Samling

VS 2006/20.1

8. marts 2006

Ane Hansen

 

Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til Betænkning om det grønlandske retsvæsen.

(Landsstyremedlemmet for Familie og Justitsvæsen)

 

De to love, der omhandler retsvæsensområdet her i landet, nemlig kriminalloven samt retsplejeloven, der blev gjort gældende i 1950-erne, har længe været ønsket revideret. Nu er vi endelig ved at nå dertil, at vi udfra Retsvæsenskommissionens betænkning skal til at tage stilling til de anbefalinger der er blevet fremført.

 

Indledningsvis skal vi dog fra Inuit Ataqatigiits side ikke undlade at notere os, at fordi retsvæsenskommissionens arbejde har strakt sig så længe, at nogle af de forslag og anbefalinger, som kommissionen ellers er nået til, i takt med udviklingen er blevet forældede. Her tænker vi f.eks. på de forhold som strukturarbejdet ift. kommunerne er ved at nå frem til som vil medføre ændringer i den kommunale struktur og opgavefordeling - noget som retsvæsenskommissionen ellers har ønsket vurderet og ændret i sit arbejde. Sådanne forhold skal revurderes og desforuden har kriminaliteten med tiden ændret karakter og sådanne forhold bør vi efter Inuit Ataqatigiits side være vågne overfor.

 

De vigtigste dele af den kommissorium, som Retsvæsenskommissionen har skullet arbejde udfra, som gik ud  på nøje at revurdere og undersøge retsvæsensområdet nøje, fordrer efter Inuit Ataqatigiits mening til, at man udfra helhedssyn har skullet vurdere området og komme med anbefalingerne, der også tager udgangspunkt vores kulturelle arv, som vi mener er vigtigt at skele og forholde sig til omkring udformningen af det nye grønlandske retsvæsen.

 

Som bekendt har vi bl.a. et vigtig kulturelt arv, der pådrager os at vi som medborgere vedrører hinanden og at dette er omdrejningsfaktoren i forhold til vores livssyn. Dog har forholdene ændret sig i de seneste år, hvor vi ikke kommer hinandens så meget ved som tidligere. Dette skal vi efter Inuit Ataqatigiits forsøge at vende, hvor vi påny vedkender os vores identitet samt kulturelle arv og udformer retsvæsensområdet udfra dette menneskesyn.

 

Udfra kendsgerningen om at det grønlandske folk havde dette livssyn, udformedes det grønlandske retsvæsensområde i 1950-rne, hvor kriminalloven blev udformet ikke som en straffelov, men som en resocialiseringslov, hvor den dømte skulle resocialiseres til en god samfundsborger. I Danmark har man en straffelov, hvor dømte bliver sat i en lukket fængsel. I Grønland har vi senere fået åbne anstalter, hvor resocialiseringstanken realiseres ved, at de dømte så vidt muligt bliver på arbejdsmarkedet og bliver ¿normale¿ samfundsborgere igen.

 

Rundt omkring i verden, har man i de seneste år fået mere og mere øje for, at kriminelle ikke bliver resocialiseret ved, at man blot sætter dem i fængsel. Kriminaliteten bliver oftest ikke mindre af, at man blot sætter folk i fængsel. Derfor ser man i flere lande eksempler på, at man i højere grad tager skridt til forsoningsmøder mellem den der har begået en kriminel handling og dem det er gået ud over. Fra Inuit Ataqatigiits side, ser vi denne tendens som en spændende udvikling, som vi måske også kan gøre brug af  i kommende ordning.

 

Omkring de forskellige problemstillinger, der er blevet mere og mere synlige her i landet, ønsker Landsstyret vurdering af, hvilke skridt det vil være bedst at tage i forhold til at imødegå og formindske kriminaliteten. Fra Inuit Ataqatigiits side mener vi, at vi i forbindelse med nyvurderingen af retsvæsensområdet, bliver nødt til at se på muligheden af at indføre en ordning hvor forsoning og eftergivelse kan være en del af den kommende kriminallov. Derfor ønsker vi undersøgt nøje, om hvorvidt en sådan ordning kan give de ønskede resultater.

 

Fra Inuit Ataqatigiits side vil vi gerne have nøje undersøgt, om de undersøgelser samt anbefalinger som Retsvæsenskommissionen er nået frem til, også er forenelige med menneskerettighedskommissionens bestemmelser, idet vi allerede har tiltrådt disse bestemmelser og skal selvfølgelig også overholde dem. Her tænker vi også på vore indsatte på tidsubestemt tid på Herstedvester, hvor den danske stat fra flere sider er blevet påtalt og angrebet for deportering af kriminelle med en tidsubestemt straf.

 

Uden at komme ind på alle de elementer, som Retsvæsenskommissionen har peget på og kommet med sine anbefalinger til i sit arbejde, vil vi nævne følgende synspunkter som vi synes er vigtige omkring revideringen af retsvæsensområdet:

 

• Omkring det sprog der anvendes i vore retslokaler, finder vi fra Inuit Ataqatigiit det af afgørende betydning, at det grønlandske sprog bliver anvendt, idet man også vil henholde sig til menneskerettighederne, når dette bliver tilfældet. Dernæst finder vi på sin plads ift. anbefalingen om, at hvad angår de forklaringer der fremsættes ifm. retssager, at disse også forefindes på det sprog disse er afgivet under.

 

• Hvad angår inddelingen af retskredse, skal vi med henvisning til, at nabokommunerne i fremtiden i højere grad skal arbejde sammen eller skal sammenlægges, vil vi fra Inuit Ataqatigiit anbefale, at man også tager hensyn til den forventede udvikling på området.

 

• Vi finder det fra Inuit Ataqatigiit vigtigt, at kredsdommerne har mulighed for at følge med i de planer der senere agtes iværksat, og at man skal sørge for, at de løbende uddannes og opkvalificeres. 

 

• Det skal så vidt muligt opnås, at kredsdommerne kan blive fuldtidsansat og at man skal være vågne overfor, at nabokommuner kan arrangere det således, at kredsdommerne kan arbejde sammen, således de ikke bliver for ensomme i deres daglige arbejde.

 

• Fra Inuit Ataqatigiits side finder vi det vigtigt, at der sker en styrkelse af forsvarernes rolle, og at bisidderne også skal uddannes og fortsat opkvalificeres.

 

• Vi finder det endvidere vigtigt, at der skal være særlig indsats overfor de voldsramte samt deres familier, og at man skal sørge for, at de voldsdømte i fremtiden resocialiseres og behandles for deres sygdom.

 

• Vi skal endvidere bede om en genvurderingen af, at man i betragtning af, at vi er så få her i landet, at voldsdømte og de voldsramte ofre, om disse i fremtiden fortsat kan bo det samme sted. Man kan i den forbindelse måske forestille sig, at man med kredsdommernes mellemkomst, kan arrangere forsoningsmøder? Disse forhold er kendt blandt vore stammefrænder og man kan så indhøste erfaringerne fra disse områder.

 

• Antallet af politifolk skal så vidt muligt svare til antallet af de sager, der forefindes, og derudover skal kommunefogederne samt reservebetjentene gennemgå de nødvendige opkvalificeringstiltag, hvilket bør iværksættes snarest muligt.

 

• Vi fra Inuit Ataqatigiit finder det vigtigt, at Kangaatsiaq bliver en selvstændig politikreds, at man snarest iværksætter tiltag, således at politistationerne på kysten fornyes og renoveres, således de svarer til nutidens krav.

 

• Da det er en kendsgerning, at man overtræder de basale menneskerettigheder, ved at man placerer de hårdest kriminelle udenfor landet, bør man snarest gøre noget ved dette problem. Vi fra Inuit Ataqatigiit finder det vigtigt, at man ikke længere anbringer voldsdømte på Herstedvester. Et problem der efter Inuit Ataqatigiit¿s mening bør finde sin løsning snarest.

 

• Da fornyelse af retsvæsensområdet også fordrer os til at revidere vores syn ift. nutidens normer og livsformer, skal vi fra Inuit Ataqatigiit udtrykke vores ønske om, at eftergivelse og forsoning ikke kan være en del af den nye kriminallov. Som tidligere nævnt ønsker vi mulighederne for at indføre en sådan ordning, nøje vurderet.

 

Da vi ikke vil komme ind på alle de anbefalinger som Retsvæsenskommissionen er nået frem til, skal vi fra Inuit Ataqatigiits side præcisere, at vi støtter bestræbelser for at forny det grønlandske retsvæsen.

 

Dernæst er vi fra Inuit Ataqatigiit tilfredse med, at kommissionen løbende har fremsat og ønsket vores stillingtagen til de forskellige områder, de i tidens løb har ønsket forbedringer eller ændringer til.

 

Til sidst vil vi gerne spørge Landsstyret om, hvad de har af planer for at følge arbejdet op, efter at Retsvæsenskommissionens arbejde nu er tilendebragt og behandlet her i Landstinget. Hvordan ser Landsstyret på mulighederne for at overtage retsvæsensområdet fra den danske stat?

 

Hvornår vil Justitsministeriets svar på de spørgsmål, der er blevet stillet denne blive offentliggjort?

 

Vi går udfra, at de fremførte spørgsmål vil blive besvaret, inden 2. behandlingen finder sted.

 

Vi vil også benytte lejligheden til at takke alle dem, der har medvirket og gjort en stor indsats under Retsvæsenskommissionens arbejde.

 

Med disse ord har vi tilkendegivet vore synspunkter i forhold til Retsvæsenskommissionens betænkning, og vi glæder os til at være med ved det fortsatte arbejde. Vi anbefaler, at Landstingets Lovudvalg arbejder videre med sagen inden 2. behandlingen finder sted.

 

UA 2006/20

                                                                                                                                        8. Marts 2006

                                                                                                                                        Ane Hansen

 

 

Namminersornerulutik Oqartussat Kalaallit Nunaanni eqqartuussiveqarneq pillugu isumaliutissiissummut oqaaseqarnissat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Ilaqutariinnermut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoq)

 

 

Inatsisit marluk Kalaallit Nunaanni eqqartuussiveqarnermi najoqqutarineqartut, Eqqartuussisarnermut Inatsit aammalu Pinerluteqarsimanermut inatsit 1950-ikkunnili nunatsinni atuutsinneqartut qangali nutarterneqarnissaat kissaatigineqartuarsimallutik, kiisami annertuumik sukumiisumillu nalilersorneqareerlutik Eqqartuussiveqarneq pillugu Ataatsimiisitaliarsuarmi siunnersuusiorfigineqarlutik saqqummiunneqarsimalerput.

 

Aallaqqaasiullugu Inuit Ataqatigiinniit oqaatigerusupparput Eqqartuussiveqarneq pillugu Ataatsimiissitaliarsuup ukiuni qulini sukumiisumik misissuereerluni siunnersuutaat kaammattuutaallu arlalitsigut ineriartornermut sanilliullugu pisoqalisoorersimasutut oqaatigineqarsinnaammata . Tamatumani eqqarsaatigaagut kommunini aaqqissuusseqqinnissamik siunertarineqartut suliniutillu  assigiingittut, soorlu Kommunit sanileriit suleqatigiinnerunissamik siunniussaqarnerat  eqqarsaatigalugu eqqartuussiveqarneq pillugu ataatsimiisitaliarsuup inassutaat kajumissaarutaallu nalilersoqqinneqartariaqarnernik kinguneqartariaqarpoq. Kiisalu aamma pinerlunniartarnerup allanngoriartornera eqqarsaatigalugu sulisutigut amerlassusiliissimanerit nalileqqinneqartariaqarnerat Inuit Ataqatigiinnit ilanngullugu eqqumaffigeqqussuarput.

 

Eqqartuussiveqarneq pillugu Ataatsimiisitaliaarsuarmut suliassiissutip pingaarnersaa eqqarsaatigalugu  nunatsinni eqqartuussiveqarnermik tamarmiusumik sukumiisumik misisuinissaq kiisalu 1950-kunniilli inuiaqatigiit ineriartornerat tunngavigalugu iluarsaarujussuarnissamik siunniussinissaq pimoorunneqarpat Inuit Ataqatigiinnit tamakkiisumik isiginnilluni nalilersuinissaq pingaaruteqartutut isigigatsigu oqaatigerusupparput aammalu kulturikkut pingaartitat tunngavigalugit nutarterinissap ilusilersornissaa pingaaruteqartutut isigigatsigu.

 

Ilisimaneqartutut nunatsinni kulturikkut pingaartitat eqqarsaatigalugit qangaanniilli susassareqatigiinnerup qitiutinneqarnissaa pingaartinneqartarpoq. Ukiut kingulliit kulturikkut inooqatigiinnikkullu pingaartitat susassareqatigiinnermik tunngavillit ersigunnaariartulersimapput.. Inuit Ataqatigiinni isumaqarpugut piffissaq manna iluatsillugu inuiaqatigiit susassareqatigiinnermik ileqqoqarnerat uummarissaqqinneqartariaqartoq.  

 

Kalaallit inuiaat susassareqatigiinnermik pingaartitsinerat taamani  1950-kunni Kalaallit Nunaanni eqqartuussiveqarnermi pinerluteqarsimanermilu najoqqutarineqartussanik ilusilersuisoqarmat  maluginiarneqarsimagunarpoq, tassami nunatsinni pillaasarneq atorneqanngilaq, pineqaatissiisarnerli atorneqarluni.  Qallunaat Nunaanni pillaanermi parnaarussiviit atorneqartut, nunatsiinni pineqaatissinnermi isertitsiviit ammasut inuiaqatigiinnut suliffeqarnermullu akulerutsitsinissamik siunertaqartut atorneqartussanngorlugit ilusilersuisoqarsimavoq.

 

Ukiuni kingullerni nunani allani paasineqariartulersimavoq pinerluuteqarsimasunik  pillaatissiiginnarnerit parnaarussiinnartarnerilu inuiaqatigiinni ajornartorsiutinik  pinaveersartitsinermik annertunerusumik kinguneqarneq ajortut. Taamattuumillu nunani amerligaluttuinnartuni eqqartuussiveqarnerup saniatigut pinerluuteqarsimasut pinerlinneqarsimasullu akornanni saammaasseqatigiisitsinnissamik isumakkerfigeqtigiittittinissamillu suliniarnerit ineriartortinneqalernikuupput. Taamatut ineriartortoqarnera Inuit Ataqatigiinniit soqutigalugu maluginianngitsoorsimanngilarput, arlaatigullu nunatsinni atorneqalersinnaanera misissoqqullutigu.

 

Nunatsinni inuiaqatigiit akornanni ajornartorsiutaalersartut pinaveersartinniarlugit Nalakkersuisut periusissanik assigiingittunik ineriartortitsillutillu ujartuipput. Inuit Ataqatigiit isumaqarput nutarterineq naleqqussaanerlu pimoorunneqarpat nunatsinni eqqartuussiveqarnerup saniatigut saammaasseqatigiissitsinissamik isumakkerfiqatigiinnissamillu suliniutit ineriartortinneqartut pinaveersartitsinermi iluaqutigineqarsinnaasut ilangullugu ineriartortinneqarnissaat   siunniunneqartariaqartoq, tamannalu pillugu sukumiisumik misissuisoqartariaqarpoq.

 

Inuit Ataqatigiit isumaqarput Eqqartuussiveqarneq pillugu Ataatsimiisitaliarsuup misisorsimasaat nutartigassatullu inassutigisaat  inuit pisinnaatitaaffii pillugit isumaqatigiissummut nunatta peqataaffigisaannut naapertuuttuunissaat pingartillugit sukumiisumik misissorneqartariaqartut, ukiuni kingullerni nunanit allanit Naalagaaffiup Danmark-p sakkortuumik isornartorsiorneqaatigisarpaa Herstedvesterimi Kalaallit killiligaanngittumik paarnaarussassanngorlugit eqqartuunneqartarnerat. Pissutsit tamatut ittut qimanneqarnissaat piaartumik sulissutigineqartariaqarput.

 

Tamatuma saniatigut Eqqartuussiveqarneq pillugu Ataatsimiisitaliarsuup misissorsimasaat kiisalu nutarterneqartussatut inassutigisaat annertuut tamaasa oqaaseqarfiginngikkaluarlugit makkua pingaartillugit nutarterisoqarnissaa isumaqatigigatsigu oqaatigissuarput:

 

-         Eqqartuussivinni oqaatsit atorneqartut pillugit Inuit Ataqatigiinni tunngaviusumik Kalaallit oqaasissa atorneqarnissaat pissusissamisoorsorarput tamanna aamma inuiattut piginnaatitaaffitsinnut naapertuummat. Taamaattorli iluarinartuutipparput eqqartuussivimmi nassuiaatit eqqartuussisut suliaannik allassimaffinnut oqaatsit nassuiaanermi atorneqartut atorlugit allassimasarnissaannik inassutigineqarmat.

 

-         Eqqartuussiveqarfiit maannamut agguataarsimanerat eqqarsaatigalugu aamma kommunit sanileriit suleqatigiinnerunissamik  siunniussaqarnerat  siunertaqarnerat eqqarsaatigalugu nalilersueqqinnissami tamatumani eqqumaffiginissaa Inuit Ataqatigiinni inassutigerusupparput.

 

-         Inuit Ataqatigiiniit pingaartutut isigaarput eqqartuussisut ineriartornermut malinnaatinneqarlutik ilinniartitaanikkut aamma piumasaqaatinut ilinniarsimassutsikkullu qaffassartuarnissaat eqqumaffigineqartuartariaqartut.

 

-         Eqqartuussisut aaliangersimasumik atorfeqartissinnaanerat pingaartinneqassasoq, aammalu kommunit sanileriit ataatsimoortunik eqqartuussisoqarsinnaanerat ammatinneqassasoq inassutigerusupparput, taamaalilluni eqqartuussisut kisimiippallaaratik suliaminnik ingerlatsisinnaanerat anguneqarsinnaammat.

 

-         Illersuisoqarneq pitsanngorsaavigineqassasoq aammalu illersuisut ilinniartitaanermikkut ineriartornermut malinnaatinneqassasut Inuit Ataqatigiinniit pingaartikkatsigu erseqqissaatigissavarput.

 

-         Pinerlinneqarsimasut ilaqutaasalu pinerlinneqarsimanerminnik qaangiiniarlutik kattorsarneqarnikkut ikiorserneqartarnissaat pitsanngorsarneqasssasoq aammalu pinerliisimasut pinerleeqqinnginnissaat siunertaralugu kattorsarneqarnissamik periarfissaat pitsanngorsarneqassasut Inuit Ataqatigiinnit inassutigissuarput.

 

-         Ukiuni kingullerni nunatsinni pinerluuteqartarnerup allanngoriartornera eqqarsaatigalugu Politiit amerlassusaasa suliassaannut naapertuuttungorsarnissaat ilanngullugu suliassaavoq aammalu Kommunefogedit reservebetjentillu ilinniartitaanermikkut pitsanngorsaavigineqarnissaat aamma piaartumik suliniutissaavoq.

 

-         Kangaatsiap piaartumik politeeqarfinngornissaa kiisalu sinerissami politeeqarfiit aserfallattaalineqarnermikkut malinnaatinnissaat aamma pingaaruteqarmat Inuit Ataqatigiinniit oqaatigissuarput.

 

-         Sakkortuumik pinerluuteqarsimasut killeqangittumik nunatta avataani pillaatissinneqartarnerat inuit pisinnaatitaaffiinut naapertuutingimmat piaartumik iluarsiivigineqartariatut ilagaat. Siunissaq isigalugu Herstedvesterini parnaarussivimmut inissiisarneq, tamaanga killeqartittariaqartoq Inuit Ataqatigiinni isumaqarpugut, tamannalu suliassani piaartumik suliarineqartariaqartunut ilaavoq.

 

-         Nutarterinissaq ullutsinnullu naleqqussaanissaq isumalimmik siunertaqartumillu ingerlanneqartariaqarmata Inuit Ataqatigiit eqqartuussiviit saniatigut saammaasseqatigiisitsiniarnermik isumakkerfigeqatigiinnissamillu siunertaqartumik neqeroorfigineqarsinnaaneq ilanngullugu sulissutigineqartariaqartoq inassutigissavarput.

 

Eqqartuusseveqarneq pillugu Isumalioqatigiisitap iluarsaatassatut inassuteqaaterpassui allat immikkuualuttut tamaasa  oqaaseqarfigingikkaluarlugit tunngaviatigut nutarterisoqarnissaa isumaqatigigatsigu Inuit Ataqatigiinniit oqaatigissuarput.

 

Aammalu eqqartuussiveqarneq pillugu isumalioqatigiissitap sulinermini pitsanngorsaatit ingerlaavartumik inassutigisarsimasaat angusaallu Inuit Ataqatigiinni ilanngullugu iluarisimaarpagut.

 

Naggataatigut Inuit Ataqatigiinnit apeqquteqaatigeqqissuarput Naalakkersuisut Eqqartuussiveqarneq pillugu isumalioqatigiissitat saqqummiinerisa kingorna, qanoq suleriaqqinnissamik isumaliuteqarnersut, aammalu nutarterinissaq kiisalu eqqartuusseveqarnermi oqartussaaffiup nunatsinnut nuuneqarsinnaanera qanoq eqqarsaateqarfigineqarnersoq?

 

Aammalu Inatsiseqarnermut ministerip tusarniaanermi akissuteqaataat qaqugu saqqummiunneqarniarnersut ilanngullugit paaserusuppagut?

 

Naatsorsuutigissuarput oqaluuserisap aappassaanerneqanginnerani apeqquteqaatigut akineqarumaartut

Eqqartuussiveqarneq pillugu Isumalioqatigiissisami suleqataasimasorpassuit tamaasa suliarujussuarmut peqataaffigisimasaannut qutsavigaagut.

 

Kalaallit Nunaanni eqqartuussisoqarneq pillugu isumaliutissiissut taamatut oqaaseqarfigaarput suliallu ingerlaqqinnerani suleqataanissarput qilanaaralutigu. Oqaaseqaat aappassaanerneqartinnagu Inatsisartut Inatsit Atortinneqarneratnnut ataatsimiissitaliaanut suliarineqarnissaa inassutigaarput.