Samling
9. juni 2006
FM 2006/32
Landsstyrets energipolitiske redegørelse
Et samfund i vækst vil altid have et stadigt stigende forbrug af energi. For Grønlands vedkommende vil dette betyde en stigning i forbruget af olie, da langt størstedelen af den energikrævende industri ikke er tilsluttet energi fra vedvarende energikilder som fx vandkraft.
Et øget forbrug af fossile brændstoffer, det være sig olie og benzin osv., vil også give en øget udledning af CO2 til atmosfæren. I henhold til Kyoto-aftalen, har de fleste lande i verden sat sig det fælles mål, at reducere udledningen af CO2, som er en af de faktorer, som man mistænker for at have indflydelse på den globale opvarmning. En global opvarmning som også har indflydelse på Grønland.
Demokraterne kan derfor støtte, at man på længere sigt, skal forsyne alle de byer, hvor der findes energikrævende produktionsvirksomheder, med vedvarende energi, oftest i form af vandkraft, da dette potentiale er enormt.
Det tidligere beskrevne omhandler, hvordan man kan gøre sig mindre afhængig af olie i energiproduktion. Et andet vigtigt fokusområde for Demokraterne er, at få iværksat en national energispareplan for alle brugere, således at vi bruger den dyre energi med omtanke. Udover en ændring af vaner, som at lade lyset være tændt konstant, så vil Demokraterne gerne have, at de sættes fokus på forbruget i de private hjem. Et værktøj til dette er, at alle hjem for fremtiden har separate målere for forbrug af vand og varme, så alle selv betaler for det reelle forbrug. Et sådant forsøg har været udført i Sisimiut, hvor det resulterede i et fald på 30% på forbruget af vand og varme. Overfører man dette til landsplan, er vi i Demokraterne sikre på, at der her er en betydelig besparelse at hente.
Dette kan tillige suppleres med, at man fra Hjemmestyret giver tilskud til de privatpersoner, andelsboligforeninger, ejerboligforeninger eller firmaer, som vil installere solfangere til reduktion af deres olieforbrug.
Vind- og solenergi er også en mulighed som skal udnyttes bedre og her vil Demokraterne gerne henlede opmærksomheden på Center for Arktisk Teknologo i Sisimiut, Artek, hvor man er med til at udvikle højeffektive solfangere.
Vind- og solenergi er dog vejeafhængige, hvorfor der stadig skal være et dieselværk som backup for disse. Derudover er effekten fra disse fortsat for lille til, at det kan betale sig at satse på disse i stor stil.
Forbrændingsanlæggene i de store og mellemstore byer er derimod store nok til, at man bør udnytte den varme, som forbrænding af affald giver. Det kan ikke være rigtigt, at vi i Grønland ikke udnytter alt det affald, som hober sig op i vores natur. Når man udnytter varmen, kan man spare på olien og affaldsproblemerne reduceres. Her kommer vi så ind på hvem der må levere varme i Grønland, men det er et problem, som vi som lovgivere kan løse.
For Demokraterne er det meget vigtigt, at de fremtidige investeringer sker efter, hvor behovet er og ikke efter ideologi. Hermed at forstå, at man opprioritere de steder, hvor efterspørgslen på energi er størst og hvor investeringen hurtigst betaler sig ind igen.
Dette var Demokraternes indledende bemærkninger. Resten af Landsstyrets energipolitiske perspektivredegørelse tager vi til efterretning.
Palle Christiansen, politisk ordfører
Demokraatit/Demokraterne
9. juni 2006
FM 2006/32
Naalakkersuisut nukissaqarniarnermut politikki pillugu paasissutissiinerat
Inuiaqatigiit alliartortut nukissaqarnermik atuinerat alliartuinnartussaavoq. Kalaallit Nunaannut isumaqassalluni uuliamik atuinerulerneq, tunisassiornermi nukissanik atuisariaqartut amerlanersai soorlu erngup nukianik nukissiuutinut ataavartunut suli ataneqanngillat.
Nunap iluani sinnikunik ikummatissat, soorlu uulia, benziina allallu atornerulernerat, pissutigalugu co2-mik silaannarmut aniatitsineq annerulersussaavoq. Kyotomi isumaqatigiissut naapertorlugu, nunarsuatsinni nunat amerlanersaasa anguniagarilersimavaat, co2-mik aniatitisinerup minnerulersinnissaa, isumaqartoqarmammi nunarsuatta kissarnerulerneranut pissutaasunut ilaasuusoq. Nunarsuatta kissarnerulernera aamma Nunatsinnut sunniuteqarpoq.
Taamaattumik Demokraatiniit tapersersornartipparput, piffissaq ungasinnerusoq isigalugu, illoqarfinni tunisassiorfiit nukissamik atorfissaqaqartitsisut tamarmik, ataavartumik nukissiortumik, tamatiguunerusoq erngup nukianik nukissiortumik, taannami ilippanarnerummat, pilersorneqarnissaat.
Siusinnerusukkut allassimasut imaraat, qanoq iliorluni nukissiornermi uuliamik pisariaqartitsinerup minnerulersinneqarsinnaanera. Demokraatiniit pingaartillugu qiteritinneqarpoq aamma nukiliornerup akisuup eqqarsaatigilluakkamik atuisartunik atornissaa siunertaralugu nuna tamakkerlugu nukissanik annikillisaanermik siunertalimmik suliniarnernik pilersitsinissaq. Ileqqut allanngortinnerisa, soorlu qullernik ikumatitsiuaannarnerit, saniatigut, angerlarsimaffimmi atuinerup qimerlooqqissaarnissa, Demokraatiniit piumasaavoq. Tassunga sakkuusinnaavoq, angerlarsimaffiit siunissami imermut kiassarnermullu atuinermut immikkut tamarmik uuttortaateqarsinnaanissaat, taava kikkut tamarmik atuinertik tunngavigalugu akiliisalissagaluarmata. Misilliineq taamaattoq Sisimiuni atorneqareersimavoq, tamassuma kinguneraa imermut kiassarnermullu atuinerup 30%-imik apparnera. Tamannalu nuna tamakkerlugu misiliutigineqassagaluarpat, Demokraatiniit qularutiginngilarput, sipaarneq annertooq uani nassaassaagaluartoq.
Aammalu tassunga ilanngunneqarsinnaavoq, Namminersornerullutik Oqartussat tapiisarmata inuinnarnut, piginneqatigiillutik illuutitilinnut, inigisamik piginittut peqatigiiffiinut suliffeqarfinnulluunniit, uuliamik atuinertik apparniarlugu seqernup kissaanik uunnaavimmik ikkussiniartunut.
Anorip seqernullu nukiliaa aamma periarfissaavoq atorluarneqarnerusariaqartoq, tassanilu Demokraatit malugeqquaat, Sisimiuni Center for Arktisk Teknologi, Artek, (Issittumi teknologi pillugu qiterititaq) sunniuteqarluartumik seqernup kissaanik uunnaavinnik ineriartortitseqataalluni ilaammat.
Kisianni anorimik seqinermillu nukiliorneq aqqusineqarnissamik pisariaqartitsiffiummat, dieseliliorfimmik taakkununnga isumannaallisaasussamik peqartariaqarpoq. Taassuma saniatigut taakkua sunniutaat suli annikippallaarmat, annertoorujussuarmik naatsorsuutiginissaat akilersinnaanngilaq.
Kisianni illoqarfinni annerusuni akunnattunilu, eqqakkanut ikuallaaviit angissusaat naammappoq, eqqakkat ikuallanneranni kiattuliap atorneqarsinnaaneranut. Ilumoorsinnaanngilaq, pinngortitami eqqakkat qaleriiaat Kalaallit Nunaanni atorluarneqarnerusinnaannginnerat. Kiak atorluaraanni, uulia sipaarneqarsinnaavoq eqqagassanillu ajornartorsiuteqarneq millisillugu. Taava apeqqutaalerpoq Nunatsinni kiassarnermik kina tunisisuussanersoq, ajornartorsiullu uagut inatsisiliortut naammassisariaqarparput.
Demokraatinut pingaaruteqartorujussuuvoq, siunissami aningaasaliinerit pissasut, pisariaqartitsineq tunngavigalugu, isummat suliniarnermi tunngavigisat pinnagit. Matumuuna imatut paasillugu, nukissamik pisariaqartitsinerpaat tulleriiaarinermi siulliutinneqassasut, aningaasaliinerlu sumi imminut akilersinnaanerussanersoq.
Tassalu Demokraatit aallarnersaataasumik oqaatigerusutaat. Naalakkersuisut nukissaqarniarnermi politikki pillugu pisussanik paasissutissiinerata sinnera tusaatissatut tiguarput.
Palle Christiansen, politikkikkut oqaaseqartartoq
Demokraatit/Demokraterne