Samling

Tlf.  299 34 61 11 / 34 62 52 -  fax   299 32 62 35             Postboks  74,  3952   Ilulissat -  tlf./ fax  299 94 47 53

 

Anthon Frederiksen FM 2006-32

Den 17. maj 2006

 

Landsstyrets energipolitiske perspektivredegørelse.

 

Til Landsstyrets energipolitiske perspektivredegørelse har jeg på vegne af Kattusseqatigiit partiat følgende bemærkninger.

 

Vort land har rigelige naturgivne ressourcer, som vi aktuelt ikke udnytter i tilstrækkelig grad.

 

Vi har nok vand, og vi vil få større gavn af denne ressource hvis vi laver den til handelsvare, for det er et faktum, at store dele af verden anstrenger sig for at skaffe vand, vi må derfor bestræbe os på, at forsyne disse verdensdele til gavn for vort land.

 

Udover det vil Kattusseqatigiit partiat sidde med for at øge udnyttelsen af vandkraft.

 

Vi må arbejde for at øge viden om brint og samtidig gøre større gavn af denne ressource.

 

Vi må ligeldes i højere grad udnytte sol og vindenergi. Enkelte iblandt os bruger allerede solenergien i deres fangsthuse på afsidesliggende steder samt som energi på deres huse i byen. Hvorfor skal det ikke være muligt at udvikle nævnte energimulighed i alle byer og bygder, til gavn for de private næringsdrivende ?

 

Flere byer har forbrændingsanstalter til affald, vi må fortsætte med at øge udnyttelsesgraden af disse i takt med den tekniske udvikling på området.

 

Vi har talt om udnyttelse af sælspæk til hudløshed, men vi har hidtil ikke formået at opnå resultater. Kattusseqatigiit partiat er af den opfattelse, at vi ikke skal overse denne energiform som vores forfædre har haft stor gavn af, vi må således også bestræbe os på, at øge udnyttelsen af denne ressource.

 

Fiskeolie. Eksempelvis har fabrikken i Ilulissat nogle år tilbage haft stor gavn af denne ressource, disse muligheder hører vi end ikke om  i dag. Vi kan bare ikke forudsige, at vores energiforbrug vil stige med 5 % i 2020. Det kan godt være, at det bliver tilfældet og hvis det bliver aktuelt, så er vi ganske enkelt tvunget til at udvikle brug af vand, sol og vinde som energiformer. Jeg kan som et eksempel nævne, at man tilbage i 70´erne har planlagt at anlægge et vandkraftværk i Paakitsoq nord for Ilulissat, men trods adskillige meget ressourcekrævende undersøgelser, er planen endnu ikke ført ud i livet, selvom en anlæggelse uden tvivl ville have givet mærkbare besparelser.

 

Vi må derfor bestræbe os endnu mere på at udnytte de store potentialer på Paakitsut - naturligvis også på andre områder. Jeg er derfor glad for, at Landsstyret er villige til at vurdere, hvorvidt planerne vedr. Paakitsoq evt. kunne fremskønnes

 

Hvis vi gør større brug af nævnte energipotentialer, vil import af den dyre olie uden tvivl blive reduceret væsentligt, med mærkbare økonomiske besparelser til følge og som en sidegevinst vil vi få en renere natur.

 

Vi er udover ovennævnte af den opfattelse, at bedre isolering af boliger, administrationsbygninger m.v. også vil have en gavnlig effekt på energiforbruget.

 

Til slut vil jeg forespørge om, hvorvidt man har overvejet, at der sker en regulering i Energidivisionens monopol på forsyning af el og vand som i visse tilfælde virker som et hæmsko for de private næringsdrivende og som samtidig er et hindring for billigere forsyning, og eller om hvad Landsstyrets holdning er til, at en del af forsyningsvirksomheden bliver privatiseret. Da det for mig har stor interesse at få svar fra Landsstyret stiller jeg nærværende forespørgsel men skal gøre opmærksom på, at svar naturligvis kan komme senere såfremt svar ikke kan gives nu.

 

Det er nemlig et faktum, at produktion på visse bygdeanlæg ikke kan øges, ikke på grund af mangel på råvarer men alene på grund af Nukissiorfiit begrænsede produktion af elektricitet. Og de samme gør sig gældende hvad angår vand.

 

Det er altså sådan, at manglende elkapacitet begrænser erhvervslivet i flere bygder og det til trods for, at vi hele tiden efterlyser erhvervsudvikling, vi må derfor gennemtænke løsninger til hvordan vi kan sætte folk i gang som aktuelt er passive i monopolens navn.

 

I nærværende kan bruges produktionanlægget i Qeqertat "Qeqertat Fish" som et eksempel.

 

Det er derfor nødvendigt i bestræbelserne på at tilvejebringe nye energiformer også at give deb private initiativ mulighed for selv at producere energi.

 

Med disse bemærkninger bemærker jeg den energipolitiske redegørelse.

Tlf.  299 34 61 11 / 34 62 52 -  fax   299 32 62 35             Postboks  74,  3952   Ilulissat -  tlf./ fax  299 94 47 53

 

Anthon Frederiksen UPA 2006-32

Ulloq 17. maj 2006

 

Naalakkersuisut Nukissaqarniarnermik politikkimi siunissami pisussanut nassuiaataat.

 

Nukissiuuteqarneq pillugu Naalakkersuisut nassuiaataat Kattusseqatigiit partia sinnerlugu imaattumik oqaaseqarfigissuara: 

 

Pisuussutinit uumaatsunik aamma Nunarput naammattorsuarnik peqarpoq ullumikkut tamakkiinerusumik atorluanngisatsinnik.

 

Imeq naammattorsuaq pingaarput, nunarsuarmioqatitsinnut aamma niuerutigineqarnerulerneratigut suli annerungaartumik iluaqutigineqarsinnaasoq, tassami Nunarsuarmioqatitta ilai imissaaleqalutik ilungersorput, tamakkununnga pilersuineq  Nunatsinnut malunnaatilimmik iluaqutaanerulersinneqarnissaa aallunnerusariaqarparput.

 

Taassuma saniatigut erngup nukinganik nukissiuuteqarneq annertusarneqaqqittariaqartoq Kattusseqatigiit partiani sapinngisamik suleqataaffigalugulu peqataaffigissuarput.

 

Print-imik nukissiuuteqarneq annertunerusumik ilisimasaqarfiginerulerlugulu atorluarneqarnerulernissaa angusariaqarpoq.

 

Seqerngup anorillu nukingi aamma atorluarneqarnerusariaqarput. Ullumikkut inuit ataasiakkaat asimi illuaqqani aammalumi illoqarfiit ilaanni seqerngup nukinganik innaallagissiuuteqarneq atorneqalereerpoq. Soormi aamma illoqarfinni tamani, nunaqarfinnilu periarfissaq tamanna namminersortunut allanullu pitsaanerusumik periarfissarsiuunneqarnianngila ?

 

Illoqarfiit arlallit eqqakkanut ikuallaasarfeqalereerput, taakkua aamma suli annerusumik teknik-kikkut amma ineriartorneq malillugu pitsaanerusumik iluaqutiginiarneqarnissaat suli ujartuiffigineqartariaqarpoq.

 

Puisip orsua ukiorpassuarni oqallisaajuaraluarpoq, kisianni suli maannamut annertunerusumik iluaqutigineqalinngilaq. Nukik taanna angisooq ukiorpassuarni siulitta atorluarsimasaat puujuinnartariaqanngikkipput Kattusseqatigiit partiani isumaqarpungut, taamaammallu orsup atorluaqqinneqalernissaa angusariaqarpoq.

 

Aalisakkat orsua, soorlu ukiualuit matuama siorna Ilulissani aalisakkanut suliffissuup, aalisakkat orsuanik nukissiuuteqarneq atorluarsimavaa, maannakkulluunniit tamakku tusarsaajunnaarput. Oqaannarsinnaanngilangut 2020 nukissamik atuinerput 5 % imik annertuseriassasoq. Taamaassinnaavormi, kisianni taamaassapput, pisariaqarluinnarpoq erngup, seqerngup anorillu  nukinginik atuinerput pimoorunnerusariaqarparput. Soorlu assersuutigalugu; Ilulissat avannaani Paakitsumi erngup nukinganik nukissiuuteqarnissamik pilersaarut 1970-ikkunnili misissuinerpassuit nukippassuillu atorlugit ingerlanneqarsimasoq - siusinnerusukkulli pimoorunnerullugu pilersinniarneqarsimangaluarpat, maannamut  qularnanngilaq aningaasarpassuarnik sipaaruteqalereersimassangaluarpungut.

 

Taamaammat Paakitsumi nukipiluunersuaq maangaannartinneqartoq, soorunami aamma allani .- atorluarnerusariaqarpavut. Nuannaarutingaaralu Naalakkersuisut nassuiaammi oqaatigimmassuk Paakitsumi pilersaarutit 2010-2014-imut pilersaarutigineqartut siuartinneqarsinnaanerat ammaffigimmassuk.

 

Tamakku assigiinngitsut aamma pinngortitap nukinganik atorluaanerulernikkut olie-mik avataaniit tikisitsisarnitsinni tupinnaannartumik aningaasarpassuarnik atuinerput sipaarutaasussaavoq aamma pinngortitamik mingutsaaliuinermut iluaqutaasussamik.

 

Taakkua saniatigut inigisanik, allaffinnik il.il. oqorsaaneq aamma nukissiuutinut atorluaanermullu sunniuteqarnerusinnaasoq isumaqarpungut.

 

Naggataatingut Nukissiorfiit nukissiuuteqarnermut imermillu pilersuisussaatitaanerisa kisermaassinerat namminersorlutik ingerlataqartunut ilaatigut kinguarsaataasutut aammalu akikinnerusumik nukissiuuteqarnikkut pilersuisinnaanermut killiliisuummat, tamatuma qanoq iliuuseqarfigineqarsinnaanera, imaluunniit namminersorlutik ingerlatsisut nammineerlutik nukissiuutinik pilersitsisinnaanerat Naalakkersuisunit qanoq isumaqarfigineqarnersoq assut paaserusunneqarmat matumuuna ilanngullugu Naalakkersuisunut apeqqutingaara. Maannakkut akineqarsinnaanngippat allakkatigut piaartumik akineqarsinnaanera ammaffingaara.

 

Tassami aalisakkanik tunisassiortut ilaat nunaqarfiit ilaanni ilaatigut, Nukissiorfiit nukissiuuteqarnikkut killilimmik nukissiuuteqarnerat pissutigalugu tunisassiorneq annertusineqarsinnaanngilaq, naak tunisassiassat amingaatigineqanngikkaluartut. Taamatuttaaq imeqarneq eqqarsaatigalugu.

 

Tassa Nukissiorfiit imermik kallerullu inneranik nunaqarfimmut naammattumik pilersuisinnaannginnerat matumani pissutaalluni inuutissarsiorneq nunaqarfiit ilaanni killilersimaarneqarpoq, naak inuutissarsiutinik siuarsaanissamik oqaluttuannguaraluarluta, taamaattoq kisermaassisussaatitaanerup aqqani sulerusuttut matumani aamma uninngatinneqarmata  eqqarsaatigineqartariaqarpoq.

 

Tassunga tunngatillungu Qeqertami namminersorlutik aalisarkkanik tunisassiortut "Qeqertaq Fish" assersuutigineqarsinnaavoq.

 

Taamaammat pisariaqarpoq nukissiuutinik pilersitsisinnaanermut tunngatillungu aamma inuit ataasiakkaat namminersortullu annertunerusumik nukissiuuteqarnerup tungaatigut nammineerlutik pilersitsisinnaanerat periarfissaqartissallugu. 

 

Taamatut oqaaseqarlunga Nukissiuuteqarnermut nassuiaat oqaaseqarfingaara.