VM06/105 Piginneqatigiilluni inissiaatit piginnittutut inissiatinngortissinnaalernissaannut periusissat..(Agnethe Davidsen)

10. januar 2006                                             VM 2006/105

I henhold til § 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg hermed følgende beslutningsforslag:

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges, at fremlægge forslag om regler, der specifikt regulerer forhold og vilkår i forbindelse med omdannelse af andelsboliger til ejerboliger.

(Landstingsmedlem Agnethe Davidsen, Siumut)

Begrundelse:

Landsstyrekoalitionen bør tilstræber at bekæmpe boligmangelen ved at etablere en bred vifte af tilbud for forskellige indkomstgruppers muligheder for selv at anskaffe en bolig.

Ovennævnte er nødvendige, for det handler om, at skabe differentierede muligheder for at befolkningen kan investere i egen bolig, og dermed boligforsyne sig selv. Vi skal derfor indenfor den gældende lovgivning altid søge at skabe så fleksible rammer, for at den positive udvikling indenfor området kan fortsætte. Jeg fremsætter derfor nærværende forslag, idet jeg er overbevist om at der er endda ikke så få andelsboligshavere som egentlig har et ønske om at kunne omdanne deres andelsbolig til en ejerbolig.  

Det er min vurdering, at en omdannelse af andelsboliger til ejerboliger f.eks. vil kunne ske ved en generalforsamlingsbeslutning i andelsboligforeningen, jf. bestemmelsen i § 46. Herefter skal beslutningen tilsendes de offentlige långivere dvs. Landsstyret og Kommunalbestyrelsen. Disse myndigheder bestemmer, hvilken anden boligform andels-boligerne skal overgår til, samt hvorvidt der skal ske tilbagebetaling af de offentligt ydede rente- og afdragsfrie lån.

Her er vi ved sagens kerne. Det forholder sig allerede således, at Landsstyret og de enkelte Kommunalbestyrelser med hjemmel i den nugældende lovgivning kan vedtage en fælles praksis som vil være gældende for området.

Jeg ville anbefale Landsstyret at bygge en kommende praksis op omkring en allerede kendt boligform, nemlig 10/40/50 boligfinansieringsordningen. Herved kunne man omdanne andelsboligerne til ejerboliger efter denne model, og stille dem således, at den var finansieret efter 10/40/50 modellen. Dette indebar f.eks. at medens en andelsbolig støttes med lån på op til 525.000 kr. fra Landskassen så ville en ejerbolig efter 10/40/50 maksimalt kunne opnå Landskasse lån på 283.500 kr. Forskellen ville den kommende ejer så skulle indbetale til henholdsvis Landskassen og kommunekassen.

Et sådant tiltag vil også bidrage med flere ressourcer til det offentlige, idet det som vides forholder sig sådan, at det er det offentlige som har finansieret og er medejere af 2/3 af alle andelsboliger.  Omdannelsen af andelsboligerne til ejerboliger betyder, at andelshaverne skal købe det offentliges andel af boligen, hvorved det offentlige får en stor del af de investerede midler tilbage - at disse så skal bruges til yderligere boligbyggeri er der allerede skabt lovhjemmel for.

Den forslåede praksis indeholder endvidere mange gode elementer for de som vælger at omdanne deres andelsboliger til ejerboliger. Udover friheden ved at man får det fulde ejerskab af sin bolig, så oparbejder man også en større opsparing i boligen. Friværdien i boligen vil kunne belånes - om man ønsker, og såfremt man sælger, vælger man selv sin køber og forhandler selv prisen. Boligen stiger i værdi, og man vælger selv evt. lejere og forhandler selv de månedlige lejebetalinger. Endvidere vil de til tider meget, meget lange interne diskussioner om meget små forhold sikkert kunne bringes betydeligt ned.

På baggrund af førnævnte forhold mener jeg, at det vil være ganske passende at Landstinget pålægger Landsstyret i samarbejde med relevante instanser og Kommunalbestyrelser at udarbejde en fleksibel praksis, for folk som ønsker at omdanne deres andelsboliger til ejerboliger. 

10. januar 2006                                                         UKIU 2006/105

Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut imaattoq matumuuna saqqummiuppara:

Piginneqatigiilluni inissiaatit piginnittutut inissiatinngortissinnaalernissaannut periusissat periarfissarititaasussallu pillugit maleruagassanik siunnersuuteqarnissamik Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Agnethe Davidsen, Siumut)

Tunngavilersuut:

Inissaaleqineq akiorniarlugu Nalakkersuisooqatigiit siuarsartariaqarpaat initaarnissamut arlalinnik assigiinngitsunik neqerooruteqarnissaq, assigiinngitsunik isertitaqartut nammineerlutik initaarnissaannut periarfissaqaqqullugit.

Qulaani siunertat taaneqartut pisariaqartuupput, Tassami matumani pineqarmat innuttaasut namminerisamik initaarnissamut aningaasalersuinissamut arlariinnik assigiinngisitaartunik periarfissaqarnissaat, taamaaliornikkullu imminnut ineqarnikkut pilersulerlutik. Taamaattumik inatsisit tamatumunnga tunngasut tunngavigalugit eqaatsumik sinaakkusersuinissaq suliarissavarput, siunissami tamatuma tungaatigut ineriartorneq ingerlaannaqqullugu. Taamaattumik manna siunnersuut saqqummiuppara, qularinngeqaarami piginneqatigiinnikkut inissiaatileqatigiit ikinngeqisut kissaatigigaat piginneqatigiinnikkut inigisamik pigisassamittut allanngortinneqarnissaa.

Isumanga imaappoq, piginneqatigiinnikkut inigisap pigisassatut allanngortinneqarnissaa soorlu pisinnaassasoq piginneqatigiit ataatimeersuarneranni aalajagiinikkut, aalajangersakkami § 46 tunngavigalugu. Tamatuma kingornagut taamatut aalajangerneq aningaasaleeqataasunut Naalakkersuisunut aammalu kommunalbestyrelse-nut nassiunneqassalluni.

Maanna siunnerssuutip qitigisarpiaa tikipparput. Imaareerpormi, nalakkersuisut aammalu kommunalbestyrelset ataasiakkaat, maanna inatsisaasut tunngavigalugit ataatimoorfiusumik sullissinissamut akuersisinnaallutik, eqqartorneqartumut atuuttussamik.

Naalakkersuisunut innersuukkusuppara periusissamik pilersitsinissami inissiaateqariaaseq ili-simaneqareersoq aallaavigeqqullugu, tassalu 10/40/50-kut inissialiornertigut aningaasaliisarnerni periarfissaareersoq. Taama allanngortitsinikkut piginneqatigiinnikkut inissiaateqarnermit siunnersuutitut pigisavittut inigisaqalernertut ilissagaluarmat, 10/40/50-tullu isikkoqalissagaluarluni. Taamaattoqassappat assersuutitut piginneqatigiinnikkut inissiaq 525.000 kr.-nik Landskasse-mit atorfiusimasoq pigisatut inigisaq 10/40/50 malillugu annerpaamik Lands-kasse-mit 283.500 kr.-nik atorfiusalissalluni. Tamatumalu nikingassutaa piginnittup Lands-kasse-mut aammalu kommune-kasse-mut akilertussaassallugu.

Taamatut iliorneq aamma tunniussaqassaaq pisortat pisuunerulernerannik, naluneqanngitsutummi imaammat, naalakkersuisut 2/3-mik aningaasatigut piginneqatigilluni inissiaatinik piginneqataaffeqarlutik. Piginneqatigiinnikkut inissiaateqaneq pigisavittut inigisaqalernermik allanngortinneqarpat imaalissaaq, piginneqataasut naalakkersut piginneqataassutaat pisiarisariaqalissagaat, tamaattoqarneratigullu naalakkersuisut aningaasaleeqataassutimik annertunersaat utertissallugit - utertitallu inissialiortitseqqinnermut atorneqartarnissaat inatsisiliorneqareersimalerpoq.

Periusissaq siunnersuutigineqartoq aammattaaq piginneqatigiillutik inissiaatilinnut pigisavissamittut ineqalerusuttunut amerlasuunik pitsaasunik kinguneqassaaq. Nammineq pigisavimmik inissiaateqartutut pisinnaatitaaffeqalernikkut, inigiligaq aningaasanik ileqqaarfittut ingerlalissaaq. Inigisap nammineq nalinga taarsigassarsinissami tunngavittut aallaaviusinnaalissaaq - tamanna kissaatigigaanni, tunissagaanni, pisissussaq namminerisamik toqqarneqarsinnaalissaaq aammalu akissaa namminerluni isumaqatigiinniutigineqarsinnaalissalluni. Inissiaatip nalinga qaffakkiartortarpoq, taamatullu attartortussat nammineq toqqarneqarsinnaalissapput attartortitsinermilu qaammammut akiliutaasartussat nammineerluni isumaqatiginninniutigisinnaalerlugit. Ilaannikkullumi annikikkaluit annertuumik oqallissutaasartut malunnaatilimmik annikillisinneqarsinnaalissallutittaaq.

Siuliani taakkartukkakka tunngavigalugit, isumaqarpunga tulluartuussasoq  Naalakkersuisut Inatsisartunit piumaffigineqarpata, kommunalbestyrelset susassaqartullu allat suleqatigalugit suleriusissaq eqqaatsoq suliareqqullugu, pigineqatigiilluni inissiaateqartuunermiit inigisamik piginnittuunermut allanngortitsisinnaalernissaat siunertaralugu.

Ullormut oqaluuserisassaq Inatsisartunit akuersaartumik oqaluuserilluarneqarnissaanut ingerlateqqippara.