Samling
Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret med virkning fra 1. januar 2007 pålægges at ændre taksterne i cirkulære nummer 248 af 1. januar 2005 om gældende sociale kontantydelser, således at lomme- og tøjpenge, der ydes til børn og unge underanbringelse hos almindelige og professionelle plejefamilier samt i Hjemmestyrets døgninstitutioner, jf. cirkulærets § 12, fastlægges efter en ny skala med følgende trin:
1. Børn fra 0 til 4 år modtager pr. døgn 36,00 kr.
2. Børn fra 5 til 10 år modtager pr. døgn 42,00 kr.
3. Børn fra 11 til 14 år modtager pr. døgn 50,00 kr.
4. Børn fra 15 til 18 år modtager pr. døgn 66,00 kr.
Landsstyret pålægges endvidere at kompensere kommunerne for deres andel af de hermed forøgede udgifter i forbindelse med kommende bloktilskudsforhandlinger med KANUKOKA.
(Landstingsmedlem Esmar Bergstrøm, Demokraterne)
Svarnotat.
(Landsstyremedlemmet for Familie og Justitsvæsen)
1. behandling.
Det er landsstyrets målsætning, at alle børn i Grønland skal føle sig velkomne til livet og vokse op med kærlighed, respekt og hensyntagen. Det er Landsstyrets hensigt i de kommende år at yde en ekstra indsats tilpasset de grønlandske realiteter for at alle børn får opfyldt deres ret til omsorg, udvikling og dannelse.
Det er vigtigt i forbindelse med anbringelse af børn og unge udenfor hjemmet at huske, at det altid er udgangspunktet at barnet skal hjemgives til forældrene, hvis forholdene tilsiger dette. Der skal ikke gøres forskel på børn og unge med forskellig baggrund, og lomme- og tøjpengene skal derfor ikke udregnes som en kompensation til børn, der kommer fra særligt trange kår. Det er således Landsstyrets holdning, at der ikke skal skabes økonomiske forventninger og vaner for børnene i forbindelse med ophold udenfor hjemmet, som ikke kan honoreres af forældrene ved barnet eller den unges hjemgivelse. Desuden bør satsen for lomme- og tøjpenge afspejle og være realistiske i forhold til, hvad hjemmeboende børn og unge kan forvente at forældre kan bidrage med.
Der er i lovgivningen ikke fastsat principper for fastsættelse af lomme- og tøjpenge. Lomme- og tøjpenge taksterne er fastsat udfra en vurdering af, hvilke behov børn indenfor den pågældende ramme har. Det er Landsstyrets holdning, at den nuværende ordning med hensyn til udregningen af lomme- og tøjpenge til børn og unge, der er anbragt udenfor hjemmet, fungerer i praksis.
Det er rigtigt, at taksterne for lomme- og tøjpenge ikke er blevet reguleret siden 1. januar 1998 med hensyn til størrelsen og 1. juli 2003, hvor de også blev gjort gældende for børn og unge, der er anbragt hos plejefamilier. Det er imidlertid væsentligt i forbindelse med en revision af taksterne for lomme- og tøjpenge, at holde sig for øje, at en ændring af taksterne kan influere på andre sociale kontantydelser. Ved en ændring af lomme- og tøjpengene som foreslået i forslaget vil lomme- og tøjpengene således allerede fra 11 års alderen overstige, hvad der svarer til 20% af det
højeste grundbeløb for en enlig pensionist. Det vil sige, at den unge på 11 år hver måned vil have et større rådighedsbeløb end pensionisten.
Desuden vil den foreslåede ændring af lomme- og tøjpenge satserne spille kraftigt ind på det gældende system vedr. forældrebetaling og udbetalingen fra kommunerne til plejefamilierne. Kommunen skal efter Hjemmestyrets bekendtgørelse om hjælp til børn og unge § 22 udbetale 2 x normalbidraget til plejefamilierne til dækning af plejefamiliens udgifter til kost, tøj og lommepenge til barnet eller den unge. For nuværende er normalbidraget 758,00 kr. og beløbet til plejefamilien bliver således 1.516,00 kr. om måneden. Ved en lomme- og tøjpengesats på 50,00 kr. pr. dag for de 11 til 14-årige vil det månedlige beløb til lomme- og tøjpenge foruden kost således kunne overstige det samlede beløb, som plejefamilien modtager fra kommunen.
Yderligere er forældrenes indbetaling af det normale underholdsbidrag på denne måde ikke længere dækkende for barnet eller den unges forsørgelse. Princippet om forældrenes fortsatte forsørgelsespligt følger direkte af bekendtgørelsen om hjælp til børn og unge § 19 og indirekte af de principper, som er lagt til grund for forordningen om hjælp til børn og unge.
Fordele og ulemper ved en ændring af den gældende ordning til yderligere aldersdifferentierede lomme- og tøjpenge takster skal sammenholdes med børnenes behov. En yderligere aldersdifferentiering af lomme- og tøjpenge taksterne vil med henvisning til de nævnte implikationer kræve en grundig analyse, så de økonomiske og administrative konsekvenser er klare forud for forslag om en ændring. En sådan analyse er ikke tilgængelig for nuværende.
Landsstyret er klar over, at lomme- og tøjpengene skal anvendes til mange og forskelligartede formål. Det skal fra Landsstyrets side i forbindelse med besvarelsen dog påpeges, at køb af tobak i Grønland er forbudt for børn og unge under 18 år.
Med disse bemærkninger indstiller Landsstyret, at beslutningsforslaget ikke imødekommes i den foreliggende form.
Inatsisartunut aalajangiiffigisassatut siunnersuutigaara naalakkersuisut 1. januar 2007-imit atuutilertussamik suliakkerneqassasut isumaginninnikkut ikiuisarneq pillugu kaajallaasitami normu 248-mi 1. januar 2005-imit atuuttumi akit allanngorteqqullugit, taamaaliornikkut meeqqanut inuusuttuaqqanullu angajoqqaarsiani nalinginnaasuni inuussutissarsiutigalugulu angajoqqaarsiani kiisalu Namminersornerusut ulloq unnuarlu paaqqinnittarfiini inissinneqarsimasut atisassarsiutissaat kaasarfimmiussaallu, takuuk kaajallaasitami § 12, akitut najoqqutassat nutaat makku malillugit akeqalersinneqassallutik:
1. Meeqqat 0-mit 4-nut ukiullit ulloq unnuarlu pissarsiarisassavaat 36,00 kr.
2. Meeqqat 5-init 10-nut ukiullit ulloq unnuarlu pissarsiarisassavaat 42,00 kr.
3. Meeqqat 11-nit 14-inut ukiullit ulloq unnuarlu pissarsiarisassavaat 50,00 kr.
4. Meeqqat 15-init 18-inut ukiullit ulloq unnuarlu pissarsiarisassavaat 66,00 kr.
Taamattaaq naalakkersuisut suliakkerneqassapput ataatsimut tapiissutit pillugit KANUKOKA¿mik isumaqatigiinniarnernut atatillugu akit qaffannerisigut aningaasartuutit tamatuma nassataanik amerlinerini kommunit aningaasartuuteqarnerulerneri taarsissagaat.
(Inatsisartunut ilaasortaq Esmar Bergstrøm, Demokraatit)
Akissuteqaat
(Ilaqutariinnermut Inatsisinillu Atortitsinermut Naalakkersuisoq)
Siullermeerneqarnera
Naalakkersuisut siunertaraat Kalaallit Nunaanni meeqqat tamarmik inuunermut tikilluaqqusaasutut misigisimassasut aamma asaneqarlutik, ataqqineqarlutik soqutigineqarlutillu alliartussasut. Ukiuni tulliuttuni Naalakkersuisut siunertaraat nunatsinni piviusunut naleqqussakkanik immikkut suliniuteqassallutik meeqqat tamarmik isumassugaanermut, ineriartornermut perorsarsimassutsimullu pisinnaatitaaffii naammassineqarsinnaaqqullugit.
Pingaaruteqarpoq meeqqanik inuusuttunillu angerlarsimaffiup avataanut inissiinermut atatillugu eqqaamassallugu, pissutsit tamanna ajornartissanngippassuk meeqqap angajoqqaaminut angerlartinneqarnissaa aallaaviusarmat. Meeqqat inuusuttullu assigiinngitsunik tunuliaqutallit assigiinngitsumik pineqassanngillat, taamaammallu kaasarfimmiussat atisassarsiutissallu meeqqanut immikkut atugarliorfiusuneersunut taarsiissutissatut naatsorsorneqartassanngillat. Tassa Naalakkersuisut isumaqarput meeqqat angerlarsimaffiup avataani najugaqartitaanerannut atatillugu meeqqap inuusuttulluunniit angerlaqqinnerani angajoqqaat naammassisinnaanngisaannik meeqqanut aningaasatigut qilanaalersitsisoqassanngitsoq ileqquliussisitsisoqaranilu. Taamatuttaaq kaasarfimmiussat atisassarsiutissallu annertussusiligaanerat meeqqat inuusuttullu angerlarsimaffimminni najugaqartut angajoqqaaminnit pisinnaasaannut naleqquttuusariaqarpoq piviusorsiortuullunilu.
Inatsisini kaasarfimmiussat atisassarsiutissallu aalajangersarnissaannut tunngavissanik aalajangiisoqarsimanngilaq. Kaasarfimmiussat atisassarsiutissallu annertussusissaat aalajangigaapput meeqqat killiliussat iluanni sunik pisariaqartitsinerannik naliliineq aallaavigalugu. Naalakkersuisut isumaqarput maannakkut meeqqanut inuusuttunullu angerlarsimaffiup avataanut inissinneqarsimasunut kaasarfimmiussat atisassarsiutissallu naatsorsorneqartarnerat eqqarsaatigalugu aaqqissuussineq ajunngitsumik ingerlanneqartoq.
Ilumoorpoq kaasarfimmiussat atisassarsiutissallu annertussusissaat 1. januar 1998-imiilli aamma 1. juli 2003-miit taamani aammattaaq meeqqanut inuusuttunullu ilaqutariinnut inissinneqarsimasunuttaaq atulersinneqaramilli iluarsiivigineqarsimanngimmata. Taamaattoq kaasarfimmiussat atisassarsiutissallu annertussusiinik iluarsaaqqinnermut atatillugu pingaaruteqassaaq eqqaamassallugu annertussutsinik allanngortitsineq isumaginninnermi aningaasanngorlugit ikiorsiissutigineqartartunut allanut sunniuteqarsinnaammat. Siunnersuumi siunnersuutigineqartutut kaasarfimmiussanik atisassarsiutissanillu allanngortitsisoqarpat kaasarfimmiussat atisassarsiutissallu aqqanilinnik ukioqalernermiit pensionisialimmut kisermaamut annerpaamik tunngaviusumik aningaasanik tunniunneqartartut 20%-iisut annertussusilimmik qaffasinneruleriissapput. Tassa imaappoq meeraq aqqanilinnik ukiulik qaammatit tamaasa pensionisialimmit amerlanerusunik aningaasanik atugassaminik pissarsisalissaaq.
Taamatuttaaq kaasarfimmiussanik atisassarsiutissanillu siunnersuutigineqatutut allanngortitsineq ilaqutariinnut paarsisartunut angajoqqaat akiliuteqartarnerat kommuniniillu akiliutaasartut pillugit periaatsimut atuuttumut sakkortuumik sunniuteqassaaq. Meeqqanut inuusuttunullu ikiorsiisarneq pillugu Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaanni § 22 malillugu ilaqutariinnut paarsisartunut meeqqanut akilersuutini nalinginnaasumik akiliutaasartut marloriaataannik kommunit akiliuteqartussaapput, ilaqutariit paarsisartut meeqqap inuusuttulluunniit nerisaqarneranut, atisassaanut kaasarfimmiussaanullu aningaasartuutaannut matusissutissanik. Maannakkut nalinginnaasumik akiliutaasartut 758,00 koruuniupput taamaalillunilu aningaasat ilaqutariinnut paarsisartunut tunniunneqartussat qaammammut 1.516,00 koruuniussapput. Aqqanilinniit 14-inut ukiulinnut kaasarfimmiussat atisassarsiutissallu ullormut 50,00 koruuniuppata nerisat ilanngunnagit qaammammut kaasarfimmiussat atisassarsiutissallu ilaqutariit paarsisartut kommunimiit aningaasat tamarmiusut pisagaat sinnersimalissavaat.
Kiisalu nalinginnaasumik meeqqanut akilersuutinik angajoqqaat akiliutigisartagaat meeqqap inuusuttulluunniit pilersorneqarneranut taamaalillutik naapertuukkunnaassapput. Angajoqqaat pilersuisussaatitaaginnarnerannut tunngavigineqartoq toqqarlugu meeqqanik inuusuttunillu ikiorsiisarneq pillugu nalunaarummi § 19-imi aalajangersagaavoq aammalu meeqqanik inuusuttunillu ikiorsiisarneq pillugu peqqussummi tunngaviusuni tunngaveqarluni.
Aaqqissuussinerup atuuttup suli assigiinngissitaarnerusumik ukioqqortussuseq malillugu kaasarfimmiussiisarnerup atisassarsiutissiisarnerullu allanngortinneqarneratigut iluaqutaasussat ajoqutaasussallu meeqqat pisariaqartitaannut sanilliunneqartariaqarput. Kaasarfimmiussat atisassarsiutissallu annertussusii suli assigiinngisitaarnerusumik ukioqqortussutsinut assigiinngissuteqalissappata eqqarsaatigisassat taaneqareersut innersuussutigalugit sukumiisumik nalilersuilluni misissuisoqartariaqarpoq, taamaalilluni allanngortitsinissamik siunnersuuteqartoqalersinnagu aningaasaqarnermut allaffissornermullu tunngatillugu kingunerisassat erseqqississammata. Maannakkuugallartoq taamatut nalilersuilluni misissuisoqarsimanngilaq.
Naalakkersuisut ilisimavaat kaasarfimmiussat atisassarsiutissallu assigiinngitsorpassuarnut atorneqartussaammata. Akissuteqarnermulli atatillugu Naalakkersuisuniit tikkuassavarput Nunatsinni inuit 18-inik ukioqalersimanngitsut tupaseqqusaanngimmata.
Naalakkersuisut taamatut oqaaseqarlutik inassutigissavaat aalajangiiffigisassatut siunnersuut taamatut iluseqartillugu akuersaarneqassanngitsoq.