Samling
ATASSUT
Postboks 399
3900 Nuuk
Tlf: +299 32 33 66
+299 34 50 00
+299 34 62 53
Fax: +299 32 58 40
ATASSUT FM 2006/3
Augusta Salling 27. april 2006
Ombudsmandens beretning for 2004.
(Landstingets Formandskab)
Landstingets ombudsmandsberetning for 2004 viser at ombudsmanden har arbejdet seriøst for, at det offentliges service, hvad enten det er kommunerne eller Grønlands Hjemmestyre, overfor borgerne, skal være så optimal som muligt.
Vi skal fra ATASSUT takke Landstingets Ombudsmand for dette arbejde, for beretningen viser at Ombudsmandens arbejde, der berører det grønlandske samfund har været grundigt.
Beretningen viser også at Ombudsmanden med rette er meget centralt placeret når der er tvister imellem de enkelte borgere eller virksomheder, det føler sig behandlet med urette, og det offentlige på den anden side.
Ligeledes viser beretningen at Ombudsmanden ikke tøver med at tage sager på egen hånd, når hun føler at der kann være uregelmæssigheder ved det offentliges arbejde for befolkningen.
Det kan også konstateres at de offentlige instanser Ombudsmanden har besluttet at lave undersøgelsessager på, respekterer Ombudsmandens arbejde, bl.a. ved at reagere på indstillingerne fra Ombudsmanden.
Vi bemærker fra ATASSUT, at den personaleudskiftning samt de manglende dækning af de ledige stillinger har bevirket at Ombudsmandens rejseaktiviteter hos kommunerne har været begrænset i 2004.
Med disse ord og med henvisning til at Landstingets Lovudvalg under sit møde med Ombudsmanden har drøftet overordnede spørgsmål og sager, og dermed har fået indgående indblik i Ombudsmandens arbejde, vil vi fra ATASSUT uden yderligere kommentarer tage Ombudsmandens beretning for 2004 til efterretning.