Samling

17. marts 2006     FM 2006/83

 

I henhold til § 35 i Landstingets Forretningsorden fremsætter vi følgende forslag til forespørgselsdebat:

 

Forslag til forespørgselsdebat om kombinationsfiskeri efter forskellige fiskearter.

(Landstingsmedlemmer: Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Godmand Rasmussen, Thomas Kristensen, Kristian Jeremiassen, Atassut)

 

Begrundelse:

 

Vi hører gang på gang fiskerne fortælle, at torsken og andre fiskearter er ved at vende tilbage til vores farvande, og hvert års bifangster viser også, at der er grund til at formode, at det er sandt.

 

Det er ligeledes en kendsgerning at såfremt torskens bestand bliver stor, så vil det også påvirke rejebestanden. Derfor er det nødvendigt, at både det kystnære og det havgående fiskeri også er klar til at kunne tilpasse sig de nye forhold.

 

Derfor bør der allerede nu åbnes op for muligheder for at fiskeflåden kan tilpasse sig. For vi er fra Atassut ikke i tvivl om, at det vil være meget omkostningskrævende for det grønlandske samfund, såfremt tilpasningen foregår på én gang.

 

Erfaringerne viser også, hvor meget det kan betale sig at være velforberedt til nye forhold, derfor vil det være naturligt at give fiskeflåden mulighed for at omstille sig, således at det så vidt som muligt kan sikres, at de kan gøre det uden at blive belastet økonomisk.

 

I nærværende forslag til forespørgselsdebat efterlyser vi muligheder for, at fiskeriflåden kan få adgang til kombinationsfiskeri.

 

Vi mener i Atassut, at det bør opnås at give fiskeriflåden mulighed for at kunne satse på at fiske efter flere arter, på den måde kan det sikres at flåden kan fortsætte med fiskeri, selvom det primære indtægtsgrundlag ikke er til stede.

 

Vi i Grønland bør bestræbe os på at styrke vores konkurrencedygtighed i forhold til omverdenen. Derved kan vi i frihed og med styrke som et samfund være konkurrencedygtige indenfor fiskeriet. Derfor bør vi bane vej for at realisere de ønsker, flåden har peget på som muligheder, inden det er for sent.

 

Vi mener i Atassut at der hurtigst muligt bør åbnes op for at fiskeriflåden kan tilpasse sig, det kan eksempelvis være ved at give rejefiskerne mulighed for at omstille deres flåde til også at kunne fiske efter torsk.

 

Ligedes kan det ske ved at give krabbefiskerne tilladelse og mulighed for at kunne fiske efter andre arter, dette vil kunne sikre krabbefiskerne mulighed for at kunne fiske efter andre arter, selvom krabbefiskeriet er i dvale. Da vi i Atassut ikke er i tvivl om at det ikke kun er fiskerne der får glæde af en velkoordineret og velplanlagt tilrettelæggelse af fiskerisektoren, men dette vil også have en positiv effekt for arbejdsmarkedet, håber vi på en velvillig behandling af nærværende forslag til forespørgselsdebat om kombinationsfiskeri.

17. marts 2006                                                                                 UPA 2006/83

 

Inatsisartut Suleriaasianni § 35 naapertorlugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissiaq imaattoq matumuuna saqqummiupparput:

 

Aalisakkanik assigiinngitsunik aalisarsinnaanissamut oqallisissiartut siunnersuut.

(Landstingsmedlemmer: Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Godmann Rasmussen, Thomas Kristensen, Kristian Jeremiassen, Atassut)

 

Saarulliit aalisakkallu allat uteriartulersut aalisartunit tusartuartalerpagut, taamatullu paasisaqarneq ukiut tamaasa ersarissigaluttuinnartoq ilisimalerparput.

 

Aamma nalunngilarput saarulliit soqutiginaatilimmik amerlassuseqalerpata taava tamanna raajaqassutsimut sunniuteqassasoq, taamaatumik piareersimanissaq pisariaqarpoq, sinerissamut qanittumi avataasiornermiluunniit aalisarnermik ingerlataqartuni.

 

Aalisariutit naleqqussarnissaannut periarfissat ammaatereerneqartariaqarput. Atassut-miimi isumaqarpugut naleqqussarnissaq ataatsikkut ingerlanneqassappat tamanna inuiaqatigiinnut assut akisussasoq minnerunngitsumik misilittakkat tunngavigalugit ilisimagatsigu ungasianiit piareersarneq imminut akilersinnaasutut oqaatigineqartariaqartoq.

 

Ungasianiit piareersarnissamut periarfissinneqarnikkut angallataatillit aningaasaqarnikkut imminnut artorsinngikkaluarlutik ikaarsaariarnissamut periarfissinneqassapput.

 

Matumani apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuuteqarnitsinni qitiutipparput angallataatillit periarfissanik aammaasivigineqarnermikkut aalisakkanik assigiingitsunik aalisarsinnaanissaminnut periarfissinneqarnissaat.

 

Aalisagaq ataasiinaq aallaaviginagu arlariinilli periarfissaqarlutik inuuniutiminnik ingerlatseqqissinnaanissaat anguneqartariaqartutut isumaqarfigigatsigu, taamaaliornikkut inuusutissarsiuteqartut piisassiorfimmikkut tikkuinnartannginnissaat aamma qularnaarniarneqarsinnaamat.

 

Kalaallit Nunaamiuusugut piareersimannginnerarluta avataaniit saneqqunneqartarnerput killileeqataaffigisariaqalerparput, taamaatumik inuusutissarsiummik ingerlataqartut siunissami ingerlariarnissami periarfissatut tikkuagaat, kingusinaartigata aqqutissiuuniartigu.

Atassut-miit isumaqarpugut ikaarsaartitsinissaq piaarnerpaamik ammaasiffigineqartariaqartoq soorlu raajarniat saniatigut saarullinniarsinnaanermut angallatiminnik allannguerusussuseqartut periarfissinnerisigut.

 

Aammalu saattuarniat allanik aalisarsinnaanermut akuersissutinik tuninerisigut sumiiffiit ilaanni pingaarnertut aalisagarisat tammakarsimaartillugit, aalisakkanut allanut sanguallannermikkut inuusutissarsiumminnik ingerlatsiinarsinnaanerat qulakkeerneqassammat tamannalu suliffissaqarnikkut aamma pitsaasumik kinguneqassasoq Atassut-miit qularutiginnginnatsigu neriuppugut oqallisissiarput una Inatsisartunit ilassilluarneqassasoq.