Samling

9. januar 2006                                                                                                               VM 2006/20 

 

Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til Betænkning om det grønlandske retsvæsen.

(Landsstyremedlemmet for Familie og Justitsområdet)

 

1. behandling.

 

Den danske regering og Grønlands Landsstyre nedsatte i 1994 Den Grønlandske Retsvæsenskommission. Kommissionens formand og de øvrige medlemmer blev udpeget af den danske regering og Grønlands Hjemmestyre i forening. Kommissionens hovedopgave har været at foretage en grundig gennemgang af hele det grønlandske retsvæsen og på den baggrund fremsætte forslag til en revision heraf.

 

Kommissionen afgav sin betænkning i august 2004, og Justitsministeriet har efterfølgende anmodet Grønlands Hjemmestyre om at afgive udtalelse vedr. betænkningen.

 

Grønlands Hjemmestyres udtalelse vedr. lovforberedende betænkninger m.v. afgives normalt af Landsstyret. Retsvæsenskommissionens betænkning vedrører imidlertid forhold af så omfattende, så væsentlig og så principiel en karakter, at Landsstyret har fundet det rigtigst at inddrage Landstinget i Hjemmestyrets udtalelse.

 

Retsvæsenskommissionens betænkning er på mere end 2.000 sider. Kommissionens samlede forslag og anbefalinger har et sådant omfang, at en egentlig gennemgang heraf vil føre for vidt i et forelæggelsesnotat. Landsstyret henviser i stedet til kommissionsbetænkningen og til det betænkningsresume, som er vedlagt Landsstyrets beslutningsforslag. En kortfattet oversigt over kommissionens væsentligste forslag er endvidere vedhæftet Landsstyrets forelæggelsesnotat som bilag.

 

Enkelte af kommissionens forslag og anbefalinger er allerede gennemført. Landsstyret henviser til kommissionsbetænkningens oversigt herover.

 

Retsvæsenskommissionen har som grundlag for sit arbejde gennemført en omfattende indsamling af viden om forholdene i de forskellige dele af det grønlandske retsvæsen, blandt andet ved besøg i relevante institutioner.

 

Kommissionen har i tillæg hertil gennemført en række videnskabelige undersøgelser, som har bidraget med ny viden om forskellige forhold inden for retsvæsenet og den grønlandske befolknings syn herpå. Også disse undersøgelser er offentliggjort.

 

Kommissionen har under sit arbejde løbende søgt at inddrage det grønlandske samfund og den grønlandske befolkning i en debat om retsvæsensreformen. Dette er blandt andet sket gennem medierne, gennem afholdelse af offentlige møder, og ved inddragelse af lokale fritidsnævn. Kommissionen har endvidere udsendt 5 debat- og informationsaviser, som er husstandsomdelt i hele Grønland.

Kommissionens foreløbige overvejelser og synspunkter er blevet fremlagt og drøftet på midtvejskonferencer i Nuuk og København i 1997.

 

Kommissionens betænkning hviler således på et solidt grundlag, hvor såvel eksperter, aktører og befolkning har bidraget.

 

Landsstyret har som opfølgning på Retsvæsenskommissionens betænkning taget initiativ til afholdelse af en national retsvæsenskonference i Nuuk i august 2005. Hensigten hermed har været at bidrage til at udbrede kendskabet til Retsvæsenskommissionens betænkning og skabe debat om, og interesse for, den retsvæsensreform, som vi står overfor.

 

Landsstyret indstiller, at Landstinget - under de i kommissionsbetænkningen angivne forudsætninger - giver sin tilslutning til Retsvæsenskommissionens forslag og anbefalinger, idet der dog bør tages højde for, at den faktiske kriminalitetsudvikling i væsentlig grad afviger fra, hvad der i sin tid var kommissionens forventninger. Dette har ikke alene betydning i forhold til den foreslåede anstaltskapacitet men også i forhold til f.eks. politinormeringen.

 

Med hensyn til kommissionens udkast til hhv. en ny retsplejelov og en ny kriminallov for Grønland indstiller Landsstyret, at Landstinget udtaler sin principielle tilslutning til en reform af disse to love, med udgangspunkt i kommissionens udkast. Landsstyret forudsætter, at Landstinget på sædvanlig vis vil blive hørt forud for konkrete fremsættelsesinitiativer, med forelæggelse af lovudkast på såvel grønlandsk som dansk.

 

Landstinget vil således under behandlingen af nærværende beslutningsforslag kunne forholde sig til de mere overordnede principper, som har dannet grundlag for kommissionens lovudkast, mens detaljer vil kunne gøres til genstand for en mere indgående debat under den endelige forelæggelse.

 

 

 

BILAG: Oversigt over Retsvæsenskommissionens væsentligste anbefalinger:

 

I oversigtsform kan kommissionens væsentligste forslag opsummeres således:

 

Anbefalinger vedr. retssproget:

• Anklageskrifter og domsudskrifter skal efter behov udfærdiges også på grønlandsk.
• Forklaringer i retten skal refereres i retsbogen på det sprog, der er anvendt under afgivelse af forklaringen.
• Der skal arbejdes på, at det i fremtiden bliver muligt, at enhver form for retlige dokumenter efter behov foreligger på grønlandsk og at enhver form for forklaringer efter behov afgives på grønlandsk.

• Der skal udarbejdes autoriserede fortegnelser over retlige begreber på grønlandsk. Der skal oprettes en central tolketjeneste til betjening af dels retterne, dels det øvrige retssystem og Rigsombudet.

 

Anbefalinger vedr. domstolene:

• Den nuværende inddeling af retskredsene opretholdes.
• Kredsdommerne skal fortsat være ikke-jurister, men de skal gennemgå en særlig kredsdommer-uddannelse, og de skal så vidt muligt ansættes på fuld tid.

• Vejledningsfunktionen over for kredsdommerne skal styrkes. Den skal samtidig udskilles fra landsrettens retssagsafdeling.
• Foruden kredsretterne skal der være en juridisk domstol i 1. instans, som skal behandle juridisk komplicerede sager, og som desuden skal varetage uddannelsen og vejledningen af kredsdommerne.

• Uddannelse af kredsdommere, domsmænd og retssekretærer skal styrkes.
• Grønlands Landsret skal fremover kun behandle appelsager; d.v.s. sager i 2. instans. I juridisk komplicerede sager - altså de sager, som i 1. instans er afgjort af den juridiske domstol - skal landsretten tiltrædes af to danske landsdommere.

• Et "Dommerråd" skal behandle sager om afskedigelse af kredsdommere og skal medvirke ved ansættelsen af kredsdommere.

 

Anbefalinger vedr. forsvaret og kriminalretsplejen:

• Reglerne for kriminalsagers behandling skal ændres og udbygges.
• Der skal ske en styrkelse af forsvaret, ved at forsvarerens rolle præciseres og udstrækkes til også at gælde forud for tiltalerejsningen.

• Der skal etableres en egentlig uddannelse af de nuværende bisiddere.
• Der skal indføres en autorisation af bisiddere, som har gennemgået en særlig forsvareruddannelse.
• Autoriserede forsvarere skal kunne få telefonrådgivning fra et advokatkontor.
• I alvorlige sager skal det være muligt at beskikke en advokat som udenretlig rådgiver for den læge forsvarer, der møder i kredsretten.

• I visse sager af meget alvorlig karakter skal advokater kunne beskikkes som forsvarere og møde i kredsretten.
• Der skal kunne beskikkes en støtteperson for den forurettede, altså for den, som er offer for en forbrydelse.
• Advokaters forhold og virksomhed skal lovreguleres.

 

Anbefalinger vedr. retsplejen i øvrigt:

• Der søges etableret en landsdækkende retshjælpsordning ved advokater i Nuuk. De omfattede advokater skal tillige kunne beskikkes som forsvarere.
• Retsmyndighedernes indsats i bygderne skal koordineres og styrkes.
• Der skal kunne anvendes videokonferenceudstyr i retssagsbehandlingen med henblik på bevisførelse.

• Der skal indføres regler, der skal lette ordningen for videregivelse og forkyndelse af retlige meddelelser.
• De civile sagers behandling skal styrkes. Sagerne skal i videre omfang end i dag afgøres efter afholdelse af en domsforhandling.
• Parterne skal så vidt muligt være tilstede, eventuelt ved hjælp af videokonferenceudstyr.
• Der indføres regler om retsafgift og om fri proces.

 

Anbefalinger vedr. foranstaltningssystemet og kriminalforsorgen:

• Der skal oprettes et Kriminalpræventivt Råd for Grønland med henblik på at styrke og koordinere den kriminalpræventive indsats.
• Der skal ydes en særlig indsats for ofre, herunder etableres et landsdækkende net af offervagter, koordineret af Familiedirektoratet. Politiet og retten skal informere, rådgive og bistå ofre for kriminalitet.
• Foranstaltningssystemet skal bygge på elementer fra både gernings- og gerningsmandsprincippet. Det vil sige, at der ved fastsættelse af foranstaltninger efter kriminalloven skal tages hensyn til såvel lovovertrædelsens art og grovhed, som lovovertræderens behov for resocialisering, altså tiltag, som kan gøre lovovertræderen til en lovlydig samfundsborger. Behandling og kontrol skal sidestilles.
• Der foreslås følgende foranstaltninger, placeret efter strenghed på en sanktionsstige:

1.      Advarsel - hvilket er en ny foranstaltning

2.      Bøde

3.      Betinget dom med fastsat foranstaltningstid - hvilket er en ny foranstaltning

4.      Dom til tilsyn

5.      Dom til samfundstjeneste - hvilket er en ny foranstaltning

6.      Dom til anstalt og tilsyn - hvilket er en ny foranstaltning

7.      Dom til anbringelse i anstalt

• Ved domstolenes valg af foranstaltning skal der tages udgangspunkt i kriminalitetens grovhed mv. På hvert trin skal der være behandlingstilbud.
• Der indføres visse tidsbegrænsninger ved foranstaltninger over for psykisk syge.
• Der indføres særlige foranstaltninger overfor unge kriminelle, psykisk syge kriminelle og visse farlige kriminelle.
• Der oprettes en enhedsledelse af kriminalforsorgen, omfattende kriminalforsorgen i og uden for anstalt.

• Kriminalforsorgens tilsynsfunktion repræsenteres i alle kommuner.
• Tilsynsvirksomheden effektiviseres med hensyn til både støtte og kontrol.
• Der skal reageres omgående på vilkårsovertrædelser.

• Der indføres regler for behandlingen af tilbageholdte og detentionsanbragte.
• Dømte, der har begået alvorlig personfarlig kriminalitet, skal i den første periode af deres afsoning ikke kunne forlade anstalten. Der etableres derfor halvlukkede afdelinger med beskæftigelses- og fritidstilbud i alle åbne anstalter.

• I Anstalten i Nuuk etableres en lukket disciplinærafdeling for dømte, som ikke overholder betingelserne for at være anbragt i åben eller halvlukket afdeling.
• Der indrettes en lukket forvaringsafdeling i Anstalten i Nuuk til farlige kriminelle, der hidtil har været anbragt i Anstalten ved Herstedvester.
• Der opføres en åben anstalt i Tasiilaq.

• Nye regler indføres for bistandsværger, som er beskikket for dømte med en tidsubestemt foranstaltning.
• Der skal etableres mulighed for forskellige former for behandling under afsoning og tilsyn, herunder behandling mod misbrug af alkohol og narkotika samt sexologisk og adfærdskorrigerende behandling mv. Dette indebærer ansættelse af nye faggrupper, som psykologer, psykiatere og socialpædagoger.
• Uddannelsen af kriminalforsorgens personale skal udbygges. 

Anbefalinger vedr. politiet:

• Politistyrken skal forøges til 125 mand.
• Det nuværende uddannelsesniveau skal fastholdes.
• Reguleringen af de kriminalprocessuelle tvangsindgreb skal udbygges og justeres.
• Det er et mål, at anklageskrifter efter behov udfærdiges også på grønlandsk.
• Kriminallovens bestemmelser om forbrydelserne skal revideres.
• Kommunefogeder og reservebetjente skal sikres uddannelse.
• Der foreslås etablering af politidistrikt i Kangaatsiaq.
• Der foreslås renovering af politistationerne i Qaanaaq, Uummannaq og Upernavik.

• Ansvaret for anstalterne skal flyttes til kriminalforsorgen.
• Tvangsfuldbyrdelse i civile sager skal flyttes til kredsretterne.
• Der foreslås forøgelse af kutterflåden med 1. kutter.
• Der etableres politiklagenævn, som skal behandle klager over politiets personale i Grønland.

 

Anbefalinger vedr. opfølgning på reformerne:

• Det foreslås, at der ved lov oprettes et "Råd for Grønlands Retsvæsen" med henblik på opfølgning på reformerne i retspleje- og kriminalloven.

4. januar 2006                                                                                                              UKIU 2006/20 

 

Namminersornerullutik Oqartussat Kalaallit Nunaanni eqqartuussiveqarneq pillugu isumaliutissiissummut oqaaseqaateqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut

(Ilaqutariinnermut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoq)

 

Siullermeerneqarnera

 

Danskit naalakkersuisuisa aamma Kalaallit Nunaanni Naalakkersuisut Eqqartuussiveqarneq pillugu Ataatsimiititaliarsuaq 1994-imi pilersippaat. Ataatsimiititaliarsuup siulittaasua ilaasortaalu danskit naalakkersuisuinit aamma Namminersornerullutik Oqartussanit ataatsimut toqqarneqarput. Ataatsimiititaliarsuup pingaarnertut suliassarisimavaa Kalaallit Nunaanni eqqartuussiveqarnerup tamarmiusup sukumiisumik misissorneqarnissaa tamannalu tunngavigalugu taassuma iluarsaateqqinnissaanut siunnersuummik saqqummiussinissaq.

 

Ataatsimiititaliarsuup isumaliutissiissunni august 2004-mi tunniuppaa Justitsministeriaqarfiullu tamatuma kingornatigut Namminersornerullutik Oqartussat isumaliutissiissut pillugu oqaaseqaateqarnissaannik kissaateqarfigai.

 

Inatsisissanik piareersaalluni isumaliutissiissutit allallu pillugit Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaateqartussanngoraangata Naalakkersuisut taamaaliortarput. Kisiannili Eqqartuussiveqarneq pillugu Ataatsimiititaliarsuup isumaliutissiissutaa ima annertutigaaq, pingaaruteqartigaluni qitiulluinnartigalunilu Naalakkersuisut isumaqarlutik Inatsisartut Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaateqarnerannut peqataatinneqarpata eqqornerussasoq.

 

Eqqartuussiveqarneq pillugu Ataatsimiititaliarsuup isumaliutissiissutaa 2.000-it sinnerlugit qupperneqarpoq. Ataatsimiititaliarsuup ataatsimut siunnersuutai kaammattuutaalu ima annertutigaat saqqummiussissummi annertunerusumik eqqartussallugit annertuallaarlutik. Taarsiullugu Naalakkersuisut ataatsimiititaliarsuup isumaliutissiissutaa isumaliutissiissutillu naalisarneqarnerat Naalakkersuisut aalajangiiffigisassatut siunnersuutaannut ilanngunneqartoq innersuussutigissavaat. Taamatuttaaq ataatsimiititaliarsuup siunnersuutaanik pingaarnernik naatsumik takussutissaq Naalakkersuisut saqqummiussissutaannut ilanngunneqarpoq.

 

Ataatsimiititaliarsuup siunnersuutai kaammattuutaalu ataasiakkaat naammassineqareerput. Naalakkersuisut matuma siuliini ataatsimiititaliarsuup isumaliutissiissutaanik takussutissiaq innersuussutigissavaat.

 

Eqqartuussiveqarneq pillugu Ataatsimiititaliarsuup sulinermini Kalaallit Nunaanni eqqartuussiveqarnermi pissutsinik ilisimasanik katersat assigiinngitsut toqqammavittut atorsimavai, ilaatigut ingerlatsiviit tamatumunnga attuumassuteqartut pulaartarnerisigut.

 

Ataatsimiititaliarsuup tamatumunnga ilanngullugu ilisimatuussutsikkut misissuinerit ingerlattarsimavai eqqartuussiveqarnermi pissutsit assigiinngitsut pillugit ilisimasanik nutaanik nunatsinnilu innuttaasut tamakkununnga isiginneriaasiannik pissarsiviusartut. Misissuinerit tamakku aamma tamanut saqqummiussuuneqarsimapput.

 

Ataatsimiititaliarsuup sulinermini ingerlaavartumik eqqartuussiveqarnerup iluarsaateqqinnissaa pillugu oqallinnermut nunatsinni inuiaqatigiit akulerutsinniarsimavai. Taamaaliortoqartarsimavoq tusagassiuutitigut, tamanut ammasumik ataatsimiititsisarnikkut aamma illoqarfikkuutaartunik sunngiffimmi sammisassaqartitsisut peqataatinnerisigut. Taamatuttaaq ataatsimiititaliarsuaq oqallisaarutinik paasissutissiissutinillu aviisiliorluni tallimariarluni saqqummersitsisarsimavoq Kalaallit Nunaat tamakkerlugu illunut agguaanneqartunik.

Ataatsimiititaliarsuup eqqarsaatersuutigigallagai isummiussaalu saqqummiunneqarsimapput oqaluuserineqarsimallutillu suliap qiteqqunnerata nalaani Nuummi Københavnimilu isumasioqatigiissitsinermi 1997-imi ingerlanneqartuni.

 

Taamaammat Ataatsimiititaliarsuup isumaliutissiissutaa patajaarsumik toqqammaveqarpoq, immikkut ilisimasallit, tamakkuninnga suliallit innuttaasullu tamatumunnga tapersiisimammata.

 

Eqqartuussiveqarneq pillugu Ataatsimiititaliarsuup isumaliutissiissutaata malitsigisaanik Naalakkersuisut Nuummi 2005-imi augustusip qaammataani eqqartuussiveqarneq pillugu nunatsinnit tamaneersut isumasioqatigiinnissaat sulissutigaat. Taamaaliornikkut siunertaavoq Eqqartuussiveqarneq pillugu Ataatsimiititaliarsuup isumaliutissiissutaata ilisimaneqarnerulernissaa, qqartuussiveqarnermik iluarsaaqqinneq takkuttussanngortoq pillugu oqallittoqalerluni soqutiginnittoqalerlunilu.

 

Naalakkersuisut inassutigaat, Inatsisartut - ataatsimiititaliarsuup isumaliutissiissutaani siunniussat taaneqartut aallaavigalugit - Eqqartuussiveqarneq pillugu Ataatsimiititaliarsuup siunnersuutaanut kaammattuutaanullu akuersaassasut, eqqaamaneqartariaqarmammi pinerlunniartarnerup allanngoriartornera ataatsimiititaliarsuup taamanikkut naatsorsuutigisaanit assut allaanerulersimasoq. Tamanna inissiisarfiit inissaqartitsinerannuinnaq aamma soorlu politiit amerlassusiligaanerannuinnaq tunngassuteqanngilaq.

 

Ataatsimiititaliarsuup eqqartuussissuserineq pillugu inatsisitaassamut aamma pinerluttulerinermut inatsisitaassamut missingersuutaanut tunngatillugu Naalakkersuisut inassutigissavaat Inatsisartut ataatsimiititaliarsuup missingiusiaa aallaavigalugu inatsisit taakku marluk iluarsaateqqinnissaannut tunngaviusumik isummernertik oqaatigissagaat. Naalakkersuisut naatsorsuutigaat Inatsisartut pisarnertut saqqummiussissutissat sulissutigineqalersinnagit tusarniaavigineqassasut, inatsisissatut missingiutit kalaallisut qallunaatullu saqqummiullugit.

 

Inatsisartut taamaalillutik aalajangiiffigisassatut siunnersuutip matumani pineqartup suliarinerani pingaarnertut tunngavigineqartunut isummersorsinnaassapput, taakkumi ataatsimiititaliarsuup inatsisissatut missingiusiaanut tunngaviliisuusimammata annikitsualuilli saqqummiussinermi sukumiinerusumik oqallisigineqarsinnaassallutik.

 

 

ILANNGUSSAQ: Eqqartuussiveqarneq pillugu Ataatsimiititaliarsuup kaammattuutanut pingaarnernut takussutissiaq:

 

Takussutissianngorlugu ataatsimiititaliarsuup siunnersuutai pingaarnerit imatut naalisarneqarsinnaapput:

 

Eqqartuussivinni oqaatsit pillugit kaammattuutit:

• Unnerluussissutit eqqartuussissutillu pisariaqartitsineq malillugu aammattaaq kalaallisut allanneqartassapput.
• Eqqartuussivimmi nassuiaatit eqqartuussisut suliaannik allassimaffinnut allanneqartassapput oqaatsit nassuiaanermi atorneqartut atorlugit.
• Sulissutigineqassaaq siunissami periarfissaalissasoq pappilissat eqqartuussivinni atorneqartut pisariaqartitsineq naapertorlugu kalaallisut oqaasertaqartinnissaat aammalu nassuiaatit nassuiaatitsinermi pisariaqartitsineq naapertorlugu kalaallisut ingerlanneqartassasut.
• Oqaatsit eqqartuussivimmi atorneqartut akuerisaasumik kalaallisut taagusersorneqassasut. Eqqartuussivinnik aammalu eqqartuussivimmut attuumassuteqartunut kiisalu Naalagaaffiup Sinniisoqarfianik atorneqartussamik qitiusumik nutserisoqarfimmik pilersitsisoqassasoq.

 

Eqqartuussiviit pillugit kaammattuutit:

• Eqqartuussiveqarfiit maannamut agguataarsimanerat atortuutiinnarneqassaaq.
• Eqqartuussisut inatsisilerituujussanngikkallarput, immikkulli ittumik eqqartuussisutut ilinniaqassapput, aammalu sapinngisamik atorfinitsinneqavissallutik.
• Eqqartuussisunik ilitsersuisarneq nukittorsarneqassaaq. Peqatigitillugulu Kalaallit Nunaata Eqqartuussiviani eqqartuussivinni suliassanut immikkoortortaqarfimmit avissaartinneqassalluni.
• Eqqartuussiveqarfiit saniatigut eqqartuussivimmik inatsisileriffiusumik siullertut saaffigineqartartussamik peqassaaq, inatsisilerinermut tunngatillugu suliassanik ajornakusoortunik suliaqartartussamik taamatullu eqqartuussisunik ilinniartitsisartussamik ilitsersuisartussamillu.
• Eqqartuussisut, eqqartuussisooqataasut eqqartuussivinnillu allatsit ilinniartitaanerat pitsanngorsarneqassaaq.
• Kalaallit Nunaata Eqqartuussiviata taamaallaat siunissami suliassarissavai suliassanngorteqqitat, tassa imaappoq suliat aappassaanniigassanngortitat. Inatsisilerinermut tunngatillugu suliani ajornakusoortuni - tassalu suliani siullermeerinninnermi inatsisilerinermut tunngatillugu eqqartuussivimmit aalajangiivigineqarsimasuni - Kalaallit Nunaata Eqqartuussivia danskit landsdommeriinik marlunnik sinniisoqartassaaq.
• "Eqqartuussisut Siunnersuisoqatigiiffiata" eqqartuussisunik soraarsitsinermik suliassat suliarisassavai eqqartuussisussanillu atorfinitsitsinermut peqataasassalluni.

 

Illersuisoqarneq pinerluttulerinermilu eqqartuussissusilersuussisarneq pillugit kaammattuutit:

• Pinerluttulerinermi suliat suliarineqartarnerinut malittarisassat allangortinneqassaput annertusarneqarlutillu.
• Illersuisoqarneq pitsanngorsarneqassaaq, illersuisuusarneq erseqqissarneqassaaq annertusarneqarlunilu unnerluussineq sioqqullugu atorneqarsinnaasunngorlugu.
• Maannakkut illersuisuusut ilinniartitaanerat aallartinneqassaaq.
• Illersuisunut immikkut ittumik illersuisutut ilinniarsimasunut piginnaatitsissuteqartarneq atuutilersinneqassaaq.
• Illersuisut piginnaatitsissummik pigisallit oqarasuaatikkut eqqartuussissuserisut allaffiannit siunnersorneqarsinnaassapput.
• Suliani ilungersunartuni periarfissaqassaaq eqqartuussissuserisumik illersuisunngortitsisoqarsinnaassaaq illersuisumut eqqartuussivimmi najuuttumut eqqartuussiviup avataatigut siunnersuisinnaasumik.
• Suliat ilaanni ilungersunarluinnartuni eqqartuussissuserisut illersuisunngortinneqarsinnaapput eqqartuussivimmi najuuttussanngorlugit.
• Pinerluffigineqarsimasumut inummik tapersersuisussamik ikiorsiisoqarsinnaassaaq.
• Eqqartuussissuserisut pissusissaat sulinerallu inatsisitigut malittarisassaqartitaassaaq. 

Eqqartuussissuserineq pillugu kaammattuutit allat:

• Nuna tamakkerlugu atuuttussamik inatsisitigut siunnersorneqarsinnaaneq pilersinniarneqassaaq Nuummi eqqartuussissuserisut atorlugit. Eqqartuussissuserisut tamatumunnga ilaatinneqartut illersuisussanngortinneqarsinnaassapputtaaq.
• Eqqartuussiveqarnermi oqartussaasut nunaqarfinni sulinerat ataqatigiissarneqassaaq patajaallisarneqassallunilu.
• Eqqaartuussivimmi suliassat suliarineqarneranni video atorlugu oqaloqatigiinnermut atortut atorneqarsinnaassapput uppernarsaatit saqqummiunneqarnissaat siunertaralugu.
• Eqqartuussiveqarnermut tunngatillugu nalunaarutit ingerlateqqinnissaannut nalunaarutiginissaannullu aaqqissuussineq ajornannginnerulersinniarlugu malittarisassaliortoqassaaq.
• Saqitsaannermik suliassat suliarineqartarnerat patajaallisarneqassaaq. Suliat ullumikkornit annertunerusumik eqqartuussereernerup kingornatigut aalajangiivigineqartassapput.
• Illuatungeriit sapinngisamik najuuttassapput, immaqa vidio atorlugu oqaloqatigiinnermut atortut atorlugit.
• Eqqartuussivimmut suliassiinermi akit aammalu inummut aningaasartuutaanngitsumik eqqartuussivimmi suliassiisinnaaneq malittarisassaliuuunneqassapput.

 

Pineqaatissiisarneq aamma pinerluuteqarsimasunik isumaginnittoqarfik pillugit kaammattuutit:

• Kalaallit Nunaanni Pinerluttaalisitsinermut Siunnersuisoqatigiinnik pilersitsisoqassaaq pinerluttaalisitsiniarluni sulineq nukittorsarniarlugu ataqatigiissaarniarlugulu.
• Pinerluttuliorfigineqarsimasut immikkut sullinneqassapput, taamatuttaaq nuna tamakkerlugu pinerluttuliorfigineqarsimasunut saaffiginniffiusinnaasut pilersinneqassapput, Ilaqutariinnermut Pisortaqarfimmit ataqatigiissaarneqartumik. Politiit eqqartuussiviillu paasissutissiissapput, siunnersuissallutik aammalu pinerluttuliorfigisat ikiussalugit.
• Pineqaatisseeriaatsimi toqqammavigineqassapput qanoq iliuuseqarnerup aamma qanoq iliuuseqartup tunuliaqutai. Tamanna imatut oqaatigisariaqarpoq pinerluttulerinermi inatsisit malillugu pineqaatissiiniarnermi inatsimmik unioqqutitsinerup suunera qanorlu sakkortutiginera taamatuttaarlu inatsimmik unioqqutitsisup inuiaqatigiinni inooqataaleqqinnissamut sungiusarneqarnissamik pisariaqartitsinera toqqammavigalugit, tassa suliniutissat inatsimmik unioqqutitsisup inatsisinik maleruaannilluni inuuttaaqataaqqilernissaanik siunertaqartoq. Katsorsartinneq nakkutiginninnerlu naligiissinneqassapput.
• Pineqaatissiissutissat siunnersuutigineqartut makkuupput, taakkulu pineqaatissiisarnerup sakkortusiartornera malillugu tulleriissarneqarsimapput:

1.      Mianersoqqussut - taanna pineqaatissiissutissatut nutaajuvoq.

2.      Akiliisitsissut.

3.      Eqqartuussut pineqaatissiinngikkallartoq aalajangikkamik piffissaligaq - taanna pineqaatissiissutissatut nutaajuvoq.

4.      Nakkutigisassanngortitsilluni eqqartuussut.

5.      Eqqartuussutikkut inuiaatigiinnut kiffartuussisussanngortitsineq - taanna pineqaatissiissutissatut nutaajuvoq.

6.      Inissiisarfimmut aamma nakkutigisassanngortitsinermut eqqartuussut - taanna pineqaatissiissutissatut nutaajuvoq.

7.      Inissiisarfimmut inissinneqarnissamik eqqartuussut.

• Eqqartuussiviit pineqaatissiissutissamik aalajangiiniarnerminni aallaavigissavaat pinerluuteqarnerup sakkortussusia ilaalu ilanngullugit. Taakunani tamani neqeroorutigineqartassaaq katsorsartinnissaq.
• Tarnimikkut nappaalilinnut pineqaatissiisarnerit ilaatigut piffissamik killiligaasassapput.
• Inuusuttunut pinerluuteqarsimasunut, tarnimikkut nappaateqartunut pinerluuteqarsimasunut aamma ulorianartumik pinerluuteqarsimasut ilaannut immikkut ittumik pineqaatissiisoqartalissaaq.
• Pinerluuteqarsimasunik isumaginnittoqarfimmik ataatsimoortumik aqutsisoqarfeqalissaaq, tamatumunngalu atassapput inissiisarfimmiittunut aamma inissiisarfimmiinngitsunut pinerluttunik isumaginnittoqarfik.

• Pinerluttunik isumaginnittoqarfiup nakkutilliisoqartitsisarnera kommunini tamani inuttaligaassaaq.
• Nakkutilliisoqarneq sunniuteqaarnerulersinneqassaaq tapersersuisarneq nakkutilliinerlu eqqarsaatigalugit.
• Atugassarititaasunik unioqqutitsisoqartillugu ingerlaannartumik iliuuseqartoqartalissaaq.
• Tigummigallagassanngortitat aamma unnuisitsisarfinnut inissinneqarsimasut qanoq pineqartarnissaannut malittarisassaliortoqassaaq.

• Eqqartuussaasimasut inummut ulorianartumik pinerluuteqarsimasut inissinneqarnermik aallartinnerani inissiisarfimmik qimatsisinnaassanngillat. Taamaattumik pilersinneqassapput immikkoortortat affarmik matoqqasut inissiisarfinnilu ammasuni tamani neqeroorutigineqartassapput suliassaqartitsinerit aamma sunngiffimmi sammisassat.

• Nuummi Inissiisarfimmi pilersinneqassaaq immikkoortortaqarfik matoqqasoq eqqartuussaasimasunik ammasumi imaluunniit affarmik matoqqasumik inissiisarfimmi malittarisassanik maleruaannissimanngitsunut atugassaq.
• Maannakkumut Anstalten ved Herstedvesterimut inissinneqartartunut pinerluttunut ulorianartunut Nuummi Inissiisarfimmi pilersinneqassaaq immikoortortaqarfik matoqqasoq.
• Tasiilami ammasumik inissiisarfiliortoqassaaq.

• Piffissamut killiligaanngitsumik eqqartuussaasimasunut saaffigisartakkanut nutaanik malittarisassaliortoqassaaq.
• Eqqartuussummik naammassinninniarnerup aamma nakkutigisaanerup nalaani assigiinngitsutigut katsorsarneqarnissamut periarfissat pilersinneqassapput, tamatumani imigassamik ikiaroornartumillu atornerluinermut katsorsaasoqarluni kiisalu kinguaassiuutitigut atoqateqariaatsinik aamma iliuuseqariaatsimik ilorraap tungaanut saatitsiniarluni katsorsaasoqarluni il.il. Tamatuma kingunerissavaa nutaanik ilinniagalinnik atorfinitsitsineq, soorlu tarnip pissusaanik ilinniagalinnik, tarnip nakorsaanik perorsaasunillu.
• Pinerluuteqarsimasunik isumaginnittoqarfimmi sulisut ilinniartitaanerat annertusarneqassaaq.

 

Politiit pillugit kaammattuutit:

• Politiit amerlineqassapput 125-nut.
• Maannakkumut ilinniartitseriaatsip qaffasissusia aalajangiusimaneqassaaq.
• Pinerluttunik suliaqarnermi pinngitsaaliissutaasinnaasunik akuliuttarnerit malittarisassaqartitaanerat annertusarneqassaaq pissutsinullu iluarsaanneqarluni.
• Siunertaavoq unnerluussissutit pisariaqartitsineq naapertorlugu kalaallisut allanneqartalernissaat.
• Pinerluttulerinermut inatsimmi pinerluutigineqartut pillugit aalajangersakkat iluarsaanneqassapput.
• Kommunefogedit reservebetjentillu ilinniartitaanissaat qulakkeerneqassaaq.
• Kangaatsiap politeeqqarfinngornissaa siunnersuutigineqarpoq.
• Qaanaami, Uummannami Upernavimmilu politeeqarfiit illutaat nutarterlugit iluarsaanneqassasut siunnersuutigineqarpoq.
• Inissiisarfinnut akisussaaffik pinerluuteqarsimasunik isumaginnittoqarfimmut nuunneqassaaq.
• Saqitsaannermi suliassat pinngitsaaliissummik naammassitinniarneqartarnerat eqqartuussivinnut nuunneqassaaq.
• Angallatit ataatsmik amerlineqarnissaat siunnersuutigineqarpoq.
• Politiit pillugit maalaaruteqartarfik pilersinneqassaaq, taakkulu suliassarissavaat Kalaallit Nunaanni politiit sulisut pillugit naammagitaalliuutit.

 

Iluarsaaqqinnerit malitseqartinneqarnissaat pillugu kaammattuutit:

• Siunnersuutigineqarpoq inatsisiliornikkut pilersinneqassasoq "Kalaallit Nunaani Eqqartuussiveqarneq pillugu Siunnersuisoqatigiit" eqqartuussissuserinermi pinerluttulerinermilu inatsisit iluarsaateqqinnissaanni malitseqartitsinissaq siunertaralugu.