Samling

FM 2006/38

18. maj 2006

Ane Hansen

 

Forslag til forespørgselsdebat om, hvordan vi kan fortsætte udviklingen på turismeområdet med det formål at øge indtægtsmulighederne herfra for den fastboende befolkning.

(Siumuts Landstingsmedlemmer)

 

Siumut¿s landstingsgruppe fremsætter et forslag til forespørgselsdebat, hvor de vurderer organiseringen og ledelsen af turismen i vort land som fjernt fra det grønlandske, og de forslår derfor en grundlæggende ny organisering af turismen, hvor turisterne efter deres ankomst til Grønland bydes velkommen til landet og introduceres om landet.

 

Inden vi fremkommer med vores kommentarer til forslaget om forespørgselsdebat, vil Inuit Ataqatigiit udtrykke sin glæde over, at der iblandt Hjemmestyrets aktieselskaber udfra det vi kan se i Greenland Tourism A/S¿s bestyrelse er de fleste grønlændere, idet 7 ud af otte bestyrelsesmedlemmer er grønlændere. Med hensyn til personalet er alle bortset fra to grønlændere eller fastboende. Personalet i turistbranchen langs kysten består af en blandet flok, hvor de fleste er grønlændere og fastboende.

 

Turisterne i Grønland har i løbet af de sidste været øgende, og ifølge medarbejdere i turistbranchen påregnes det, at antallet af turister, som vil komme til Grønland, vil øges mærkbart. Denne udvikling viser, at bestyrelsen i GT samt personalet har arbejdet på tilfredsstillende vis, og derfor bør disse, der yder service til turisterne, roses og ønskes held og lykke med deres tiltag til den videre udvikling  i fremtiden.

 

Med henblik på turismens og erhvervets videre udvikling har vi i landstinget lavet flere tiltag i 2005. Og disse vil mærkbart få gode følger, og efter at trafikmulighederne er blevet ændret og øget, og efter prisreduktionerne, har det allerede vist sig, at der vil komme flere turister i år; og for vore landsmænd, som vil agere som turister både i udlandet og indenlands, er der åbnet nye døre, og disse vil uden tvivl desuden få gavn de øgede trafikmuligheder.

 

Denne udvikling kræver endnu flere ting af os. Vi bør øge antallet af mulighederne med hensyn til seværdigheder og oplevelsesmuligheder. Inuit Ataqatigiit er glad for at det traditionelle syn med hensyn til udvikling af ganske bestemte områder er blevet en saga blot, og at man ind for en bred udvikling både i praksis og i økonomisk henseende. Nu er spørgsmålet blot det lokale initiativ og lysten til at deltage i udviklingen.

 

Inuit Ataqatigiit er opmærksom på at turismen endnu ikke er en helårsbeskæftigelse, og derfor er der en begrænset lyst fra grønlænderne til at deltage, og desuden er vi opmærksomme på at vi traditionelt om sommeren mere har lyst til at nyde vore frihed, og derfor ikke vil have det travlt om sommeren, derfor skal lokalbefolkningen endnu i højere grad motiveres til selv at deltage. Derfor har vi i videre omfang til opgave at påbegynde vedvarende kurser og uddannelser, og dette er der allerede taget skridt til.

 

Vi støder på mange turistguider, som ofte i deres ferie under uddannelsen rejser til Grønland for blandt andet at opleve landet, og vi bør arbejde for, at disse kan erstattes af lokale. Desuden er vi opmærksomme på at uddannelsessøgende i Danmark under deres ferie hjemme om sommeren er blevet tilbudt til at være turistguider, men det har endnu ikke ført til den store succes, idet grønlændere hellere vil tilbringe sommeren sammen med familie og bekendte. Men vi bør ikke stoppe af den grund, vi bør således give dem et tilbud om at arbejde halvdelen af sommeren, og tilbringe den anden halvdel blandt familie og bekendte. I denne forbindelse bør man også give tilbud til lokale uddannelsessøgende, som behersker engelsk og andre fremmedssprog

 

Inuit Ataqatigiit er glad for, at der fra 2005 er taget skridt til påbegyndelse af uddannelse og kurser indenfor turistområdet, og vi ser med fortrøstning på at dette i højere grad vil føre til lokal deltagelse. Inuit Ataqatigiit skal hermed opfordre til at udnytte de åbne muligheder i arbejdet for turisterne, idet vi på denne måde kan opnå vores mål på tilfredsstilende vis, spørgsmålet er som sagt initiativ og lysten til deltagelse; man bør ikke se hindringer hele vejen - hindringer er til for blot at overvindes.

 

Inuit Ataqatigiit mener, at der er gode muligheder for at udvikle og støtte de mere grønlandskprægede attraktioner.

 

De grønlandske rejsemål bør desuden i højere omfang kunne tilbyde at servere grønlandske specialiteter, og i denne forbindelse er det nærliggende at nævne Kangerlussuaq og Narsarsuaq som eksempel. Når man ankommer til disse destinationer bør der være et større udvalg af grønlandske specialiteter i restauranten, og for at tilfredsstille turistens lyst og appetit bør grønlandske restauranter og serveringssteder i højere grad benytte sig af grønlandske produkter, derfor bør grønlandske restauratører motiveres til at kunne bruge grønlandske råvarer.

 

De private grønlandske hjem bør desuden i højere grad kunne tilbyde måltider og overnatninger til turister, og på andre måder give turisten en større oplevelse.

 

Vejen bør desuden banes for fangeres og fiskeres deltagelse, og turisterne bør blandt andet kunne tilbydes fangst- og fiskerioplevelser sammen med fangerne og fiskerne.

 

Besøg til private hjem om sommeren for turister til oplevelse og som seværdighed bør tilrettelægges. Og nogle af mulighederne kan være, at lade ældre fortælle om vort lands historie.

 

Samarbejde med vore stammefrænder i turistmæssige sammenhænge bør i højere omfang udføres, eksempelvis ved ungdommens deltagelse igennem Nunajob.

 

Inuit Ataqatigiit er enig med Landsstyret i at det ikke er Landstingets eller Landsstyrets opgave at lave sammenslutninger/organisationer, idet denne opgave skal løses af aktørerne selv.

 

Inuit Ataqatigiit mener, at udviklingen og nyorganiseringen på turistområdet udmærket kan løses af GT¿s bestyrelse, og at udmøntning kan ske ved fælles samarbejde mellem aktørerne, som er medarbejdere langs kysten og GT¿s medarbejdere. Inuit Ataqatigiit er ikke i tvivl om, at bestyrelsen udmærket kan føre opgaverne til udvikling og nyorganisering, som ønskes fra ejernes side, ud i livet.

 

Disse var vore bemærkninger til Siumut¿s forslag til forespørgselsdebat om turistområdet.  

UPA 2006/38

18. maj 2006

Ane Hansen

   

Nunaqavissut isertitaqarnikkut periarfissaasa annertusineqarnissaa siunertaralugu takornariaqarnikkut ineriartortitsinerup qanoq nanginneqarnissaa pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Siumup Inatsisartunut ilaasortai)

 

Siumut Inatsisartuni ilaasortaatitai ataatsimoorlutik apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuuteqarput nunatsinni takornariartitsinerup aqunneqarnera siulersorneqarneralu kalaalerpalunngippallaartutut  nalilerlugu, taamaattumillu  takornariartitsinerup nutaamik tungaviatigut aaqqissuuteqqinneqassasoq siunneruutigalugu, takornarissallu nunatsinnut pigaangamik kalaallinit tikilluaqquneqarlutillu kalaallinit nunarput pillugu nassuianneqartalissasut kissaatigalugu.

 

Apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut oqaaseqarfigitinnagu Inuit Ataqatigiinniit oqaatigerusupparput nuannaarutigigatsigu takusinnaasagut malillugu Namminersornerullutik Oqartussat aktieselskabiutaani Greenland Tourism A/S tassaammat siulersuisuni kalaaleqarnerpaanut ilaasoq,  tassami  Greenland Tourism A/S siulersuinut ilaasortanit 8-suusunit 7-luk kalaaliupput. Kiisalu aamma sulisut qiviaraanni marlussuit kisiisa eqqaassangikkaani sinneri kalaaliullutillu nunaqavissuupput. Sinerissami takornariartitsinermik sullissisut akuleriipput, kisianni amerlanerpaat kalaaliupput nunaqavissuulutillu.

 

Nunatsinnut takornariartartut ukiuni kingullerni amerliartuinnavissimapput, aammalu takornariartitsinermi suliaqartut malillugit naatsersuutigineqarpoq ukiut aggersut malunnaateqarluartumik takornarissat nunatsinnukaartartut suli  amerliartorumartut ilimagineqarpoq. Ineriartornerup taamaattup takutippaa GT-mi siulersuisut kiisalu takornariartitsinermik suliaqartugut sulilluarsimasut, tamanna pillugu takornariartitsinermik sullissisuusut nersualaarneqartariaqarput aammalu siunissami inerisaaqataalluarnissaannik kissaappagut.

 

Takornariaqarnerup inuutissarsiornerullu  ineriartortinnissaa siunertaralugu  siuarsaaviginissaannut tungatillugu arlalitsigut 2005-mi Inatsisartuni nutarterivugut. Tamannalu malunnarpoq kinguneqarluarlerumartoq, tassami ilaatigut angallannikkut pissutsit  periarfissallu annertusarnerisigut  aammalu akikillisaanerit pinerisugut takussutissaqalereersumik ukioq manna takornarissat amerligaatsiartussangorput, angallannermi periarfissat amerlanerulernerat sooruna aamma nunaqqatitsinnut nunatta avataanut nunattalu iluani takornariarusuttunut periarfissanik nutaanik aammaapput.

 

Ineriartornerup taamaattup suli allatigut inerisaanissatsinnut piumaffigaatigut. Nunatsinni takusassatigut aammalu misigisassatigut suli annertusaasariaqarpugut. Inuit Ataqatigiinniit nuannaarutigaarput qangaanerusoq pissusaasimasoq manna qimakkiartuarneqarmat tassa piffinnik ataasiakkaaginnarni ineriartortitsineq qimallugu maannakkut siammasinnrusumik ineriartortisineq ingerlaneqalersimavoq aammalu ineriartortitsinermi aningaasaliisarnerit siammasinnerulersimallutik. Maanna piffinni ataasiakkaani piumassuseq peqataarusunnerlu kisimi apeqqutaalernikuuput.

  

Inuit Ataqatigiit ilisimavarput takornariartitsineq suli ukioq naallugu suliffiunngimmat kalaallinik suliffittut ornigineqarnera suli killeqartoq, aammalu aasaq ileqqugut malillugit kiffaangissuseqarluni aasarsiorfigineqarusuttarmat aasanera kisiat tamakkiisumik ulapaarfigissallugu ornigineqarpallaartangittoq aamma ilisimavarput, taamaakkaluartoq suli takornariartitsinermi nunaqavissut salliullutik sulisorineqarnissaat inerisartuartariaqarpoq, takornariartitsinermik sullisserusuttunut pikkorissartitsinerit ataavarnerusut siammasinnerusumillu ingerlanneqalernissaat suliassaavoq, aammalumi sulissutigineqarluni.

 

Aasaanerani takornarissanik angallassisartut namminneq misigisassarsiutigalutik  nunanit allaniit aggertartut amerlanertigut ilinniagaqarnermi nalaanni aasami atuangiffeqarnertik iluartillugu sulisut ikigisassaanngittut siumorneqartarput, taakkua sapinngisamik  aamma nunaqavissunik taarserneqarsinnaanerat sulissutigisariaqarpoq, aamma ilisimavarput misiliisoqartartoq kalaallit Danmark-mi ilinniagaqartut aasaanerani takornarissanik angallassinissaannik neqeroorfigalugit tamannali maannamut iluatsippallaarneq ajorsimavoq, kalaallit ilaquttatik ilagalugit aasarsiorumanerusarsimammata. Tamannali uniffiginagu allatut ittunik neqeroorneq ingerlateqqittariaqarpoq soorlu aasap aaffaani suleriarlutik aasap aaffa ilaquttatik ilagalugit aasarsiorsinnaaneranik aamma neqeroorfigineqarsinnaapput. Tamatumani aamma nunatsinni ilinniagaqartut tuluttullu oqalussinnaasut aasaanerani atorluarneqarnerusunnaapput.

 

Inuit Ataqatigiit nuannaarutigarput takornariaqarnermut tungatillugu nutaamik pikkorissartitsinerit ilinniartitsinerillu 2005-mimiit ingerlanneqarlernikuummata, tamanna aamma nunaqavissunik sulisoqarnerulernissamik kinguneqarumartoq isumalluarfigaarput. Inuit Ataqatigiinni kaammattuutigerusupparput takornariartitsinermi suliaqarnissamut periarfissat ammasut atorluaqqullugit taamaaliornitsigut aatsaat naammagisimaakkatsinnik angusaqarsinnaagatta, piumassuseq kajuminnerlu kisimik apeqqutaapput, suna tamarmi aporfissaqangittumik ingerlanngilaq aporfiilliukua tunniutiinnarani unammisassat.

 

Inuit Ataqatigiit isumaqarput nunatsinni takornarissanut takusassat kalaalerpalunnerusut pilersissallugit tapersersussallugillu aamma periarfissaqarluartoq.

 

Nunatsinnut tikiffiit aamma nerisaqartitinikkut nunatta pissarititaanik atuinerusariaqarput,  tamatumani Kangerlussuaq Narsarsuarlu assersuutissatut taasassaqqipput, taakunnunnga tikikkaanni neriniartarfiini pisiarineqarsinnaasut kalaaliminernik ilaqarnerusariaqarput, aammalu nunatsinni neriniartarfiit kalaaliminernik atuinerusariaqarput pitsaasumik takornarissanut misigitsinissaq anguniarlugu, taamaattumik neriniartarfinni ingerlataqartut aamma kalaalinernik atuinissamut kajumissuseqarnerusariaqarput.

 

Takornarissanut kalaallit angerlarsimaffii neqeroornerusariaqarput neriartortitsinikkut unnuititsinikkullu, allatigullu inooriatsitsinnut tungasunik misigisaqartitsinikkut.

 

Takornariartitsinermi piniartut aalisartullu aamma peqataanerunissaat aqqutissiuuneqartariaqarpoq, takornarissat piniartunut piniariaqataasinnaanerat aalisariaqataasinnaanerallu qinigassanut ilaatinniarneqarsinnaavoq.

 

Aasami aallarsimartarfiit takornariartitsinermut atatillugu takusassatut aamma  misigisassarsiorfissatut aaqqissuussamik orninneqarsinnangortittariaqarput. Utoqqarnik oqaluttuarisaanitsinnut tungasunik oqaluttuartitsisinnaanerit periarfissanut ilaasariaqarput. Naggueqatitsinnik takornariartitsinermut tungatillugu suleqatigiissinnaanerput annertusartariaqarpoq, soorlu inuusuttut Nunajob aqqutigalugu peqataasinnerisigut.

 

Inuit Ataqatigiinni Naalakkersuisut isumaqatigaagut Kattuffiliornerit suulluunniit Inatsisartuni Naalakkeruisunilu suliassaangimmata, soqutigisaqaqatigiinnili suliassaallutik.

 

Inuit Ataqatigiit isumaqarput takornariartisinermi inerisaaqqinneq aaqqissuusseqqinnerlu  GT-p  siulersuisunik suliarineqarluarsinnaasoq, tamatumanilu sinerissami takornariartitsinermik suliaqartut soqutigisaqartullu, GT-milu sulisut peqatigiilutik tapertaalluartariaqarput. Inuit Ataqatigiit isumaqarput inerisaanerit aaqqissuussinerillu piginnittut kissaateqarnerat malillugu siulersuisut aaqqissuusseqqillutillu inerisaalluarsinnaasut  aammalu suliassatik pitsaasumik naammassisinnaagaat qularutiginngilarput.

 

Taamatut  Siumut Inatsisartuni ilaasortaasa takornariaqarneq pillugu oqallisissiaq aallaavigalugu siunnersuutaat oqaaseqarfigaarput.