VM06/01 Naalakkersuisut siulittaasuata Hans Enoksenip ammaanersiornermi oqalugiaataa

15. februar 2006                            VM 2006/1                                        

 

Åbningstale ved Landsstyreformand Hans Enoksen

(Landsstyreformanden) 

 

Ærede Landstingsformand, ærede Landstingsmedlemmer samt ærede medborgere.

 

Mine kære medborgere. Hvis vi skal udvikle vort elskede land må vi kræve mere af os selv! I stedet for at vente på at andre tager et initiativ, så lad os alle deltage i at opbygge vort dejlige land, så det bliver et godt sted at leve for vore efterkommere. I stedet for at fokusere på andres fejl, så lad os skabe et samfund ud fra vore egne præmisser.

 

Hvis vi opmuntrer hinanden, vil det gavne os alle. Og vi vil kun skade os selv, hvis vi udviser ligegyldighed overfor andre. Ligegyldigheden er blevet mere fremhersken­de de senere år. Uanset om vi er ældre, voksne, unge eller børn bør vi respektere og opmuntre hinanden i vor færd gennem livet. Kun på denne måde kan vi skabe trygge hjem. Hvis vi ønsker at blive respekteret af andre, så bør vi selv respektere vore omgivelser. Vi bør bestræbe os på at være mere positivt stemt overfor hinanden. Hvis vi ikke ønsker at opleve bagtalelse, høre skældsord og møde vrede blikke, hvorfor udviser vi så selv en sådan adfærd? Lad os alle deltage og tage et medansvar, for vor fremtid kan ikke kun udformes af politikerne alene.

 

Vi plejer at sige at børnene og de unge er vort lands fremtid. Hvorfor skulle vi lære dem som vi kalder vort lands fremtid dårlige vaner? Lad os alle hjælpe og støtte hinanden i bestræbelserne på at fremelske en positiv adfærd overfor vore børn og unge. Lad os sammen vise dem, at der findes et anderledes og mere positivt liv.

 

I dag starter Landstingssamlingen og indleder dermed Landstingsarbejdet, som vil have vigtighed for samfundets fremtid. I løbet af Landstingets vintersamling skal vi tage beslutninger med betydning for landets udvikling og borgernes daglige liv.

 

Vi, som sidder her i salen, har pligt til at arbejde med udgangspunkt i samfundssituationen og borgernes levevilkår og vi skal deltage med vores tilkendegivelser og beslutninger hvordan Grønland i fremtiden skal udformes.

 

Efter Landstingsvalget den 15. november 2005 blev den nye Landsstyrekoalition etableret af Landstinget, hvor det for første gang efter Hjemmestyrets indførelse deltager tre partieri en koalition, nemlig Atassut, Inuit Ataqatigiit og Siumut.

 

Vi lever i et arktisk land på den nordligste grænse for hvor menneskelig eksistens er mulig, hvor vore forfædre har levet uden at være afhængige af andres hjælp og bistand, men har overlevet gennem respekt for naturen og stadig tilpasning til naturens luner og tildragelser. Derfor må vi stå sammen om samfundet og det politiske arbejde omkring samfundsvigtige målsætninger.

 

Dette understreges af de tre partiers landsstyrekoalitionsaftale, hvor koalitionspartierne forpligter sig til gensidigt bindende samarbejde. I løbet af igangværende valgperiode vil der blive gennemført betydelig ændring af samfundsstrukturen, hvorfor det er nødvendigt, at partierne samarbejder politisk for at sikre, at strukturændringerne kan forløbe gnidningsløst for alle borgere.

 

I koalitionsaftalen er der mellem koalitionsparterne enighed om, at den politiske ledelse i de næste fire år skal for løbe i gensidig ærlighed, respekt og stabilitet, og det politiske samarbejde skal foregå gennem gensidig forståelse, og at dette skal danne grundlaget for samarbejde både i Landsstyret og i Landstinget.

 

Landsstyrekoalitionens aftaler om politiske målsætninger er omfattende, og der vil i løbet af indeværende valgperiode være god tid til at redegøre nærmere for landsstyrekoalitions samlede målsætninger.

 

Kort sagt sætter koalitionsaften fokus på, at vi skal videreudvikle vort land i samdrægtighed med henblik på at sikre, at borgerne kan få trygge levevilkår med tilstrækkelige kræfter i det daglige liv og med henblik på vores selvstændighed.

 

For at bane vejen for realisering målsætningerne og borgernes ønsker er der nedsat grønlandsk-dansk fælles kommission, som indtil dato har udført et godt og omfattende arbejde. Det er vores mål at revidere den 26 år gamle hjemmestyreordning med de danske politikere som ligeværdige samarbejdspartnere. I denne forbindelse er det afgørende vigtigt, at vi alle deltager i debatten med mod og vilje.

 

Det er glædeligt at flere og flere borgere udviser interesse for, hvordan vi kan opbygge et bedre og velfungerende samfund. Det kan vi glæde os over, for selvom vi til hverdag står overfor store udfordringer, giver befolkningens vilje til at deltage i udviklingen af samfundet os en styrke. Det er denne styrke, vi skal gøre brug af for at opbygge et stærkt samfund.

 

Vi ser frem til og venter med spænding på, at den grønlandsk-danske kommission om selvstyre færdiggør og fremlægger sine resultater næste år omtrent på denne periode af året, og vi ønsker inderligt kommissionen gode resultater.

 

Kommissionen har i løbet af sit arbejde allerede fremsat en række anbefalinger, som allerede er retningsgivende i det politiske arbejde.

 

Vi ved, at vi som et folk vil møde barrierer i vores videreudvikling, og at vi må gennemgå tilpasning af vores samfundsstruktur.

 

Vi ved, at samfundet på visse områder præges af omfattende dobbelt administration.

 

For at realisere en del den grønlandsk-danske kommissions anbefalinger og for at reducere økonomisk afhængighed af andre og for at realisere kommunernes mangeårige ønske om større selvstændighed og kompetence har Landsstyret nedsat et strukturudvalg bestående af repræsentanter fra Hjemmestyret og kommunerne.

 

Udviklingen af et selvbærende samfund indebærer forandringer af samfundets strukturer. Forandringer, som nogen vil bifalde, og andre vil modsætte sig.

 

Landsstyrekoalitionen er valgt til at lede landet. Derfor er vi meget lydhøre overfor de ønsker og den kritik, som borgerne fremkommer med. Men samtidig er politisk lederskab også at træffe beslutninger, der måske kan forekomme ubehagelige her og nu, fordi de er bedst for hele samfundet på langt sigt.

 

Efter to års grundige analyser, vurderinger og talrige offentlige møder med borgere og kommunalbestyrelser på kysten afleverede strukturudvalget sin betænkning til Landsstyret umiddelbart før jul.

 

Den veludførte betænkning, som indeholder en række anbefalinger, behandles af Landstinget i løbet af foråret. Før betænkningen behandles i Landstinget, skal det drøftes hvordan den fremtidige kommunale struktur skal se ud ved et seminar med deltagelse af KANUKOKA, borgmestrene og andre relevante instanser, idet Landsstyret lægger stor vægt på, at ændringerne af borgernes servicering gennemarbejdes grundigt.

 

Med hensyn til bygdernes fremtidige status og placering skal der afholdes seminar for samtlige bygdebestyrelser, og det er vores plan, at seminaret skal afholdes i løbet af sommeren, og arrangementet gennemføres med deltagelse af repræsentanter fra bygdernes forening, kommunerne, KANUKOKA samt andre relevante parter.

 

Det er Landsstyrets plan og agter at gennemføre ændringer af den omfattende administration og anden offentlig service, som udføres af Hjemmestyret og kommunerne. Vi kan ikke længere acceptere unødvendig brug af mange penge til administration og servicering af borgerne. Den arbejdsdygtige arbejdsstyrke reduceres fortsat med faldende skatteindtægter fra arbejde til følge, samtidig med at antallet af borgere med behov for overførselsindkomster er stigende.

 

Den nuværende kommunale struktur medfører ofte, at vi ikke sjældent oplever at kommunerne kommer i problemer med økonomien, og som følge heraf forsinkes udviklings- og innovationsarbejdet på grund af mangel på midler, ligesom serviceringen af borgerne berøres, der er derfor grund til at følge kommunernes økonomi nøje, og det vil være en fordel for kommunerne kommunesammenlægningerne, at kommunerne får et bedre økonomisk grundlag og dermed mere solid økonomi.

 

Samtidig med kommunesammenlægningerne vil Hjemmestyret overføre administrationen, kompetencen til styringen af samt ansvaret på omkring 1 mia. kr. til kommunerne, herunder medfølger uddannet personale.

 

Derfor er der behov for at reformer gennemføres hurtigst muligt. Vi har ingen grund til udsættelser. Vi har begrænsede pengemidler. Udviklingen i resten af verden går meget hurtigt, og vi skal ikke regne med at andre lande skal vente på os. Olieprisen sætter sine grænser for vores konkurrenceevne. Vi har behov for mange midler til investeringer indenfor sundhedsvæsenet, socialvæsenet, uddannelserne, renovering af skolerne, forsorg for børn, unge og de ældre, udvikling af erhvervssektoren. Borgerne ønsker god og billigere service.

 

Men skal der være råd til alle disse områder, kan vi ikke længere komme udenom tilpasninger. Vi må alle deltage aktivt uden at regne med, at andre nok skal betale. Vi må alle være med og det vil koste penge. Skal vi skabe et folk, som ønsker selvstændighed, må alle være forberedt på, at enhver af os vil blive berørt og være med til at bidrage. Det kan vi ikke komme udenom.

 

Vort land er en del af resten af verden. Vi er med i verdenssamfundet. Selvom vort land har en særlig geografisk placering, berøres den af begivenheder i andre lande og påvirkes stærkt af begivenheder som sker rundt om i verden, og dette kan ofte medføre, at sådanne begivenheder mere eller mindre berører vores hverdag.

 

I de senere år vort land i stigende grad indgået flere aftaler med andre lande, især på fiskeriområdet. I 2005 blev den såkaldte bemyndigelseslov. So formelt giver Grønland lov til at indgå internationale aftaler med andre lande vedtaget, og selvom indførelsen af denne lov kun synes at bekræfte praksis gennem de sidste 26 år, vil der i den kommende tid kunne ses, hvorledes bemyndigelsesloven kan være til gavn for vort land, og dette emne vil indgå under Landstingets behandling af udenrigspolitisk redegørelse, ligesom resultaterne af Igaliku-aftalen følges op, hvor der sker positive forhandlinger i Joint Commettee.

 

Forhandlingerne med EU om ny fiskeriaftale og partnerskab forløber også godt. I forbindelse med den nye aftale med EU stiler vi hen imod, at aftalen ikke alene skal omhandle fiskeriområdet, men samarbejdet skal udvides til andre spændende områder, såsom nye energikilder, samarbejde omkring konsekvenser af klimaændringerne m.v. Med udgangspunkt i det aktuelle samarbejde med EU håber vi, at vil få klart overblik over, hvilken form for ny samarbejdsaftale vi vil opnå, når forhandlingerne e færdige, og vi forventer, at forhandlingerne bliver afsluttet i sommeren 2006.

 

Jeg skal ikke undlade at tilføje, at vi på foranledning af invitation fra regeringen i Nunavut til sommer skal holde møde i Eqaluit om øget samhandel. Ved dette møde skal grønlandske virksomheder, som kan og vil indgå samhandel med dem ovre på den anden side præsentere deres samhandelstilbud.

 

Dette er blevet til en realitet efter at hans excellence Paul Okaleq, regeringsleder i Nunavut og hans følges besøg i vort land i januar måned i forbindelse med Landsstyrets stop for Great Greenlands indkøb af sælskind fra Canada.

 

Vort lands økonomi udvikler sig positivt i de senere år. Samfundsproduktionen har haft stigende tendens i de seneste to år, og i kølvandet på den positive økonomiske udvikling er privatforbruget blandt borgerne stigende og arbejdsløsheden er faldende. Og selvom verdensmarkedsprisen på olie og andre energikilder har været stigende, har forbrugerpriserne været på et stabilt niveau.

 

Underskuddet i handelsbalancen i samhandlen med andre lande blev også mærkbart reduceret sidste år. Selvom importen fra andre lande var svagt stigende, er der dækning i kraft af stigning i eksporten. Grunden til bedring af handelsbalancen skyldes hovedsagelig udvinding af guld og olivin samt stigende indtægter fra eksporten.

 

Som følge af den positive økonomiske udvikling forøges de offentliges indtægter fra skatter og afgifter og dermed forøges det økonomiske råderum.

 

Denne situation er et godt grundlag for investeringer på længere sigt bl.a. til uddannelserne og vandkraftsanlæg.

 

Med henblik på at fastholde den positive økonomiske udvikling på længere sigt må vi fortsætte omstillingen af vores økonomiske strukturer og udvikle af nye erhvervsområder indenfor råstofområdet og turismen.

 

Det kræver, at yderligere ressourcer i de kommende år omprioriteres fra tilskud og administration til langsigtede investeringer i et mere selvbærende Grønland.

 

Det er Landsstyrets mål at grønlandsk arbejdskraft i fremtiden skal kunne konkurrere med de krav om produktivitet, effektivitet og faglig kompetence, som vi står overfor i en globaliseret verden.

 

Derfor har Landsstyret planer om at realisere og understøtte de langsigtede målsætninger ved på kortere sigt at gøre en ekstra indsats omkring styrkelsen af uddannelsesindsatsen, videreførelse af ændringer i trafikstrukturen, betydelig udbygning af indsatsen for børn og unge, etablering af vedvarende energianlæg og øget boligbyggeri, samt videreudvikling af fiskerisektoren og udbygning af havnefaciliteter samt endelig omstrukturering af Lufthavnsvæsenet.

 

Baggrunden for Landsstyrets tiltag skal findes i at det lave uddannelsesniveau er en stor barriere for udviklingen af vores land, opbygningen af en mere selvbærende økonomi og omstilling til den skærpede internationale konkurrence.

 

Dertil kommer, at det store antal ufaglærte skaber arbejdsløshed og dermed belaster de offentlige budgetter i både Hjemmestyret og kommunerne.

 

Det er baggrunden for Landsstyrets forslag til den ekstra uddannelsesindsats frem til år 2012.

 

Planen indeholder en række indsatsområder. I perioden 2006-2009 bygges videreuddannelses-institutioner og boliger til de studerende, samtidig med at muligheder for optagelse i ungdomsuddannelserne og uddannelsesmuligheder indenfor socialuddannelserne og sundhedsvæsenet udbygges markant.

 

Blandt de konkrete tiltag kan jeg nævne: Bygning af boliger til studerende i Qaqortoq og bygning af ca. 190 boliger til studerende på kysten. På denne måde skabes gode og billige boliger til studerende, boligmanglen reduceres og beskæftigelsen stiger.

 

Bygge- og anlægsskolen i Sisimiut udvides, således at uddannelsessøgende til lærlingeuddannelsen øges med 50 personer.

 

På baggrund af kommunernes ønske skal der ske en forhøjelse i Piareersarfiit-kvoten. Det vil bidrage til at reducere ufaglærte og gennem revalidering, tilgangen af førtidspensionister.

 

Endelig er der sammenlagt 110 mio. kr. i årene 2006 til 2009 til ekstra uddannelsesstøtte som følge af, at der kommer flere i uddannelse. Uddannelsesindsatsen til øge antallet af studerende med op til 800 personer om året.

 

Der er Landsstyrets forventning, at langt flere unge end hidtil kommer i uddannelse og får uddannelsesstøtte, som vil lette de kommunale kasser betragteligt.

 

En så markant satsning på uddannelsesområdet forpligter alle. For at sikre, at initiativerne på uddannelsesområdet føres ud i livet og får den ønskede effekt, vil Landsstyret løbende foretage evalueringer og effektmålinger af de igangsatte initiativer på uddannelsesområdet for at kunne foretage de nødvendige justeringer. I sidste ende skal effekten af uddannelsesindsatsen kunne måles på, hvor mange flere unge der får en fagli uddannelse og videregående uddannelse.

 

På baggrund af Landstingets beslutning om, at bevillingen til tilskud til trafikområdet på 95 mio. kr. pr år skal flyttes til andre områder i samfundet, bl.a. til styrkelse af uddannelsesområdet, blev der foretaget ændringer i vores trafikstruktur.

 

I forbindelse med strukturændringerne i trafikområdet solgte Hjemmestyret Arctic Umiaq Line A/S til private i løbet af 2005. Det er nødvendigt at efgfektivisere trafikområdet ved at fjerne dobbelttilskuddet til to forskellige trafiksystemer og tilpasse systemet til Landstingets bevillinger, og samfundet har ikke råd til at drive to forskellige trafiksystemer der opretholdes af tilskud.

 

Der skal anlægges en lufthavn i Paamiut, som bliver driftsklar i 2007 og herefter opfyldes en af forudsætningerne for Landstingets krav om besparelse på 95 mio. kr.

 

Med hensyn til lufthavnene arbejdes der med planer om forlængelse af lufthavnene i hhv. Nuuk og Ilulissat, og når arbejdet med beslutningsgrundlaget er færdigudarbejdet og udredningen er tilendebragt i tilfredsstillende form vil disse blive forelagt Landstinget med henblik på beslutning.

 

Landsstyret har allerede bemærket, at flere private trafikoperatører er interesseret i at deltage i regioner med tilstrækkeligt passagergrundlag til at etablere sig i passagertransport, og at dette vil medvirke til øget konkurrence til fordel for passagererne.

 

En hvilken som helst nyordning oplever i sin opstartsfase implementeringsproblemer, og ved forberedelsen af en ny ordning kan man overse forskellige kommende problemer. Derfor er Landsstyret følge nøje i om der er eventuelle utilsigtede konsekvenser efter igangsættelsen af det nye trafiksystem.

 

Med henblik på det nye trafiksystem fremtiden får en fleksibilitet, har Landsstyret til hensigt at omstrukturere Lufthavnsvæsenet, og de første skridt er allerede taget, idet de indledende undersøgelser er igangsat. I dette arbejde skal vi samarbejde med trafikselskaber, turoperatører, kommuner og andre, som driver passagertrafik og turisme.

 

Trafiksystemets ændringer får også betydelige følger for trafikken til og fra bygderne. Det nye system er ikke implementeret fuldt ud endnu, idet det er mærkbart, at den samlede samordning endnu ikke er opnået. Derfor har Landsstyret i den seneste tid krævet, at koncernen KNI tilrettelægger og normaliserer forholdene på en tilfredsstillende måde.

 

I samme forbindelse er KNI blevet gjort opmærksom på, at betalinger til servicekontrakterne gradvis vil blive reduceret gennem årene, og at der skal iværksættes en indsats for at finde erstatningsindtægter til servicekontraktbetalinger som reduktionen af disse vil medføre.

 

I denne forbindelse skal Landsstyret understrege, at Landstyret er rede til at være selskabet behjælpelig med at finde erstatning for tilskuddene, eksempelvis ved at bane vejen for rentabel og overskudsgivende drift i bygdeproduktionerne. I denne forbindelse er det afgørende vigtigt med indbyrdes forståelse mellem de hjemmestyre ejede koncerner, således at gnidninger mellem forskellige virksomheders interesser kan overvindes gennem gensidig forståelse til fordel for vitale samfundsinteresser.

 

Når det gælder havneanlæggene er der pladsmangel i bestemte byer til transport af gods, og for at løse sådanne problemer har Landsstyret allerede taget initiativer. Derfor er det Landsstyrets hensigt at forbedre og udbygge havneanlæggene i Nuuk, Sisimiut, Ilulissat og Uummannaq, og Landstinget skal under denne vintersamling tage beslutning om igangsættelse af projekteringerne.

 

Landsstyrekoalitionen lægger vægt på, at indsatsen overfor børn og unge prioriteres højt, hvilket også fremgår klart af koalitionsaftalen af 25. november 2005.

 

Landsstyret har som sagt kundgjort, at indsatsen for at sikre børns rettigheder skal øges. Omsorgssvigt af børn og unge afspejler sig i anbringelser uden for hjemmet. Landsstyret vil derfor intensivt udarbejde en national handlingsplan om forebyggelse af omsorgssvigt.

 

De initiativer, der skal gennemføres på kort sigt er følgende: Barselsorloven forlænges med 11 uger fra 1. juli 2006. Indsatser overfor børn og unge, som allerede er igangsat skal udbygges. Opsparingsordning for børn og unge fra 2007 skal forberedes, opstart af skolebespisning fra 2007 skal forberedes i tæt samarbejde med kommunerne, og forhøjelse af børnetilskud fra 2007 skal forberedes.

 

Som følge af samfundets hurtige udvikling er det blevet vanskelligt med at finde byggemodnede arealer til anlægsbyggeri især i de større byer, og det gælder især byggemodning af arealer til husbyggeri og erhvervsbyggeri.

 

Derfor har Landsstyret efter samråd med kommunerne afsat midler til forøgelse af Nukissiorfiits bevillinger til udbygning af el- og vandforsyningsnettet .

 

Med sigte på en selvbærende økonomi i vores land har vedvarende energi har en central placering i Landsstyrets politik og vil være med til at sikre, at Grønland opfylder sine internationale forpligtelser på miljøområdet.  For at reducere importen af dyr og omkostningskrævende olie skal der ske en udbygning af vandkraftanlæggene og på denne måde medføre en større selvforsyningsgrad for vort land.

 

Efterspørgslen af el i Nuuk er fortsat støt stigende. Derfor var det en klog beslutning at investere i at bygge vandkraftanlægget i Buksefjorden, og projekteringen af udbygning af dette anlæg skal igangsættes med henblik på etablering af den tredje turbine, ligesom projekteringen af vandkraftanlæg i Sisimiut skal sættes i gang.

 

Det kræver store investeringer for at anlægge vandkraftanlæg, men vi er alle sammen klar over, at det betaler sig på længere sigt.

 

Landsstyret er i gang med at undersøge, hvordan vandkraftanlæggene skal finansieres. Når der foreligger tilstrækkeligt beslutningsgrundlag skal der fremsættes ansøgning til Landstinget i 2006 med henblik på igangsætning af byggerierne af vandkraftanlæggene i Nuuk og Sisimiut.

 

Udover de nævnte konkrete projekter, skal der foretages forundersøgelser af andre vandkraftpotentialer, samtidig med at der køres forsøgsprojekter vedrørende vedvarende energi.

 

Som følge af stadig stigende oliepriser i verdensmarkedet i løbet af 2005 er husholdningernes og virksomhedernes udgifter til el og varme steget. Derfor har Landsstyret allerede igangsat arbejdet for at kompensere for el og varmepriserne i 2006.

 

Selskabernes efterforskning efter mineraler og olie er stigende i antal og omfang. Udover de to igangværende mineraludvindinger forventer man igangsætning af to eller tre nye mineraludvindinger i løbet af få år. Der foregår omfattende olieefterforskning som er stigende og som lover godt. Derfor har hjemtagelse af råstofforvaltningen til Hjemmestyret været en fremsynet udmærket disposition.

 

I den forbindelse skal det nævnes, at der efter at Råstofdirektoratet er hjemtaget af Grønlands Hjemmestyre er der indført en ordning "én-dør-ordningen", således at selskaber der ønsker at foretage mineral- eller olieefterforskning ikke længere behøver at henvende sig til flere forskellige myndigheder, men kun behøver at gøre det et sted og dette har været til stor tilfredshed for de selskaber, som ønsker at foretage mineral- eller olieefterforskning.

 

De samme forhold bør gøres gældende for erhvervsudviklingsarbejdet. En igangsætter, om det er indenfor turismen eller en der ønsker at opstarte et landbaseret erhverv, bør kunne henvende sig kun et sted, i stedet for at blive henvist fra den ene til den anden indenfor Hjemmestyret eller blot at blive henvist til den ene eller anden af hjemmestyre ejet selskab.

 

Derfor bør Grønlands Turistråd og Greenland Venture ved førstkommende lejlighed fremkomme med en ny struktur for fremtidige henvendelser, således at en igangsætter fremover kun behøver at henvende sig et sted.

 

Vi har i dag indhentet erfaringer af renovering af ældre boligblokke, og det har vist sig, at vi må ændre en del af denne strategi, således at vi går væk fra renovering, men i stedet overgår til sanering og opfører nye tidssvarende boliger i selv samme areal.

 

Erfaringerne fra renovering af Blok T i Nuuk viser, at renovering ikke betaler sig i forhold til sanering og opførelse af nye boliger.

 

Derfor er det mere tiltrækkende at sanere de nedslidte boligenheder og give tilskud til personer, der ønsker at opføre nye boliger i henhold til reglerne om opførelse af andelsboliger eller reglerne om opførelse af private boliger.

 

Med hensyn til boligbyggeri er Landsstyret i gang med at undersøge indførelse af selvbyggeri i byerne for at skabe muligheder for opførelse af boliger, som de mindrebemidlede kan betale. Når undersøgelserne er tilendebragt forelægges sagen for Landstinget med henblik på at der træffes beslutning.

 

Vi må også foranstalte bedre beskyttelse af arbejderne. Vi må løse problemerne omkring arbejdernes hjemsendelse fra arbejdet ved råvaremangel. Det kan undgås og skal undgås så vidt muligt gennem bedre planlægning i virksomhederne. Og vi, samfundet, har alle forpligtelse til at være med til at løse problemerne i og kompensere mistet arbejdsindtægter i form af offentlig bistand i tilfælde af midlertidig arbejdsløshed på grund af råvaremangel.

 

Vedrørende forbedring af alderspensioner og førtidspensioner foreslår vi fra Landsstyrets side, at grænsen for pensionisternes biindtægter forhøjes fra de nugældende 28.000 kr. pr. år med 5.000 kr. for enlige, så det udgør 33.000 kr. og for ægtepar med 7.000 kr., så de stiger fra det gældende 42.000 kr. pr. år til 49.500 kr.

 

Vi viser vores identitet og menneskeværd i høj grad gennem vores arbejde, og vore medmennesker vurderer os på denne baggrund, ligesom vi selv ofte måler vores livsværdi med udgangspunkt i vores arbejdsevne.

 

Også på denne baggrund foreslår Landsstyret, at revalideringsindsatsen skal få større effekt. Dette er et kommunalt anliggende, og ønsket om større effekt af revalideringen bygger på at understøtte den ekstra indsats for at styrke uddannelserne med det formål at flere tager en uddannelse, da man på denne måde kan bane vejen for, at offentligt forsørgede personer kan påbegynde en uddannelse.

 

Igen skal jeg understrege, at det er et fælles ansvar, vi har. Det er vigtigt, at den enkelte borger tager ansvar for sit eget liv, og at den enkelte virksomhed tager et ansvar for at uddanne sine medarbejdere. Men det er det offentliges opgave at skabe rammerne i samarbejde med arbejdsmarkedet.

 

Under den seneste Landsstyrekoalition igangsatte daværende Landsstyremedlem for Sundhed i 2003 et program for at vi alle sammen skal være sunde. Hensigten med programmet var at forebyggelsesarbejdet skal forstærkes for at modvirke livsstilssygdomme der i større og større omfang gør sig gældende.

 

Folkesundhedsprogrammet fik navnet "Inuuneritta".

 

Formålet med "Inuuneritta" er at befolkningen i Grønland får bedre livskvalitet og længere levetid. I Landsstyrets prioriteringer er sundhedsfremme og forebyggelsesarbejde primært rettet mod børn og unge og familier.

 

Folkesundhedsprogrammet er ved at være færdigudarbejdet. Folkesundhedsprogrammet vil i foråret 2006 blive forelagt både Landsting og borgerne.

 

Der er ingen tvivl om, at fiskeri er det bærende erhverv i vort land og vil vedblive at være det endnu i mange år.  Landsstyret foreslår afsættelse af midler til fiskeriudvikling i de kommende år, hvor midlerne skal benyttes til tilpasning af rejefartøjer og hellefiskefartøjer der benyttes i det kystnære fiskeri.

 

Det er dog endnu nødvendigt at afklare grundlaget for anvendelse af midlerne, og Landsstyret er fortsat i gang med få afklaret finansieringsfordelingen mellem Hjemmestyrets, fiskerierhvervet og eksterne finansieringskilder, og derudover er det nødvendigt at få udarbejdet regelgrundlaget, der skal være gældende for fiskeriudviklingspuljen, hvilket vil blive fremlagt for Landstinget så snart det foreligger.

 

For at opretholde et økonomisk selvbærende fiskerierhverv med bedst mulig konkurrenceevne og for at skabe et fiskerierhverv med udgangspunkt i bevaringsdygtige fiskekvoter må vi gennemføre tilpasninger indenfor fiskeriet.

 

Der har været et intensivt krabbefiskeri over de sidste år og denne aktivitet har også haft en positiv økonomisk betydning for fiskerne. Desværre undergår krabbefiskeriet i dag forandringer, da fangstandelen har været stærkt faldende. Såfremt krabbefiskeriet skal sikres i de kommende år, er det nødvendigt at fiskerne sammen med Naturinstituttet, og ikke mindst med produktionsvirksomhederne, sikrer en fremtidig organisering af fiskeriets struktur.

 

Fiskerne og deres organisationer har bestræbt sig på konstant at gøre opmærksom på et bæredygtigt fiskeri, og foreslået hvilke områder man burde koncentrere sig om og i hvilke områder man fiskerimæssigt burde stille i bero. Jeg mener at fiskerne skal have ros for at udvise en sådan ansvarsfuld adfærd.

 

Det er på tide at en optimal udnyttelse af fiskeriet organiseres, for det kan ikke være rigtigt at produktionen skal baseres på hellefisk, krabber og rejer alene. Vi kan ikke længere betvivle at fiskeriet af hellefisk skal være baseret på et bæredygtigt grundlag. Vi skal fra Landsstyret opfordre produktionsvirksomhederne til både at udnytte andre fiskeressourcer og arbejde for en optimering af produktionen.

 

Vores udnyttelse af de levende ressourcer hviler på en forvaltning med grundlag i en bæredygtig udnyttelse ressourcerne for at sikre, at vore efterkommere også har levende ressourcer, som de kan udnytte. Men vi skal passe på for ikke at indføre restriktioner for restriktionernes skyld alene, vi også skal have noget mad til at leve af. Derfor må biologernes og fangernes viden tilsammen danne grundlaget for fremtidig fastsættelse af fangstkvoter.

 

Med hensyn til kødforsyningen har vi de senere år oplevet at vi konsumerer hele fåre- og lammeproduktionen, det samme gør sig gældende, hvor vi har behov for alle de grøntsager der produceres på fåreholderstederne.

 

Derfor indledes i den nærmeste fremtid drøftelser med bestyrelsen for Savaatillit Peqatigiit Suleqatigiissut for at klarlægge hvilke planer der skal udarbejdes for den videreudvikling fåreavlererhvervet samt hvilke finansieringsformer der skal til - dette også for at markere 100 året for fåreavlererhvervet i Grønland.

 

Vort land er enormt, og det ville være en meget bekostelig sag at skulle sikre, at fangsten foregår på en forsvarlig måde gennem kontrol. Det er hverken praktisk eller økonomisk muligt at lave en jagt- og fiskeribetjentordning, der effektivt dækker hele kysten. Derfor er hver enkelt af os nødt til at opføre os som vores egen jagt- og fiskeribetjent. Når vi for eksempel fisker ørreder, bør vi kun fange det antal, som vi selv kan spise. Hvem har glæde af, at gode råvarer bliver smidt ud, når en ny sæson starter? Selv om vi lever i et moderne samfund, bør vi ikke glemme den respekt for fangstdyrene, og for naturen, som er en del af kulturarven fra vore forfædre.

 

Vi må også selv påtage os ansvaret for at holde naturen ren. Det arktiske miljø er sårbart, og affald nedbrydes langsomt. Efterlader vi affald i naturen, belaster vi miljøet. Samtidig ødelægger vi mulighederne for en uspoleret naturoplevelse - både for os selv og andre. Dermed ødelægger vi også grundlaget for at udvikle vores turisme og markedsføre Grønland som et af verdens reneste, mest uberørte og mest storslåede naturområder.

 

Klimaets opvarmning i de senere år, som er meget mærkbar for os, der lever i arktisk område og som har konsekvenserne på vores daglige liv bliver stadig mere alvorlig. Ændringer i naturen har størst indvirkning for fangernes daglige vilkår, og vi har alle en forpligtelse til medvirke til at afhjælpe disse negative indvirkninger.

 

Vi står overfor ændring af samfundsstrukturen. Vi kræver alle velfærd og dette er vigtigt. Men ligeså vigtigt er, at vi har åndelig udvikling og åndelig styrke. Derfor er det også vigtigt med udvikling af kunstnerne og menighederne.

 

Vel kan vi sagtens blive rige på det materielle område, men det er nødvendigt, at vi også til stadighed bliver åndeligt rigere og stærkere ¿ derfor må vi styrke indsatsen i menighederne fra centralt hold og iblandt menighederne selv. Samtidig må vi bane vejen for forbedring af forfatternes, digternes, skuespillernes, sangernes og sangkorenes og musikkernes samt de øvrige kunstudøvernes vilkår.

 

Ærede Landstingsformand, ærede Landstingsmedlemmer, med disse bemærkninger skal jeg på Landsstyrets vegne ønske jer alle god arbejdslyst i denne vintersamling. Jeg håber, at vi i denne vintersamling opnår gode resultater til gavn for samfundet og borgerne i mange år.

 

Tak.

Februarip 15-iat 2006                                                             UKIU 2006/1

 

Naalakkersuisut siulittaasuata Hans Enoksenip ammaanersiornermi oqalugiaataa

(Naalakkersuisut siulittaasuat)

 

Inatsisartut siulittaasuat ataqqinartoq, Inatsisartunut ilaasortat ataqqinartut aamma nunatsinni innuttaaqatigut ataqqinartut.

 

Asasakka inuiaqatikka, Kalaallit Nunaat asasarput pitsaasumik ineriartortinneqassappat uagutsinnut piumaffiginerusariaqalerpugut! Allat utaqqiunnaarlugit peqatigiilluta aaqqissuussisa nuna asasarput kinguaatsinnut pitsaasumik inuuffigineqarsinnaanngorlugu. Aaqqissuussisa allat kukkuneri kisiisa isigiunnaarlugit ataasiakkaarlutali immitsinnut aallaavigaluta.

 

Taama immitsinnut ataasiakkaarluta kajumissaarutta artukkernavianngilagut. Aatsaat artukkissaagut piffissap kingulliup ilami ukiut kingulliit ingerlanerini malunnartumik sussareqatigiikkunnaariartornerput attatiinnassagutsigu. Utoqqaagutta, inersimasuugutta inuusuttuugutta meeraaguttaluunniit, immitsinnut kajumissaartariaqarpugut ataqqeqatigiinnerulluta ingerlaqatigiilernissatsinnut. Taamaaligutta aatsaat angerlarsimaffik toqqissisimanartoq nassaarissavarput. Puigussanngilarput, ataqqeqqugutta inoqatinut ataqqinnittumik kiinnertarnissaq ilikkartariaqaratsigu. Puigornatiguttaaq nuanniigisatsinnik inoqatitsinnut tunioraassannginnatta. Igunneqarneq, akerartorneqarneq isiginerlunneqarnerlu nuannarinngikkutsigu taava sooq nuanniigisagut inoqatitsinnut tunissutigissavagut. Akisussaaqataasutut misigisimalerta peqataalerlutalu, siunissarpummi politikerit kisimiillutik ilusilersussanngilaat.

 

Oqartarpugut meerartagut inuusuttagullu nunatta siunissarigaat. Taava sooq siunissatut taagukkagut pissusiluutitsinnik kingornussitittuassavagut. Tamatta ikioqatigiitta meerartatta inuusuttattalu uatsinnit pissuserinnerulernissaat anguniartigu. Peqatigiilluta takutitsigit aamma allatut nuannernerusumik inuusoqarsinnaasoq.

 

Inatsisartut ataatsimiinnerata matuma aallartinnerani Inatsisartuni sulineq aallartipparput kalaallinut inuiannut siunissamut pingaaruteqartussaq. Inatsisartut ukiuunerani ataatsimiinneranni aalajangersaassaagut Nunatsinni ineriartornermut ulluinnarnilu innuttaasut inuunerannut pingaruteqartussanik.

 

Uagullu Inimi maani akisussaaffigalugulu pisussaaffigaarput suliarissallugu ullumikkut kalaallit inuiaqatigiit qanoq atugaqarlutik inissisimanerisa ataatsimut isiginiarnissaa aamma Kalaallit Nunaata siunissami qanoq inissisimalernissaata isummersorfigalugulu aalajangersaaffiginissaa.

 

Novemberip 15-ianni 2005-imi Inatsisartunut qinersinerup kingorna decemberip aappaani 2005-imi Inatsisartuni naalakkersuisooqatigiit nutaat pilersinneqarput Nunatsinni Namminersornerulerneq eqqunneqarmalli oqaluttuarisaanermi aatsaat siullermik partiinit pingasunit peqataaffigineqartoq, tassanilu peqataapput Atassut, Inuit Ataqatigiit aamma Siumut.

 

Nunarsuup inuuffigineqarsinnaasup avannamut killerpiaani uagut kalaallit inuiaat inuuffigisatsinni, qanga siulitta ikiorneqarnissaminnik isumalluuteqaratik inuuffigisimasaanni, pinngortitamut ataqqinnillutik naleqqussartuarlutik anigortarsimasaanni, najugaqartugut, inuiaqatigiinni naalakkersuinikkullu ingerlatsinermi ataatsimoorluta anguniagaqarluta ingerlatsisariaqarpugut.

 

Tamannalumi aamma erseqqissarneqarpoq naalakkersuisooqatigiinnissamut isumaqatigiissummi partiit pingasut isumaqatigiissutaanni, tassa partiit suleqatigiilersut ataatsimoorlutik pituttuinerusumik suleqatigiinnissamut pisussaaffileeqatigiimmata. Inatsisartunut qinigaaffiup matuma ingerlanerani inuiaqatigiinni aaqqissugaanikkut allanngortiterinissat annertuut pisussaapput, taamaattumik tamanut toqqissisimanarnerusumik tamanna ingerlanneqassappat, taamatut partiit naalakkersuinikkut suleqatigiinnissaat pisariaqarpoq.

 

Naalakkersuisooqatigiilernermi isumaqatigiissutigineqarpoq suleqatigiilersut akunnerminni neriorsoqatigiittut naalakkersuinikkut aqutsinermi unneqqarissumik, torersumik patajaatsumillu ataqqeqatigiilluni ukiuni sisamani ingerlatseqatigiittoqassasoq aamma ingerlatseqatigiinneq politikikkut paaseqatigiinneq aqqutigalugu ingerlassasoq tamannalu Naalakkersuisuni Inatsisartunilu suleqatigiinnermi tunngavigineqassasoq.

 

Naalakkersuisooqatigiit naalakkersuinikkut anguniagassatut isumaqatigiissutaat annertuujupput, periarfissaqarluarumaarporlu Inatsisartunut qinersiviup matuma ingerlanerani Naalakkersuisooqatigiit ataatsimoorluni anguniagaat piffissap ingerlanerani erseqqissartarnissaat.

 

Naatsumik oqaatigissagaanni naalakkersuisooqatigiit isumaqatigiissutaani qitiulluinnartut tassaapput, ataatsimoorluta nunarput siuarsassagipput, innuttaasut toqqissisimarnartumik atugarissaarlutik nukissaqarluarlutillu inuuneqarnissaata qularnaarneqarnissaa siunertaralugu aamma namminersulernissarput siunertaralugu.

 

Tamanna pitsaasumik aqqutissaqartikkumallugu aamma innuttaasut kissaataat piviusunngortikkumallugu Namminersorneq pillugu kalaallit qallunaallu isumalioqatigiissitaat, massakkut suliassamik ajunngitsumik pitsaasumillu ingerlataqartoq aamma annertuumik suliaqareersoq, siornagut pilersinneqarpoq. Siunertaraarput Namminersornerullutik Oqartussaanermik aaqqissuussinerup ukiuni 26-ni pioreersup nutarterneqarnissaa qallunaat naalakkersuinermik suliaqatut naligisatut peqatigalugit. Matumani pingaaruteqarluinnarpoq uagut tamatta sapiissuseqarluta aamma piumassuseqarluta oqallinnermi tassani peqataanissarput.

 

Inuiaqatigiit siunissamut isumalluarlutik anguniagaqarfiusumillu ingerlaqataa­rusulernerat malunniukkiartuinnartoq pissutissaqarpugut nuannaarutigissallugu, ulluinnarni ajornartorsiutinik annertuunik nalaataqartaraluarluta innuttaasut siunissamut sunniuteqarusullutik inuiaqatigiinni peqataanerulernerat atorluartariaqarparput, inuiaqatigiimmi nukittuut pilersinneqassappata innuttaasut sunniuteqarusunnerat atorluartariaqarpoq.

 

Qilanaarpugut pissangalugulu aappaagu, ullut makku nalaani, kalaallit qallunaallu namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitaata suliassaq naammassillugu suliap inerneranik saqqummiussinissaa, tamattalu isumalioqatigiissitaq qamannga pisumik sulilluarnissaanik kissaallugu.

 

Isumalioqatigiissitap sulinerata ingerlanerani kaammattuutinik arlaqartunik Isumalioqatigiissitaq saqqummiussaqartareerpoq, naalakkersuinikkut ingerlatsinermi tunaartarineqarlualereersunik.

 

Ilisimavarput uagut kalaallit inuiattut ineriartornitsinni aporfiusinnaasunik naapitaqartarumaartugut aamma inuiaqatigiittut aaqqissugaanitsinnik naleqqussartariaqartarumaartugut.

 

Ilisimavarput inuiaqatigiinni ilaatigut marloqiusamik allaffissornikkut annertuumik ingerlatsisoqartoq.

 

Taamaatumik Namminersorneq pillugu kalaallit qallunaallu isumalioqatigiissitaata kaammattuuttaasa ilaat piviusunngortikkumallugu, aningaasarsiornikkullu allanik isumalluuteqarneq annikinnerulersikkumallugu, aamma kommunit ukiorpassuanngortuni namminersortitaanerunissamik annertunerusumillu oqartussaaffeqarlutillu akisussaaffeqarnissamik kissaataat piviusunngortikkumallugit, ukiut marluk matuma siorna Aaqqissuussaanermut Isumalioqatigiissitaq Naalakkersuisut pilersippaat kommuninit aamma Namminersornerullutik Oqartussanit peqataaffigineqartoq.

 

Inuiaqatigiit imminnut napatissinnaasut pilersissagutsigit maannakkut atukkavut aamma allanngortiterneqartariaqarput. Allannguinerit tamanit iluarineqarnissaat ilimagissallugu pissutissaqanngilagut siunertaavorli tamanit pitsaarnerpaap anguniarnissaata sulissutigineqarnissaa.

 

Nalaakkersuisooqatigiit nunamik ingerlatsisussatut qinigaapput. Innuttaasut kissaataat isorisaallu suussanersut taamaammat naalaarpagut. Tassungali atatillugu aamma puiorneqartariaqanngilaq politikikkut ingerlatsineq aalajangiinermik ungasinnerusoq isigalugu inuiaqatigiit iluaqutissaattut anguniaqarneq ippigineqarsinnaasunik imaqartuartassammat.

 

Ukiut marluk sukumiisumik misissueqqissaarnerit, nalilersuinerit sineriassuatsinnilu innuttaasunik tamanut ammasumik kommunalbestyrelsinillu ataatsimeeqateqartarnerpassuit ingerlatereerlugit Aaqqissuusaanermut Isumalioqatigiissitap isumaliutissiissut naammassisaq juulli sioqqutitsiaraa Naalakkersuisunut tunniuppaa.

 

Isumaliutissiissut suliarilluagaasoq kaammattuutinillu arlalinnik imaqartoq upernaaq manna Inatsisartuni suliarineqassaaq. Aaqqissuussaanermut ataatsimiititaliap Isumaliutissiissutaa Inatsisartuni suliarineqarnissaa sioqqullugu KANUKOKA Borgmesterit allallu susassaqartut peqataaffigisaannik isumasioqatigiinnermi eqqartorneqassaaq siunissami kommunit aaqqissuussaanerat qanoq ilusilimmik aaqqinneqassanersoq, Naalakkersuisummi pingaartilluinnarpaat innuttaasut kiffartuunneqarnerisa allanngortinneqarnissaata suliarilluarneqarnissaa.

 

Nunaqarfimmiut sinniisaat kommunit kattussornissaat pillugit siunissami nunaqarfiit qanoq inissisimassanersut pillugit isumasiorneqassapput ataatsimut katersortillugit, pilersaarutigaarpullu tamanna aasap ingerlanerani ingerlanneqassasoq aaqqissuussinissarlu nunaqarfimmiut peqatigiiffiat, kommunit, KANUKOKA allallu susassaqartut peqatigalugit ingerlanneqassaaq.

 

Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu akornanni allaffissornerujussuup allanngortinneqarnissaa aammalu allatigut pisortatigoortumik kiffartuussinermi allannguinissat annertuut Naalakkersuisut pilersaarutigaat naammassiniarlugillu. Akueriinnarsinnaajunnaarparput allaffissornermi kiffartuussinermilu pisariaqanngitsumik aningaasarpassuarnik atuinerput, sulisinnaasut ikiliartorput tamatumalu kingunerisaanik sulisinnaasut akileraartartut ikiliartorlutik, akerlianillu aningaasalersugassat annertusiartuinnarput.

 

Massakkut aaqqissuussineq tunngavigalugu ingerlatsisoqarnerani kommunit aningaasaqarnerup tungaatigut ajornartorsiulertaanerat akuttunngitsumik nalaanneqartarpoq, tamatumalu kinguneranik assigiinngitsutigut ineriartortitsinermik siuarsaanissamillu ingerlataqarnissaraluaq kinguarsarneqartarluni akissaarunneq pissutaalluni, innuttaasullu sullinneqarnerat aamma innarlerneqartarluni, taamaammat kommunit aningaasaqarnerat malittareqqissaarlugu ingerlanneqassaaq, kommunimmi kattussorneranni iluaqutissat ilagissavaat kommunit aningaasaqarnikkut tunngavissaqarnerulernerat aamma patajaannerulernerat innuttaasut sullinneqarneranni aningaasalersuinissat eqqarsaatigalugit.

 

Missingiunneqarpoq aningaasat 1 mia. kr.-it missaasa aqunneqarnerat oqartussaaffigineqarlutillu akisussaaffigineqarnerat Namminersornerullutik Oqartussaniit kommunit kattussuunnerannut atatillugu kommuninut nuunneqassasut, tassungalu ilaatillugit sulisorisat ilinniarsimasut ilaatinneqassapput.

 

Taamaammat sukkasuumik allannguinissarput aaqqissuuttariaqalerparput, pissutissaqanngilagut kinguarsaassalluta aningaasat atugassagut killeqarput, tassami silarsuup sinnerani ineriartorneq sukkaqisumik ingerlavoq, ilimagissanngilarpullu utaqqissagaatigut. Uuliap akiata unammillersinnaanerput killilersorpaa, peqqinnissaqarfimmi, ilinniartitaanermi, isumaginninnermi, illussaqarniarnermi, atuarfiit nutarternissaannut, meeqqat inuusuttut utoqqaallu isumagineqarneranni, inuussutissarsiornerup siuarsarneqarnissaannut, aningaasaliissutissat annertuut pisariaqartippagut, ilami inuiaqatigiit pitsaasumik sullinneqarnissartik akikitsumillu kiffartuunneqarnissartik kissaatigaat.

 

Tamakkuli tamarmik aningaasalersorneqassappata inuiaqatigiinni naleqqussaanissat avaqqunneqarsinnaajunnaarput, tamatta peqataasariaqarpugut allanik akiliunneqarnissarput kisiat tuppallersaatigiinnarsinnaajunnaarparput, tamatta peqataassaagut, akeqassaaq, inuiaat nammineerusuttut pilersinneqassappata aamma tamatta ataasiakkaarluta akileeqataanissarput kalluarneqarnissarpullu saneqqunneqarsinnaanngilaq.

 

Nunarput nunarsuup sinneranut ilaalluinnarpoq, inuiassuarnut allanut ilaavugut, nunarput nunarsuarmi immikkuullarissutut inissisimagaluarluni nunarsuup sinnerani pisunut assigiinngitsunut ilaavoq annertuumillu sunnerneqartarluni aamma tamanna nassataqartarpoq ulluinnarni inuunerput annerusumik minnerusumilluunniit kalluarneqartarmat.

 

Ukiuni kingullerni annertusiartortumik Nunarput namminerisamik nunanut allanut isumaqatigiissuteqartalerpoq, pingaartumik aalisarneq pillugu isumaqatigiissutinik. Siornalu 2005-imi Kalaallit Nunaata namminerisamik nunanut allanut isumaqatigiissuteqarsinnaanera pillugu piginnaatitsissut atuutilerpoq, naallu inatsisip taassuma atuutilerneratigut ukiuni 26-ni periuserineqartartut pisartut atuussimasut inatsisinngortiinnarneqartutut isikkoqaraluartut, piffissap aggersup piginnaatitsissutip qanoq Nunatsinnut iluaqutaatiginera takutikkumaarpaa, tassa Nunanut allanut ingerlatsinermik nassuiaat maani Inatsisartuni suliarineqarnerani tamanna aamma sammineqartussaammat, soorlulu aamma Igalikumi isumaqatigiissutip malitsigisai Joint Commetteemi neriunaateqarluartumik isumaqatigiinniarnerit aqqutigalugit isumagineqartut taamatut aamma suliarineqarumaartut.

 

Taamatuttaaq EU-mut nutaamik aalisarneq pillugu aamma Peqatigiinnissamik isumaqatigiinniarneq ingerlalluarpoq, nutaamik EU-mik isumaqatigiissuteqarnissami siunnerfigineqarpoq EU-mut attaveqarnitsinni aalisakkat kisimik pineqarlutik isumalluutaassanngitsut, kisiannili suleqatigiinneq annertusineqassasoq sammisassat allat pissanganartut suleqatigiissutigineqarlutik, soorlu nukissiuutit nutaat, silaannaap allanngoriartornerata kingunerisaanik suliassat allallu. Ullumikkut EU-mik suleqateqarneq piviusoq aallaavigalugu neriuutigaarput nutaamik qanoq ittumik suleqatigeeriaaseqalerumaarnissarput erseqqissumik takusinnaalerumaarlugu isumaqatigiinniarnerit naammassippata, naatsorsuutigaarpullu isumaqatigiinniarnerit aasamut 2006-imi naammassereersimanissaat.

 

Ilanngutinngitsoorusunngilara aasaq manna Nunavumi naalakkersuisut qaaqqusinerat naapertorlugu niueqatigiinnerunissaq siunertaralugu Eqalunni ataatsimeeqatigiittussaagatta, tamatumanilu nunatsinniit Kalaallit Nunaanni suliffeqarfiit Akilinermiunik niueqateqarnissamik pisinnaasut perusuttullu niuerutigineqartussanik nittarsaassinermi peqataasinnaanerat misissorneqarmat.

 

Tamatumalu pinissaa piviusunngortussanngorpoq ataqqinartup Nunavummi Naalakkersuisut siulittaasuata Paul Okalek-up angalaqataasalu nunatsinnut januarip qaamataani tikeraarneranni, puisit amiinnik Canadameersunik Great Greenlandip pisiortorneranik Naalakkersuisut unitsitsinerannut atasumik ataatsimeeqatigiinnermi.

 

Nunatta aningaasaqarnera ukiuni kingullerni siuariatorpoq. Inuiaqatigiit tamarmiusut tunisassiorneranni inerititaq ukiuni kingullerni marlunni tamatigut qaffariaateqarpoq, aningaasarsiornikkullu ingerlalluarnerup nassataanik inuit aningaasanik atuinerat qaffariaateqarluni aamma suliffissaaleqisut ikiliariaateqarput, naallu nunarsuup sinnerani niuerfinni uuliap nukissallu akia qaffariaateqaraluartut pisisartunut akigitinneqartut allanngujaatsumik pissuseqarsimapput.

 

Taamatuttaaq siorna nunanik allanik niueqateqarnermi oqimaaqqatigiissitsinermi amigartoorut annertuumik annikilleriarpoq. Nioqqutissanik nunanit allaniit eqqussuinerput qaffariaateqalaaraluartoq tamanna nunanut allanut nioqqutissanik niuernerup siuariaateqarluni qaffariaateqarluarneranik matussuserneqarpoq. Nunanut allanut niuernermi siuariarneq annermik pissuteqarpoq guultimik aamma olivinimik piiaanermit nunanullu allanut tunisaqarnermit isertitaqarnerunermit.

 

Aningaasarsiornerup ingerlalluarnerata nassataanik pisortat akileraarutinit aamma akitsuutsinik isertitaqarnerupput taamaalillunilu aningaasaqarnikkut periarsinnaaneq annertunerulersillugu.

 

Taamaattoqarnerani tamanna tunngavissaalluarpoq siunissaq ungasinnerusoq isigalugu aningaasaliissuteqarnissanut ilaatigut ilinniartitaanermut aamma erngup nukiliorfiliornissanut.

 

Siunissaq isigalugu aningaasarsiornerup pitsaasumik ingerlaannarnissaata aalajangiusimaneqarnissaa siunertaralugu inuiaqatigiinni aaqqissugaaneq allanngortitertuartariaqarparput naleqqussarlugulu aamma aatsitassarsiornerup takornariartitsinerullu iluanni inuussutissarsiutinik nutaanik ineriartortitsineq ingerlattuarlugu.

 

Taamaattumik ukiuni aggersuni inuaqatigiit aningaasaataat maanna tapiissutitut aamma allaffissornermut atorneqartartut ilaasa atorneqarnerat allanngortittariaqarpagut, taavalu siunissaq ungasinnerusoq isigalugu Nunatta aningaasatigut imminut napatilernissaa siunertaralugu siuarsaanissamut aningaasaliissutitut atorlugit.

 

Naalakkersuisut anguniarpaat inuiaqatigiit kalaallit siunissami nunarsuarmioqatigiit imminnut qanilliartuinnartut akornanni piumasaqaatit, sullerissuseq, pisariillisaaneq aammalu ilinniarluarsimassuseq eqqarsatigalugit unammillersinnaalerlutik nallersuutilersinnaanissaat.

 

Taamaammat Naalakkersuisut siunissaq ungasinnerusoq isigalugu anguniakkat ikorfartorniarlugit piffissaq qaninnerusoq isigalugu siunniussartik, tassalu ilinniartitaanerup annertusarlugu nukittorsaavigineqarnissaa, ilaasunik angallassinerup allanngortiterneqarnerata ingerlateqqinneqarnissaa, meeqqat inuusuttullu pillugit suliniutit annertuumik annertusaaffigineqarnissaat, nukissiuutinik piujuartunik sanaartorneq aamma illuliortiterneq, taavalu aamma aalisarnerup iluani ineriartortitseqqinnissaq kiisalu umiarsualivinnik annertusaanissaq aamma mittarfeqarfiit aaqqissugaanerata allanngortiterneqarnissaat pillugit immikkut suliniuteqarnikkut piviusunngortinneqarnissaat pilersaarutigaat.

 

Naalakkersuisut taamatut iliuuseqalersaarnerannut ilaatigut pissutaavoq Nunatta ineriartorteqqinnissaa ilinniarsimassutsimik piginnaassanillu appasippallaartunik aporfilersorneqartuarmat, taamaalilluni Nunatta aningaasatigut imminut napatilernissaanut suliniuteqarneq aporfeqarluni aamma nunat tamalaat akornanni unammillersinnaasuseqalernissatsinnut naleqqussarnissarput aporfeqarluni.

 

Taamatuttaaq ilinniakkamik amigaateqarneq suliffissaaleqinermik nassataqarajuttarpoq, Namminersornerullutik Oqartussanut aammalu kommunit karsiannut nanertuutaasumik.

 

Tamanna tunuliaqutaavoq ukiup 2012-ip tungaanut immikkut ilinniartitaaneq pillugu iliuuseqarnissamut Naalakkersuisut siunnersuuteqarnerannut.

 

Pilersaarummi tassani ilaatinneqarput suliniutissat qassiit. Ukiuni 2006-imiit 2009-p tungaanut ilinniarfiit ingerlaqqiffiusut ilinniartullu inissaat sanaartorneqassapput taavalu aamma immikkut inuusuttunut ilinniarfissatut periarfissat aamma inunnik isumaginninnermut peqqissaanermullu ilinniarfissatut periarfissat malunnaatilimmik annertusaaffigineqassallutik.

 

Suliniutit aalajangersimasut taasinnaasakka tassaapput Qaqortumi ilinniartut inaannik sanaartortoqassaaq aamma taakku saniatigut sinerissami ilinniartut inaannik 190-it pallillugit amerlassusilinnik sanaartortoqassaaq, taamaalillunilu ilinniartunut inissamik pitsaasunik akikitsunillu pilersitsisoqassaaq, inissaaleqinerlu annikillisinneqarlunilu suliffissaqartitsineq qaffassarneqassaaq.

 

Sisimiuni Sanaartornermut Ilinniarfik allineqassaaq, ukiumut ilinniartut (lærlingit) ilinniagaqarsinnaasut 50-inik ilaneqarlutik.

 

Kommunit kissaataat malillugu Piareersarfiit sulinerat annertusaaffigineqassaaq suliamik ilinniagaqanngitsut aamma piginnaanngorsaaqqinnermi siusinaartumik soraarnerussutisiaqalersartut ikilisinneqarnissaat taamaalilluni siunnerfigineqarpoq.

 

Aammattaaq ukiuni 2006-imiit 2009-mut ilinniagaqarnersiutit katillugit 110 mio. kr.-inik amerlineqassapput amerlanerusunik ilinniartoqalernerata nassataanik, tassami Naalakkersuisuni naatsorsuutigineqarmat ilinniartut ukiumut 800-inik maannakkornit amerlanerulernissaat.

 

Naalakkersuisut naatsorsuutigaat inuusuttut amerlanerusuut ilinniakkamik ingerlataqalerpata aamma ilinniagaqarnersiutinik pisartagaqalerlutik, tamanna kommunit karsiannut annertuumik oqilisaataajumaartoq.

 

Taamatut malunnaatilimmik ilinniagaqarnerup aallunneqarnera annertuumik tamanut pisussaaffiliivoq. Ilinniartitaanerup siuarsaavigineqarnerani suliniutigineqartut piviusunngortinneqassappata aamma kissaatigineqartutut sunniuteqassappata, Naalakkersuisut ingerlaavartumik nalilersuinernik aamma sunniutaannik misissuinernik ingerlataqartuassapput, pisariaqartutigullu naleqqussaassarumaarlutik. Takusinnaajuartariaqarparput ilinniartitaanerup nukittorsarneqarnerani suliniutaasut sunniutaat, tassalu inuusuttut sulianik ilinniagaqartut aamma ingerlaqqiffiusumik ilinniagaqartut qassinik amerleriaateqarnersut.

 

Inatsisartut aalajangiinerat tunngavigalugu angallannermut aningaasaliissutaasartut ukiumut 95 mio. kr.-inik amerlatigisut tapiissutaasartut inuiaqatigiinni suliassaqarfinnut siunertanut allanut, tassalu ilaatigut ilinniartitaanerup nukittorsarneqarnissaannut nuunneqarnerannut atasumik Nunatsinni angallannermik aaqqissuussineq allanngortiterneqarpoq.

 

Angallannermik aaqqissuussinerup tamarmiusut allanngortiterneqarneranut atasumik ukioq 2005-imi Arctic Umiaq Lineq A/S Namminersornerullutik Oqartussanit namminersortunut tunineqarpoq, pisariaqartinneqarmat angallasseriaatsinut marlunnut tapiissuteqartarnerup atorunnaarsillugu pisariaqartutigut pisariillisaavigineqarnissaa Inatsisartut aningaasaliissutaannut naapertuuttumik aamma inuiaqatigiit akissaqanngimata angallasseriaatsit assigiinngitsut marluk immikkut tamaasa tapiissutit atorlugit napatinnissaannut.

 

Paamiuni mittarfiliortoqassaaq 2007-imi naammassineqartussamik taannalu naammassippat aatsaat Inatsisartut ukiumut 95 mio. kr.-inik sipaaqqusineranni tunngavissaritinneqartut naammassineqassapput.

 

Mittarfinnut tunngatillugu Nuummi aamma Ilulissani timmisartunut suluusalinnut mittarfiit tallineqarnissaasa sulissutigineqarnerat ingerlanneqarpoq, aalajangiinnissamullu tunngavissat tamakkerlugu naammaginartumik qulaajanneqareermata naammassippata Inatsisartunut aalajangiiffigisassanngorlugit saqqummiunneqarumaarput.

 

Naalakkersuisut malugereerpaat angallanneq pillugu nutaamik aaqqissuusseqqinnerup kingunerisaanik angallassisartut namminersortut sumiiffinni ilaasussaqarfiusuni aallartinnissaminnut pimoorussillutik soqutiginnittut arlaqartut, tamannalu unammillernerunermik nassataqassasoq angalaniartunut iluaqutaasumik.

 

Nutaamik aaqqissuussineq sunaluunniit piffissaq siulleq atuutilerfimminiit pinngorniarnermini ajornartorsiutinik atugaqaqqaartarpoq, aamma aaqqissuussinerni sumiluunniit piareersaasiornerup nalaanni takunngitsuuisoqartarpoq. Taamaattumik Naalakkersuisut angallanneq pillugu aaqqissuussinerup nutaap atuutilernerani sunniutaasussanut siunertarineqanngitsunut malinnaaqqissaarniarput.

 

Angallanneq pillugu nutaamik aaqqissuussinerup eqaatsumik siunissami ingerlajuarnissaa siunertaralugu Naalakkersuisut pilersaarutigaat Mittarfeqarfiit siunissami aaqqissugaanerata naleqqussaavigineqarnissaa, alloriarnerillu siulliit tiguneqareerput misissuinerit aallartisarneqalereermata. Tamatumanilu angallassinermik suliaqartut, kommunit allallu angalaartitsinermik takornariaqarnermillu suliaqartut suleqatigineqassapput.

 

Angallannerup allanngortiterneqarnera aamma nunaqarfinnut nunaqarfinniillu angallannerup allanngortiterneqarnera annertuumik nassataqarpoq, maannalu aaqqissuussinerup nutaap aallartinniarnerani tamakkiisumik ingerlatsininissaq allartissimanani, malunnarmat tamakkiisumik ataqatigiissitsinissaq suli anguneqarsimanngitsoq. Taamaattumik piffissami kingullermi Naalakkersuisut iliuuseqarput ingerlatseqatigiiffissuaq KNI piumaffigalugu pissutsit pissusissaattut naammaginartumik aaqqiivigeqqullugit.

 

Ilanngullugu KNI erseqqissaavigineqarpoq kiffartuunneqarnissamut akiliutaasartut ukiut arlaqartut ingerlaneranni ikilisikkiartuaarneqassasut, taamaattumillu aningasat kiffartuussinermut akiliutaasartut taartissaanik isertitassanik nassaarniarneq pimoorullugu aallunneqartariaqartoq.

 

Tassunga atatillugu Naalakkersuisut erseqqissaatigissavaat, Naalakkersuisut piareersimammata tapiissutaasartut taartissaanik pissarsinissamut ingerlatseqatigiiffimmut ikiuunnissamut, soorlu nunaqarfinni akilersinnaasumik sinneqartoorutaasumillu tunisassiorneq ingerlanneqalernissaanut aqqutissiuussinikkut, tamatumanilu ingerlatseqatigiiffissuit Namminersornerullutik Oqartussat pigisaasa akornanni paaseqatigiittoqarnissaa pisariaqarluinnassaaq, taamaalilluni inuiaqatigiinni soqutigisat suliffeqarfiit assigiinngitsut akornanni aporaassutaasut paaseqatigiinnikkut qaangerneqarsinnaaqqullugit.

 

Umiarsualiveqarneq illoqarfinni aalajangersimasuni usinik nassiussanik assartuinermut tunngatillugu tattorliuuffiusut aaqqiiviginiarlugit Naalakkersuisut suliniutinik aallartitsereerput. Taamaattumik Nuummi, Sisimiuni, Ilulissani aamma Uummannami umiarsualiviit pitsanngorsaaffigalugit annertusaaffigineqarnissaat pillugit Naalakkersuisut siunniussaqarput, Inatsisartut ataatsimiinneranni matumani pilersaarusiornerit aallartinneqarnissaannut aalajangiiffigineqartussanik.

 

Naalakkersuisooqatigiinni pingaartipparput meeqqat inuusuttullu sullinneqarnerat pingaarnersiuilluni tulleriiaarinermi pingaaruteqarluinnartumik inissinneqassasoq, tamanna aamma Naalakkersuisooqatigiinnermi isumaqatigiissummi novemberip 25-anni 2005-imeersumi erseqqilluinnarpoq.

 

Oqaatigineqareersutut Naalakkersuisooqatigiit oqaatigissavaat meeqqat pisinnaatitaaffii qulakkeerumallugit suliniarneq annertusartariaqartoq. Meeqqat inuusuttullu sumiginnagaanerannut takussutissaasarpoq angerlarsimaffiup avataanut inissiisarneq. Taamaattumik Naalakkersuisooqatigiit pimoorullugu anguniarpaat sumiginnagaanerup pinngitsoortinnissaa anguniarlugu nuna tamakkerlugu suliniuteqarnissaq.

 

Piffissami qaninnermi suliniutissat piviusunngortinneqartussat tassaapput: Naartunermi meerartaarnermilu sulinngiffeqartarnerup sapaatit akunneranik 11-nik sivitsorneqassaaq 1. juli 2006 aallarnerfigalugu. Meeqqat inuusuttullu pillugit immikkut suliniutit aallartinneqareersut annertusaaffigineqassapput. Meeqqat inuusuttullu 2007-imiit ileqqaagaqalernissaat siunertaralugu piareersaatit allartinneqassapput, meeqqat atuarfianni atuartut nerisaqartinneqalernissaasa 2007-imi allartinneqarnissaa kommunit qanimut suleqatigalugit piareersarneqassaaq aamma 2007-imiit meeqqanut tapisiat qaffanneqarnissaat piareersarneqassaaq.

 

Inuiaqatigiinni sukkasuumik ineriartortoqarnerata nassatarisaanik pingaartumik illoqarfinni anginerusuni nunaminertanik sanaartorfissanik amigaateqartoqaraluttuinnarpoq, ingammik nunaminertat illuliorfissatut aamma nunaminertat inuussutissarsiutinut atugassat sanaartorfigiuminarsakkat amigaataallutik.

 

Taamaattumik sumiiffinni assigiinngitsuni innallagissamut aqqusersuinissamut aamma erngup aqqutaanik pilersitsinissamut pisariaqartinneqartunik Nukissiorfinnut aningaasaliissuteqartoqarnissaa Naalakkersuisut kommunit isumasioqatigereerlugit aalajangiuppaat.

 

Nunatta aningaasarsiornikkut imminut napatilernissaanut nukissiuuteqarneq Naalakkersuisut naalakkersuinikkut ingerlatsineranni qitiulluinnartut ilagaat, ingerlanneqassallunilu avatangiisit mingutsaaliorneqarneranut Nunanut tamalaanut pisussaaffeqarnitsinnut naapertuuttumik. Ikummatissamik Nunatsinnut akisoqisumik aningaasartuutaaqisumillu eqqussuineq annikillisarumallugu erngup nukiliorfii annertusaaffigineqassapput, Nunatsinni nukissamik immitsinnut pilersorsinnaanerput annertusarumallugu.

 

Nuummi innaallagissamik atorfissaqartitsineq annertusiartuinnarpoq, taamaammat Utoqqarmiut Kangerluarsunnguani erngup nukiliorfia, taamani aningaasaliiffigineqarami isumatuumik iliornerusimasoq, allineqarnissaa siunertaralugu pilersaarusiorneq aallartinneqassaaq, nukissiuutip pingatserneqarnissaata pilersaarusiorneqarnera aallartinneqarluni aamma Sisimiuni nutaamik erngup nukiliorfimmik sananissap pilersaarusiorneqarnera aallartinneqassaaq.

 

Nutaanik erngup nukiliorfiliornermi aningaasarpassuit angingaasaliissutitut atorneqartussaapput, kisiannili siunissaq ungasinnerusoq isigalugu taamaliorneq imminut akilersinnaasoq tamatta ilisimalluarparput.

 

Naalakkersuisut maanna aningaasalersuinissat misissorpaat erngup nukiliorfii nutaat qanoq aningaasalersorneqassanersut. Aalajangiinissamut tunngavissat naammattumik qulaajarlugit 2006-imi naammassippata Inatsisartut qinnuteqarfigineqassapput erngup nukiliorfii Nuummi aamma Sisimiuni sanallugit aallartinneqarnissaat siunertaralugu.

 

Suliassat taariikkama saniatigut erngup nukissiorfiliorfissat allat misissuiffigineqarnerat ingerlanneqassapput tamatumalu aamma saniatigut anori atorlugu kiisalu seqernup kissarnera atorlugu nukissiuutinik misileraanerit ingerlanneqarlutik.

 

2005-imi uuliap nunarsuup sinnerani niuerfinni malunnaatilimmik akiata qaffakkaluttuinnarnerata nassataanik angerlarsimaffinni aamma suliffeqarfinni sarfamut kiassarnermullu atuinermi aningaasartuutit qaffassimapput. Taamaattumik Naalakkersuisut sulissutigalugu aallertereerpaat sarfap kiassarnerullu akianik 2006-imi nalimmassaanissaq.

 

Aatsitassanik uuliamillu piiaanissaq siunertaralugu suliffeqarfiit misissuisut Nunatsinni aatsaat taamak amerlatigipput, maannamullu aatsitassanik piiaaffiit marluk ingerlasut saniatigut neriunartoqarluni ukiualuit ingerlaneranni aatsitassanik piiaaffiit marluk pingasulluunniit aallartinneqarnissaat ilimanaateqarluni. uuliamik ujarlerneq annertuvoq sulilu annertusarneqarpoq, neriulluarnartoqarlutillu tamatumanilu ersersinneqarpoq Aatsitassanut Allattoqarfiup nunatsinnut Namminersornerullutik Oqartussanut nuunneqarnerluni oqartussaaffigineqalernera iliuusaasoq silatusaarneq ajunngilluinnartoq.

 

Tassunga ilanngullugu oqaatigineqassaaq Aatsitassanut Pisortaqarfik Namminersornerullutik Oqartussat iluanni pilersinneqarmat kingorna nutaamik aaqqissuussisoqarmat, tassalu aatsitassarsiornissamik imaluunniit uuliasiornissamik soqutiginnittoq Namminersornerullutik Oqartussani matorpassuit assigiinngitsut saaffigisaqartaarnagit matumut ataasiinnarmut saaffiginnittussangortitaammat, tamannalu aatsitassarsiorniartunit uuliasiorniartunillu ukiuni kingullerni iluarisimaarneqartoq ingerlatiinnarneqassaaq.

 

Inuussutissarsiutinik siuarsaanermi pissutsit aamma taamatut ittuusariaqarput. Inuussutissarsiummik nutaamik isumassarsialik, takornariaqarnermut tunngasuuppat imaluunniit nunami suliffeqarfimmik pilersitsiniarnermut tunngasuuppat, saaffiginnittoq matumut ataatsimut saaffiginnittariaqarpoq imaanngitsorlu Namminersornerullutik Oqartussani matorpassuarnut allanut tulleriiaarlugit innersuunneqaqattaarluni imaluunniit ingerlatseqatigiiffiit pisortani pigineqartut ilaasa matorpasuisa ilaannut innersuunneqaqattaarluni.

 

Taamaattumik Kalaallit Nunaanni Takornariaqarnermut Siunnersuisoqatigiit aamma Greenland Venture periarfissaq siulleq atorlugu siunissami saaffiginnittartussat pillugit nutaamik periusissamik saqqummiussaqassapput, taamaalilluni inuussutissarsiummik aallarnissaaniarluni saaffiginnittoq kinaluunniit matu ataaseq iserfigalugu saaffiginnissinnaanngoqqullugu.

 

Inissianik pisoqqanik nutarteraluni iluarsaassisarneq ukiuni arlaqalersuni ingerlanneqartoq massakkut misilittagaqarfigilernikuuvarput, paasinarsivorlu tamatumani ingerlatsinitta ilaa allanngortittariaqartoq, imaalerluni nutarterilluni iluarsaassinerit atorunnaarlugit, pisoqqat piiariarlugit nutaanik ullutsinnut naleqquttunik sanasoqartalerluni.

 

Nuummi Blok T-p nutarterlugu iluarsaanneqarnerani misilittakkat takutippaa nutarterilluni iluarsaassineq akilersinnaannginnerusoq, pisoqqat piiariarlugit nutaamik sananermut naleqqiullugu.

 

Taamaattumik inissiat nungullarsimaqisut siunissami nutarterlugit iluarsaannagit piiarneqartarnissaat orniginarneruvoq, taavalu inuit inissianik nutaanik sanarusuttut aningaasanik tapiissuteqarfigalugit nutaanik inissialiortillugit, piginneqatigiilluni inissialiornermi maleruagassat imaluunniit inissianik namminneq pigisassanik sanaartornermi maleruagassat malillugit

 

Illuliortiternermut tunngatillugu Naalakkersuisut maanna misissorpaat illoqarfinni tamani nammineerluni illuliorsinnaanerup atuuteqqinneqalernissaa, matumani nutaamik aningaasalersueriaatsimik pilersitsinikkut, akissaatikinnerusut namminneq illutaartarnissaat periarfissaqalersillugu. Suliaq misissorlugu naammassineqarpat Inatsisartunut saqqummiunneqarumaarpoq aalajangiiffigisassanngorlugu.

 

Taamatuttaaq sulisartut illersorneqarnerulernissaat anguniarlugu aaqqissuussisariaqarpugut. Sulisartut suliassaarunnermi suliffimminniit angerlartiinnarneqartarnerisa ajornartorsiutaanera ilorraap tunngaanut sangutinneqartariaqarpoq, tamannami pinngitsoorneqarsinnaavoq aamma sapinngisamik pingitsoortinneqartariaqarpoq suliffeqarfinni pilersaarusiorluarnikkut, uagullu inuiaqatigiit tamatta taamatut pisoqartillugu pisussaaffeqarpugut aaqqiissuteqarnissamut peqataanissatsinnut, suliassaarukkallarnermi suliffissaarukkallartut aningaasarsiassaraluanik annaasaqartoqartillugu pisortat tungaanniit ikiorsiissuteqarnissatsinnut.

 

Soraarnerussutisialinnut aamma siusinaarluni soraarnerussutisiaqalersimasunut tunngatillugu pitsanngorsaatissatut Naalakkersuisut siunnersuutigaarput soraarnerussutisiat saniatigut isertitanut killissarititaq qaffanneqassasoq ukiumut kisermaanut 5.000 kr.-inik ullumikkut atuuttumiit 28.000 kr.-iniit 33.000 kr.-inut, aappariinnut 7.500 kr.-inik ullumikkut atuuttumiit 42.000 kr.-iniit 49.500 kr.-inut.

 

Sulinitsigut inuttut kinaassuserput aamma inuttut naleqassuserput annerpaatigut saqqummersittarparput aamma inoqatitsinnit taanna aqqutigalugu isiginiarneqartarpugut nalilersorneqartarlutalu, uagullu aamma inuunitta naleqassusiata pitsaassusiatalu nalilersornerani nalilersuinitsinni sulisinnaassuserput aallavigigajuttarparput.

 

Tamanna aamma tunngavigalugu piginnaanngorsaaqqittarnermik suliaqarnerup sunniuteqarnerulernissaa Naalakkersuisut siunnersuutigaat. Suliaq taanna kommunit isumagisaraat, piginnaangorsaaqqittarnerullu sunniuteqarnerusumik ingerlalernissaanik kissaateqarnermut tunngaviuvoq ilinniartitaaneq pillugu nukittorsaalluni immikkut suliniuteqarnerup ikorfartorneqarnissaa, amerlanerusut ilinniagaqarnissamik aallartitsisalernissaat siunertaralugu, taamaalillunilu inuit pisortaniit ikiorsiissutinik pisartagallit ilinniagaqalernissaanik aqqutissiuunneqanerat anguneqassammat.

 

Aammaarlugu erseqqissassavara tamatta minitaqarata akisussaaffigigatsigu innuttaasup nammineq inuunerminut akisussaanera pingaaruteqarmat suliffeqarfiillu sulisuminnik ilinniartitsinissaminnut akisussaaffitsik eqqumaffigisariaqarpaat. Pisortanit suliassaraarput tamakku sinaakkutissaat suliarissallugit suliffeqarfiit innuttaasullu peqatigalugit.

 

Naalakkersuisooqatigiit siuliini taamani Peqqissutsimut Naalakkersuisuusoq ukioq 2003-mi Nunatsinni tamatta peqqissuunissarput siunertaralugu pilersaarummik suliniummik aallartitivoq. Taamatut pilersaarusiornermi siunertarineqarpoq pinaveersaartitsineq sakkortusarneqassasoq aamma inuussaatsiniit nappaatit pinngortut, massakkut Nunatsinni atugaaleraluttuinnartut akiorniarlugit, iliuuseqarfigineqassasut.

 

Innuttaasut tamatta peqqissuunissarput pillugu pilersaarut taaguuteqarpoq "Inuuneritta".

 

"Inuuneritta"-mi siunertarineqarpoq Nunatsinni innuttaasut tamarmik ajunnginnerusumik aamma sivisunerusumik inuuneqartarnissaat, Naalakkersuisunilu pingaarnersiuilluta tulleriiaarinermi peqqissuunissap siuarsarneqarnissaa aamma pinaveersartitsilluni suliniuteqarnermi pingaartumik meeqqat, inuusuttut ilaqutariillu suliniuteqarfigineqarnissaat salliutinneqassapput.

 

Innuttaasut tamatta peqqissuunissarput pillugu pilersaarut manna inaarsarneqarpoq, pilersaarullu Inatsisartunut innuttaasunullu kikkunnut tamanut upernaamut 2006-imi saqqummiunneqassaaq.

 

Qularutissaanngitsumik aalisarneq tassaavoq Nunatsinni inuussutissarsiutit pingaarnersaat aammalu tamanna taamaattuassaaq siunissami ukiorpassuarni. Naalakkersuisut siunnersuutigaat aalisarnermik ineriartortitsinermut atugassanik aningaasanik ukiuni tulleriinni atugassanik immikkoortitsisoqassasoq, sinerissap qanittuani raajarniarnermi aamma qaleralinniarnermi angallatit atorneqartut naleqqussarnerannut atugassanik

 

Aningaasat atorneqalernissaanut pisariaqarpoq aningaasalersuinissamut tunngavissaritassat erseqqissumik qulaarneqarnissaat, tassa maanna Naalakkersuisut suli sulissutigaat Namminersornerullutik Oqartussat, inuussutissarsiummik ingerlataqartut aamma aningaasaliissuteqartartussat avataaneersut akornanni aningaasalersuisarnissaasa qanoq agguataarnissaata aaqqiivigineqarnissaa aamma tamatuma saniatigut aalisarnermik ineriartortitsinermik aningaasat immikkoortitat atorneqarnissaanut maleruagassat pisariaqartinneqartut suliarineqassapput, taakkulu suliarineqarneri naammassippata Inatsisartunut suliassanngortinneqarumaarput.

 

Aalisarnermik inuussutissarsiut imminut aningaasarsiornikkut nammassinnaasoq aamma pitsaanerpaamik unammillersinnaassuseqartoq piujuaannartitsinissaq tunngavigalugu naleqquttunik aalisagartassiissutinik aallaaveqartoq pilersikkumallugu aalisarnerup iluani pisariaqartunik naleqqussaasariaqarpugut.

 

Saattuarniarneq ukiut kingulliit annertuumik ingerlanneqarsimavoq aammalumi annertuumik aningaasarsiornikkut aalisartunut sunniuteqarsimalluni. Uggornarluinnartumillu saattuarniarnermi pissutsit  ullumikkut allanngoriartulersimapput pisarineqartartut annertuumik ikileriarnerannik kinguneqartumik. Siunissami saattuarniarnerup ingerlaannarnissaa qulakkeerneqassappat pingaaruteqarluinnarpoq aalisartut pinngortitaleriffillu minnerunngitsumillu aamma tunisassiortut peqatigalugit, siunissami aalisarnerup ilusissaata aaqqissuunneqarnissaa qulakkiissallugu.

 

Aalisartut kattuffiillu atuinermikkut siunissami isumannaarisoqarnissaanut ilungersuutiginnissimapput, pisarineqarsinnaasut mianerineqarnissaat oqariartuutigiuartarsimallugu, aammalumi aalisarfiit aalisarfigeqqusaanngitsullu  isumannaariffigineqarnissaat ilungersutigisarsimallugu, tassuuna aalisartut nersorneqartariaqarput akisussaassuseqartumik takutitsinerat pillugu.

 

Aalisakkanik  tamakkiinerusumik iluaquteqarniarnissaq ilungersuullugu aaqqissorneqartariaqalerpoq, ilumoorsinnaanngilarmi annerusumik qalerallit saattussat rajallu kisiisa aallaavigalugit tunisassiorneq ingerlanneqassasoq. Qalerallit pisarineqartartut mianeralugit aaqqissuusisoqarnissaa saneqquneqarsinnaajunnaarpoq, aalisakkanillu tunisassiortut Naalakkersuisooqatigiinniit kaammattorniarpagut pisuussutit aalisakkat allat aamma atorluarniarlugit suleqqullugit, tunisassiornerillu nukittorsarlugit aaqqissuuseqqullugit.

 

Pisuussutinik uummassusilinnik iluaquteqarluta atuinitsinni aqutsinermi tunngaviulluinnarpoq nungusaataanngitsumik atuinissarput taamaalillutalu kinguaassatta piniagassaqartuarnissaat qularnaarlugu. Kisianni mianersortariaqarpugut killilersuinissaannaq siunertaralugu killilersuisoqassanngimmat aamma ulluinnarni piniagassanik inuussutissaqarnissarput pingaartinneqassammat.

 

Taamaattumik siunissami pisassiissutissat amerlassusilerneqartarneranni ilisimasat - biologit aamma piniartut ilisimasaat - ataatsimut pingaartillugit tunngavigineqartariaqarput.

 

Neqissaqarniarnerput eqqarsaatigalugu massakkut savat savaaqqallu nunatsinni tuniasassiarineqartut ukiut tamaasa nunguttalersimavagut aamma savaateqarfinni naatitat tunisassiarineqartartut ukiut tamaasa amerliartortinneqartut atorfissaqartippagut.

 

Taamaattumik piffissami qaninnermi Savaatillit Peqatigiit Suleqatigiissut siulersuisui peqatigalugit savaateqarnerup ineriartorteqqinneqarnissaa siunertaralugu oqaloqatigiinnerit aallartinneqassapput, qanoq periuseqarluni ineriartortitseqqinnerup pilersaarusiorneqarnissaa aamma qanoq aningaasalersueriaaseqarluni ingerlatsisoqarnissaa eqqartorlugit - ukioq manna nunatsinni savaateqarnerup Nunatsinni aallartinneraniit ukiut 100-inngornerat aamma iluatsillugu.

 

Nunarput isorartoorsuuvoq, piniarnerullu isumannaatsumik aallunneqarnera qulakkeerniarlugu nakkutilliisoqarnissaq anguniassagaanni aningaasartuutaangaatsiartussaavoq. Sineriak tamakkivillugu isumannaatsumik aalisarnermut piniarnermullu nakkutilliisoqarnissaq aningaasat piviusunngortitsisinnaanerlu eqqarsaatigalugit ajornarpoq. Tamanna pissutigalugu tamatta immitsinnut nakkutilliisutut akisussaaffeqarluta naatsorsuutigisariaqarpugut. Piniarniaraangatta nerisinnaasagut sippornagit pisaqartarniarta. Kiammi iluaqutigissammagu inuussutissat pitsassuit sippulimmik atuinitsigut eqqaannarneqassappata? Inuiattut atugarissaartutut inuulereeraluarluta, siulitta uatsinnut kingornutassiarisimasaat piniakkanik pinngortitamillu eriaginninneq sapanginngisaannartigu!

 

Pinngortitap eqqiluitsuutinnissaanut akisussaaffik aamma tigusariaqarparput. Issittumi pinngortitaq mianernartuummat eqqakkallu piffissaq sivisooq atorlugu aatsaat piujunnaariartortarmata. Pinngortitamut eqqakkat qimaannarutsigit pinngortitaq tassuuna artukkerneqartarpoq. Aammalumi taamaattoqarpat uatsinnut allanullu pingortitamik sunnerneqarsimanngitsumik isigisassaraluamik immitsinnut arsaartarpugut. Taamaattoqassappallu takornariaqarnikkut ineriartortitsinissarput aamma akornusertussaavarput Nunattalu nunarsuatsinni eqqiluinnerpaatut, sunnerneqarsimannginnerpaatut alutornarnerpaajusutullu suaarutiginninnissarput akornusertussaavarput.

 

Ukiuni kingulliunerusuni silaannap kissakkiartornera uagutsinnut issittumi najugaqartunut malunnarsigaluttuinnartoq, ilungersunartumik ulluinnarni atugarisatsinnut sunniukkiartorpoq. Pinngortitami allanngornerit piniartut ulluinarni inuuniarnerannut atugaanut annerpaamik sunniuteqarput, uagullu tamatta pisussaavugut ataatsimoorluta ikiorseeqataanissamut.

 

Inuiaqatigiit aaqqissugaanerata allanngortiterneqarnissaa ornipparput, kissaatigarput tamatta inuunermi atugarissaarnissarput, tamanna pingaaruteqarpoq, aamma taamatut pingaartigaaq anersaakkut ineriartornissarput aamma nukittunissarput. Taamaattumik eqqumiitsuliortut aammalu ilageeqarnerup ineriartortittuarnissaat aamma pingaaruteqarluinnarput.

 

Qallikkut pisoorsuanngorsinnaavugut, pisariaqarporli aamma anersaakkut pisuunngorlutalu anersaakkut nukittorsarneqartuarnissarput ¿ taamaattumik ilagiit qitiusumiit aamma ilagiit nammineq akunnerminni sullinneqarnerat nukittorsarneqartariaqarpoq peqatigisaanilu atuakkiortut, taalliortut, isiginaartitsisartut, erinarsortartut, nipilersortartut, eqqumiitsuliortut allallu assigisaannik sammisaqartartut periarfissaat atugarisaasalu pitsanngorsarneqarnissaat aqqutissiuuneqarluni.

 

Inatsisartut siulittaasuat ataqqinartoq, Inatsisartunut ilaasortat ataqqinartut, taamatut ammaanermi oqaaseqarlunga Inatsisartut ukiukkut ataatsimiinneranni sulilluarnissassinnik Naalakkersuisut sinnerlugit kissaappassi. Neriuppugut Inatsiartuni ukiukkut ataatsimiinneq manna nunatsinnut inuinullu iluaqutaasunik angusaqarfiulluarumaartoq.

 

Qujanaq.