Samling
Tlf. 299 34 61 11 / 34 62 52 - fax 299 32 62 35 Postboks 74, 3952 Ilulissat - tlf./ fax 299 94 47 53 |
Anthon Frederiksen FM 2006-38 |
Den 18. maj 2006 |
Forslag til forespørgselsdebat om, hvordan vi kan fortsætte udviklingen på turismeområdet med det formål at øge indtægtsmulighederne herfra for den fastboende befolkning.
(Siumuts landstingsgruppe)
Til forslag fra Siumuts landstingsgruppe har jeg på vegne af Kattusseqatigiit partiat følgende bemærkninger.
Kattusseqatigiit partiat anser det som en naturlig ting; at turister bliver betjent og bydes velkommen af grønlændere og at der bliver igangsat initiativer for at optimere mulighederne for større brug og udnyttelse af grønlanske ressourcer i langt højere grad end hidtil.
Kattusseqatigiit partiat er af den opfattelse; at mange initiativer som forslaget også tilkendegiver kan realiseres som foreslået ved blandt andet at forbedre uddannelserne og det skal Kattusseqatigiit partiat udtale sin fulde støtte til.
Det er derfor nødvendigt, at eksisterende turismeaktørers muligheder for at efteruddanne sig bliver optimeret ikke mindst kurser i sprog, handel og drift af virksomhed.
Vi er fuldt ud klar over at turisme er særdeles nyt som indtægtskilde og at helårsbeskæftigelse i turismen endnu ikke er mulig for mange grønlændere, idet turisme for det meste fortsat er en sommebeskæftigelse. Turismeaktørerne er derfor klar over, at turismeguidning ikke kan baseres på forbrugte timeantal og at turismen endnu ikke kan være en fast månedlig indtægtskilde hele året rundt.
Det er således på baggrund af denne kendsgerning at der er markant mangel på grønlandske turismeaktører der kan fremmedsprog.
Det er derfor på baggrund af aktuelle forhold ikke naturligt, at der bliver fremlagt forslag om, at alle turister kun skal betjenes at grønlandsksprogede turismeaktører, men der er ingen tvivl om, at målet kan nås på sigt ved at man optimerer mulighederne for efteruddannelse og uddannelse generelt.
Vi er nødvendigvis tvunget til at respektere interesserede udenlandske investorer specielt i startfasen af turismeudviklingen. Vi kan umuligt udvikle turismen alene ved at se på vores storetå.
Turisme- og erhvervsrådets formand som selv er siumutter kunne mandag den 15. maj i sin orientering til Landstinget udtale, at det aktuelt er særdeles vanskeligt alene at satse på grønlandske medarbejdere i turismen. Videre udtaler Rådets formand; at udenlandske guider er professionelle og at de fuldt ud har indblik i grønlandske forhold.
Det er hvad jeg har kunnet konstatere under min deltagelse i mødet; det skal naturligvis ikke forståes som om jeg ikke er interesseret i grønlandsksprogede turismeaktører, lad os derfor udvikle uddannelse så vi ad denne vej hurtigst muligt kan erstatte tilkaldte aktører med egne.
Det er ingen hindringer for etablering af tværfaglige turismeaktører, og hvis turismeaktørerne selv ønsker det, så er de naturligvis meget velkommen til at realisere dette, men vi er ganske enkelt tvunget til at adskille handel og politik fra hinanden i nærværende.
Og hvad angår fællesarrangementer om aftenen må vi i den forbindelse respektere familiernes ret til selv at bestemme hvorvidt de vil have besøg. Familiernes retssikkerhed bliver forsvaret af flere principielle love.
Kattusseqatigiit partiat er derfor af den opfattelse, at de fleste intentioner i forslaget kan realiseres ved udvikling af uddannelsesmuligheder og tiltag uden at skade turismen, oplysning m.v.
Tlf. 299 34 61 11 / 34 62 52 - fax 299 32 62 35 Postboks 74, 3952 Ilulissat - tlf./ fax 299 94 47 53 |
Anthon Frederiksen UPA 2006-38 |
Ulloq 18. maj 2006 |
Nunaqavissut isertitaqarnikkut periarfissaasa annertusineqarnissaa siunertaralugu takornariaqarnikkut ineriartortitsinerup qanoq nanginneqarnissaa pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.
(Siumup Inatsisartunut ilaasortai)
Siumup inatsisartunut ilaasortaasa siunnersuutaat Kattusseqatigiit partia sinnerlugu imaattumik oqaaseqarfigissuara:
Kattusseqatigiit partiani pissusissamisoorluinnartutut isingaarput; takornarissat sapinngisamik Kalaallinit amerlanerpaamik sullinneqarlutik, tikilluaqquneqarlutik, minnerunngitsumillu kalaallit tunisassiaannik kalaaliminernillu ullumikkornit annerujussuarmik atuinerunissaannut periarfissanik pitsaanerulersitsinissamik suli annerusumik suliniuteqartoqarpat.
Kattusseqatigiit partiani isumaqarpungut; suliniutissatut siunnersuutit arlalissuit siunnersuuteqartut siunnersuutaattut piviusunngortinneqarsinnaasut; ilinniartitaanerup suli pitsaanerulersinneratigut, tamannalu tamakkiisumik Kattusseqatigiit partianiit taperserparput.
Taamaammat kalaallit ullumikkut takornariartitsinermik suliaqartut aamma suli pikkorissartinneqarnissaannik suliniuteqarneq annertusarneqartariaqarpoq, minnerunngitsumik oqaatsinik ilinniartitsinikkut aammalu niueqatigiinnerup suliffimmimmut ingerlatsinerup tungaatigut pikkorissartitsinikkut.
Nalunngilarput takornariartitsinermik inuutissarsiuteqarniarneq nutaajusorujussuaq aammalu takornariaqartitsinermi kalaallinik sulisoqarnissaq amerlanertigut ukioq kaajallallugu suliffimmik suli qulakkeerinniffiusinnaanngitsoq, tassami takornariaqarneq suli annerusumik aasaanerani taamaallaat annertunerusumik ingerlanneqartarmat. Taamaammallu takornarissanik sullissisartut nalunngilaat, takornarissanik angallassineq time-lersorneqarsinnaananilu qaammammut aalajangersimasumik akissarsiorfiulluni suliffiusinnaanngitsoq.
Tamakkulumi ilaatigut pissutaallutik takornarissanik angallassisartut kalaallit, minnerunngitsumik oqaatsinik allamiut oqaasiinik atuisinnaasut assut amingaatigineqarput.
Taamaattumik siunnersuummi maannakkut takornarissat tamarmik kalaaliinnarnik sullinneqarnissaanniik piumasaqartoqarsinnaannera pissutsinut piviusunut naapertuutinngilaq, kisianni takornariartitsinermi ineriartortitsinermut ilanngullugu pikkorissartitsinerit ilinniartitsinerillu suli annerusut aqqutigalugit tamatuma anguneqarsinnaanera qularutissaanngilaq.
Tassami aamma mianersuuttariaqarparput takornariartitsineq aallarnisaruttorneqalersoq avataaniit soqutiginnittut mattutinnginnissaat isumagisariaqarmat. Putungorpummi kisiat isigalugu takornariartitsineq ineriartortissinnaanngilarput.
Ataasinngornermi 15. maj Takornariaqarnermi Inuussutissarsiornermilu Siunnersuisoqatigiit Siumumiit siulittaasuutitaqartut inatsisartunut ilaasortanut paasissutissiinerminni ersarissumik oqaatigaat; ullumikkut tamakkiisumik kalaaliinnarnik sulisoqarsinnaaneq ajornakusoortorujussuussoq. Aamma Siunnersuisooqatigiit siulittaasuata oqaatigaa; nunani allaniit takornariartitsisartut (guide-t) pikkorilluinnarlutik sullissisartut aammalu nunatsinni pissutsinik ilisimasaqarluartut.
Taanna ataatsimiinnermi najuunninni malunginiaannarpara, imaanngilaq kalaallinik sulisoqarnissaa perusunnginnakku, kisianni oqareernittut ilinniartitsineq sukkanerpaamik aallunniartigu, taava tikisinneqartartut taarsilertorneqarniassapput.
Takornariartitseqatigiit-nik pilersitsisoqarnissaa akornutissaqanngilaq, tamannalu takornariaqarnermik suliaqartut kissaatigigunikku pilersissinnaavaat, tassami niuerneq politik-kilu aamma imaaliinnarlugit imminnut akulerutsinnginnissaat mianersuuttariaqassangunarmat.
Kiisalu angerlarsimaffinni unnussiortitsisarnissat soorunami ilaqutariit tamatumunnga namminneq aalajangersinnaanerat allanit akuleruffigineqartussaanngimmat aamma mianerisariaqarpoq. Angerlarsimaffiimmi ataasiakkaat inatsisit tunngaviusut naapertorlugit illersungaapput.
Taamaammat Kattusseqatigiit partiani isumaqarpugut ilinniartitaanerup pitsaanerulersinneqarneratigut aammalu takornariaqarnermut akornutaanngitsunik iliuuseqarnikkut, qaammarsaajuarnikkut il.il. sulissuteqarnikkut siunnersuumi siunertarineqartut amerlanersaat anguneqarsinnaasut.