Samling
ATASSUT UKIU 2006 ¿ 20 ¿ dk
Godmand Rasmussen Nuuk 08.03.2006
Forslag til Landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til Betænkning om det grønlandske retsvæsen.
(Landsstyremedlemmet for Familie og Justitsområdet)
1. behandling
Vi skal fra ATASSUT frembringe følgende kommentarer til nærværende forslag, frembragt af Landsstyremedlemmet for Familie- og Justitsområdet, der omhandler Retsvæsenskommissionens anbefalinger:
Den hastige udvikling det grønlandske samfund har oplevet, og til stadighed oplever, er stadig i rivende udvikling, og det er så vidt, at flere af Retsvæsenskommissionens opgaver, da denne blev nedsat for 12 år siden, nu allerede er implimenteret.
Derfor finder vi det på plads fra ATASSUT at takke Retsvæsenskommissionens medlemmer og de mange mennesker, der har deltaget i udførelsen af det, for samfundet, meget vigtige arbejde, og vi vil benytte lejligheden fra ATASSUT til at udtrykke vort tak til alle de mennesker for at de har formået at holde arbejdet så opdateret som muligt.
Og vi vil fra ATASSUT understrege, at det er vores opfattelse, at det kommissorium som retsvæsenskommissionen fik, nu er udført på den bedst kvalificerede måde, og at vi derfor er yderst tilfredse med resultatet.
Uden at vi gentager hele retsvæsenskommissionens kommissorium skal vi understrege at vi i ATASSUT er vidende om det enorme behov der er for at justere dels kriminalloven og retsplejeloven, og derfor tilslutter vi os grundliggende til de anbefalinger der i dag bliver fremsat.
Det meget store arbejde retsvæsenskommissionen har fremlagt, der også belyser forholdende indenfor retsvæsenet, er af så væsentlig karakter for det grønlandske samfund, at det er helt på sin plads at invitere Landstinget til nærværende forslag om Grønlands Hjemmestyres udtalelse.
Derfor er vi fra ATASSUT godt tildfredse med at Landsstyret har valgt at vige fra den normale procedure, og i stedet inviteret landstinget til at deltage i processen, hvor det forberedende arbejde for lovgivningsmæssige tiltag samt øvrige tiltag indenfor retsvæsenet er godt i gang.
Retsvæsenskommissionens mange anbefalinger berører ikke blot de lovgivnningsmæssige, og det efterfølgende økonomiske tiltag, der er behov for, men det berører også i høj grad de værdier som det grønlandske samfund finder som bevaringsværdige, derfor er vi fra ATASSUT godt tilfredse med at der er blevet taget hensyn til de områder der er værd at bevare.
For det er rigtigt, at vores retssystem her i landet samt hensigterne med foranstaltningssystemet er væsentligt forskellige fra andre landes systemer på området, og dette forhold viser ikke blot det grønlandske samfunds særpræg, men det viser også at vores værdier er anderledes.
Vi skal i den forbindelse eksempelvis nævne at en af hovedmålsætningerne ved vores foranstaltningssystem er, at der målbevidst arbejdes for, at de mennesker der har begået kriminalitet, så vidt som muligt igen skal fungere og være en del af det grønlandske samfund. Det er ligeledes en speciel kendetegn at kredsdommerne, sættedommere og bisiddere ikke er uddannede jurister, men er en del af det lokale samfund.
Fra ATASSUT finder vi det derfor naturligt at man i arbejdet har lagt hovedvægt på retssystemet, behandling af kriminelle samt politiets arbejde, og at man har taget særlig hensyn til de eksisterende ordninger der er bevaringsværdigede.
Derfor tilslutter vi os fra ATASSUT til Landsstyrets udsagn om at betænkningen og de mange anbefalinger hviler på et bredt og solidt grundlag, hvor såvel eksperter, aktører og befolkning har bidraget.
Med disse generelle bemærkninger vil vi fra ATASSUT knytte følgende bemærkninger til de væsentligste anbefalinger, under nærværende behandling af forslaget:
Domstolssystemet
Vi bemærker fra ATASSUT at retsvæsenskommissionen har været delt med hensyn til anbefalingen om opretholdelse af den nuværende inddeling i retskredsene.
Medens et flertal i kommissionen anbefaler at den nuværende inddeling I retskredsene bør oprtholdes, anbefaler et medlem at kredssretsstrukturen regionaliseres I form af sammenlægning af retskredse, dette med henblik på at få skabt en fleksibel ordning der kan sikre højere faglig kvalitet I kredsretternes afgørelser og endeligt er der et andet mindretal på tre medlemmer der støtter flertallets anbefaling, men at man skal være forberedt på at kunne stile mod en form for regionalisering.
Vi kan fra ATASSUT godt se at det er mindretallets intention med regionaliseringen, nemlig at den faglige kvalitet på den måde, bedst kan sikres, og at mindretallet derfor anbefaler en regionalisering, derfor skal vi fra ATASSUT anbefale overfor Landsstyret, at man i samarbejde med Justisministeriet indleder et arbejde for at få belyst hvilke fordele og ulemper der vil være, såfremt man stiler mod en regioalisering af retskredsene.
I den omfattende arbejde, Retsvæsenskommissionen er fremkommet med, er der også en anbefaling om at kredsdommerne, domsmænd, bisidderne og de fremtidige medarbejdere i retsvæsenet fremover skal tilbydes uddannelse.
Vi vil ikke stille spørgsmålstegn ved de mennesker, der igennem tiden har arbejdet som kredsdommere, domsmænd og bisiddere. Men vi ser det som naturligt fra ATASSUT at man i forbindelse med den udvikling der pågår i det grønlandske samfund, og de følgende mere komplicerede lovgivningsmæssige rammer der skal arbejdes under, også berører uddannelsesniveauet i forbindelse med de nye tiltag der her er påbegyndt.
Derfor støtter vi fra ATASSUT anbefalingerne om at der skal etableres en egenlig uddannelse af autoriserede kredsdommere, derudover også mulighed for at domsmænd og retssekretærer at kunne uddanne sig og at Kredsdommerne fremover bliver fastansat.
Det anbefales at grønlands Landsret fremover alene skal behandle appelsager, og i sager som 1. instans er afgjort af den juridiske domstol skal landsretten tiltrædes af to danske landsdommere. Vi kan fra ATASSUT godt forstå at disse dommere skal udpeges af præsidenterne for henholdsvis Østre- og Vestre Landsret, men vi vil gerne have at vide hvorfor det absolut skal være danske dommere.
Forsvaret
Anbefalingen om at der skal etableres en egenlig uddannelse af de nuværende bisiddere som autoriserede forsvarere finder vi meget vigtigt I ATASSUT og derfor støtter vi anbefalingen, og vi støtter de tiltag i anbefalingerne der skal sikre at bisidderne har de bedste betingelser for at kunne udføre deres arbejde.
Vi skal fra ATASUT benytte lejligheden spørge Landsstyret om hvilken holdning Landsstyret har I forhold til anbefalingen om at der oprettes en stilling som enten offentlig eller privat Landsforsvarer.
Forbrydelserne og kriminalretsplejen
Anbefalingerne om at kriminallovens bestemmelser om forbrydelserne skal revideres og at de kriminalprocessuelle tvangsindgreb skal reguleres gennemgribende kan vi fra ATASSUT fuldt ud tilslutte os.
Det er nemlig sandt at vi nu lever I en moderne tidsalder og at der derfor er tiltrængt behov for at lovgivningen bliver ajourført og opstrammet, eksempelvis er det i dag muligt at udsprede oplysninger igennem computerteknologien i løbet af sekunder, og de lovgivningsmæssige rammer for at forebygge kriminalitet af den art er manglende.
Derudover er det meget vigtigt at der bliver forebygget enhver form for forbrydelser mod børn og de unge, derfor kan vi fuldt ud tilslutte os anbefalingen om at man ud over kriminalisering af kønslig omgang til et barn under 15 år, også strammer op på lovgivningen, således at man fremover også beskytter de unge under 18 år mod seksuelle overgreb.
Retsplejen I øvrigt
Vi kan fra ATASSUT grundliggende tilslutte os anbefalingen om at der indføres retsafgifter for civile sager og fogedsager, men vi skal samtidig også understrege at det er vigtigt for os at enkelte personer så vidt som muligt har adgang til retsbeskyttelse, derfor vil vi gerne fra ATASSUT få oplyst hvilke konsekvenser det vil medføre, såfremt retsafgiften bliver indført.
Vi er fra ATASSUT vidende om at advokatvirksomheder frivilligt og prisværdigt i dag yder gratis retshjælp, men hvis man ved at indføre en landsdækkende retshjælpsordning kan opnå mere kontinuitet, vil vi støtte anbefalingen om landsdækkende retshjælpsordning.
Og vi tilslutter os fuldt ud omkring anbefalingen om at advokatvirksomhed fremover bliver lovreguleret, for selvom vi er vidende om, og ikke er i tvivl om at advokaterne arbejder for at opnå det bedste resultater for deres kunder, så mener vi I ATASSUT at der er behov for at kunne få lovgivningsmæssig beskyttelse mod forkert eller urigtig behandling.
Kriminaliteten og dens ofre
Anbefalingen om at der bliver oprettet og lovfæstet et Kriminalpræventivt Råd, hilser vi velkommen fra ATASSUT, ligeledes bakker vi helhjertet op omring anbefalingen om at der skal ydes en særlig indsats for ofre for forbrydelser.
Netop det, at at der tages særlig hensyn til ofrene, har vi fra ATASSUT igennem mange år efterlyst, og vi skal derfor anbefale overfor Landsstyret, at landsstyret hurtigst muligt igangsætter arbejdet for at ofrene kan få det bedste hjælp og støtte.
Foranstatningssystemet
Som vi indledningsvist sagde fra ATASSUT, finder vi det vigtigt, at man tager hensyn til de allerede eksisterende og bevaringsværdige aspekter, i arbejdet for at modernisere hele retssystemet i Grønland, og herunder findervi det vigtigt at de mennesker, der har begået kriminalitet, igen bliver i stand til at deltage i samfundet, og derfor bør gerningsmandsprincippet så vidt som muligt bevares.
Men når vi har sagt dette, skal vi tilkendegive at vi sagtens kan se og forholde os til at nogle af forbrydelserne kan være så grove at foranstaltningsrammerne ikke altid er tistrækkelige, derfor skal vi understrege at vi fuldt ud kan tilslutte os anbefalingen om at foranstaltningsstystemet fremover skal bygge på elementer fra både gernings- og gerningsmandsprincippet.
Derudover kan vi fuldt ud tilslutte os de anbefalinger der fremover bliver placeret efter strenghed.
Kriminalforsorgen samt Fuldbyrdelsesmyndighedens organisation
Såfremt en ny, tilpasset og moderne retssystem skal kunne fungere optimalt, er det en forudsætning at behovene for kvalificeret personale og gode fysiske rammer, er til stede, og vi er fra ATASSUT ikke I tvivl om at dette er en stor og omkostningskrævende del af hele arbejdet.
Såfremt Retsvæsenskommissionens anbefalinger om kriminalforsorgen og Fulldbyrdelsesmyndighedens organisation bliver vedtaget vil der være behov for at få udbygget de åbne anstalter, få tilbygget halvlukkede afsnit og endvidere at få bygget lukket forvaringsafdeling, og der vil helt klart være behov for økonomsike ressourcer. Vi har fra ATASSUT opfattet Den Danske Stats signal, under nærværende arbejde, nemlig at der skal være gensidig forståelse og endda fælles byrde for at kunne realisere anbefalingerne.
Derfor er det vigtigt for os i ATASSUT at få klarhed om hvilke økonomiske betingelser Landsstyret har tænkt sig at videreføre arbejdet, såfremt der skal opføres en åben anstalt i Tasiilaq og såfremt anstalten i Nuuk skal udbygges som foreslået, således at der bliver opført lukket forvaringsafdeling for de farlige kriminelle.
Politiet
En af de vigtigste mærkesager vi har I ATASSUT er at politiet i grønland kan have de bedste vilkår til at kunne udføre deres arbejde, derfor kan vi fuldt ud tilslutte os anbefalingerne om at der skal være en større politistyrke, og vi vil fra ATASSUT understrege at vi finder det som meget vigtigt at reservebetjentene samt kommunefogederne fremover skal kunne tilbydes kurser og uddannelsesforløb, og vi skal opfordre Landsstyret til at få igangsat initiativer i samarbejde med Justitsministeriet.
Vi er i ATASSUT vidende om at der pågår en meget stor politireform i Danmark, vi er ligeledes vidende om at dette reformarbejde ikke har nogen direkte indflydelse for politiet I Grønland.
Men vi vil fra ATASSUT opfordre Landsstyret til at være årvågne med de nye tiltag der allerede er implementeret eller er på vej til at blive implementeret i Danmark, for der er helt sikkert nogle af tiltagene vi kan tage til os her i Grønland.
Vi kan eksempelvis påpege at man I Danmark er i gang med at få klarlagt og vurderet de arbejdsområder der ikke direkte har noget at gøre med politiarbejdet, eksempelvis er man i gang med at undersøge mulighederne for at fjerne fogedsager og andre administrative opgaver, der belaster politiet til at arbejde administrativt. Vi mener helt afgjort at vi heroppe også har mulighed og gavn af denne løsning.
Der er behov for større oplysning
Vi vil fra ATASSUT benytte lejligheden til at opfordre til at man i meget større omfang realiserer oplysningskampagne om hvilke rettigheder og pligter vi har som enkelte borgere I forhold til retslovgivningen, og ikke midst, der bør være særlig indsats der skal sikre minimering af sædelighedsforbrydelser mod børn og unge.
Inden vi fra ATASSUT slutter vores oplæg skal vi tilkendegive at vi er meget tilfredse med anbefalingen om at der bliver oprrettet et ¿Råd for Grønlands Retsvæsen¿ der skal sikres at de lovgivningsmæssige aspekter hhv. i kriminalloven samt i retsplejeloven kan være opdateret.
Dette vil også sikre at retsvæsenet i højere grad end i dag kan være opdateret også set I forhold til udviklingen I det grønlandske samfund. Og vi mener helt afgjort i ATASSUT at en af de første og vigtigste opgaver bør være at der bliver iværksat arbejde for at forbedre løn- og ansættelsesvilkår for kommunefogederne og bisidderne, det er på tide og det haster med at få rettet op på deres vilkår.
Vi skal slutteligt fra ATASSUT ønske Landsstyret og Den Danske Regering fortsat god arbejde med de mange anbefalinger, Retsvæsenskommissionen er fremkommet med, og vi skal fra ATASSUT selvfølgelig følge arbejdet.
Med disse ord slutter vi vores indlæg til nærværende forslag til Landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til Betænkning om det grønlandske retsvæsen, og det er vores ønske at vores anbefalinger bliver taget med i betragtning i det videre arbejde.
Tak!
Godmand Rasmussen Nuuk 08.03.2006
Namminersornerullutik Oqartussat Kalaallit Nunaanni eqqartuussiveqarneq pillugu isumaliutissiissummut oqaaseqaateqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Ilaqutariinnermut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoq)
Siullermeerneqarnera
Eqqartuussiveqarneq pillugu Ataatsimiitsitaliarsuup suliaa pillugu Ilaqutariinnermut Inatsisinillu
Atuutsitsinermut Naalakkersuisup saqqummiussaa ATASSUT-mit imaattunik oqaaseqarfigissavarput:
Inuiaqatigiit kalaallit ineriartornerat sukkaqisumik manna tikillugu ingerlavoq, allaallu ukiut aqqaneq marluk matuma siorna Eqqartuussiveqarneq pillugu Ataatsimiititaliarsuarmut suliakkiunneqarsimasut ilai annikigisassaanngitsut naammassineqarsimalereerput.
Taamaammat Eqqartuussiveqarneq pillugu Ataatsimiititaliarsuup taassumalu ataani suleqataasorpassuit isumaliutissiissummi suliat pingaaruteqarluinnartut pillugit pissutsinut malinnaatitsilluinnarsimanerat pillugu qutsateqarnissaq ATASSUT-mit pissusissamisoorluinnartuusoraarput, matumuunalu maani killiffitsinni ATASSUT-mit qujaniarnerput apuupparput.
ATASSUT-millu naqissusissavarput Kalaallit Nunaanni eqqartuussiveqarneq pillugu nutarterisoqarnissaanik Ataatsimiititaliarsuarmut suliakkiutigineqartut kusanarluinnartumik naammassineqarsimasutut nalilerlugu naammagisimaarinnikkatta.
Eqqartuussiveqarnermut Ataatsimiititaliarsuup pilersinneqarnerani suliassiissut tamaat uteqqinngikkaluarlugu Kalaallit Nunaanni pinerluttulerinermi inatsit aammalu eqqartuussisaaseq pillugu inatsit inuiaqatigiit ineriartornerannut naleqqussarneqartariaqarluinnartut ATASSUT-mit ilisimaarilluarparput, taamaammallu suliniutit matumani pineqartut tunngaviusumik isumaqataaffigilluinnarpavut.
Ataatsimiitsitaliarsuup isumaliutissiissutaa annertooq sukumiisumillu pissutsinik qulaajaasoq inuiaqatigiinnut ima pingaaruteqartigalunilu qitiulluinnartigaaq allaat Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaateqarnissaannut Inatsisartut peqataatinneqarnissaat pissusissamisoorluinnartutut isigineqartariaqarluni.
Taamaammat ATASSUT-mit nuannaarutigaarput naammagisimaarlugulu inatsisissanik piareersaalluni isumaliutissiissutit suliamullu tunngasut allat pillugit Naalakkersuisut oqaaseqaateqartussaatitaasaraluarnertik nalinginnaasoq atornagu Inatsisartut peqatiserimmatigit.
Ataatsimiititaliarsuummi kaammatuuterpassui inuiaqatigiinnut inatsisiinnaatiguunngitsoq, aningaasatiguinnaanngitsoq aammali naleqartitanut kalluaalluinnartuupput annertuumillu sunniuteqartussaallutik, taamaammat ATASSUT-mit suliakkiummi aaqqissuussaanerup atuuttup pitsaaqutaasa attatiinnarneqarnissaannik siunertaqarluni kaammattuineq assut iluarisimaarparput.
Ilumoorpormi Nunatsinni eqqartuussiveqarneq pinerluuteqarsimasunullu pineqaatisseeriaaseq isumaginninnerlu assigiinngitsutigut nunani allani atuutsinneqartunit malunnaateqartumik allaanerussuteqarmat, ersersitsillunilu inuiaqatigiit Kalaallit immikkuullarissuuginnarata naleqartitatta allaanerussuteqartuunerannik.
Assersuutigiinnarlugumi pineqaatissiisarnermi siunertarineqartut pingaarnersaasunut pineqaatissinneqarsimasut inuiaqatigiinni peqataasinnaajuarnissaat qulakkeerniarneqarsimanera ilaavoq, taamatuttaaq kredsdommerit, eqqartuusseqataasartut illersuisullu inatsisilerituujunatik, najukkaminni allatuulli innuttaaqataasutut nalinginnartut inissisimapput.
Eriagisassat eriagalugit allanngortinneqartariaqartullu tikkuussivigalugit eqqartuussisaaseq, pinerlunniartarnerit aammalu politiit pillugit isumaliutissiissutip immikkoortutut pingaarnersatut inissinneqarsimanerat ATASSUT-mit ippinnartoqartinngilarput.
Taamaammat isumaliutissiissut taassumalu kaammattuutitai siammasissumik patajaatsumillu toqqammaveqarneranik Naalakkersuisut oqariartuuteqarnerat ATASSUT-mit isumaqatigaarput, tassanimi immikkut ilisimasallit, tamakkuninnga suliallit innuttaasullu tamatumunnga suliamut annertoorujussuarmut peqataatinneqarsimammata.
Tamakkiinerusumik taamatut oqaaseqaateqareerluta piffissap imaalinerani kaammattuutigineqartut pillugit Namminersornerullutik Oqartussat oqaaseqaatissaannut tunngatillugu ATASSUT-mit makkuninnga apuusserusuppugut:
Eqqartuussiveqarneq
Eqqartuussiveqarnerup agguaataarnerata maanna atuuttup attatiinnarneqarnissaanik kaammatteqarneq pillugu Ataatsimiititaliarsuarmi assigiinngitsunik isummersortoqarsimasoq ATASSUT-mit maluginiarparput.
Ataatsimiititaliarsuarmi amerlanerussuteqartut kaammattuutigaat eqqartuussiviit ullumikkut agguagaanerat attatiinnarneqassasoq, ilaasortap ataatsip kaammattuutigaa nunap immikkoortuini inissinneqassasut, taamaaliornikkut eqqartuussiveqarfiup kiffartuussinerata pitsaassusaa pilertornerusumik qaffassarneqarsinnaaniassammat kiisalu ilaasortat allat pingasut kaammattuutigaat agguataarisimaneq ullumikkutut itsinneqassasoq taamaattorli ammaffigineqassasoq nunap immikkoortuinut inissititerinissamut pisariaqartitsilersinnaaneq.
ATASSUT-mit takusinnaalluarparput ikinnerussuteqarlutik kaammattuuteqartut pitsaassutsimik qaffassaanissamik siunertaqarlutik taamatut kaammattuuteqartut, taamaattumik Naalakkersuisunut inassutigissavarput nunap immikkoortuinut eqiterussisoqarsinnaanera sutigut iluaqutissartaqarnersoq sutigullu akornutissartaqarnersoq pillugu Inatsisit atortinneqarnerannut ministeriaqarfik peqatigalugu itisilikkamik misissuisoqarnissaa aqqutissiuuteqqullugu.
Ataatsimiitsitaliarsuup suliaani annertoqisumi, siunnersuutigineqartunut ilaavoq piffinni ataasiakkaani eqqartuussisutut, eqqartuusseqataasartutut aammalu illersuisutut sulisussat immikkut ilinniartinneqarnissaat, tassungalu atatillugu taamatut sulisinnaanissaminnut akuersissummik allagartaqartalernissaat.
Ukiorpassuanngortuni eqqartuussivinni eqqartuussisutut, eqqartuusseqataasartutut illersuisutullu sulisarsimasut suliaat uani apeqqusernianngilagut. Taamaattorli ineriartornerup malitsigisaanik, inatsisit amerlanerusut, pineqaatissiissutissatullu siunniunneqartut nutaat saqqummiunneqarput, taamaammat nutaaliornissamut ilutigitillugu ilinniartitsinissamik oqariartuuteqarneq pissusissamisoortutut ATASSUT-mit isigaarput.
Taamaammat Kredsdommeritut piginnaassusiliisussatut ilinniartitsinissap pilersinniarneqarnissanik, tamatumalu saniatigut eqqartuusseqataasartut eqartuussinernilu allattaasartut ilinniarnissaminnut neqeroorfigineqarnissaannik kiisalu Kredsdommerit aalajangersimasumik atorfinitsinneqarnissaannik kaammattuutigineqartut ATASSUT-mit tapersersorpavut.
Kaammattuutit naapertorlugit Nunatta Eqqartuussiviata siunissami suliat suliareqqitassanngortitat kisiisa suliarisassavai. Suliat ilungersunartut siullermeerlugit eqqartuussivimmi inatsisilerituunik sulisoqartumi suliarineqareersut ingerlateqqinneqarneranni Nunatta Eqqartuussivia Danskit landsdommeriinik marlunnik sinniisoqartassasoq kaammattuutigineqarportaaq. ATASSUT-mit paasisinnaavarput naalagaaffiup iluani eqqartuussivinnit tassalu Østre, aamma Vestre Landsret-imit eqqartuussusisut sinniisuutitassat toqqarneqartarnissaannik kaammattuut, kisiannili paaserusunnartipparput sooq Danskiussanersut, nassuiaanneqarnissarpullu kissaatigaarput.
Illersuisoqarneq
Illersuisut eqqartuussiveqarnerup iluani ilinniartitaanikkut qaffassaavigineqarnissaat ATASSUT-mit pingaartuutipparput tapersersorlugulu taamatuttaaq illersuisut pitsaanerpaamik suliaminnik ingerlatsisinnaanissaat pitsanngorsaavigineqaqqullugit iliuuserineqartussatut kaammattuutigineqartut tamakkiisumik taperserpavut.
Periarfissaq iluatsillugu ATASSUT-mit Naalakkersuisunut apeqqutigissavarput nuna tamakkerlugu atuuttumik pisortatigoortumik imaluunniit namminersortumik nunap illersuisuatut pilersitsinissamik kaammattuuteqarneq qanoq isummerfigisimaneraat.
Pinerluutit aamma pinerluttulerinermi eqqartuussisaaseq
Pinerluutit pillugit pinerluttulerinermi inatsimmi aalajangersakkat iluarsartuunneqarnissaannik, aammalu pinerluttulerinermi suliat ingerlannerini pinngitsaaliissummik akuliunnerit pillugit aalajangersakkat tamakkiisumik malittarisassiorneqarnissaannik kaammattuuteqarneq ATASSUT-mit paasilluarlugulu tapersersorparput.
Ilumoorpormi piffiit nutaat inuuffigilernikuugatsigit erseqqissaasoqarlunilu sukaterisoqartariaqarnera, assersuutigiinnarlugu qarasaasiatigut issariarnerinnaap ingerlanerani paasissutissanik siammarterisinnaaneq eqqaaginnarlugu qarasaasiatigut pinerlunniarsinnaanerit pinaveersimatinneqarnissaannut inatsisitigut toqqammavissat amigaataapput.
Taamatuttaaq pingaartumik meerartatsinnut inuusuttuarartatsinnullu pinerlunnerit suulluunniit pinaveersimatinneqartariaqarput, taamaammat kinguaassiutit pillugit inatsisitigut meeqqat 15-it ataallugit ukiullit atoqatigineqaqqusaannginnerat sukaterneqartariaqarneranik kaammattuuteqarneq ATASSUT-mit tamakkiisumik tapersersorparput, taamaaliornikkut inuusuttuaqqat 18-it ataallugit ukiullit namminneq piumassuserinngisaminnik atornerlunneqarsinnaanerat pinaveersimatinniarlugu sukaterisoqassammat.
Eqqartuussisaatsip sinneranut tunngasut
Saqitsaannermut akiliisitsiniarnermullu tunngatillugu suliakkiinermut akiliuteqartoqartalernissaanik kaammattuuteqarneq ATASSUT-mit tapersersornartipparput, taamaattorli erseqqissaatigissavarput pingaaruteqartutut isigigatsigu inuinnaat eqqartuussisutigut illersorneqarsinnaanissaat, taamaammallu akiliisitsisalertoqassappat tamatuma kingunerisinnaasai pillugit erseqqissumik paasitinneqarnissarput pisariaqartissavarput.
Eqqartuussissuserisut namminerisaminnik innuttaasunut ikiuinissaminnik neqerooruteqartarnerat ATASSUT-mit iluarisimaarparput tapersersorlugulu, neqerooruteqartarnerli aalaakkaanerulersinneqarsinnaassappat ataqatigiissaagaanerusumik aaqqissuussisoqarnissaanik kaammattuuteqarneq ilassilluassavarput.
Taamatuttaaq eqqartuussisuserisutut sulinerup inatsisitigut malittarisassiortoqarnissaanik kaammattuuteqarneq tamakkiisumik tapersersorparput, eqqartuussissuserisummi suliaminnik pimoorussillutik ingerlatsinerat qularutiginngikkaluarlutigu eqqartuussissuserisunit eqqunngitsumik sullissisoqarsinnaanera inatsisitigut qulakkeersimaneqartariaqartoq ATASSUT-mit isumaqarpugut.
Pinerlunniartarneq tamatumunngalu eqqugaasut
Pinerlunniartarnerit pitsaaliorniarlugit Siunnersuisoqatigiinnik pilersitsisoqarnissaanik kaammattuut ATASSUT-mit ilassilluarparput Taamatuttaaq eqqugaasut immikkut ittumik suliniuteqarfigineqalernissaannik Ataatsimiititaliarsuup ujartuinera kaammattuuteqarneralu tamakkiisumik tapersersorparput.
ATASSUT-mimmi qangaaniilli eqqugaasimasut sapinngisamik pitsaanerpaamik sullinneqarnissaat pingaartilluinnagaraarput, taamaattumik kaammattuutip taassuma naammassigasuarneqarnissaa Naalakkersuisunut sulissutigeqqullugu kaammattuutigissavarput.
Pineqaatisseeriaatsimi periutsit
Soorlu oqaaseqaaterput aallarnerlugu ATASSUT-mit oqaatigigipput, eqqartuussiveqarnerup iluani aaqqissuussinerit eriagisariallit attatiinnarneqarnissaat nutarterinermi qulakkeerniarneqarnissaa pingaartuutipparput, matumani aamma pinerluuteqarsimasut sapinngisamik inuiaqatigiinni tamakkiisumik peqataaqqilersinnaanerat siunertaralugu ullumikkut pineqaatisseeriaatsip aaqqissuunneqarsimanera iluatinnartuutipparput.
Taamatulli oqareerluta aamma takusinnaalluarparput pinerlunniarnerit ilaat ima sakkortusinnaatigisarmata allaat pinerluutigisaq tunngavigalugu sakkortuumik pineqaatissiisoqartariaqartarluni, taamaammat nunatsinni periuserineqartup Danmarkimi periuserineqartunik ilallugu pinerlunniarnerit ilaasa annertusisamik pineqaatissiissutigineqartalernissaannik Ataatsimiititaliarsuup kaammattuutaa tapersersoratsigu matumuuna naqissusissavarput.
Pinerluttunik isumaginnittoqarfik aammalu aaqqissugaaneq
Eqqartuussiveqarneq pillugu aaqqissuussinerit nutaaliat inuiaqatigiinnullu naleqquttut pitsaanerpaaffimminniissappata sulisussaqarnikkut avatangiisitigullu atugassarititaasut naammassineqartariaqarput, tamannalu aningaasatigut annertuumik kinguneqartussaassasoq ATASSUT-mit qularutiginngilarput.
Ataatsimiititaliarsuup pineqaatisseeriaatsimut tunngatillugu kaammattuutai malinneqassappata ammasunik matoqqasunillu isertitsiveqarnikkut kiisalu paarnaarussiveqarnikkut pisariaqartitsinerit annertuut matussuserneqarsinnaasariaqarput. ATASSUT-millu arajutsisimanngilarput suliap matuma ingerlanerani ataasiaannarani Naalagaaffimmit oqariartuutigineqartartoq aningaasartuutaasussat pillugit paaseqatigiinnikkut allaallu nammaqatigiinnikkut aaqqiisoqarnissaanik pisariaqartitsisoqartoq.
Taamaammat Tasiilami ammasumik isertitsiveqalernissaanik, Nuummi isertitsiviup inerisarneqarnissaanik, taamaalilluni inoqatinut ulorianaatilimmik pineqaatissinneqarsimasunut immikkoortortaliortoqarnissaanik kiisalu Nuummi isertitsiviup matoqqasumik immikkoortortaqalernissaanik kaammattuutit malinneqassappata, aningaasalersuinikkut qanoq inissisimasoqassanersoq pillugu Naalakkersuisut qanoq siunertaqarnersut ATASSUT-mit paaserusunnartipparput.
Politiinut tunngasut
Nunatsinni politiit ajunnginnerpaamik atugassaqartitaallutik suliassaminnik ingerlatsisinnaanissaat ATASSUT-mit pingaartilluinnakkatta ilagaat, taamaattumik politiit amerlineqarnissaannik aammalu politiinut ikiortaasartut kommunefogedillu ilinniartinneqarnissaannik ullumikkumit annerusumik siunnerfeqartoqartariaqartoq ATASSUT-mit isumaqarpugut, Naalakkersuisunullu kaammattuutigissavarput Inatsiseqarnermut ministeriaqarfik suleqatigalugu tamanna piaartumik immikkut iliuuseqarfigeqqullugu.
ATASSUT-mit ilisimavarput Danmarkimi politiit sulinerat pillugu nutarterisoqaleruttortoq, taamatuttaaq ilisimavarput nunatsinni politeeqarneq nutarteriniarnermi tassani annertunerusumik kalluarneqarnavianngitsoq.
Taamaattorli ATASSUT-mit taamatut nutarterisoqarneranut atatillugu nunatsinni atuutsinneqarlualersinnaasut pillugit Naalakkersuisut eqqumalluinnarnissaat kaammattuutigissavarput.
Assersuutigiinnarlugu Danmarkimi nalilersorneqartut ilaat tassaapput suliassaqarfiit politiinut toqqaannartumik attuumassuteqartinneqartariaqanngitsut immikkut aaqqissuussiviginiarneqarnerat, soorlu akiliisitsiniartarnernut tunngasut assigisaallu politiit allaffissornerusarnerannik kinguneqartartut qanoq iliornikkut politiinit kaanngartinneqarsinnaanersut pillugit nalilersuinerit ingerlanneqartut nunatsinni arlaatigut iluaqutiginiarneqarsinnaanersut oqimaalutarneqartariaqartutut ATASSUT-mit isumaqarfigaarput.
Paasisitsiniaanerit annertusarneqartariaqarput
Nunatsinni innuttaasut inatsisit qanoq oqariartuuteqarnerannik, suullu innuttaasutut piginnaatitaaffigineraat pillugit paasisitsiniaanerit annertunerusumik toqqaannarnerusumillu aallunneqarnissaata kajumissaarutigineqarnissaa ATASSUT-mit manna iluatsillugu inassutigissavarput, minnerunngitsumillu meeqqanik inuusuttuaqqanillu kinguaassiuutitigut atornerluisarnerit pinngitsoortinniarlugit annertuumik suliniuteqartoqarnissaa kissaatiginartipparput.
Oqaaseqaaterpullu ATASSUT-mit naammassitinnagu ilanngullugu oqaatigissavarput nuannaarutigigatsigu Kalaallit Nunaanni pinerluttulerinermi inatsisip aamma eqqartuussisaaseq pillugu inatsisip ataavartumik iluarsattuuteqqinneqartarnissaat kiisalu Kalaallit Nunaanni eqqartuussiveqarfik pillugu ilisimatusarnerup soqutigineqarnera qulakkeerniarlugit, siunnersuisoqatigiit, Kalaallit Nunaanni eqqartuussiveqarfik pillugu Siunnersuisoqatigiit pilersinneqassasut kaammattuutigineqarmat.
Taamaasilluni eqqartuussiveqarnerup iluani pissutsit inuiaqatigiit ineriartuaarnerinut malinnaatinneqarsinnaanissaa qulakkeerneqarsinnaalissaaq. ATASSUT-millu ilanngullugu oqaatigissavarput siunnersuisoqatigiinnik pilersitsisoqarniariarpat suliakkiutit sallersarisariaqaraattut isumaqarfigigatsigu kommunefoged-inut illersuisuusartunullu atugassarititaasut pitsanngorsaavigineqarnissaat siunertaralugu misissueqqissaartoqarlunilu iliuuseqarnissamut innersuussutinik suliaqartoqassasoq, piffissanngorpormi nukinginnartuullunilu taakku atugarisaatigut iluarsiivigineqarnissaat.
Naggaterpiaatigullu Naalakkersuisut illuatungaanilu Danskit naalakkersuisuisa Eqqartuussiveqarneq pillugu Ataatsimiititaliarsuup kaammattuutaanik suliap ingerlaqqinnissaani sulilluarnissaannik ATASSUT-mit kissaatissavagut, soorunalumi ATASSUT-mit suliap ingerlanera malinnaaffigilluinnassagatsigu erseqqissaatigissavarput.
Taamaasilluta Namminersornerullutik Oqartussat Kalaallit Nunaanni eqqartuussiveqarneq pillugu isumaliutissiissummut oqaaseqaateqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut ATASSUT-miit oqaaseqarfigaarput, matumanilu inassuteqaativut eqqumaffigeqqusagullu ilanngullugit suliap ingerlaqqinnissaani ilanngullugit nalilersorneqassasut kissaatigissavarput.
Qujanaq!