Samling

17. marts 2006     FM 2006/67

 

I henhold til § 35 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg følgende forslag til forespørgselsdebat:

 

Hvordan skaber vi et bæredygtigt samfund?

(Landstingsmedlem Agathe Fontain; Inuit Ataqatigiit)

 

De symptomer, der er fremherskende idag, tydeliggør, at vi det grønlandske folk generelt står svagt åndeligt set.

 

Selvom vi ved, at faktisk alle folkeslag har deres svagheder, og at de efterfølgende selvfølgelig tager skridt til at komme ud af dilemmaet, befordrer det os som et folk at gøre noget for at styrke vores åndelige kraft og situation.

 

Vi kan ikke lade som om, at vi ikke ser eller hører, at vores situation er til at få øje på, på mange måder.

 

Se blot på:

-         Spiritusproblemerne

-         Misbrug af euforiserende stoffer

-         Selvmord

-         Seksuelle misbrug

-         Spil med penge

 

De påpegede områder er sørgelige eksempler, hvor det offentlige forsøger at gøre deres for at løse dem. Men er det de offentlige, det kommer an på? Hvad kan vi som et samlet folk ellers gøre?

 

Vi voksne må vise os som et godt eksempel overfor vore børn.

 

Vi ved at opdragelsen af vore børn er essentielt vigtigt. Måden vi opdrager vore børn på, er meget afgørende for fremtiden.

 

Skal vi blot "aflevere" vore børn til TV, DVD, mobiltelefoner, sms og computere?

Er disse ting noget, som giver åndelig styrke?

 

Jeg mener, at vi istedet for at fokusere på problemerne, istedet bør se på, hvad vi kan gøre for at genfinde vores åndelige styrke.

 

Et samlet folk, der optræder fælles og som besidder en åndelig styrke, hvordan skal vi nå frem til et sådant stadie?

 

Der findes mange foreninger, hvad kan de gøre?

 

Medlemmerne af Blå Kors gør meget i den retning, det skal de have tak for, men kan andre foreninger også gøre nogenlunde samme indsats?

 

Kan idrætsforeninger, der samler mange unge mennesker og som spreder glæde hos mange, ikke være dem, der er med til at give os åndelig styrke?

 

Kvindeforeningerne, der prioriterer familielivet højt, kan disse i højere grad ikke være med til at løfte os fra det stadie vi befinder os i?

 

Menighedsrepræsentationerne bør, efter et møde omkring fremtidens kirkevæsen i Ilisimatusarfik for nylig, hvor nogle præster udtrykte ønske om at ændre på de gængse vaner indenfor folkekirken, følge op. Menighederne kan måske være dem, der løfter os fra det stadie, vi befinder os i åndeligt.

Kirkerne kan måske benyttes til at bane vejen frem, i forhold til det stadie vi befinder os i åndeligt set. Det er nemlig også deres primære formål.

 

Når vi ser på mange af virksomhederne, er mange allerede begyndt at gøre noget ved problemet. F.eks. er flere gået i gang med at styrke sundhedstilstanden hos deres medarbejdere. Vores fysiske styrke, har også noget at gøre med vores åndelige styrke.

 

Når vi ser på de mange foreninger o.lign. der findes, kan de gøre mere eller andet end det, de allerede har gjort?

 

At gøre noget, skader normalt ikke. Derfor skal vi altid arbejde for sagen, få den til at fylde mere og mere. På denne måde kan vi også formindske de negative sider.

 

Jeg håber, at når Landstinget hermed får mulighed for at diskutere opnåelsen af større åndelig styrke, vil de kunne medvirke til, at en dråbe i havet kan udvikle sig til noget større.

17. marts 2006   UPA 2006/67

 

Inatsisartut Suleriaasianni § 35 naapertorlugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissiaq imaattoq matumuuna saqqummiuppara:

 

Inuiaqatigiit sanngisuut qanoq ililluta pilersissinnaavagut?

(Inatsisartunut ilaasortaq; Agathe Fontain; Inuit Ataqatigiit)

 

Tunngavilersuut:

 

Ullutsinni ersiutit assigiingitsut malunniuttut, ersersikkiartuinnarpaat inuiaqatigiiusugut Kalaallit anersaakkut sanngiiffeqartugut.

 

Ilisimagaluarlugu inuiaat assiginngitsut tamarluinnarmik sanngiiffeqartartut, sanngisuunngornissaminnillu qanoq iliuuseqartarsimanerat qularinagu taammattoq uagut inuiaqatigiinnguit kalaallit anersaakkut nakussassarnissaq pisariaqartipparput.

 

Isiginngitsuusaarsinnaanngilarput , tusaanngitsuusaarsinnaanagulu ersiuteqarmat.

 

Eqqaaginnarlugit:

-         Imigassamik ajornartorsiuteqarneq

-         Ikiaroornartumik ajornartorsiuteqarneq

-         Imminortarnerit

-         Kinguaassiutitigut atornerluinerit

-         Aningaasanoornerit

 

Taakkartukkat nuanninngikkaluaqaat, pisortallu sapinngisartik napertorlugu iliuuseqarput. Pisortalli utaqqiinnartuassavagut? Innuttaasut akornatsinni suli allamik qanoq iliorsinnaavugut.

 

Inersimasuusugut taakkuuvugut meerartatsinnut maligassiuisussat.

 

Meeqqanik perorsaaneq pingaaruteqarluinnartoq ilisimavarput. Perorsaariaatsillu qanoq ittuunera aalajangiisuulluinnartuulluni.

 

Meerartagut TV-mut, DVD-mut, mobilinut, sms-nut, computer-inut "tunniutiinnassavagut"?

Taakkuuppat anersaakkut pisuussummik tunioraasut?

 

Isumaqarpunga ajornartorsiutit salliutinnagit, massakkulli periutsit suusinnaaneri salliutittariaqalerigut.

 

Inuiaqatigiit ataatsimoortut, ataqatigiittut, inuunermik anersaakkut tarnikkullu pisuussutillit annertusarniarlugu qanoq iliorsinnaavugut?

 

Peqatigiifippassuaqarpoq, taakku qanoq iliorsinnaappat?

 

Sanningasoq Tungujortukkormiut, annertuumik suliaqarput, qutsavissaapput, allalli aamma taamatungajak iliorsinnaanerlutik?

 

Timersoqatigiit peqatgiiffii inuusuttorpassuit ataatsimoorfigisartagaat, nuannersumik peqatigiillutik anersaakkut aamma ataatsimoornermut aqqutaaqataasinnaappat?

 

Arnat peqatigiiffii ilaqutariinnermik pingaartitsisut, anersaakkut nukittorsaqatigiinnermut suleqataasinnaappat?

 

Ilagiit sinniisaat, martsimi Ilisimatusarfimmi ilagiinnut sammisumik oqalugiartoqareerneratigut oqallittoqarnerani, paasinarpoq palasit ilaat ilagiinnut sullissinermi ullumikkorniit allannguilaarnissaminnut piareersimasut. Ilagiit tassaagunarput anersakkut tarnikkullu tunniussaqarluarsinnaasut.

Oqaluffigummi anersaakkut piginnaangorsaqqinnermut peqataanerusinnaagunarput. Siunertarmi tassaniimmat.

 

Suliffeqarfiit assigiinngitsut qiviaraanni aamma aallartisareersutut isumaqarfiginarput. Assersuutigiinnarlugu sulisumik peqqissuunissaannik suliniuteqartoqalereerpoq. Timikkut peqqinneq anersaakkut peqqinnissamut atalluinnartuummat.

 

Allallu peqatigiiffippassuit iliuusigeriikkamik saniatigut allanik iliuuseqarsinnaappat, imaluuniit iliuutsit allanngortinneqarsinnaappat?

 

Sunaluunniimmi pitsaaquteqartarpoq. Taammaattumik pitsaasoq ujartortigu, alliartortillugu initunerulersitsigu, taamaasiornitsigut ajortut milliartortillugit.

 

Neriuppunga Inatsisartut innuttaasut anersaakkut nukittorsarnissatsinnut oqalliseqataanermikkut, immamut kuseriarnermik, siammariartortumilli, aallartitseqataasinnaasut.