Samling
SIUMUT INATSISARTUNI ILAASORTAATITAT / LANDSTINGSGRUPPEN
19. maj 2006 FM 2006/27
Redegørelse for Anlægs- og Renoveringsfonden for 2005.
(Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer)
Siumut vil fremkomme med følgende bemærkninger efter at have drøftet den omfattende og interessante redegørelse.
Siumut har med tilfredshed bemærket at Anlægs- og Renoveringsfonden efter stiftelse i 2000 er begyndt at virke efter formålet. Dette fremgår eksempelvis af redegørelsen, idet det kan læses at der i 2000 kun blev anvendt 70% af fondens bevillinger og i 2005 er dette steget til 98%. Stigningen er stor og der er grund til at være tilfreds med resultatet. Anvendelse af fondens midler fuldt ud er kraftigt optimeret gennem planlægning og tilpasninger. Derfor skal vi overfor Landsstyret opfordre at fortsætte i samme spor.
For 2004 var der ved årets slutning kr. 684 millioner i Anlægs- og Renoveringsfonden, og ultimo 2005 var beholdningen kr. 638 millioner, der er således overført 46 millioner mindre i 2005 i forhold til 2004 til fonden, dette er ligeledes en forbedring i forhold til tidligere år, hvor beholdningen løbende har været stigende, dette viser således at der er sket en forbedring. Når redegørelsen om Anlægs- og Renoveringsfonden fremlægges for Landstinget har der altid været kritik at midlerne i fonden år efter år har været stigende, derfor skal vi fra Siumut melde vor tilfredshed med at de overførte midler nu er faldende. Alle partier i Landstinget er enige om at der kræves en god planlægning af fondens midler, dette har ført til at redegørelsen klar viser en forbedring, dette er tilfredsstillende, derfor skal vi overfor Landsstyret opfordre at den fortsatte udvikling sikres.
I redegørelsen kan det læses at 158 projekter er gennemført i 2005, dette har medført at der er overført kr. 46 millioner mindre midler i 2005, dette er tilfredsstillende, men vi skal fra Siumut påpege at dette resultat ikke skal føre til at viljen til at nedbringe fondens midler ophører med dette resultat, vi skal ikke stoppe ved tilfredsstillende resultater vi skal løbende bestræbe os på at opnå endnu bedre resultater gennem forbedringer.
Vi har drøftet Den kommende kommunale strukturændring her i salen for nogle dage siden. Strukturudvalget har i deres betænkning anbefalet at ansvarsområdet for anlægsopgaverne overdrages til kommunerne efter kommunesammenlægningerne, dette er i tråd med kommunernes ønsker. Vi skal derfor for den fremtidige videre arbejde af Bygge- og Anlægsfondens omstrukturering sige det ikke er for tidligt at tænke på det baner, og opfordre Landstyret om medtage disse tanker.
Vi har ved sidste samling vedtaget finansloven for 2006, som indeholder en lang række anlægsprojekter. Mange projekter med en stor værdi som skal sikre den fortsatte udvikling på mange områder skal igangsættes. Vi skal derfor opfordre Landsstyret til, at planlægningen af disse projekter gennemføres nøje afstemt de forhold som hersker her i landet. Her tænkes på landets vejrlig gennem hele året. Desværre oplever vi gang på gang at anlægsprojekter igangsættes uden at tage hensyn til årstiden, dette medfører ofte store forsinkelser og store ekstraomkostninger. Eksempelvis kan nævnes støbning af fundament med cement i frostperioder eller betonarbejder i frostperioder der kan medføre forsinkelser og kan blive til en meget fordyrende led.
Vores afhængighed til Landskassen i anlægsopgaver er endnu meget stor. Fra Siumut skal vi overfor Landsstyret opfordre, at arbejde for at private gives adgang til større finansierings-muligheder gennem realkreditordninger til opførelse af nye hjem. Mulighederne bør forbedres, idet det i dag kun er muligt i et begrænset antal byer med realkreditfinansiering, mange byer og bygder har i dag ikke denne finansieringsmulighed. Hvis vi skal nedbringe afhængigheden af Landskassen i anlægsopgaver er det nødvendigt med at øge finansieringsmulighederne fra andre långivere. Fra Siumut skal vi påpege at det stadig vil være nødvendigt at etablere udlejningsejendomme med henblik på at huse lavtlønsmodtagerne. Vi skal ligeledes påpege at der er et større efterslæb på anlægsområdet i yderdistrikterne.
Tilslut skal vi melde, at vi fuldt ud tilslutter os Landsstyrets anlægsplaner. Vi håber at vores opfordringer og indstillinger overfor Landsstyret fra Siumut medtages i det videre arbejde.
Med disse bemærkninger til den omfattende og interessante redegørelse om Anlægs- og Renoveringsfonden, skal Siumut ønske Landsstyret god arbejdslyst.
Jens Lars Fleischer,
Siumut
SIUMUT INATSISARTUNI ILAASORTAATITAT / LANDSTINGSGRUPPEN
19. maj 2006 UPA 2006/27
2005-mut Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfik pillugu nassuiaat
(Ineqarnermut, Attaveqarnermut Aattsitassanullu Naalakkersuisoq)
Nassuiaat sukumiisoq imartoorlu Siumumi oqaluuserereerlugu imatut oqaaseqarfigissavarput.
Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfik 2000-mi aallartinnerminit siunertarmut naapertuuttumik ingerlajartornera Siumumiit iluarisimaarlugu maluginiarsimavarput. Soorlu nas-suiaammi atuarneqarsinnaasoq 2000-mi aallartinnermi Aningaasaateqarfimmi aningaasaliissutinit 70% taamaallaat atorneqarsimapput ukiorli 2005-mi aningaasaateqarfimmut aningaasaliissutit 98%-tiat atorneqarsimallutik. Siuvariaat annertuvoq, taamaattumillu iluarisimaassallugu pissutis-saqarpoq. Aningaasaateqarfimmik atuineq pilersaarusiortarneq naleqqussarnikkut tamakkii-sumik naammassinninnissamut qanittuaranngorsimavoq. Taamaattumillu Naalakkersuisunut kaammaattuutigissavarput ilorraap tungaanut ingerlaneq attatsiinnaqqullugu.
2004-mi Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfimmi ukiup naanerani 684 million koruniusimapput 2005-mimilu ukiup naanerani 638 million koruniusimallutik taamaasilluni 2004-mut sanilliullugu 46 million koruuninik ikinnerit Aningaasaateqarfimmut nuunneqarsimallutik, tamannattaaq malunnaatilimmik anikkilleriataavaavoq ukiut siuliini qaffakkiartuinnartitsisima-nerup illorraap tungaanut aallarsimanermik isersitsisoq. Inatsisartut Sanaartugassanut Iluarsa-gassanullu Aningaasaateqarfimmut nassuiaat ukiumoortoq saqqummiunneqaraagat uparuartar-simavaat Aningaasaateqarfimmut sanaartugasanut aningaasatiliissutit nuunneqartartut qaffakki-artornerat. Taamaattumik aningaasat nuunneqartartut appariarsimanerat Siumumiit iluarisimaa-ratsigu oqaatsigissvarput. Pilersaarusiortarnermi pitsaanerusumik ingerlatsinissaq Inatsisartuni partiit pinngittoqaratik piumasarisaraat tamanit ilisimaneqarpoq, tamannalu malunnaatilimmik ilorraap tungaanut ingerlasoqarnera Nassuiaaammi matumani takussutissinneqarmat iluarisimaarnarpoq, tamannalu ineriartorneq Naalakkersuisut qulakkeersimaniassagaat Siumumiit kaammattuutigissavarput.
2005-mi suliat 158-t naammassineqarsimasut nassuiaammi atuarneqarsinnaavoq, taamaasillunilu aningaasaateqarfimmut nuutat ukioq 2005-mi 46 million koruuninik ikinnerullutik, tamannalu ajoriinnagassaanngilaq, kisiannili aamma Aningaasaateqarfimmut aningaasanik nussisarnermut apparsaaqqinnissamut piumasaqarnermut annikillisaaqataalissanngimmat, Siumumiit erseqqissaa-tigissavarput, tassami suliaq sunaluunniit pitsanngorsarneqartoq naammagiinnaligassaanngilaq killiffissiuvinikkullu pitsanngorsarneqartuarneqarsinnaalluni.
Siunissami kommunit aaqqissuuteqqinneqarnissaat ippassaanitsiaq eqqartorparput. Aaqqissuu-seqqinnermut isumalioqatigiisitat isumaliuutissiissutaanni inassuteqaatinut ilaavoq sanaartugassat kommuninit kattussuutereernerup kingorna isumagineqalernissaat, tamannalu kommunit piumasaqaateqartarnerannut naapertuuppoq. Taamaattumillu Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfiup siunissami qanoq aaqqissuusaanera maannagaaq eqqarsaatersuutigileriissallu siusinaarnerunngimmat, Naalakkersuisut suleriaqqinnissaminni eqqarsaatinut ilaatinnissaa Siumumiit kaammattuutsigissavarput.
Ukioq 2006-mut aningaasanut inatsit sanaartugassanik annertuunik imaqartoq ukiaq ataatsimiinnitsinni akuersissutigaarput. Sanaartugassat aningaasarpassuarnik nalillit siunissamut ineriartornissamut annertuumik qulakkeerisut sanaartorneqartussaapput. Taamaattumik Naalakkersuisunut Siumumiit kaammattuutigissavarput pilersaarusiortarneq nunatsinnut naleqquttoq ingerlanniaqqullugu. Tamatumani nunatta ukiup ingerlanerani silap qanorinnera pissuserisartagaalu eqqarsaatigalugit. Ajoraluartumik suli annertuallaamik naammattuugassaavoq ukiup qanoq ilinera apeqqutaatinnagu suliamik aallartitsisarneq, taamaasilluni pisariaqanngitsumik suliamik kiguarsaaneq akittorsaanerlu pilersinnaasarluni. Assersuutitut taaneqarsinnaavoq qerinarsereertillugu cement atorlugu toqqaviliornermi imaluunniit sanaartugaq beton-mik suliaq ukiup qerinarsinerani annertuumik pisariaqanngikkaluamik kinguarsarneqarsinnaasarpoq amerlasuutigullu akittortoortinneqartarluni.
Sanaartornermi Nunatta Karsianik isumalluuteqarnerput suli annertoqaaq. Siumumiit Naalakkersuisunut kaammattuutsigissavarput siunissami inuit nammineerlutik sanaartornermut taarsigassarsisarfiit aqqutigalugit sanaartornissamut periarfissaannik annertusaanissaq naammassiniassagaat. Periarfissanik annertusaanissaq pisariaqarpoq tassami ullumimut sanaartugassanut taarsigassarsiniartarfiit suli illoqarfiit ilaannaannut aningaasaliisarnerisa kingunerisaanik illoqarfiit ilai nunaqarfiillu attartornissamik periarfissaqartinneqanngillat. Sanaartornermi Nunatta Karsianik isumalluuteqarneq annikillisarneqassappat periarfissanik annertusaanissaq avaqqunneqarsinnaanngilaq. Siumumiilli erseqqissassavarput akissaatikinnerusut eqqarsaatigalugit suli pisariaqartuassammat attartortittakkanik sanaartorneq pinngitsoorneqarsin-naanngimmat. Immikkut isorliunerusuni sanaartornikkut kinguussaaneq eqqaasariaqarmat oqaatigissavarput.
Naggataagut Naalakkersuisut sanaartornissanik pilersaarutaat tamakkiisumik tapersersoratsigu oqaatigissavarput. Neriuppugullu siuliani Siumumiit inassuteqaatigut kaammattuutigullu Naalakkersuisut suleriaqqinnissaminni ilanngullugit eqqarsaatigilluarumaaraat.
Taamatut Siumumiit oqaaseqarluta Sanaartugassanut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfik pillugu nassuiaat soqutiginartoq imartoorlu oqaaseqarfigalugu, Naalakkersuisut sulilluarnissaannik kissaappagut.
Jens Lars Fleischer,
Siumut