Samling

Åbningsdebat (Kuupik Kleist)

(Landsstyreformanden)

 

Vi har over de sidste måneder set, hvordan overdreven selvgladhed kan have katastrofale konsekvenser.

 

Eftervirkningerne af  offentliggørelsen af Muhammed-tegninger i danske medier raser stadig overalt i verden - tegningerne som skulle tjene til provokation af religiøse, blev offentliggjort under dække af ytringsfriheden, fik også vore øjne op for de pligter globaliseringen pålægger os.

 

Inuit Ataqatigiit har allerede klart taget afstand til det passerede, vi mener ikke at det kan accepteres at bestemte religiøse grupper på den måde forhånes uanset, hvilke begrundelser og undskyldninger man måtte lægge til grund. Vi opfordrer alle til at bane vejen for at genskabe en situation, hvor fredelig sameksistens er mulig, og vi opfordrer den danske regering til at give den fornødne undskyldning, der efter vores opfattelse skal til, for at vi kan gøre forhåbninger om at situationen kan vendes til det bedre. Vi må regne med at eftervirkningerne af de sidste måneders uro vil vare langt ind i fremtiden. Vi håber selvfølgelig på at der ikke sker værre ting end det der allerede er sket.

 

Det er selvfølgelig en fundamental forudsætning at også Muslimerne indstiller sig på at medvirke til en forsoning.

 

(Denne tale koncentrerer sig om de vigtigste politiske mål - vi vil under finanslovsdebatten komme nærmere ind på de enkelte sagsområder og opgaver).

Permanent Forum 

Oprindelige folks repræsentanter fra mange forskellige lande, har de sidste dage holdt deres første møde i Permanent Forum under FN i Grønland, her i Nuuk. Mødet som har stor betydning for verdens oprindelige folk blev holdt under højtidelige former, idet fundamentet for etableringen af Permanent Forum blev lagt under et møde, som også foregik her i Nuuk, i 1991.

 

Det er værd at bemærke at oprindelige folks rettigheder og levevilkår, på baggrund af en utrættelig indsats, er blevet forbedret i mange lande, uanset at der jo stadig er mange steder, hvor situationen er elendig. Vi ønsker Permanent Forum al mulig held og lykke i sit arbejde og vi håber at gæsterne har haft positive oplevelser under deres ophold.

 

Landsstyreformanden opremsede under sin åbningstale en lang række opgaver  som skal løses. Efter et nyt landstingsvalg er det på sin plads, på den måde at udstikke målsætningerne for det ambitionsniveau man anlægger for den kommende valgperiode. Koalitionspartierne har efter valget indgået en meget ambitiøs aftale, og som kræver en stor indsats af parterne. Koalitionen skal bevise sin duelighed, ved på tilfredsstillende måde at realisere sit program, ved at fastholde sin kurs og ved et tæt samarbejde.

Sælskind

Nogle af globaliseringens virkninger, blev på det seneste illustreret ved balladen om opkøb af canadiske sælskind. Det illustrerede også den integration der uafladeligt sker mellem forskellige politikområder. Det er ikke længere muligt at adskille indenrigs- og udenrigspolitik, og udenrigspolitikken hænger nøje sammen med  handelspolitikken. Det er forhold der kræver at der føres en velovervejet og stabil politik på alle områder. Det er noget vi vil vende tilbage til under debatten om den udenrigspolitiske redegørelse, men vi vil under denne debat understrege det behov der er for en koordineret handels- og udenrigspolitik mellem Landstinget og Landsstyret.

 

Men det skal heller ikke glemmes, at "sælskindssagen" atter poppede op, efter at sagen krydret med urigtige oplysninger, uvist af hvilke motiver, blev taget op i danske medier. Som vi ved er sælskind en meget ømfindtlig sag, og hvis nogle har haft til hensigt at skade fangererhvervet så må vi udtrykke vores stærkeste misbilligelse og eventuelt undersøge, om der har ligget fjendtlige intentioner bag.

 

Uanset det mener vi også at sagen har vist, at vi selv skal gøre meget mere ud af at udnytte fangstdyrene fuldt ud, og hvis vi vil beskytte og udvikle fangererhvervet så må vi udnytte alle skind og alt kød fra de sæler som bliver fanget.     

Miljøet

Det er strengt nødvendigt at vi, i bestræbelserne for at beskytte miljøet og for at mindske de uheldige konsekvenser af klimaforandringerne, samarbejder på internationalt plan. De arktiske lande må udveksle erfaringer med hensyn til den nødvendige tilpasning til klimaforandringerne, således at vi ikke hele tiden halser bagefter den meget hurtige udvikling.

 

Miljøbeskyttelse og bæredygtighed må i højere grad indarbejdes i vores dagligliv, og vi skal opfordre til at der i højere grad oplyses om de forpligtelser vi har i forhold til de internationale konventioner vi selv har tiltrådt.

 

Kommunerne

Diskussionerne omkring strukturarbejdet i forhold til det kommunale område er nu på sit højeste, skal efter vores mening betyde forenkling, billigere administration men samtidigt tilgodese befolkningens demokratiske medindflydelse og bedre service. Såfremt disse hensyn vil kunne blive tilgodeset ved kommunesamlægningerne, så bør man sammenlægge kommunerne. Men det vigtigste for Inuit Ataqatigiit er som tidligere, at ovennævnte hensyn gennem bedre samarbejde. Det er blevet nævnt, at overførelsen af kompetenceområder fra Grønlands Hjemmestyre til kommunerne, i kroner og ører vil betyde overgivelse af økonomiske ansvarsområder svarende til ca. 1 mia. kr. Disse penge svarer til ca.overgivelse af ca. 200 fuldtidsstillinger. Fra Inuit Ataqatigiits side vil vi mane til eftertanke, idet overgivelse af kompetenceområderne i sidste ende ikke må resultere i flere administrative instanser, idet vores overordnede mål også går på mindre administration her i landet. Derimod bør overførelse af kompetenceområderne skabelse af flere erhvervstiltag på produktionsområdet, der igen vil resultere i øget vækst.

 

Omkring andre tiltag, som f.eks. central administration af skatteområdet, støtter vi de påtænkte initiativer, og at vi derudover støtter initiativerne på bygge- og anlægsområdet, hvor kommunerne skal have øgede beføjelser.

 

Vi fra Inuit Ataqatigiit er meget betænkelige omkring evt. nedlæggelse af bygdebestyrelserne. Såfremt man på én eller anden måde ikke har tilsikret bygdebeboernes medindflydelse på deres dagligdag, så kan vi ikke acceptere nedlæggelsen af bygdebestyrelserne. Det er derfor vigtigt, at sådanne spørgsmål diskuteres og vurderes indgående.

 

Selvstyre

Arbejdet med henblik på øget selvstyre til Grønland, er ved at finde sin form. Fælleskommissionen sammensat af repræsentanter fra Grønland og Danmark, har nået halvvejs i sit arbejde og vi er ved at omstille os til at kunne overtage de områder, vi står til at skulle overtage. Derfor bør vi i vores politiske arbejde altid have for øje, om hvorvidt de skridt vi tager, også stemmer overens med de intentioner, som øget selvstyre vil indebære.

 

Vore målsætninger omkring øget selvbårenthed, er et fælles anliggende for os alle. Derfor må vi samle vore kræfter til at kunne løfte det øgede ansvar i samlet flok.

 

Fælleskommissionen har i sit arbejde og de mål denne har nået frem til, peget på, hvordan vi bør løfte og organisere vort land, under et mere selvstændigt stadie. Et af de vigtigste spørgsmål, der endnu står tilbage, er accepten af det grønlandske folk som et folk, hvor stor vort ansvar på udenrigs- og forsvarsområdet vil være og hvordan de økonomiske relationer Grønland og Danmark imellem vil være i fremtiden. I dette spørgsmål er spørgsmålet omkring fremtidige indtægter og fordeling af disse på råstof og olieudvindingerne af afgørende betydning. Skal vi fortsat dele indtægterne på disse områder, eller om fremtidige indtægter på olie- og råstofområdet fuldt ud skal tilfalde Grønland i fremtiden. Det er et meget spændende spørgsmål. Fra Inuit Ataqatigiit har vi et inderligt ønske om, at fælleskommissionens arbejde vil blive tilendebragt uden unødig forsinkelse.

 

Forslag stillet af Inuit Ataqatigiit

Fra Inuit Ataqatigiits side er der til denne samling blevet fremsat 17 forskellige forslag. Generelt går intentionerne bag disse forslag ud på ønsket om mere ligelig fordeling af goderne samt medindflydelse til befolkningen generelt  i dette land.

 

Så længe den økonomiske udvikling i dette land er god og stabil, skal vi primært forbedre livsvilkårene for de dårligst stillede her i landet. Denne holdning er grundlæggende for os i Inuit Ataqatigiit.

 

Vi håber derfor, at Landstinget vil tage godt imod de forslag, vi har fremsat til samlingen.

 

Fra Inuit Ataqatigiits side håber vi på at opnå gode resultater under herværende samling, og vi vil derfor også konstruktivt være med til at præge samlingen.

UKI 2006/16

17.02.2006

K. Kleist

Ammaanersiorluni oqallinneq

(Naalakkersuisut Siulittaasuat)

 

Qaammatini kingullerni takuarput ingasattumik imminut pingaartinneq allanillu qaffasinnerusutut imminut isigineq qanoq kingunipiloqarsinnaatigisoq.

 

Profetimik Muuamaamik titartakkanik Danmarkimi saqqummiussinerup kingunipilui suli ullumikkut silarsuaq tamakkerlugu tusarsaapput - titartakkat allat upperisaannik mitalliutaasut killilersorneqarani isummersorsinnaanermik pisinnaatitaaffik taalutaralugu ajuallatitsiniutaasut sunniuteqarnerat, nunarsuarmioqataanerup annertuumik pisussaaffiliineranik aamma takutitsipput.

 

Inuit Ataqatigiit pisut pillugit erseqqissumik avoqqaarliuteqarput, Inuit Ataqatigiit-nni isumaqarpugut allatut upperisalinnik nikassuineq akuersaarneqarsinnaanngitsoq sumilluunniit taamaliornermut tunngavilersoraluaraanni patsisilersoraluaraannilluunniit. Kikkut tamaasa kajumissaarpavut eqqisseqatigiilluni inooqatigiileqqissinnaanermut aqqutissiueqataaqqullugit aamma danskit naalakkersuisui kajumissaarpavut pisarialimmik utoqqatsissuteqaqqullugit pissutsit ilorraap tungaanut saannissaat arlaatigut neriuutigineqasappat. Naatsorsuutigissavarput qaammatini kingullerni pisimasut qaqugorsuarmut sunniuteqassasut. Soorunami neriuutigeqaarput manna tikillugu pisimasunit ajornerusunik pisoqassanngitsoq.

 

Paaseqatigiinnissaq saammaasseqatigiinnerlu anguneqassappat soorunami aamma Musliimit suleqataanissaat paasinninnerunissaallu pisariaqarluinnarpoq.

 

(Naalakkersuinikkut siunnerfiit pingaarnerit maani sammissavakka - suliassaqarfinnut suliasanullu ataasiakkaanut tunngasut Aningaasanut Inatsisissatut Siunnersuutip oqaluuserineqarnerani sammiumaaratsigit).

 

Permanent Forum

Nunat inoqqaavisa sinniisaat nunanit assigiinngitsorpassuarneersut ulluni makkunani Naalagaaffiit Peqatigiit ataanni ataatsimiititaliaminni Permanent Forum-imik taaneqartartumi siullermeerutaasumik nunatsinni ataatsimiillutik maani Nuummiipput. Katersuunneq nunarsuarmi nunat inoqqaavinut pingaaruteqalluartoq aamma persuarsiorfiuvoq, tassami Permanent Forum-ip pilersinneqarnissaanut tunngaviliineq aamma maani Nuummi 1991-imi ataatsimeersuarnermi pimmat.

 

Nunarsuarmi naalagaaffinni arlaqalersuni nunat inoqqaavisa pisinnaatitaaffimmikkut qanorlu pineqarnermikkut ilungersorlutik sulinuteqarnermikkut pitsanngoriartortitsinerat maluginiagassaavoq, naak aamma atugarliorfiusut suli amerlagaluaqisut. Permanent Forum sulilluarnissaanik angusaqarluarnissaanillu kissaapparput aamma neriuppugut tikeraartsit maaniinnertik nunannaralugu ajunngitsunik misigisaqartinneqarsimassasut.

 

-------------------------------

 

Naalakkersuisut siulittaasuata ammaanermi oqalugiaammini suliassarpassuit aaqqitassarpassuillu taagorpai. Tamanna qinersereernerup kingorna Inatsisartut sulileqqinneranni qinigaaffiup ingerlanerani naammassiniakkatut naleqqanik nalunaarneruvoq pissusissamisoortoq. Tassami qinersinerup kingorna partiit naalakkersusisooqatigiilersut isumaqatigiissusiorput imaannaanngitsunik anguniagartalimmik suleqatigiissunullu annertuunik piumasaqaatitalimmik. Naalakkersuisooqatigiit piginnaanitik takutittussaassavaat naammaginartumik isumaqatigissutip siunertaanik timitalersuinikkut, siunertanik qimatsinaveersarnermikkut suleqatigiilluarnermikkullu.

 

Puisit amii

Nunarsuatsinni suut tamarmik qanilligaluttuinnarnerannut takussutissat ilagaat pusit amiinik Canadami pisisarsimaneq pillugu aalassassimaarneq. Aamma naalakkersuinikkut ingerlatsinermi suut tamarmik imminnut ilarukkiartornerat taamaalilluni ersersinneqarpoq. Nunami namminermi ingerlatsineq nunanut allanut tunngasutigut ingerlatsinermit avissaartinneqarsinnaajunnaarnikuuvoq taamatullu aamma nunanut allanut politikki niuernikkut ingerlatsinermut sunniuteqarluni. Pissutsit tamakku sutigut tamatigut patajaatsumik ingerlatsinissamik piumasaqarput. Tamanna nunanut allanut tunngasutigut ingerlatsinerup oqallisigineqarnissaani uterfigeqqikkumaarparput massakkullu erseqqissaatigiinnassavarput isumaqaratta nunanut allanut niuernikkullu nunatta ingerlatsinera Inatsisartut Naalakkersuisullu akornanni sukumiinerusumik passeqatigiissutigineqarnissaat pisariaqartutut isigigatsigu.

 

Kisianni aamma puigorneqassanngilaq sumik siunertaqaraluarnerluni Danmarkimi tusagassiuutitigut ilaatigut eqqunngitsunik passissutissiisoqarneratigut perulluliorneq tamanna kingumut aallarteqqimmat. Pusit amiinut tunngasut nalunngisatsitut mianernartorujussuupput taamaammat piniartuunermut ajoqusiiniarnermik siunertaqartoqarsimappat tamanna sakkortunerpaamik avoqqaarliutigisariaqarpoq pisariaqarpallu ilumut ajoqusiiniartoqarsimanersoq paasiniartariaqarluni.  

 

Taamaakkaluartoq aamma isumaqarpugut pisimasup takutikkaa uagut nammineerluta piniakkanik atuilluarnerunissarput aallunnerusariaqaripput, puisit pisarineqartartut tamarmik amiisa neqaasalu atorneqartarnissaat anguniartariaqarparput, piniarnertuunerup aningaasarsiorfittut illersorneqarnissaa ineriartortinneqarnissaalu siunertaralugu.

 

Avatangiisit

Avatangiisitsinnik allanngutsaaliuiniarnitsinni mingutsitsinerullu sunniutaasa akiorniarneranni nunat tamalaat akornanni suleqataanissarput pisariaqarluinnarpoq. Issittumi nunat silaannaap allanngoriartorneranut naleqqussarnermi misilittakkaminnik paarlaassueqatigiittariaqarput pissutsit allanngoriartornerannik sukkaqisumik pakasarneqassanngikkuta.

 

Mingutsitsinaveersaarneq piujuaannartitsiniarnernlu nammineq ulluinnarni inuunitsinni annertunerusumik tunngavisusariaqarput tamanna anguniarlugu nunat tamalaat akornanni avatangiisit pillugit isumaqatigiissutit nunatsinni atuutsinneqartut innutaasut akornatsinni paasisitsiniutigineqassasut kaammattuutigissavarput.

 

Kommunit

Kommunini aaqqissuusseqqinniarneq suni tamani eqqartorneqaleruttortoq pisariillisaanermik, akikillissaanermik, qanimut oqartussaaqataanerup annertusarneranik innuttaasunillu pitsaanerusumik kiffartuunneqarnissaannik siunertaqassaaq. Tamanna kommunit kattussuunnerisigut anguneqarsinnaassappat taava kattussuuttoqartariaqarpoq. Inuit Ataqatigiit-nulli pingaarnerpaajuarpoq siunertat qulaani taaneqartut suleqatigiinnerunikkut anguniarneqarnissaat. Oqaatigineqarpoq suliassat oqartussaaffiillu Namminersornerullutik Oqartussat ullumikkut oqartussaaffigisaat 1 mia. kr.-nit missaannik nalillit kommuninut nussorneqassasut. 1 mia. kr. missigersuisarnerit naliginnaasut naapertorlugit suliffinnik 2000-it missaanniittunik naleqarput. Inuit Ataqatigiit-niit kaammattuutigissavarput tamanna tamanit eqqarsaatigeqqissaarneqassasoq tassami allaffissornermik annikillisaaniaatigaluni suliassat akisussaaffiillu nuunneqarnerat amerlasoorujussuarnik sulisortaartornissamik kinguneqartinnaveersaartariaqarpoq, salliutilluguli siunertarineqartariaqarpoq suliffissanik tunisassiorfiusunik allatullu aningaasarsiornerup qaffakkiartornissaanik aqqutissiueqataasinnaasunik pilersitsinissaq.  

 

Suliassat ilaasa, assersuutigalugu akileraartitsinermut tunngasut eqiterunneqarsinnaaneri isumaqatigaarput taamatullu aamma sanaartornermi akisussaaffiup aningaasalersuinerullu annertunerusumik kommnunini aallunneqarnissaat isumatusaaarnerussaaq.

 

Nunaqarfinni aqutsisunik atorunnaarsitsisinnaanermik isuma Inuit Ataqatigiit assut eqqarsarnartoqartippaat. Allatigut oqartussaaqataaneq qulakkeerneqarsinnaassangippat taava nunaqarfinni aqutsisut atorunnaarsinneqarnissaat akueriuminaatsissaqaarput. Sukumiinerusumik tamakku oqallisigeqqinnissaat qilanaaraarput.

 

Namminersulernissaq 

Namminersulernissamik isuma pinnaassutaajunnaarluni maanna paasinarnerujartortumik ilusinikkaluttualerpoq. Nunatta Danmarkillu akoranni ataatsimiititaliarsuup sulinera qiteqqutereerpoq nammineerlutalu namminersulernissamut piukkussarnerput illinissaminut ikkukkiartorluni. Taamaattumik naalakkersuinikkut aalajangiiffiginiakkat tamarmik namminersulernissamik siunertamut naapertuunnersut nalilersortuartariaqarput, pimoorussinissarput saneqqunneqarsinnaanngilaq.

 

Immitsinnut napatikkusulluta ilungersorusunnerput inuiattut ataatsimoorfissaraarput, suleqatigiilluta anguniagaqarluta nukivut sammivimmut ataatsimut atussavagut.

 

Ataatsimiititaliarsuup sulinermini killiffia imaannaanngitsoq nunatta namminersortup qanoq aqqissugaanissaanik aalajangiiffiussaaq. Isumaqatigiinniutiissat pingaarutillit tassaapput inuiattut akuerisaanissamik piumasaqarnerput, nunanut allanut sillimaniarnermullu tunngasutigut qanoq oqartussaaffeqassanersugut kiisalu minnerunngitsumik aningaasaqarniarnikkut nunatta Danmarkillu akornanni qanoq aaqqissuunneqaqqissanersut. Tamatumani aatsitassarsiornermi uuliasiornermilu aningaasartuutissat isertinneqarsinnaajumaartullu qanoq pineqarnissaat qitiulluinnartussaavoq apeqqutaalerumaarporlu manna tikillugu avitseqatigiittarnissamik isumaqatigiissut attatiinnarneqassanersoq imaluunniit iserinneqarumaartut tamakkiisumik nunatsinnut tutsinneqartassanersut. Pissanganassaqaaq. Inuit Ataqatigiit-nni neriuutigaarput ataatsimiititaliarsuup sulinini kinguaattoorpallaaraani naammassissagaa. 

 

Inuit Ataqatigiit siunnersuutaat

Inatsisartut ukioq manna ataatsiminnissatsinut oqaluuserisassanik 17-inik Inuit Ataqatigiit-nniitt siunnersuuteqarpugut, siunnersuutivullu ataatsimut isigissagaanni inuiaqatigiinni naligiinnersumik atugaqalernissatsinnik  oqartussaaqataanerullu annnertusarneqarnissaanik tamarmik siunertaqarput.

 

Nunatsinni aningaasarsiornerup patajaatsumik pitsanngoriartulernerata nalaani inuuniarnermi atukkatigut nalimmassaaqqinnissamut nukissaqarnerulernerput pissakinnernut iluaqutaatinneqassasoq Inuit Ataqatigiit-nniit naatsorsuutigalugulu kissaatigaarput.

 

Neriuppugut siunnersuutivut Inatsisartunit naalakkersuisunillu ilassilluarneqarumaartut.

 

Inatsisartut angusaqarfiulluartumik ataatsimiinnissaat kissaatigalugu Inuit Ataqatigiit-nniit pisarnitsitut peqataassaagut.