruge de fremmedes sprog, med det resultat, at turismeerhvervet efterhånden anses for at være de tilkaldtes opgave og tjener på det.
Andre lande, som har udviklet turismeerhvervet, sådan som kanalturismen i København drives uden tolkning, fordi alt der skulle siges allerede er optaget på bånd på forskellige sprog, hvilke områder de sejlede forbi og som kan være interessante for turisterne. Denne metode er velegnet her i Grønland, uden at tilkalde tolke udefra.
Turismefolkenes made at være på er forskelligt. Der nogle, der virkeligt satser på at give så meget som muligt for deres turister. At deltage til sådanne arrangementer er meget trættende, fordi turisternes virkelige interesseområder ofte overses. Men denne metode skal selvfølgelig også have sin plads. Hvis man skal bruge denne metode, er det påkrævet, at man har licens til at drive dette. De unge grønlændere, der agter at drive sådan en turisme må skynde sig at tilegne sig metoden gennem deres uddannelse.
Når man selv er på turistrejse, er det dejligt at have tid selv til denne slags ekskursioner. Når man er på sådan en sightseeing, er det altid interessant at komme tæt på egnens egne beboere. Disse kender deres land udmærket, og hvad de vil vise er interessante, og den mad de henviste til kunne man sige nej til, eller smage lidt af den, at kigge på hvad, hvad de har at sælge, og ved hjælp af håndbevægelser forhandle med dem, kan ofte give sjove oplevelser både for turisten og for sælgeren.
Denne slags muligheder har vi også her på landet. Og denne slags muligheder kan lokalbefolkningen klare uden besvær.
At hoteller er de eneste overnatningssteder og at maden skulle være europæisk, måtte man gå væk fra. Hvilke som helst familier med ekstra værelser, efter dansk målestok, kunne man hænge en plakat op foran huset, som meddeler turisterne at der findes værelser, man kunne leje sig ind i, ja oven i købet, at der serveres grønlandsk mad.
Turister og lokalbefolkningen kan uden at forstå hinandens sprog få en meget fornøjelig arrangement.
Det er godt nok meningen, at kunsthåndværkerne får så meget af turismen som muligt, men kan de da følge med. Det materiale, som kunsthåndværkerne foretrækker at bruge, nemlig ben, er ofte forbudt at udføre.
Engang, da folk fra Østen kopierede grønlandsk kunsthåndværk og solgte disse i Kangerlussuaq, har jeg med hårde ord påpeget, og fik lovning for, at samtlige af restbeholdningen fjernes; har man da efterfulgt, hvad man lovede?
I Atlantlufthavnenes ankomsthaller, hvor turisterne kommer først, matte man have sådan et arrangement, at uddele gratis pindemadder af grønlandsk mad, og hvis man kunne lide dem, kunne man altid spørge efter disse, der hvor man kommer hen.
Turismetransport med både har for strenge instrukser, og spærrer mulighederne for grønlændere, som ikke har råd til så dyre både, har dannet en barriere, der svær at overvinde.
Vi bør give selv små både mulighed for at transportere turister. Man kunne arrangere fisketure, på jagt, grillmadlavning i det frie, sightseeing efter hvaler, der kommer op for at få luft, eller for at arrangere gåture i den skønne natur.
Man kunne jo tage mange flere ting op, som grønlænderne er gode til, og som er anvendelige I turisme øjemed. Og selvom der gode muligheder for at arrangere denne slags i forskellige lokaliteter, er man ikke kommet ind på endnu, fordi turismearrangørerne udefra ikke har kendskab til denne slags muligheder.
Sammenslutningen "Kalaallit Takornariartitseqatigiit" er virkelig interessant, og de ovennævnte fra ATASSUT har muligvis chancer for at blive gennemført gennem denne sammenslutning.
Eftersom vi aallerede har besluttet at turismeerhvervet skulle være en af grundpillerne for erhvervsområdet, måtte vi satse på at tilvejebringe de muligheder for lokalsamfundet for alvor, hvis erhvervsområdet på samme måde som så mange gange, skulle overgå til udenlandske hænder.
ATASSUT
Postboks 399
3900 Nuuk
Tlf: +299 32 33 66
+299 34 50 00
+299 34 62 53
Fax: +299 32 58 40
www.atassut.gl
Otto Steenholdt UPA 2006/38
18.maj.2006
Nunaqavissut isertitaqarnikkut periarfissaasa annertusineqarnissaat siunertaralugu takornariaqarnikkut ineriartortitsinerup qanoq nangin-neqarnissaa pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siun-nersuut.
Oqallissutigeqqullugu saqqummiussaq nuannaarutigingaarlugu Atassummi sammivarput.Takornariaqarneq nunatta aningaasarsiutissaatut pingaarnerit ilaattut naatsorsuutigiligaq peqqissaarullugu,inuiannullu kalaallinut anne-nerusumik aningaasaqarnikkut iluaqutaalernissaa anguniarlugu maannga-ngaaq pilersaarusiortariaqalermat.
Takornariartitsisalernissaq aallartinissarneqalermat,pisussaq kalaallinut takornartaammat,takornariarnermik ilisimasallit nunatsinnut aggersillugit sulisorineqarsimapput,"kalaallit pisinnaanngimmatamik" qulequtserlu-guaasiit.Pissutsit tamakku ingerlaannaasavissimapput,nunatsinnut takornariartitsinerup inuussutissarsiutinut pingaarnernut naatsorsuussaa-lernera tikillugu..
Kalaaleqatitsinnik inuusuttunik ilinniarluarsimasunik ukiuni makkunani peqarpugut,taakku atorluarnerusariaqarput.Periarfissarlu aamma atorluar-tariaqartoq unaagaluarpoq,kalaallit nunani allani ilinniartut aasami atuan-ngiffeqarnerat iluatsillugu nunatsinni atorluarneqarsinnaagaluarlutik.
Kalaaleqatigut amerligaluttuinnartut nunanut allanut takornariartualersut
nunat takornariarfimmik qanoq takornarissanut namminneerlutik sulissus-sisarnerat ilisimaarillualersimavaat,apeqqusertualerlugulu sooq aamma ua-gut taakkutut iliuuseqannginnersugut.
Nunatsinnut takornariartitsineq uagut nunaqqatigut atorlugit ingerlatassa-raarput.Takornarissanut sullissinermi allamiut oqaasii uniffigineqarpallaar-put tamannalu pissutaarpiarluni aasiit tikisitat suliffik taanna atorfeqarfigi-lerlugulu aningaasarsiorfigilerpaat.
Nunat allat takornariarfiulluartut,soorlu Københavnip ikerasaliaani angal-lassisut oqalutsilersoratik,oqaatsit assigiinngitsut båndenut immiutiinnar-tarpaat,avaqqutat takornarissanut soqutiginartut nalleraangamikkik am-maannartarlugit.Pissuseq tamanna nunatsinni atorluarneqarsinnaavoq,oqa-lutsissanik avataaniit tikerartitsinani.
Takornariartitsisut pissusaat assigiinngitsuusarput.Ilaqartarput takornariar-titamik imannaannaq takusaqarlutillu tusagaqarnissaannik pingaartitsisu-nik.Taamaattut malinnaaniarfigalugit qasunartaqaat,tassa nammineq tako-rusullugillu soqutigisat tunulliutiinnartariaqartarmata.Taamatulli periuse-qarneq allatut ajornartumik aamma periarfissittariaqarpoq.Tassalu taama periaaseqarnissamut ilinniagaqartariaqarpoq uppernarsaammillu allagarta-qartariaqarluni.Kalaallit inuusuttut takornariarnermik inuussutissarsiuteqa-
rusuttut taanna piaartumik ilinniagaqarfigisariaqarpaat.
Nammineerlunili takornariartilluni namminerpiaq takorusutanut tusarusu-tanullu piffissaqarneq nuannerluinnartarpoq.Taama takornariarluni nunap nammineq inui tikivillugit pisoq soqutiginarluinnartarpoq.Taakku nunartik ilisimaaraat,takutikkusutaat soqutiginarlutik,nerisassat usseqqusaat naag-gaarlugilluunniit ussitsiarneqarsinnaallutik,tuniniagaat qimerloorlugit o-qaatsinillu ajornartorsiuteqarneq ussersornermik ilaqaleraangami misigisaq tikeraarneqartunut tikeraanullu nuannerluinnartunngortarpoq.
Periarfissat tamakku aamma nunatsinniipput.Periarfissallu tamakku nunat-ta inuisa namminneq sapinngilluinnarpaat.
Hotellit kisimik unnuiffissatut europamiullu nerisassaataannaannik nerif-fissatut naatsorsuussaanerat qimattariaqarpoq. Ilaqutariit kikkulluunniit ineeraatillit, qallunaat takornarissanut pissusiat atorlugu, illumik silataagut allagartanik nivinngaasalerniarlit,takornarissanut ima nalunaaruteqartumik illumi tassani unnuinissamut inissaqartoq,ilami aamma kalaaliminernik nerisassaqartoq.
Tikeraat tikitallu oqaatsimikkut paasisinnaanngikkaluit taamatut unnussio-qatigiinnermi nuannersumik naapisimaarsinnaapput.
Sanaluttartut takornarissanik iluaquteqarluarnissaat siunertaagaluarpoq,a-ngummassinnaanerpulli.Sanaluttartut sanassallugit nuannarilluagaat tassa
saarngit ilaat nunatsinnit anniseqqusaanngillat.
Qanga Kangerlussuarmi nunat kangiamiut uagut eqqumiitsuliortutta sa-naavi issuaqqissaarlugit takornarissanut tunioraalernerat sakkortuumik assuarisimavara,neriorsorneqarsimallungalu,tamarmik peerneqassasut,
neriorsuut tamanna eqqortinneqarsimanerpa?
Takornarissat tikeqqaartarfiini, tassa mittarfinni kalaallit nerisassiaat mikisunnguanngorlugit aggukkat kukkaajaatinillu kapputillit ussigassatut akeqanngitsumik sassaalliutaasariaqarput,mamarineqarunik tikitami nutaami ujartugassanngorlugit.
Immakkut takornarissanik angallassisinnaaneq ingasaassanik maleruagas-saqartitaavoq,kalaallinut angisuunik akisoqisunillu angallateqanngittunut soriarneqarsinnaajunnaarsillugu.
Angallatit mikigaluartut takornarissanik angallassisinnaanermut periar-fissittariaqarput.Aalisartitsillutik,seqqorniartitsillutik,ingaasariartitsillutik,ppuiaanik takutitsillutik alianaagisaminnulluunniit pisuttuartitsillutik.
Allarparujussuit taagorneqarsinnaagaluarput kalaallit nammineq sa-pinngisaat takornarissanut atorluarneqarsinnaasut.Tamakkulu sumiiffinni assigiinngitsuni nutaanik takutinneqarsinnaasunillu peqaraluartut manna tikillugu pulaterfigineqarsimanngillat,takornariartitsisut avataanit tikisitat tamakku suunersut sianiginngimmatigik.
Kattuffik "Kalaallit Takornariartitseqatigiit"-nik taasaq soqutiginarluinnar-tuuvoq,qulaanilu Atassummit taaneqartut aamma taamaasillutik aqqutis-siuunneqalissagaluarlutik.
Takornarissanik nunatta aningaasarsiuteqarlualernissaa siunniutereeratsigu suliniutit annertuut inuiannut kalaallinut iluaqutaanerusussat aqqutissiuun-niarlugit pimoorussamik iliuuseqartariaqalerpugut,pisarneq malillugu inui-annit allanit aningaasarsiorfimmut tassunga ingiarsaarineqalernerput katto-rani ingerlaannassanngippat.