Samling

16. marts 2006                                                                                                       FM 2006/37

 

 

I henhold til § 36, stk. 2 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg følgende spørgsmål til Landsstyret:

 

 

Hvilke planer har Landsstyret med henblik på tilpasning af fiskefartøjer og forbedring af vilkårene for fiskere og jollefiskere, på det kystnære fiskeri?

(Landsstingsmedlem Ruth Heilmann, Siumut)

 

 

Begrundelse:

 

Det er af allerhøjeste nødvendighed at støtte fiskere og fangere i respektive byer og bygder langs kysten, især steder, hvor der fiskes efter hellefisk, med forbedring af deres vilkår og fartøjsmæssigt. De nævnte steder har en fiskerigdom, der, hvis det bliver optimalt udnyttet, bidrager væsentligt til landets økonomi.

 

Ligeledes må man være forberedt til og begynde at overveje, at torsk, havkatte og andre fiskearter, er i gang med at vende  tilbage til vore farvande. Ser man blot på fiskefartøjer til fiskeri efter hellefisk, er der blandt dem små joller, der er udsatte for vejr og fjordvind, der må betegnes som værende uegnede til fiskeri længere ude i kysten. Erfarne jollefiskere fra islægsområder beretter dog om, at i perioder er jollerne de bedste at fiske fra.

 

Det må være en forpligtelse at gøre fiskeriet så rentabelt som muligt, økonomisk selvbærende, og at foretage yderligere forbedringstiltag omkring. Det er overordentlig vigtigt at  foretage tilpasning, og at kunne følge med i den løbende udvikling på produktionsområdet, kvalitetskrav og de til stadighed hårdere handelsinteresser på det globale plan. Endvidere skal landing af fangsten og beskæftigelsen på land sikres.

 

Fiskerne på den langstrakte kyst sejler i det store hav på en prisværdig, modig og tapper måde, og er vante med naturens barske vilkår, og udøver deres erhverv, landets vigtigste, fiskerierhvervet, på med ydmyghed og tålmodighed. Det ser ud til, at det at fartøjerne er små gør, at indtægterne tilsvarende bliver små, således at det begrænser gavnligheden for fiskerne, arbejderne og ikke mindst for landets økonomi. Endvidere gør det faktum sig også gældende, at de dårlige vilkår og mulighedernes ufleksibilitet er hæmmende for økonomisk fremgang for erhvervet.

 

Der findes en del unge fiskere og fangere, der har viljen til at gå videre, og det er disse grupper, der har brug for støtte, da det er dem, der efterlyser og  ønsker at få mulighed til at anskaffe sig større fartøjer. Der er brug for - ikke mindst - at åbne mulighed for at kunne optage banklån- og garanti.

 

Én af de mange forhindringer er, at havne- og kaj faciliteterne i mange byer og bygder må betegnes som værende forfaldne og for nogles vedkommende, direkte farlige. For mange af disse er der behov for helt akutte løsninger. Fiskeri er det bærende erhverv i vort land; hvad skulle vort lands hovederhverv være, hvis vi ikke havde vore fiskere? Tiden er derfor moden til at unge familier og flere borgere får glæde af vore levende ressourcer og får størst mulig økonomisk udbytte af.

 

Fiskerne fisker så godt som de kan, og driver primært fiskeri på grundlag af hellefiskebestande, og trods allerede begrænsede indhandlingsmuligheder, gør de deres bestræbelser. Fiskeopkøbere, aftagere og videreformidlere skaber bearbejdningsfaciliteter for fisken og indtjeningsmulighederne. Og eget udkomme for fiskeren er ikke så store, at de er tilstrækkelige til at klare sig for i dagligdagen¿ Det er jo sjældent at vi hører, at de har svært ved at klare sig - mest, når det er en streng vinter.

 

Lad os så sammen med fiskerfamilierne dybere se på de vilkår, der stilles for fiskerne og deres levevilkår: Det er min holdning, at tiden er moden til at foretage en vurdering af, om deres udkomme nu også er tilstrækkelige, da jeg mener, det er på tide at foretage forbedringer for dem.

 

Udover de i forvejen små rådighedsbeløb, de får, og udover de omkostninger, de skal afholde, er der efter min mening behov for at have bevågenhed omkring, hvilke tiltag, der kan lette deres hverdag set i forhold til de krav, samfundet stiller dem.

 

Man kan nævne flere ting; at mange af de fiskere, der fisker på de kystnære områder, har uegnede fiskefartøjer, sammenholdt med dårlige havne- og kajfaciliteter, og de skader, der sker på grund af disse forhold. Det er desværre heller ikke noget særsyn, at de ikke alene mister mange penge ved de skader, der sker på båden, men også tab af deres erhvervsudøvelse¿ Hvis man heller ikke har forsikringsforholdene i orden, kan de også komme ud for situationer, som de ikke kan klare.

 

På baggrund af ovennævnte vil jeg spørge Landsstyret, hvad de agter at gøre af tiltag, til forbedring af fiskernes og jollefiskernes vilkår.

16. marts 2006  UPA 2006/37

 

 

Inatsisartut Suleriaasianni § 36, imm. 2 naapertorlugu matumuuna imaattumik Naalakkersuisunut apeqquteqarpunga:

 

 

Nunatta sineriaani sinerissap qanittuani aalisartut umiatsiaararsortullu aalisariuteqarnikkut, naleqqussaavigineqarnissaat pitsanngorsaavigineqarnissaallu Naalakkersuisut qanoq pilersaaruteqarfigaat?

(Inatsisartunut ilaasortaq Ruth Heilmann, Siumut)

 

 

Tunngavilersuut:

 

Aalisartut piniartullu umiatsiaararsortut annerusunillu angallateqanngitsut sineriassuarmi illoqarfinni nunaqarfinnilu pingaartumik aamma qaleraleqarfinni ullumikkut pisariaqarluinnartutut isumaqarfiginarpoq angallateqarnermikkut atukkamikkullu pitsanngorsaavigineqarnissaat.Aalisakkat iluaqutigisassarsuit tassaniipput nunatta aningaasaqarneranut qaffassaataasinnaasut, tamakkiisumik atorluarneqarunik.

 

Aammalu sinerissami saarulliit, qeeqqat aalisakkallu allat takkusimaariartulernerat eqqarsaatigalugu piareersimaffigineqarnissaat aamma pisariaqarluinnartutut isumaliutigileriigassatullu isikkoqarpoq. Ilami qaleraleqarfinni aalisariutigineqartut eqqaaginnaraanni ilaatigut umiatsiaraapput mikisunnguit, ungasinnerusumut aalisariutigissallugit naleqqutinngitsunik ilaqarlutik, aamma assarnersumi anorlersumilu nikeriataarnissaminnut periarfissaqarpiartaratik. Sikusartumili pissutsinik ilisimannittut oqaatigisarpaat aamma umiatsiaaqqat mikisut piffissap ilaani atussallugit naleqqunnerusuusut aalisaatigissallugit.

 

Aningaasarsiornikkut pissarsissutaasinnaanerpaaq aammalu akilersinnaassuseqartumik inuutissarsiornerup ingerlanneqarnissaa aammalu suli pitsaanerusunngortitsisinnaaneq aamma pisussaaffiusariaqarpoq.Avatitsinimi tunisassiornikkut qanoq pitsaassuseqartumik niuernikkut soqutigisaqarnerit annertusiartuinnarneranni tassuunakkut naleqqussaanissaq malinnaanissarlu pingaaruteqarluinnarpoq. Nunamut tulaassuineq suliffissaqartitsiffiusumillu ingerlatsisoqartuarsinnaanera aamma qulakkeersimaneqartuartariaqarmat.

 

Tupinnaqaat sineriassuatsinni aalisartortavut nersornassusii qunusuissuseq sapiissuserlu annertooq pigalugu imarsuaq angallavigisarpaat pinngortitap atugassarititai sakkortuut sungiussimavaat atugassarititaasullu naammagittarlutik inuutissarsiutertik ,aammalu nunatta inuutissarsiutaani pingaarnersaasoq ,ingerlallugu. Isumaqarnarpoq angallatit mikisunnguunerisa aningaasarsiornikkut isertissinnaasat killilereertaraat, taamaalillutik ilaqutariinnut aalisartunut, sulisartunut minnerunngitsumillu nunatta aningaasaqarniarneranut annertunerusumik iluaqutaasussaagaluartut killilimmik iluaqutigineqarlutik. Aamma amerlanerpaartaatigut atugassarititaasut pitsaasuunnginneri tunitsiveqartitaanikkullu periarfissarititaasut eqatalaarpallaarnerujussui patsisaaqataapputtaaq aningaasarsiornikkut siuariartornissaaannik noqitsisuusut.

 

Inuusuttut aalisarnermik piniarnermillu ingerlatsisut ullumikkut arlaqaqaat suli ingerlaqqinnissamut siumukarnissamullu piumassuseqartut taakkuuppullu annertunerusumik tapersersorneqarnissaminnik pisariaqartitsisut anginerusunik aamma angallatitaarnissaminnik ujartuillutillu periarfissaqarumagaluartut,tapersersorneqarunik. Bankinut atortinneqarsinnaanerminnik aammalu minnerunngitsumik qularnaveeqqusiisoqarsinnaanermik periarfissaat aamma ammanerulersinneqartariaqarput. 

 

Aporfiit ilagaat illoqarfinni nunaqarfinnilu arlalissuarni talittarfeqarnikkut pissutsit pitsaavallaanngimmata ilaatigullu ulorianavissortuullutik, tamanna aamma illoqarfinni nunaqarfippassuarnilu maluginiagassaaqaaq, piaartumik arlalippassuartigut iliuuseqartoqartariaqarnera pisariaqavilluni. Aalisarneq nunatta annertunerpaamik nappatigaa, aalisartoqanngippat nunatta suna nappatigissagaluaramiuk? Taamaattumik pisuussutivut aalisakkat annertunerpaamik aningaasarsiornikkut ilaqutariinnut inuusuttunut innuttaasunullu amerlanerusunut tutsinneqarlutik inuutissarsiornikkut iluaqutiginiartariaqalerpavut.

 

Aalisartut sapinngisartik atorlugu aalisarput, pisuussutit qaleralinnik ullumikkut allaaveqarnerusut aalisarlugit tunitsivitsigullu periarfissarititaasut killeqareeqisut atorlugit ingerlaniarsaralutik. Tassuunakkut pisiortornermik ingerlatsisut, tigooraasut ingerlatseqqittartullu suliffeqarnikkut aningaasarsiornissaannik periarfissaqartitsisuullutik. Aalisartumullu imminermut aningaasat tuttartut imatut annertutigisarinngillat inuuniutigissallugit naammattarlutik..Qaqutiguunngilarmi inuuniapiloornerannik tusartinneqartaratta, pingaartumik ukiorluutillugu.

 

Ilalu aalisartut ilaasa namminneq qanoq atugaqarnerat atugaqartitaanerallu itinerusumik qimerloorlugulu misissorneroriartigu aalisartukkormiut peqatigalugit. Isumaqarpunga aalisariuteqarnermikkut ulluinnarnilu atugassaqartitaanikkut taakkununnga tutsitaasartut ilumut naammaginartuunersut nalilersorneqartariaqalersut ,isumaqarama piffissanngorsoralugulu pitsanngorsaaviginissaannut.

Aningaasaq namminneq tigusartagaasa annikereertaqisup aammalu akilersuinerup saniatigut aningaasartuutit isumagisassat avataatigut inuiaqatigiit qanoq ittumik taakkununnga aalisartortatsinnut piumasarineqartunut sanilliullugu taakkununnga atugassarititaasunut ingerlatsinerannik oqilisaataasumik iliuuseqarnissaq soorluuna aamma eqqumaffigineqarnerusariaqalersoq.

 

Eqqaasinnaasat arlaqarput ullutsinnut sineriassorlutik aalisartut ilarpassuisa naleqqutinngitsunik angallateqalersimanerat soorlu aamma umiatsialivilunneq talittarfilunnerlu peqqutaalluni ajutoortoqartarnera. Umiatsiaminnillu ajutoortarneranni aningaasarpassuarnik annaasaqaannaratik inuuniutiminnik aamma annaasaqartarnerat ajoraluartumik takornartaanngitsuuvoq..Sillimmasernerlu sillimaffigineqartanngikkaangat tikkuinnartoqarsinnasarnera aamma naammattuugassaasarpoq arlalissuartigut, ajoraluartumik.

 

Qulaani pissutsit taaneqartut tunngavigalugit paaserusunnarpoq Naalakkersuisut tassuunakkut qanoq pitsaanerusumik aalisartunut sineriassortunut pingaartumillu umiatsiaararsortunut siunissami atugassaqartitsilersaarnersut.