Politisk-Økonomisk Beretning 2006

(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)

 

Forelæggelsesnotat

1. Behandling

 

 

Vores økonomi har i 2004 og 2005 været i fremgang. Det har ført til faldende ledighed, øget privat forbrug og større skatteindbetalinger. Samtidig har prisstigningerne være moderate på trods af stigende verdensmarkedspriser på olie og energi.

 

Den økonomiske fremgang har vi skabt gennem en øget egenproduktion, mens de statslige overførsler har været uændret. Det betyder, at vores økonomi er blevet mere selvbærende.

 

Det er et godt fundament for udviklingen mod en mere effektiv og selvbærende økonomi. Vi skal prioritere langsigtede investeringer og målrettede sektorpolitikker. Vi skal skabe grobunden for nye arbejdspladser inden for blandt andet råstofudvinding og turisme, og vi skal gøre os mere selvforsynende med uddannet arbejdskraft. Det kræver betydelige investeringer i uddannelse, boliger, havne, lufthavne og vandkraftværker.

 

Det er store investeringer, der skal finansieres indenfor rammerne af vores økonomiske råderum. Vi må derfor kanalisere ressourcer fra tilskud og administration til langsigtede initiativer, der vil styrke væksten i samfundet. Disse omprioriteringer vil muliggøre, at vi i 2006  og 2007 kan sætte et par solide fodspor på vejen mod en mere selvbærende økonomi.

 

I Politisk-Økonomisk Beretning 2006 præsenterer landsstyret nogle af de indsatsområder, der vil præge den politiske dagsorden i de kommende år. Desuden præsenteres et arbejdsprogram for en økonomisk 2020-plan, der skal bidrage til en koordineret og langsigtet økonomisk politik. Det er opgaver og prioriteringer, landsstyret lægger vægt på, at vi løser i fællesskab.

 

Landsstyrets indsatsområder

For at styrke vores økonomi skal vi løfte en række store opgaver. I første halvdel af Politisk-Økonomisk Beretning 2006 præsenteres nogle af de indsatsområder, som vil præge landsstyrets og Landstingets arbejde. 

 

For at skabe en mere konkurrencedygtig og selvbærende økonomi skal vi styrke kompetenceniveauet og fleksibiliteten på arbejdsmarkedet. Landsstyret vil specielt fokusere på tre indsatsområder: Uddannelse, boliger og mobilitet.

 

Uddannelsesniveauet i samfundet skal styrkes, så  2 ud af 3 i en ungdomsårgang i 2020 gennemfører en kompetencegivende uddannelse. Det kræver, at der gradvis frem mod 2012 kanaliseres op til 400 mio. kr. ekstra til uddannelsesområdet.

 

Samtidig skal vi sikre, at de afsatte midler anvendes mest hensigtsmæssigt. Vi skal øge effektiviteten i uddannelsessystemet og vi skal opbygge en løbende strukturovervågning på uddannelsesområdet.

 

Vi skal også sikre et tilstrækkelig boliggrundlag i de økonomiske vækstområder. Det vil øge arbejdsstyrkens mobilitet og dermed væksten i samfundet.

 

Det kræver, at vi styrker udviklingen af det private boligmarked, så de velstillede dele af befolkningen selv betaler en større andel af deres boligudgifter. Det giver flest mulige investeringer til nybyggeri. Samtidig vil et større antal privatejede boliger medføre, at der bliver frigjort offentlige udlejningsboliger. Det vil gavne de familier, der ikke har råd til at købe en egen bolig.

 

Udover det lave uddannelsesniveau og boligmanglen i flere byer, lider arbejdsmarkedet af en begrænset geografisk mobilitet. Det er dyrt at flytte fra en by til en anden. Når en hel familie overvejer at flytte, bliver det derfor ofte et spørgsmål om familien har de økonomiske muligheder.

 

Landsstyret foreslår, at der fra 2007 indføres en mobilitetsfremmende ydelse. Den skal målrettetes de lønmodtagergrupper, der kan opnå fast beskæftigelse i en anden by eller bygd, men som ikke har adgang til tiltrædelsesrejser, bohaveflytning og tjenestebolig.  

 

Det er også vigtigt, at vores land har et smidigt trafiksystem indenfor rammerne af vores økonomiske råderum. Landsstyret undersøger i øjeblikket forskellige store infrastrukturinvesteringer, herunder en atlantlufthavn i Nuuk og en udvidelse af lufthavnen i Ilulissat eller en anden destination i Diskobugten.

 

Det forventes, at disse investeringer vil skabe grundlaget for øget rejseaktivitet og bidrage til udviklingen af de private erhverv.  Det er imidlertid også store investeringer. Der skal derfor foretages grundige samfundsøkonomiske vurderinger af projekterne, før vi kan tage endelig stilling i Landstinget.

 

Olie- og energipriserne på verdensmarkedet er de seneste år steget mærkbart. Det har skadet virksomhedernes indtjening og borgernes privatøkonomi. Vi skal derfor arbejde på en større udnyttelse af vandkraft og andre alternative energikilder, så økonomien bliver mindre afhængig af de svingende verdensmarkedspriser på olie.

 

Det er store beløb, der skal investeres i uddannelse, boliger, lufthavne og vandkraftværker.  Det er derfor nødvendigt med et betydeligt element af privat finansiering på anlægsområdet. De borgere og erhvervsvirksomheder, der får glæde af projekterne, må også betale størstedelen af de krævede investeringer.

 

Det vil imidlertid også være nødvendigt at foretage betydelige offentlige investeringer specielt inden for uddannelsesområdet og i mindre omfang inden for boligområdet. Disse investeringer skal primært ske indenfor den eksisterende udgiftsramme i Hjemmestyret og kommunerne.

 

Det er store, men også nødvendige investeringer. For at skabe det finansielle grundlag må vi kanaliserer ressourcer fra mindre væsentlige opgaver til fremadrettede investeringer i vækst. Det kræver, at vi som politikere  har modet og viljen til forandring.

 

En 2020-plan for vores langsigtede økonomiske politik

Et mere velstående og selvbærende Grønland kræver en koordineret og langsigtet økonomisk politik. I anden halvdel af Politisk-Økonomisk Beretning 2006 opstilles et arbejdsprogram for en økonomisk 2020-plan. Planen skal indeholde mål og rammer for den økonomiske politik frem til 2020.

 

I de seneste års politiske debat har vi drøftet tre overordnede mål for vores økonomi: En højere levestandard, en mere ansvarlig velfærdsfordeling og en mere selvbærende økonomi. Det er ambitiøse mål, som ikke altid er forenelige. 

 

I 2006 og 2007 skal vi træffe beslutninger om en række væsentlige emner, der kan bringe samfundsøkonomien tættere på eller længere fra de tre overordnede mål. Vi skal blandt andet tage stilling til fælleskommissionens anbefalinger til en afløser for hjemmestyreloven og strukturudvalgets betænkning til en ny offentlig struktur og arbejdsdeling. Resultaterne vil lægge et spor og en retning for den økonomiske politik mange år frem.

 

Globaliseringen skaber muligheder for øget velstand, men den stiller også krav om omstilling og reformer, der kan forbedre vores produktivitet og konkurrenceevne. Vi skal derfor koncentrere vores økonomiske ressourcer om en række centrale sektor politikker, herunder at skabe gode rammebetingelser for væksterhvervene, en effektiv offentlig sektor, samt en veluddannet og mobil arbejdsstyrke.

 

For at vores beslutninger og de kommende års reformarbejde kan ske på et kvalificeret grundlag, skal de baseres på et solidt metodisk fundament.

 

Vi skal opbygge økonomiske modeller, så vores valg og prioriteringer kan ske på et fagligt velkvalificeret grundlag. Samtidig skal der etableres et system af strukturindikatorer, som kan belyse om økonomien er på rette kurs. Endelig vil Landsstyret nedsættes et økonomisk råd, hvis opgave bliver at foretage faglige vurderinger af de konkrete fremskridt mod en mere dynamisk og selvbærende økonomi.

 

Overenskomstforhandlinger

I 2006 skal landsstyret forny aftaler og overenskomster med en række faglige organisationer herunder SIK, IMAK og PPK. Forhandlingerne dækker en samlet lønsum i Hjemmestyret og kommunerne på over 1,6 mia. kr.

 

Landsstyret lægger i sin lønpolitik vægt på bæredygtige lønstigninger, der ikke udhuler vores muligheder for langsigtede investeringer i en mere dynamisk og selvbærende økonomi.

 

Desuden skal der ved overenskomstforhandlingerne skabes grundlag for en ny lønpolitik med fokus på uddannelse og kompetenceudvikling. Målet er en mere fleksibel lønstruktur med bedre overensstemmelse mellem løn, produktivitet og faglige kvalifikationer. Det vil tilskynde den enkelte  til videreuddannelse og derved bidrage til at løfte uddannelsesniveauet i samfundet.

 

Med disse ord vil jeg på landsstyrets vegne overlade Politisk-Økonomisk Beretning 2006 til en forhåbentlig spændende og konstruktiv debat.

Aningaasaqarnikkut ingerlatsineq pillugu nalunaarut 2006

(Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq)

 

Saqummiussissut

Siullermeerinninneq

 

2004-mi 2005-imilu aningaasaqarnerput siuariartorsimavoq. Tamatuma kingunerisimavaa suliffissaarusimasut ikiliartornerat, inuit atuinerulernerat akileraarutitigullu isertitaqarnerulerneq.  Tamatuma peqatigisaanik oliap nukissallu nunarsuarmi akii qaffakkiartoraluartut akit annikitsuinnarmik qaffariarsimapput.

 

Aningaasatigut siuariartorneq nammineq nioqqutissiornerulernitsigut pilersissimavarput, illuatungaatigullu naalagaaffiup uagutsinnut ingerlateqqittagai allanngorsimanatik. Taamatuma kinguneraa aningaasaqarnerput imminut napatissinnaanerulersimanera.

 

Tamanna pitsaanerusumik imminullu napatissinnaasumik aningaasaqarnerup tungaanut ineriartornermut tunngavissaalluarpoq. Ungasinnerusumut aningaasaliinerit ingerlataqarfinnullu immikkoortukkaaraluni aalajangersimasumik siunertalimmik politikkeqarnissaq  salliutittariaqarpagut. Ilaatigut aatsitassanik piaalluni iluaquteqarnermi takornriartitsinermillu suliffissat nutaat tunngavissittariaqarpagut, sulisunillu ilinniarsimasunik imminut pilersornerulertariaqarpugut. Tamatumani pisariaqarpoq ilinniartitaanermut, inissanut, umiarsualivinnut, mittarfinnut erngullu nukinga atorlugu nukissiorfinnut annertuumik aningaasaliinissaq.

 

Tamatumani pineqarput aningaasaliissutit annertuut aningaasatigut periarfissatta iluani aningaasalersortariaqakkagut. Taamaattumik aningaasat tapiissutiniit allaffitsigullu aqutsinermiit ungasinnerusumut suliniutinut nuuttariaqarpagut inuiaqatigiinni qaffakkiartorneq nukittorsarumallugu. Taamatut allanngortiterinertigut periarfissaqalissaaq 2006-imi 2007-imilu imminut napatissinnaanerusumik aningaasaqalernissatta patajaatsumik aqqutissiornissaa.

 

Aningaasaqarnikkut ingerlatsineq pillugu Nalunaarummi 2006-imi Naalakkersuisut saqqummiup-paat suliniuteqarfissat arlallit ukiuni aggersuni politikkikkut oqallisissanut sunniuteqartussat. Tamatuma saniatigut saqqummiunneqarpoq 2020-imut aningaasatigut pilersaarutip suliarinissaanut pilersaarut, ungasinnerusoq isigalugu aningaasaqarnikkut politikkimut ataqatigiiaakkamut ikorfartuutaasussaq.  Naalakkersuisut pingaartippaat suliassat pingaarnersiuinerillu peqatigiilluta iluarsissagigut.

 

Naalakkersuisut sulissutiginiagaat

 

Suliassat annertuut arlallit naammassisariaqarpagut aningaasaqarnerput nukittorsarumallugu. Aningaasaqarnikkut Ingerlatsineq pillugu Nalunaarutip affaani siullermi saqqummiunneqarput sulissuteqarfiginiakkat arlallit Naalakkersuisut Inatsisartullu sulinerannut sunniuteqartussat.

 

Aningaasaqarneq unammillersinnaanerusoq imminullu napatissinnaanerusoq pilersikkumallugu suliffeqarnermi piginnaasaqassuseq eqaatsumillu ingerlatsineq nukittorsartariaqarpagut. Naalakkersuisut suliniuteqarfiit pingasut immikkut pingaarnerutinniarpaat: Ilinniartitaaneq, inissaqarneq suliffeqarnikkullu eqaatsumik nuuttarsinnaanerit.

 

Inuiaqatigiinni ilinniartitaanerup pitsaassusia nukittorsartariaqarpoq, taamaalilluni 2020-mi ukioqatigiit pingasuugaangata marluk piginnaanngorfiusumik ilinniarsimalersillugit. Tamatumani pisariaqarpoq 2012-p tungaanut ilinniartitaanermut immikkut  400 mio. kruunit aningaasaliissutigineqartarnissaat.

 

Tamatuma peqatigisaanik qulakkeertariaqarparput aningaasat immikkoortinneqartut naapertuunnerpaamik atorneqartarnissaat. Ilinniartitseriaaseq naammassisaqarsinnaanerulersillugu pitsaanerulersittariaqarparput ilinniartitaanermullu tunngasut aaqqissugaanerat ataavartumik nakkutigalugu.

 

Aamma aningaasatigut qaffakkiartorfiusuni naammattumik inissaqartitsinissaq qulakkeertariaqarparput. Tamatumuunakkut sulisut nuulertorsinnaanerisa annertusineqassaa taamalu inuiaqatigiit qaffakkiartornerat annertusineqassaaq.

 

Tamatumani pisariaqarpoq namminerisamik ineqarnerup ineriartornerata annertusarnissaa, taamaalilluni innuttaasut pigissaartut ineqarnermut akissaajaatinut annerusumik akiliisalersillugit. Taamaaliornikkut nutaanik inissialiortioternissanut aningaasaliissutissaqarnerulissaagut. Namminerisamik illuutit amerlinerisa kingunerissavaataaq inissiat pisortanit attartortittakkat amerlanerulernerat. Taamaaliornikkut ilaqutariit nammineq illussaminnik pisinissamut akissaqanngitsut iluaquserneqassapput.

 

Illoqarfinni arlalinni ilinniartitaanerup appasissusiata inissaaleqinerullu saniatigut suliffeqarnermi nunap immikkoortuinut allanut nooriataarsinnaannginneq killilersuutaavoq. Illoqarfigisamiit illoqarfimmut allamut nuunneq akisuukasiuvoq. Taamaattumik ilaqutariit tamarmiullutik allamut nuukkusussappata apeqqutaalersarpoq ilaqutariit akissaqarnerat.

 

Naalakkersuisut siunnersuutigaat 2007-imiit nuussinnaanermut aningaasaliisoqarsinnaalernissaa. Tamanna sammitinneqassaaq sulinermik inuutissarsiuteqartunut illoqarfimmi nunaqarfimmiluunniit allami aalajangersimasumik suliffeqalersinaasunut, kisiannili atorfininnerminnut atatillugu, pigisamik nuunnerannut atatillugu atorfilittullu ineqartitaanissamut atatillugu periarfissaqanngitsunut.

 

Pingaaruteqarportaaq aningaasatigut piginnaasatta iluanni nunatta eqaatsumik angallasseriaaseqar-nissaa. Naalakkersuisut maannakkut attaveqarnermut aningaasaliissutit annertuut misissorpaat, tamatumani ilanngullugit Nuummi Atlantikoq ikaarlugu mittarfeqalersinnaanissaq aamma Ilulissani Diskobugtimiluunniit mittarfiup allineqarsinnaanissaa.

 

Naatsorsuutigineqarpoq aningaasaliissutit taakkua angalanerulernissaq tunngavississagaat namminersorlunilu inuussutissarsiutinik ingerlatsinerup ineriartorneranut iluaqutaanissaa.  Aningaasaliissutissalli annertoqaat. Taamaattumik pilersaarutit inuiaqatigiit aningaasaqarnerannut tunngatillugu sukumiisumik nalilersorneqartariaqarput, Inatsisartuni inaarutaasumik aalajangiitinnata.

 

Nunarsuarmi niuerfinni olia nukissallu ukiuni kingullerpaani malunnaatilimmik akitsoriartorput. Tamatuma suliffeqarfiit isertitaqarsinnaanerat innuttaasullu namminneq aningaasaqarnerat akornuserpaa. Taamaattumik erngup nukingata nukissiuutillu allat iluaqutigineqarnerulernissaat sulissutigisariaqarparput, aningaasaqarnerput nunarsuarmi oliap akiata allanngorartuarneranut maannakkutut annertutigisumik sunnerneqartarnera pinngitsoorniarlugu.

 

Ilinniartitaanernut, inissianut, mittarfinnut erngup nukinganillu nukissiorfinnut aningaasaliissutit annertoqaat. Taamaattumik pisariaqarpoq namminersortut sanaartornermut pingaarutilimmik aningaasaliinissaat. Innuttaasut sulifeqarfiillu inuussutissarsiutinik ingerlatsut pilersaarutinik iluaquteqartussat  aningaasaliissutit piumasarineqartut annersaat akilertariaqarpaat.

 

Kisianni pisortat annertuumik aningaasaliisariaqarput pingaartumik ilinniartitsinermut tunngasunut minnerugaluamillu ineqarnermut tunngasunut. Aningaasaliissutit taakkua pinerussapput  Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu aningaasartuutissanut killissarititaasa atuuttut iluanni.

 

Aningaasaliissutissat annertupput pisariaqarlutilli. Aningasatigut tunngavissaq pilersikkumallugu aningaasat suliassanit pingaannginnerusuniit qaffakkiartornissaq anguniarlugu aningaasaliissutinut siumut tikkuartunut nuuttariaqarpagut. Tamatumani pisariaqarpoq uagut politikkeritut allanngortitsinissamut sapiissuseqarlutalu piumassuseqarnissarput.

 

Aningaasaqarnikkut politikkitsinnut ungasinnerusoq isigalugu 2020-mut pilersaarut.

 

 Kalaallit Nunaata pisuunerup imminullu napatinnerusup pisariaqartippaa aningaasaqarnikkut politikki ataqatigiiaagaasoq ungasinnerusumullu tikkuartoq. Aningaasaqarnikkut ingerlatsineq pilllugu 2006-imi Nalunaarut 2020-ip tungaanut aningaasatigut  pilersaarutip suliarinissaanut pilersaarummik imaqassaaq.  Pilersaarummi ilaasapput 2020-p tungaanut aningaasatigut politikkimi anguniagassat killissallu.

 

Ukiuni kingullerpaani aningaasaqarnikkut anguniakkat pingaarnerit pingasut oqallisigisimavagut: Atugarissaarnerunissaq, atugarissaassutsip akisussaassuseqarnerusumik agguarnissaa aamma aningaasaqarneq imminut napatinnerusoq. Angorusutat annertuut imaannaanngitsukasiit tamatigut ataatsikkoortinneq ajornartut.

 

2006-imi 2007-imilu sammisat pingaartut arlallit isummerfigisussaavagut inuiaqatigiit aningaasaqarnerannik anguniakkanut pingaarnernut pingasuusunut qaninnerulersitsisinnaasut ungasinnerulersitsisinnaasulluunniit. Ilaatigut ataatsimut isumalioqatigiissitap namminersorneruneq pillugu inatsimmut taartissatut inassutai aaqqissugaanerlu pillugu ataatsimiititap pisortat aaqqissugaanerannut suliat agguarneqarnerannut isumaliutissiissutaa isummerfigisussaavagut. Tamatumani angusat aningaasaqarnikkut siunissami ukiorpassuarnilu aningaasaqarnikkut politikkissami illiniliussapput sammivissiillutillu.

 

Nunat tamat imminnut qanilliartuinnarnerat pigissaarnerulernissamik periarfissiivoq,  aammali allanngortiterinikkut nutarterinikkullu naammassisaqarsinnaassutsitsinnik unammillersinnaassutsitsinnillu pitsaanerulersitsinissamik pisussaaffeqalersitsivoq. Taamaattumik aningaasatigut isumalluutigut atornerusariaqarpagut ingerlataqarfinni politikkinut qitiusunut arlalinnut, tamatumani ilanngullugit inuussutissarsiutit qaffakkiartortut pitsaasunik tunngavissinnissaat, pissortaqarfiit angusaqarfiusut pitsaasullu, kiisalu sulisussat ilinniarluarsimasut allamullu nuulertorsinnaasut.

 

Aalajangikkagut ukiunilu aggersuni nutarterilluni suliat pitsaasumik piginnaasaqarluarnermillu tunngaveqaqqullugit periaatsinik isumannaatsunik tunngaveqartariaqarput.

 

Aningaasaqarnikkut periutsit aaqqiinerillu sanarfisariaqarpagut, taamaalilluni toqqaanigut pingaarnersiuillutalu tulleriiaarinigut suliamut ilisimasaqarluarnermik pitsaasumik tunngaveqaqqullugit. Tamatuma peqatigisaanik aaqqissugaanikkut malunnaatinut aaqqissueriaasaq pilersittariaqarpoq aningaasaqarnerup eqqortup tungaanut ingerlaneranik takutitsisinnaasoq. Kiisalu Naalakkersuisut aningaasaqarnermut siunnersuisoqatigiit  pilersinniarpaat, taakkua suliassarissallugu aningaasaqarnerup sukkanerusumik imminullu napatissinnaanerusumik timitalimmik siumukarneranik  suliamik ilisimasalittut nalilersuinissaq.

 

Akissarsiat pillugit isumaqatigiinniarnerit

2006-imi Naalakkersuisut sulinermik inuussutissarsiuteqartut kattuffiinut arlalinnut isumaqatigiissutit nutatertussaavaat, ilanngullugit SIK, IMAK aamma PPK. Isumaqatigiinniarnerni pineqarput Namminersornerullutik Oqartussani kommuninilu akissaarsiat katillugu 1,6 mia. kruuninik nalillit.

 

Naalakkersuisut akissarsiaqarnikkut politikkiminni pingaartippaat akissarsiat qaffaataat nungusaa-taanngitsut, aningaasaqarnermut sukkanerusumut imminullu napatissinnaanerusumut ungasinnerusoq isigalugu aningaasaliissutinik mangiaasuunngitsut.

 

Tamatuma saniatigut akissarsiat pillugit isumaqatigiinniarnerni akissarsiatigut politikki nutaaq ilinniartitaanermut piginnaasallu ineriartortinnerannut sammisoq tunngavilerniarneqassaaq. Anguniagaavoq akissarsiaqartitseriaaseq eqaannerusoq akissarsiat, naammassisaqarsinnaassuseq suliamullu piginnaaneqassuseq imminnut naapertuunnerulersillugit. Tamatumuunakkut inuit ataasiakkaat ilin-niaqqinnissamut kajumissarneqassapput inuiaqatigiit ilinniarsimassusiata qaffannissaanut ikorfartuutaasussamik.

 

Taamatut oqaaseqarlunga Naalakkersuisut sinnerlugit Aningaasaqarnikkut ingerlatsineq pillugu  Nalunaarut 2006 oqaluuserisassanngortippara neriullunga pissanganartumik anguniagaqarfiulluartumillu oqallittoqassasoq.