Samling
08. marts 2006 VM2006/20
Forslag til landsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til Betænkning om det grønlandske retsvæsen.
(Landsstyremedlemmet for Familie og Justitsvæsen)
(1. behandling)
Tilbage i 1970-erne under forhandlingerne om Hjemmestyre og til sidst, da hjemmestyreloven blev stadfæstet betragtede vi ikke en overtagelse af retsvæsenet og politietaten som en realistisk tanke.
Imidlertid er det gennem hjemmestyrets udvikling blevet mere og mere tydeligt, at retsvæsenet og politiet udgør en væsentlig del af de øvrige samfundsfunktioner, vi har overtaget - set under ét.
Det er ikke hensigtsmæssigt at nogle samfundsfunktioner bliver styret udefra samtidig med, at vi har det politiske ansvar for mange andre funktioner, som berører mange mennesker.
På den baggrund må jeg sige, at daværende justitsminister i Danmark - en vis og begavet mand - hr. Erling Olsen gjorde det rigtige, da han tilbage i 1994 rettede en forespørgsel til landsstyret på baggrund af, at han havde fået den tanke, at det ville være naturligt at overveje en overdragelse af disse områder til de grønlandske myndigheder. I den forbindelse forespurgte han, om det ville være betimeligt at nedsætte en ¿hurtigtarbejdende¿ kommission. Det blev således også dengang aftalt, at en overdragelse af ansvaret for retsvæsenet og politiet ikke skulle medføre ekstra økonomiske byrder og vanskeligheder for det grønlandske samfund.
Efter disse indledende bemærkninger skal jeg på Siumut¿s vegne fremkomme med følgende helt klare standpunkt: Vi ønsker ikke, at de grønlandske myndigheder overtager ¿en synkende skude¿.
Vi ved, at der ikke er megen grund til at være stolte over arbejdet med kriminalforebyggende tiltag.
Vi ved, at der udover de ca. 100 indsatte på anstalterne i Grønland er ca. 200 personer, som har fået en straf til anstaltsanbringelse, men er nødsagede til at vente på deres tur til afsoning af dommen.
Vi ved, at bliver flere og flere grønlændere bliver anbragt på Herstedvester med tidsubestemte domme.
Vi ved, at der eksisterer en alt for stor mangel på betjente i den grønlandske politistyrke.
Vi ved, at de grønlandske politibetjente har dårlige ansættelsesforhold end deres danske kolleger, og at de oven i købet i dag bydes dårligere lønforhold.
Vi ved, at politibetjente med en uddannelse i Danmark i ryggen uden videre kan få ansættelse i Grønland, mens politibetjente med en grønlandsk uddannelse ikke uden videre og slet ikke uden at gennemføre en videreuddannelse kan få ansættelse i Danmark.
Vi ved også, at anbefalingerne i Retsvæsenskommissionens betænkning med hensyn til de gældende vilkår både samfundsmæssigt og økonomisk er forældede.
På trods heraf kan vi grundlæggende støtte de anbefalinger, der er indeholdt i betænkningen - i den forventning at de tal, der anvendes, vil blive opdateret til de tidssvarende forhold.
Vi skal herefter knytte vore bemærkninger til følgende områder:
· Tiden er kommet til at fremsætte krav om, at dommerne skal være i besiddelse af en juridisk uddannelse.
· Tiden er efter vores opfattelse kommet til, at der startes en uddannelse for politifolk rettet mod en indsats i bygderne, eftersom det må konstateres, at det arbejde som i dag udføres af kommunefogederne ikke er mindre krævende end det politiet må udføre i byerne.
· På baggrund af den stadigt stigende indsmugling af euforiserende stoffer til Grønland er det nødvendigt, at antallet af betjente der udelukkende beskæftiger sig med narkosager øges.
· Der er i dag opstået et behov for en permanent uro-styrke og betjente til at overvåge overholdelsen af lovgivningen på gader og andre offentlige steder.
· På baggrund af det sørgelige faktum, at frekvensen for mord og selvmord desværre stadig er høj her i landet er det nødvendigt at oprette en fast afdeling af efterforskere.
· Vi er enige i planerne om opførelse af en lukket anstalt i Nuuk til erstatning for den eksisterende overførsel af dømte til Herstedvester - dog med den tanke, at det kunne være attraktivt at opføre en sådan anstalt et andet sted end Nuuk. Når vi alligevel er enige planerne, skyldes det at vi primært tænker på mulighederne for psykisk handicappedes behandlingsmuligheder under deres ophold anbringelse på anstalt.
· Vi støtter planerne om opførelse af en ny anstalt i Tasiilaq, ligesom vi kan erklære os enige i forslagene fra kommissionen om at opføre nye detentioner i tilknytning til politistationerne i byerne.
· Forslaget om anvendelse af samfundstjeneste som foranstaltning kan vi erklære os enige i, selv om vi ikke er glade for at bruge udtrykket straf i forbindelse med samfundstjeneste.
· Vi skal endelig anbefale implementering af behandlingsmuligheder for alkohol- og stofmisbrugere på alle anstalterne. Situationen er jo den, at stort set alle overtrædelser af straffeloven skyldes indtagelse af alkohol og euforiserende stoffer. Vi skal ligeledes henstille til, at man udarbejder behandlingstilbud til de mennesker, der dømmes for i voldssager.
Med andre ord har vi i Siumut mange bud på, hvorledes vi kan rette op på mange forhold, der må i dag må betegnes som utidssvarende.
Vi skal dog i samme åndedrag understrege, at Grønland ikke behøver at overtage ansvaret for ¿en synkende skude¿.
Vi er først parate til at overtage det politiske ansvar for retsvæsenet og politiet, når Danmark har fået sat skik på de mange områder, som er sakket agterud.
Der må være ligestilling inden for politiets rækker. Værdien af den politimæssige uddannelse må vægtes ligeligt. Standarden af anstalterne må bringes op på et tidssvarende niveau.
Den danske regering og det grønlandske landsstyre må kunne forhandle sig frem til en løsning på spørgsmålet om opførelse af en lukket anstalt i Nuuk til erstatning for nedsendelse af dømte til Herstedvester, og det primære forhandlingsspørgsmål må her være finansieringen. Efter Siumut¿s opfattelse må vi fra grønlandsk side være åbne over for en medfinansiering ved opførelse af en lukket anstalt.
Vi ønsker endelig at give udtryk for følgende: Vi er ikke nødsagede til at overtage ansvaret for et område, som er så nedslidt som det er. Vi må stille krav om, at Danmark lever op til sit ansvar før en overdragelse til det grønlandske samfund. Det gælder områderne anlæg af nye bygninger, uddannelse og lønforhold for de ansatte, som må bringes i orden inden overdragelsen.
Den danske regering må indfri de løfter, som blev afgivet ved etableringen af Retsvæsenskommissionen. Det primære løfte, der blev afgivet var, at det danske ønske om en overdragelse af dette ansvarsområde til de grønlandske myndigheder ikke måtte medføre en økonomisk belastning for Grønland.
Med disse bemærkninger har vi ønsket at udtrykke vores grundlæggende holdninger til nogle af anbefalingerne i Retsvæsenskommissionens betænkning, og vi agter under 2. behandlingen på forårssamlingen at uddybe vore standpunkter.
Lars-Emil Johansen
SIUMUT08. marts 2006 UKIU 2006/20
Namminersornerullutik Oqartussat Kalaallit Nunaanni eqqartuussiveqarneq pillugu Isumaliutissiissummut oqaaseqaateqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Ilaqutariinnermut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoq)
(Siullermeernera)
1970-ikkunni Namminersornerulernissarput isumaqatigiinniutigineqarmat inatsisiliuunneqarmallu nunatsinni eqqartuussiveqarneq politeeqarnerlu Namminersornerullutik Oqartussanit tiguneqarsinnaasutut isigineqanngillat.
Taamaakkaluartoq ukiuni namminersornerulluta ingerlatsivitsinni aamma eqqartuussiveqarneq politeeqarnerlu nunatsinni ingerlatsinitsinnut allanut akulerusimatinneqarnerulertariaqaleriartortut malunnarsiartulersimavoq.
Tassami nunatsinni ingerlatsiviit naalakkersuinikkut kalaallinit aqunneqartut inuppassuarnullu tunngassuteqartut amerliartuinnartut ilaat avataaniit aqunneqaannassappata pissusissamisuunngilaq.
Taamaattumik Qallunaat Nunaanni inatsisinut ministeriusimasoq - angut silatooq ataqqinartorlu - Erling Olsen 1994-mi pineqartut kalaallinittaaq ingerlanneqalernissaat siunertaralugu ataatsimiititaliarsuarmik ¿suligasuartussamik¿ pilersitsinissamik isummersimalluni nunatta naalakkersuisunut apeqquteqaateqarami eqqortumik eqqarsarsimavoq. Taamani aamma isumaqatigiissutaavoq nunatta eqqartuussiveqarnermik politeeqarnermillu akisussaaffiginnilernissaa aningaasatigut artorsiinermik nammakkiinerunermilluunniit ilaqartinneqassanngitsoq.
Taama oqareerlunga Siumut sinnerlugu erseqqilluinnartumik oqaatigissavara: ¿Umiarsuup kiviler-sup¿ nunatsinni oqartussaasunit tiguneqarnissaa kissaatiginngikkipput.
Nalunngilarput ullumikkut isertitsivinniittut 100-it missaanniittut saniatigut suli allat 200-ngajaat isertitsivinniitinneqarnissaminnut utaqqimmata.
Nalunngilarput Herstedvester-imi kalaallit piffissaligaanngitsumik parnaarusimaneqartussanngortitaasimasut amerliartuinnartut.
Nalunngilarput nunatsinni politiit amigarpallaarujussuartut.
Nalunngilarput politiit atugarisamikkut qallunaanit suleqatiminnit suli ajornerusumik pineqarmata, allaat akissarsiamikkulluunniit ulloq manna tikillugu assigiinngitsumik pineqarlutik.
Nalunngilarput pinerluttaalisitsinikkut nunatsinni killiffipput tulluusimaarutissartaqanngimmat.
Nalunngilarput politiit Danmarkimi ilinniarsimasut imaaliallaannaq nunatsinni atorfinissinnaammata, akerlianilli nunatsinni politiissatut ilinniarsimasut immikkut ilinniaqqeqqaarnatik Danmark-imi atorfinissinnaatitaanatik.
Nalunngilarputtaaq eqqartuussiveqarnermut ataatsimiititaliarsuup siunnersuutai kisitsisit pissutsillu ullumikkut pisoqalisooreersimasut tunngavigalugit siunnersuutaammata.
Taamaakkaluartoq kisitsisit atorneqartut soorunami ullumikkorpiaq pissutsinut naapertuuttunngorsarnissaat naatsorsuutigalutigu isumaliutississummi siunnersuutigineqartut tunngaviatigut taperserpavut.
Pingaartillugit immikkut makkua oqaaseqarfigissavavut:
· Eqqartuussisut inatsilerituutut ilinniarsimasuunissamik piumaffigineqarnissaannut maanna piffissanngorpoq.
· Nunaqarfinni politiitut suliassat kommunefoged-init suliarineqartartut illoqarfinni politiit pinerluttulerinermik suliassaannit annikinnerunngimmata nunaqarfinni politiitut sulinissamut ilinniartitsinissamut piffissanngorsimasoraarput.
· Nunatsinnut ikiaroornartumik eqqussuinerup annertusiartuinnarnera eqqarsaatigalugu politiinik ikiaroornartulerinerinnavimmik suliaqartunik amerlanerusunik atorfinitsitsinissamut piffissanngorsoraarput.
· Politiit eqqissiviilliortunut orniguttartut inatsisillu malillugit aqqusinermi silamilu pissusilersornissamik nakkutilliisussat immikkut pigisariaqalerpavut.
· Nunatsinni toqutsinerit imminornerillu ajoraluartumik suli amerlaqimmata toqutsisoqarsimatillugu imminortoqarsimatillugulu paasiniaasartunik politeeqalernissaq aamma pisariaqarpoq.
· Herstedvester-imiititsisarnermut taarsiullugu Nuummi matoqqasumik isertitsiviliornissaq isumaqatigaarput, naak Nuup avataani inissiisinnaaneq kajungerisinnaagaluarlutigu, eqqarsartaatsimikkut napparsimasut pineqaatissinneqarsimasullu isertitsivimmiitinneqarnermik nalaanni katsorsarneqarnissaannut periarfissat eqqarsaatigalugit.
· Eqqartuussaasimasunut inissiisarfimmik Tasiilami sananissaq isumaqatigaarput, illoqarfinnilu ataatsimiititaliarsuarmit politeeqarfinnut atasunik isertitsiviliortoqarnissaanik siunnersuutigineqartuni sanaartornissaq isumaqatigalutigu.
· Pineqaatissiisarnerit ilaanni inuiaqatigiinni sullissinissamik pineqaatissinneqarsinnaaneq isumaqatigaarput, naak inuiaqatigiinnik sullissineq pillaatitut isigineqartussatut isumaqar-figinngikkaluarlutigu.
· Kiisalu isertitsivinni tamani imigassamik ikiaroornartumillu pinngitsuuisinnaajunnaarsimasunut katsorsaasoqartalernissaa innersuussutigaarput. Tassami pinerluuteqarsimanerni tamatigorluinnangajak imigassartorsimaneq ikiaroornartortorsimanerluunniit pissutaasunut ilaasarmata. Taamatut aamma persuttaasartut katsorsarneqarnissamik neqeroorfigineqarsinnaalernissaat anguniarneqaqquarput.
Allatut oqaatigalugu qanoq iliornikkut pissutsit ullumikkut naammaginarunnaarsimasut iluarsiniarneqarsinnaanersut pillugit Siumumi isummanik ulikkaarpugut.
Erseqqissaqqissavarpulli ¿umiarsuaq kivilersoq¿ nunatta akisussaaffigilerniartariaqanngimmagu. Taamaattumik danskit naalakkersuisuinut oqariartuut erseqqissoq unaasariaqarpoq:
Kinguartooruterpassuasi aaqqissuutereerussigit eqqartuussiveqarneq politeeqarnerlu tigussallugit aatsaat piareersinnaavugut. Politiit atukkamikkut naligiileqqaartariaqarput. Politiitut ilinniarnerit nalilerneqarnerat assigiileqqaartariaqarpoq. Eqqartuussaasimasunut inissiisarfiit ullumikkut pisariaqartitsinermut naapertuuttunngortinneqaqqaartariaqarput.
Herstedvester-imiititsisarnermulli taarsiullugu Nuummi matoqqasumik isertitsiviliornissamik apeqqut nunatsinni Danmark-imilu naalakkersuisut isumaqatigiinniutigisinnaasariaqarpaat, tamatumani qanoq ililluni aningaasalersorneqarnissaanut tunngasoq isumaqatigiinniutigalugu. Siumumi isumaqarpugut matoqqasumik isertitsiviliornissami nunatsinniit aningaasalersueqataasinnaaneq ammaffigineqartariaqartoq.
Naggataatigut ima oqarusuppugut: suliffeqarfik sutigut tamatigut kinguaattooqqasoq tigusariaqanngilarput. Akisussaaffimmik nutaamik tigusinialertinnata naalagaaffiup Danmark-ip akisussaaffini isumageqqaassagai piumasarisariaqarparput, tassalu sanaartugassatigut, ilinniartitaanikkut sulisorisallu akissarsiaqartitaanerisigut iluarsisassat iluarsineqaqqaartariaqarput.
Eqqartuussiveqarneq pillugu ataatsimiititaliarsuup pilersinneqarneranut atasumik Danmark-imi naalakkersuisut neriorsuutertik eqqorteqqaartariaqarpaat, tassaasoq nunatsinni oqartussaasut aningaasatigut nammakkersorneqassanngitsut Danmark-ip akisussaaffimminik kalaallinut tunniussinissamik kissaateqarnera pissutigalugu.
Taamatut oqaaseqarluta eqqartuussiveqarneq pillugu ataatsimiititaliarsuup isumaliutissiissusiarsua pillugu tunngaviusumik isummavut saqqummiuppavut, upernaarulu inatsisartut ataatsimiinnissaanni aappassaaneerneqarnissaani isummatsinnik erseqqissaaqqinnissarput ilimasaarutigeriissallutigu.
Lars-Emil Johansen
SIUMUT