Samling

10. maj 2006                                                                                             FM 2006/24

 

Forslag til landstingsforordning om telekommunikation og teletjenester.

(Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer)

 

Forelæggelsesnotat

 

1. behandling

 

På Landsstyrets vegne fremsætter jeg forslag til landstingsforordning om telekommunikation og teletjenester.

 

Telekommunikation fylder en stadig større del af vores hverdag. Udviklingen i kommunikation og arbejdsformer medfører et fortsat stigende forbrug af datatjenester, som har en anden karakter end telesektorens traditionelle ydelse: formidling af samtaler. Telesektorerens ydelser har ændret sig markant i løbet af de senere år, og kommunikationsmønsteret er nu meget anderledes end tidligere. Det er især udbredelsen af internettet, og de mange muligheder det giver, som får større og større betydning.

 

Den gældende landstingsforordning om telekommunikation og teletjenester er fra 1993 og er på en række områder utidssvarende. Med det nærværende forslag ønsker Landsstyret at skabe tidssvarende og fleksible rammer for telemarkedet i Grønland, som giver mulighed for, at eksisterende og nye virksomheder kan skabe innovative tjenester til gavn for samfundet.

 

For at sikre, at lovgivningen løbende kan tilpasses til de muligheder den teknologiske udvikling medfører, er forordningsforslaget udformet som en rammelov. Dette betyder, at Landsstyret indenfor de foreslåede bemyndigelser, kan tilpasse lovgivningen, når markedsforhold og ny teknologi tilsiger dette.

 

Med den nye landstingsforordning foreslås en gennemgribende ændring af balancen mellem den lovfæstede del af reguleringen og den del, der reguleres på bekendtgørelsesniveau. Det skal være muligt, indenfor lovgivningens overordnede målsætninger, løbende at kunne justere reguleringen i takt med, at teknologien, markedet og konkurrencen udvikler sig. En sådan model vil skabe den fleksibilitet, som et telemarked i konstant udvikling nødvendiggør.

 

Jeg vil ikke gå i detaljer med det omfattende forordningsforslag, men i stedet henvise til bemærkningerne hertil. Jeg vil dog benytte lejligheden til at fremhæve følgende:

Det skal holdes for øje, at dette forordningsforslag ikke i sig selv indebærer en liberalisering. Forslaget skaber alene rammerne for, at Landsstyret  kan vælge at liberalisere dele af det grønlandske telekommunikationsmarked, efter at de samfundsmæssige effekter er analyseret.

 

Telekommunikation er af vital betydning for det grønlandske samfund. Eventuelle liberaliseringstiltag skal derfor vurderes nøje, inden de iværksættes. Det er Landsstyrets holdning, at forsyningssikkerhed går forud for ønsket om øget konkurrence. Er der tale om beslutninger af større økonomisk betydning for samfundet, som for eksempel yderligere liberalisering, skal disse forinden forelægges Landstingets Finansudvalg.

 

Landsstyret foreslår, at opretholde Grønlands Hjemmestyres eneret til anlæg og drift af al telekommunikationsinfrastruktur, der muliggør elektronisk kommunikation mellem byer, bygder og udlandet. Det vil sige, at det med dette forordningsforslag ikke er muligt at liberalisere radiokæden og satellitforbindelsen.

 

Årsagen til dette er, at Landsstyret ønsker at sikre den bedst mulige udnyttelse af de store investeringer, som samfundet allerede har foretaget i teleinfrastrukturen. Landsstyret vil med forordningsforslaget skabe mulighed for, at andre udbydere får adgang til at benytte infrastrukturen på lige vilkår med TELE Greenland, også kaldet samtrafik, i stedet for, at der opbygges en parallel infrastruktur.

 

Landsstyret forestiller sig, at der oprettes en Telestyrelse og et Teleklagenævn, hvis det besluttes at liberalisere yderligere. Modellen, der beskrives i forordningsforslaget, er opbygget med inspiration fra Færøerne, som har gennemgået en lignende proces gennem 90¿erne.

 

I den gældende lovgivning godkender Landsstyret abonnementsvilkår og takster for de koncessionerede tjenester. Den enkelte forbruger er derved sikret et vist minimumsindhold af oplysninger og services. Såfremt Landsstyret, efter bemyndigelse fra Landstinget, liberaliserer dele af Grønlands Hjemmestyres eneret på telekommunikationsområdet, er der behov for generelt at kunne kræve visse minimumsregler overholdt af alle udbydere for at kunne beskytte den enkelte forbruger.

 

Forordningsforslaget indeholder derfor hjemmel til, at Landsstyret kan fastsætte regler for, hvilke krav udbydere af telekommunikationsinfrastruktur og teletjenester skal opfylde. Denne regulering er henlagt til bekendtgørelsesniveau, idet reguleringen skal kunne stå mål med kreativiteten og innovationen i forbindelse med udviklingen af nye produkter.

 

Landsstyret foreslår, at forordningsforslaget behandles i Infrastruktur- og Boligudvalget inden 2. og 3. behandlingen på EM 2006. Med disse bemærkninger overlader jeg forslag til landstingsforordning om telekommunikation og teletjenester til Landstingets velvillige behandling.

10. maj 2006                                                                                                               UPA 2006/24

 

Nalunaarasuartaatitigut attaveqarneq nalunaarasuartaatitigullu kiffartuussinerit pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.

 (Ineqarnermut, Attaveqarnermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq)

 

 

Saqqummiussineq

 

Siullermeerneqarnera

 

Naalakkersuisut sinnerlugit nalunaarasuartaatitigut attaveqarneq nalunaarasuartaatitigullu kiffartuussinerit pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut saqqummiuppara.

 

Nalunaarasuartaatitigut attaveqarneq ulluinnarni inuunitsinni atugaaleriartuinnarpoq. Attaveqarnerup suleriaatsillu ineriartornerisa nassatarisaannik, paasissutissanik atuiartuinnarneq malitsigitinneqarpoq, nalunaarasuartaatitigut kiffartuussinerit ilitsoqqussimasavut kaputarlugit; tassalu oqarasuaatitigut oqaloqatigiinnissamut periarfissiineq. Nalunaarasuartaateqarnikkut kiffartuussissutit ukiut ingerlanerini allanngoriartorsimaqaat, ullumikkullu attaveqariaaseq siornatigumut naleqqiullugu allaanerujussuanngorsimavoq. Pingaartumik internettip atugaanerata, taassumalu periarfissiissuterpassuisa sunniuteqarnerat annertusiartorpoq.

 

Nalunaarasuartaatitigut attaveqarneq kiffartuussinerillu pillugit Inatsisartut peqqussutaat atuuttoq 1993-imeersuuvoq, arlalitsigullu naleqqukkunnaarsimalluni. Siunnersuut manna aqqutigalugu Naalakkersuisut kissaatigaat nunatsinni nalunaarasuartaateqarnerup niuerutigineqarnerani piffissamut naleqquttunik eqaatsumillu sinaakkusersuinissaq, suliffeqarfiit pioreersut nutaallu kiffartuussinernik nutaaliorfiusunik inuiaqatigiinnullu iluaqutaasunik pilersitsinissaannut periarfissiisumik.

 

Inatsit ingerlaavartumik teknikkikkut ineriartornerup nassatarisaanik periarfissaalersunut naleqqussartuarsinnaaqqullugu peqqussutissatut siunnersuut sinaakkusiisussatut ilusilerneqarpoq. Tamanna ima isumaqarpoq Naalakkersuisut piginnaatitsiffiusussatut siunnersuutigineqartut iluanni niuernikkut pissutsit teknikkikkullu ineriartorneq tunaartaralugu peqqussutissaq naleqqussartuassagaat.

 

Inatsisartut peqqussutissaattut nutaami siunnersuutigineqarpoq inatsisinut tunngasortaata aamma nalunaarutinut tunngasortaata akornanni oqimaaqatigiisitsinerup annertuumik allanngortinneqarnissaa. Periarfissaasaaq peqqussutip siunertaasa pingaarnerit iluanni teknologiip, niuernerup unammilleqatigiinnerullu ineriartorneri ilutigalugit ingerlaavartumik maleruagassat naleqqussartuartarnissaat. Periuseq taamaattoq eqaatsumik suleriaaseqarnissamut periarfissiisaaq, telemut tunngasutigut ineriartortuarnerup pisariaqalersitaanik.

 

Peqqussutissatut siunnersuutip imartuup mikisualuttai tikinnianngilakka, tamatumunngali taarsiullugu taakkununnga oqaaseqaatit innersuutissallugit. Periarfissarli manna iluatsillugu makku immikkut oqaaseqarfigissavakka:

 

Maluginiarneqassaaq peqqussutissatut siunersuut imminermi namminersortunngorsaanerunissamik imaqanngimmat. Siunnersuutip taamaallaat Naalakkersuisut periarfissippai, nunatsinni nalunaarasuartaatitigut attaveqarnerup ilaata inuiaqatigiinnut sunniutissai misissoqqissaarneqareernerini, namminersortunngorsarneqarsinnaanerannik.

 

Nalunaarasuartaatitigut attaveqarneq inuiaqatigiinnut pingaaruteqarluinnartuuvoq. Taamaattumik namminersortunngorsaasinnaanerit allarnisannginnerini nalilersueqqissaarnerit ingerlanneqaqqaartassapput. Naalakkersuisut isumaqarput, pilersuinerup isumannaassusia unammilleqatigiinnissap kissaatigineqarneranit pingaartinneqarnerusariaqartoq. Aalajangiinerit inuiaqatigiit aningaasaqarnerannut annertunerusumik sunniuteqartussat pineqarpata, soorlu namminersortunngorsaanerup annertusinissaa, taava iliuuseqannginnermi Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaannut isummerfigisassanngortinneqaqqaartassapput.

 

Naalakkersuisut siunnersuutigaat Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarasuartaatitigut ataveqaatitigut atortutigullu kisermaassisussaatitaanerat attatiinarneqassasoq. Tamakku illoqarfiit, nunaqarfiit nunallu allat akornanni elektroniskimik attaveqarnissamut periarfissiisuupput. Imaappoq peqqussutissatut siunnersuummi radiokædemik qaammataasanullu attaveqaatinik namminersortunngorsaasinnaaneq periarfissinneqanngilaq.

 

Tamatumunnga pissutaavoq, inuiaqatigiit nalunaarasuartaatitigut attaveqarnermut atortunut aningaasaliissutigeriigaasa annertuut pitsaanerpaamik atorluarneqarnissaat Naalakkersuisunit qulakkerneqarumammat. Naalakkersuisut peqqussutissatut siunnersuut aqqutigalugu periarfissiiniarput, sullisserusuttut allat attaveqaatitigut atortunut atuisinnaasasut, tamatumani TELE Greenlandimut atugassarititaasut assinganik atugassaqartinneqarlutik. Taamaaliornikkut attaveqaatit pioreersut qulaatigut marloqiusanik sanaartornissaq pisariaqassanngilaq.

 

Naalakkersuisut takorloorpaat namminersortunngorsaanissap annertusarneqarnissaanik aalajangiisoqarpat nalunaarasuartaateqarnermi aqutsisunik maalaaruteqartarfimmillu pilersitsisoqarnissaa. Taamaattunik pilersitsinissaq peqqussutissatut siunnersuummi sammineqartoq, Savalimmiuni 90-ikkut ingerlaneranni assingusumik misilittagaqarsimanerannik, isumassarsiorfiusimavoq.

 

Inatsit maanna atuuttoq naapertorlugu Naalakkersuisut kisermaassisussaatitaaffinni kiffartuussissutit piumasaqaataanik akiinillu akuersissuteqartartuupput. Taamaalilluni atuisoq qulakkeerunneqarpoq, kiffartuussissutit imarisamikkut paasissutissanik sullississutinillu minnerpaaffeqarnissaanik. Naalakkersuisut Inatsissartunit piginnaatinneqareernermikkut Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarasuartaatitigut attaveqaataanik kisermaassisussaatitaaffinnik namminersortunngorsaasappata, atuisut ataasiakkaat illersorniarlugit maleruagassat minnerpaaffissaannik, sullissisunit tamanit malinneqartussanik, aalajangersaanissaq piumasaqarnissarlu pisariaqartussaasaaq.

 

Taamaattumik peqqussutissatut siunnersuut, nalunaarasuartaatitigut attaveqarnermut atortunik nalunaarasuartaatitigullu kiffartuussissutinik suliaqarniartunut piumasaqaasiorsinnaanermut Naalakkersuisut maleruagassiorsinnaanerannut ammaasivoq. Maleruagassiuussisarneq taanna nalunaarusiortarnikkut ingerlanneqassaaq, maleruagassiorneq ineriartortitsinernut, periallaqqissutsinut nassaarsiullaqqissutsinullu naleqquttuusariaqarmat.

 

Naalakkersuisut siunnersuutigaat peqqussutissatut siunnersuut 2006-imi ukiakkut ataatsimiinermi aappassaanneerneqarlunilu pingajussaanneerneqannginnermini Attaveqarnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliamit suliarineqassasoq. Taamatut oqaaseqarlunga Nalunaarasuartaatitigut attaveqarneq nalunaarasuartaatitigullu kiffartuussinerit pillugit Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut Inatsisartunut suliarisassanngorlugu tunniuppara.