Samling
11. marts 2006
VM 2006/20
Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til betænkning om det grønlandske retsvæsen.
(Landsstyremedlemmet for Familie og Justitsområdet)
1. Behandling
Demokraterne skal indledningsvis påskønne den store indsats, som Retsvæsenskommissionens medlemmer har ydet for at nå frem til betænkningen om det grønlandske retsvæsen.
Demokraterne er enige i, at en revision af hele retsområdet i Grønland har været tiltrængt. Tiden er i nogen henseende løbet fra lovgivningen og måden retsvæsenet er organiseret på. I de store linier er Demokraterne enige i kommissionens betænkning og anbefalingerne i rapporten.
Vi må dog erkende, at mange af de faktuelle tal på nuværende tidspunkt er forældede, hvorfor grundlaget for nogle af anbefalingerne er misvisende. Som eksempel herfor kan nævnes kriminalitetsudviklingen og antallet af personer, der er idømt anstaltsanbringelse og afventer afsoning.
Retsvæsenskommissionen anbefaler, at retskredsinddelingen skal være uændret. Ligeledes anbefales det, at der etableres en politistation i Kangaatsiaq.
Demokraterne er af den opfattelse, at der skal tages et stort hensyn til den formentlig kommende kommunalreform, hvor kommuneinddelingen ændres væsentligt. Retskredsene bør på sigt indrettes efter denne regionsinddeling, således der i hver region er mindst 2 kredsdommere. Disse kan betjene hele regionen ved tjenesterejser. Det er ligeledes være en god måde at fastholde disse på, da de vil arbejde i et bedre miljø.
Politiet bør også fremover organiseres med uddannet politi svarende til antallet af politistationer i dag. Herunder også oprettelse af en politistation i Kangaatsiaq.
Den administrative og operative ledelse af politiet på de nuværende stationer kan dog med fordel koncentreres i de kommende storkommuner, således nuværende mindre steder ledes fra større stationer. Det vil sikre en god og ensartet administration.
Kommunefogeder, der i vid udstrækning anvendes som politimyndighed i bygder i dag, skal aflønnes på vilkår, der svarer til det stykke arbejde, der udføres, ligesom risikoen for eget liv eller helbred også må kunne ses på lønsedlen.
Den tid, hvor folk lod sig hverve som kommunefogeder på grund af den status, der var forbundet hermed, er definitivt ovre. Kommunefogeder bliver i dag på lige fod med politiet udsat for forskellige ubehageligheder, ligesom embedet går hårdt udover deres familieliv.
Retsvæsenskommissionen har i sin betænkning indstillet, at kommunefogeder skal aflønnes på lige fod med en kateket. Demokraterne mener, at denne forhøjelse er for lille til at sikre politibetjening de mindre steder også fremtiden. Kommunefogeder bør aflønnes med samme timetakst som reservepolitibetjente i byerne og med minimum 20 timer om ugen. De bør også honoreres særskilt for udkald uden for normal arbejdstid som andre ansatte i politiet.
Kommissionen anbefaler, at der i fremtiden skal være et normativ på 125 politifolk i Grønland. Dette tal svarer til 2001-niveauet og er således ikke nogen mærkbar forbedring. Hvorledes kommissionen er nået frem til dette tal fremgår ikke.
Da politiet ikke selv mener at dette er nok, bør vi kræve en egentlig analyse af behov for politifolk. Hvis en sådan analyse viser, at der vil være brug for eksempelvis 200 politifolk, vil det være en stor fremtidig udgiftspost. Der er her ikke kun tale om løn, men også logistikken, såsom større politistationer og mere materiel.
Politimesteren i Grønland har i sit høringssvar oplyst, at han tog skridt til en sådan analyse og at dette arbejde ville blive forelagt Justitsministeriet inden udgangen af 2005. Resultatet heraf er i henhold til førnævnte særdeles interessant. Landsstyremedlemmet for Familie og Justitsområdet samt Lovudvalget bør således søge at få indsigt i denne rapport.
Kommissionen anbefaler ligeledes, at gerningsprincippet bliver af større betydning i forhold til gerningsmandsprincippet, når retten skal tage stilling til valg af foranstaltning i en given sag. Det udspringer sig først og fremmest fra den offentlige debat, hvor store dele af befolkningen kræver længere straffe for personfarlig kriminalitet.
Dette hænger ikke sammen med, at kommissionen samtidig anbefaler en uændret maksimumstraf på 10 års anstaltsanbringelse. Demokraterne mener, at den grænse bør ændres til 15 år.
Der findes forbrydelser, såsom dobbeltdrab og lignende, hvor gerningsmanden ikke falder ind under kategorien af personfarlige eller behandlingskrævende kriminelle.
Deres ugerning må i henhold til det folkelige krav om længerevarende foranstaltninger også kunne give mere end 10 års anstaltsanbringelse.
I den henseende har kommissionen berørt spørgsmålet om mægling og konfliktløsning i stedet for straf. Kommissionen mener, at det er et politisk spørgsmål og har ikke medtaget det i sine anbefalinger.
Demokraterne mener, at den form for konfliktløsning kan finde anvendelse i forhold til særlige foranstaltninger overfor unge lovovertrædere under 18 år og i relation til uro svarende til husspektakler og overtrædelse af politivedtægten.
Demokraterne afviser, at denne model kan finde anvendelse i forbindelse med overlagte forbrydelser og personfarlig kriminalitet.
I de senere år er anstaltspladserne på flere eksisterende anstalter udvidet, ligesom der er etableret en ekstra anstalt i Ilulissat. P.t. er en anstalt i Sisimiut også på vej.
Der er flere end 100 dømte, der afventer indkaldelse til afsoning for deres forbrydelser. Det kunne i den henseende være interessant at få oplyst, hvor mange sager, hvor der nedlægges påstand om anstaltsanbringelse, der afventer behandling ved kredsretterne og i politiet. Det vil formentlig ændre billedet yderligere.
På baggrund af folkelige krav om, at ofret ikke skal kunne møde gerningsmanden kort efter denne har påbegyndt afsoning, sendes disse ofte til andre byer end den, hvor kriminaliteten er begået.
Retsvæsenskommissionens anbefaling om at bygge en anstalt i Tasiilaq harmonerer dårligt med dette princip. Denne vil i så fald blive anvendt som anstalt for vestgrønlændere med dertil store rejseomkostninger forbundet. Demokraterne mener, at denne anstalt skal bygges i en lokalitet i Vestgrønland.
Demokraterne kræver, at der nedsættes et hurtigtarbejdende udvalg af embedsfolk, der via tilgængelige statistikker kan bringe retsvæsenskommissionens betænknings statistiske oplysninger up to date.
Demokraterne mener ikke, at vi kan forvente, at det danske folketing vil gå med til at føre alle kommissionens anbefalinger ud i livet på en gang. Derfor er det vigtigt, at vi tager stilling til og laver en prioritetsrækkefølge ud fra, hvad Landstinget mener er vigtigst i forhold til udbyggelsen af retsvæsenet.
Da der er tale om investeringer på flere hundrede millioner, ligesom det kan forventes, at de årlige driftsudgifter forøges væsentligt, er det Demokraternes opfattelse, at al snak om overtagelse af retsvæsen og politi må og skal
forstumme indtil anbefalingerne er blevet en realitet.
Jens B. Frederiksen, Landstingsmedlem
Demokraatit/Demokraterne
11. marts 2006
UKIU 2006/20
Namminersornerullutik Oqartussat Kalaallit Nunaanni eqqartuussiveqarneq pillugu Isumaliutissiissummut oqaaseqaateqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Ilaqutariinnermut Inatsisinillu atortitsinermut Naalakkersuisoq)
Siullermeerineq
Demokraatit siullermik suliniuteqarneq Eqqartuussiveqarnermut Ataatsimiititaliarsuup ilaasortaasa Kalaallit Nunaanni eqqartuussiveqarneq pillugu isumaliutissiissutip anguniarneqarnerani tunniussaat pingaartikkusuppaat.
Kalaallit Nunaanni eqqartuussiveqarnerup tamarmiusup nutarterneqarnissaata pisariaqalersimanera isumaqatigaat. Inatsisiliornermi aammalu eqqartuussiveqarnerup aaqqissuussaanerani periaaseq ullutsinnut naleqqukkunnaarsimavoq. Ataatsimiititaliarsuup isumaliutissiissutaani pingaarnerutitat aammalu nalunaarusiami kaammattuutigineqartut Demokraatit isumaqatigaat.
Taamaattorli nassuerutigisariaqarparput kisitsisit piviusorsiortutut atuussimasut amerlaqisut maannakkut pisoqalisimammata, taamaattumillu kaammattuutigineqartut ilaannut tunngavigineqartut eqqoqqissaartuunatik. Tamatumunnga assersuutitut taaneqarsinnaapput pinerluttarnerit allanngoriartorsimanerat aammalu inuit pineqaatissinneqarsimasunut inissiisarfimmiittussanngorlugit eqqartuunneqarsimasut pineqaatissinneqarsimaminnillu utaqqisut amerlassusiat.
Eqqartuussiveqarnermut Ataatsimiititaliarsuup eqqartuussiveqarfiit agguataarneqarneri allanngortinneqassanngitsut kaammattuutigaa. Taamatuttaaq Kangaatsiami politeeqarfiliortoqarnissaa kaammattuutigineqarluni.
Demokraatit isumaqarput kommunit allanngortiternissaat qularnanngitsumik pisussaq assut isumagineqartariaqartoq, tamatumani kommunit agguataarnerat annertuumik allanngortinneqassammat. Eqqartuussiveqarfiit siunissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu nunap immikkoortua taannaasoq malillugu aaqqissuunneqartariaqarput, taamaalilluni nunap immikkoortuini tamani ikinnerpaamik kredsdommerit marluusariaqarlutik. Taakkua nunap immikkoortua tamaat suliffimminnut atatillugu angalasarnermikkut kiffartuussinnaavaat. Aammattaaq taakkua pigiinnarneqarnissaat periaasiussaaq pitsaasoq, tassami taakkua pitsaanerusunik avatangiiseqarlutik sulisinnaassammata.
Politiit aammattaaq siunissami politiinik ilinniarsimasunik inuttalerlugit aaqqissuunneqartariaqarput ullumikkut politeeqarfiit amerlassusiannut naapertuuttumik. Tamatumani aammattaaq Kangaatsiami politeeqarfimmik pilersitsinissaq ilanngullugu.
Maannamut politeeqarfinni politiit allaffissornikkut suliamikkullu aqunneqarnerat taamaattoq kommuninut angisoorsuarnut eqiterneqarsinnaavoq, taamaalilluni maannakkut sumiiffiit inukinnerusut politeeqarfinnit anginerusunit aqunneqalerlutik. Tamatumani allaffissornikkut aqutsineq pitsaasoq assigiiaarnerusorlu qulakkeerneqassaaq.
Kommunefogedit ullumikkut nunaqarfinni politiitut oqartussaaffeqarlutik annertuumik atorneqartut suliaminnut ingerlataminnut naapertuuttumik akissaateqartinneqartariaqarput, taamatullu inuunerminnik peqqinnerminnillu navianartorsiortitsisarnerat aammattaaq akissarsiaasa allagartaanni takuneqarsinnaasariaqarluni.
Ukiut inuit inuunerminnut atatillugu qanoq inissisimanertik pissutigalugu kommunefogedinngortinneqartarsimanerat utertinneqarsinnaajunnaarluni qaangiutereerpoq. Kommunefogedit ullumikkut politiit assigalugit avaanngunartunik assigiinngitsunik misigisaqartitaasarput, taamatullu atorfeqarneq ilaqutariittut inuunerannut imaannaanngitsumik ilanngunneqartarluni.
Eqqartuussiveqarnermut Ataatsimiititaliarsuup isumaliutissiissummini inassutigaa kommufogedit ajoqitulli akissaateqartinneqartariaqartut. Demokraatit isumaqarput qaffaaneq tamanna najukkani inukinnerusuni politiitut sulinissamut qulakkeerutigissallugu annikippallaartoq. Kommunefogedit akissaateqartinneqartariaqarput illoqarfinni politiinut taartaasartut tiimimusiaasa amerlaqataannik aammalu sap. akunneranut ikinnerpaamik 20 tiiminut. Taakkua aammattaaq politiini atorfeqartut allat assigalugit aggersarneqartarnerminnut immikkut akissaateqartinneqartariaqarput.
Ataatsimiititaliarsuup kaammattuutigaa siunissami Kalaallit Nunaanni politiit 125-nik amerlassuseqarnissaat aalajangersarneqassasoq. Kisitsisit taakkua 2001-imi akiusunut naapertuupput taamaattumillu malunnaatilimmik pitsanngoriaataassanatik. Ataatsimiititaliarsuup qanoq ililluni kisitsisit taakkua pissarsiarisimanerai takuneqarsinnaanngilaq.
Politiit namminneq isumaqanngimmata tamanna naammattoq, politiinik atorfissaqartitsinerup misissuiffigeqqissaarnissaa piumasarisariaqarparput. Misissueqqissaarnerup taamaattup ersersippagu assersuutigalugu politiit 200-t atorfissaqartinneqartut, taava tamanna siunissami aningaasartuuterujussuanngussaaq. Tamatumanimi akissarsiat kisimik pineqanngillat, aammattaarli pilersaarusiornissaq, soorlu politeeqarfinnut anginerusunut atortoqarnerusunullu.
Kalaallit Nunaanni Politimesterip tusarniaanermut akissuteqaammini nalunaarutigaa misissueqqissaarneq taamaattoq iliuuseqarfiginiarlugu aammalu suliaq tamanna Inatsisinik atortitsinermut ministereqarfimmut 2005-ip naannginnerani saqqummiunneqassasoq. Siuliani taaneqartut naapertorlugit tamatuma angusaqarfiunissaa assorsuaq soqutiginarpoq. Ilaqutarinnermut Inatsisinillu atuutsitsinermut Naalakkersuisoq kiisalu Inatsiseqarnermut Ataatsimiititaliaq taamaalillutik nalunaarusiami tassani paasisassarsiortariaqarput.
Ataatsimiititaliarsuup aammattaaq kaammattuutigaa suliami tunngavigineqartoq suliami suliaqartumut naleqqiullugu pingaaruteqarnerussasoq, eqqartuussiviup suliami aalajangersimasumi iliuuseqarnissani isummerfigippagu. Tamanna siullerpaamik pingaarnermillu innuttaasut oqallinnerannik aallaaveqarpoq, tamatumani innuttaasut ilarpassuisa inoqatinut ulorianaatilimmik pinerluttarnermut sivisunerusumik pineqaatissiisarnissaq piumasarimmassuk.
Tamanna ataatsimiititaliarsuup tamatumunnga peqatigitillugu sivikinnerpaamik ukiuni qulini pineqaatissinneqarsimasunut inissiisarnerup allannguuteqartinneqannginnissaanik kaammattuuteqarneranut attuumassuteqanngilaq. Demokraatit isumaqarput killigitinneqartoq taanna ukiunut 15-inut allanngortinneqartariaqartoq.
Pinerlunnerit siumugassaapput, soorlu marlunnik inuarnerit assigisaallu, tamatumani pinerluttuliortoq immikkoortunut inoqatinut ulorianaatilinnut imaluunniit pinerluttutut katsorsarneqarnissamik pisariaqartitsisunut ilanngunneqassanani.
Taakkua pinerluttuliornerat sivisunerumik pineqaatissiinissamik inuit piumasaqarnerat naapertorlugu aammattaaq ukiunit qulinit sivisunerusumik pineqaatissinneqarsimasunut inissiisarfimmiinnissamik kinguneqarsinnaasariaqarpoq.
Tamanna eqqarsaatigalugu ataatsimiititaliarsuup isumaqatigiissitsiniarneq aaqqiagiinngissuteqarnermillu iluarsiiniarneq pineqaatissiinermut taarsiullugit taatsiarpai.
Demokraatit isumaqarput aaqqiagiinngissutinik iluarsiiniarneq taamaattoq atorneqarsinnaasoq inuusuttunut inatsisinik unioqqutitsisimasunut 18-it inorlugit ukiulinnut immikkut pineqaatissiinertut aammalu eqqissiviilliornermut illuni eqqissiviilliortitsinernut naapertuuttunut aammalu politiit ileqqoreqqusaannik unioqqutitsinermut.
Periaatsip tamatuma piaaraluneerluni pinerluttuliornernut aammalu inoqatinut ulorianartorsiortitsilluni pinerlunnermut atasumik atorneqarnissaa itigartissavaat.
Ukiuni kingullerni pineqaatissinneqarsimasunut inissiisarfinni pioreersuni arlaqartuni pineqaatissinneqarsimasunut inissat amerlineqarsimapput, taamatuttaarlu Ilulissani inissiisarfik alla pilersinneqarluni. Maannakkorpiaq Sisimiuni inissiisarfik aammattaaq sananeqartussanngorpoq.
Inuit 100-t sinneqartut eqqartuussaasimapput pinerluuteqarsimanerminni pineqaatissinneqarnissaminnik utaqqisut. Tamanna eqqarsaatigalugu soqutiginassaaq paasissallugu suliassat qassit pineqaatissinneqartunut inissinneqarnissamut piumasaqaataanersut, eqqartuussiveqarfinni politiinilu suliarineqarnissaminnik utaqqisut. Tamanna assilissap isikkuanik qularnanngitsumik allanngortitsiumaarpoq.
Pinerluffigineqartup pinerluuteqartumik, taassuma pineqaatissinneqarsimanerata aallartinnerata kinguninnguatigut naapitsinnginnissaat pillugu inuinnaat piumasaqarnerat tunngavigalugu, taakkua illoqarfinnut allanut pinerluuteqarfiup avataaniittunut amerlanertigut aallartinneqartarput.
Eqqartuussiveqarnermut Ataatsimiititaliarsuup Tasiilami inissiisarfiliortoqarnissaanik kaammattuutaa tunngavigineqartumut tamatumunnga tulluartuunngilaq. Taamaassaappat taanna Kitaamiunut inissiisarfittut atorneqalissaaq angalanernut aningaasartuuterpassuarnik ilaqartumik. Demokraatit isumaqarput inissiisarfissaq taanna Kitaani sumiiffiit ilaanni sananeqartariaqartoq.
Demokraatit piumasaraat ataatsimiititaliaq suligasuartussaq atorfilinnik inuttalik pilersinneqassasoq, kisitsisitigut paasissutissat pissarsiarineqarsinnaasut aqqutigalugit eqqartuussivineqarnermut ataatsimiititaliarsuup kisitsitigut paasissutissiinerinik ullutsinut naleqquttunngorsaasussaq.
Demokraatit isumaqanngillat naatsorsuutigisinnaagipput danskit Folketingiata ataatsimiititaliarsuup kaammattuutaasa ataatsikkut naammassineqarnissaat isumaqatigissaneraa. Taamaattumik isummernissarput pingaartuuvoq Inatsisartullu eqqartuussiveqarnerup piorsarnissaanut tunngatillugu pingaarnerpaamik qanoq isumaqarnerat aallaavigalugu pingaarnersiuilluni tulleriiaarineq suliaralugu.
Aningaasaliissutissat millionit untrillit arlaqartut pineqarnerat pissutigalugu, taamatullu ukiumoortumik ingerlatsinermut aningaasartuutit malunnartumik amerleriarnissaat ilimagineqarsinnaammat, Demokraatit isumaqarput eqqartuussiveqarnermik politeeqarnermillu tigusinissamik oqalunneq nipangiunneqartariaqartoq nipangiunneqassasorlu kaammattuutit piviusunngortinneqarnissaasa tungaannut.
Jens B. Frederiksen, Inatsisartunut ilaasortaq
Demokraatit/Demokraterne