Samling

Pkt. 76:

Hermed stilles et beslutningsforslag om, at Landsstyret pålægges til at fremsætte et ændringsforslag til Landstingsforordning nr. 2, af 3. marts 1994 om, at underholdsbidrag til børn m.v. samt tilskud i forbindelse med adoption ændres således, at grundbeløbene til de nævnte ydelser forhøjes.

(Landstingsmedlem Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit)

(1. behandling)

(Pkt. 76 og pkt. 63 behandles i sammenhæng)

 

Pkt. 63:

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at fremsætte et ændringsforslag til Finanslovsforslaget for 2006, således at den foreslåede takst for almindeligt løbende underholdsbidrag hæves til 5.394 kr. pr. barn pr. halvår.

(Landstingsmedlem Esmar Bergstrøm, Demokraatit)

(1.    behandling)

(Pkt. 63 og pkt. 76 behandles i sammenhæng)

 

Landstingsmedlem Esmar Bergstrøm har fremsendt et beslutningsforslag om, at børnebidrag, der pt. er på kr. 4.548,- halvårligt, gennem en ændring af det fremsatte finanslovsforslag forhøjes til kr. 5.394,-. Endvidere har Landstingsmedlem Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit foreslået, at almindelige børnebidrag, der ikke har været reguleret de seneste 11 år, bliver forhøjet via en ændring af bekendtgørelse nr. 2 af 3. marts 1994.

 

Såfremt man tager forslagsstilleren Esmar Bergstrøms spørgsmål til Landsstyret som udgangspunkt, burde normalbidraget være forhøjet med kr. 846,-, dvs. med 21%, såfremt man havde fulgt pristalsudviklingen i nævne periode. Pristalsreguleringsmekanismen blev fjernet fra bekendtgørelsen i 1995 og derved blev de løbende pristalsreguleringer afskaffet. Det ser vi med tilfredshed for fra Inuit Ataqatigiits side, da en pristalsreguleringsmekanisme også kan medføre, at ydelserne ved en nedadgående tendens også kan resultere i mindre bidrag.

 

Når man tager nutidens leveomkostningsniveau i betragtning, er de manglende reguleringer meget mærkbare for enlige mødre og fædre, der har den daglige forsørgerpligt. Mens børnene er små, og for så vidt også når de når pubertetsalderen, er de daglige omkostninger, penge til tøj og til fritiden, meget store omkostninger i det daglige liv. Derfor har de enlige forsørgere ofte også store problemer med at få pengene til at slå til, noget som kan have konsekvens ift. børnenes sundhedstilstand. Disse forhold kan vi fra Inuit Ataqatigiit blot stiltiende se bort fra.

 

Vi har fra Inuit Ataqatigiit konstateret, at Landsstyret i de seneste år har taget meget konkrete skridt på det sociale område. Disse tiltag har Inuit Ataqatigiits store bevågenhed og opbakning, idet der er tale om meget forskelligartede og tunge tiltag - men som også er noget, der skal løses snarest muligt.

 

Børnenes rettigheder hænger også sammen med forældrenes formåen til at kunne opdrage deres børn på betryggende vis. Derfor kan Landsstyret også sætte sin lid til, at Inuit Ataqatigiit vil bakke op og aktivt deltage ved realiseringen af disse tiltag.

 

Fra Inuit Ataqatigiits side skal vi derfor også animere til, at man ikke ser på børnebidrag  som basale sociale ydelser, idet man med den rette administrative inddrivelsespraksis, vil kunne formindske det offentliges udgifter på området.

 

Landsstyret har i sit svarnotat bakket op omkring forslagsstillernes fremsatte forslag, hvor de også giver udtryk for ønsket om, at børnebidragene bør reguleres iht. nutidens leveomkostninger. Derfor er det også på sin plads at tage sagen op på nuværende tidspunkt.

 

Derfor bakker vi forslagsstillerne samt Landsstyret op, at skal derfor også bede om at Landsstyret samt Landstingets Familieudvalg viderebehandler forslagene og bl.a. ser på og vurderer nogle af underliggende bestemmelser (se Landstingets Bekendtgørelse nr. 2 af 3. marts 1994, § 4 stk. 2). I den forbindelse tænker vi specielt på Finanslovsforslagets tekstanmærkninger omkring de nævnte forslag. Vi skal bede om en nøje vurdering af, om hvorvidt de bidragsbeløb der bliver budgetteret med, er på størrelse med nutidens omkostningsniveau.

 

Endvidere mener vi også, at nogle af de spørgsmål der bør vurderes, er om normalbidrag i det hele taget bør betragtes som sociale ydelser? Vi har tidligere i oplægget nævnt, at vi fra Inuit Ataqatigiits side ikke betragter børnebidrag som værende sociale ydelser. Derfor skal vi bede om en vurdering af, om disse ydelser ikke kan overflyttes til en anden kategori.

 

Et af de spørgsmål der bør komme til genstand for en nyvurdering, er udbetalingstidspunktet for børnebidrag. Sådan som bestemmelserne er skruet sammen, bliver børnebidrag udbetalt dagen efter fødselsdato og halvårsdag. Disse bestemmelser er generende for mange forsørgere, da mange gerne vil bruge pengene i forbindelse med børnenes fødselsdag. Derfor skal vi også opfordre Landstinget og Landsstyret om at rette op på dette forhold.

 

Vi er klar over, at  mange bidragspligtige skylder mange penge til det offentlige. Disse forhold bør dog ikke have indflydelse på børnenes daglige vilkår samt rettigheder.

 

Vi mener fra Inuit Ataqatigiits side, at alle dem der har fået pålagt bidragspligt, også bør have positiv indstilling til deres pålagte pligt til at betale. Vi er fra Inuit Ataqatigiits side derfor tilfredse med, at Landsstyret agter at stramme op omkring nævnte problemstilling.

 

Med disse ord vil vi fra Inuit Ataqatigiits side tilkendegive vores positive indstilling til de fremlagte forslag og ønsker, at Landstingets Familieudvalg videre behandler forslaget - forhåbentlig med Landsstyrets positive medvirken. Til slut mener vi, at bekendtgørelsen bør opdateres for fejl.

Inatsisartunut aalajangiutassanngorlugu siunnersuutaavoq, Naalakkersuisut saqqummiutissagaat 2006-mut Inatsisartut aningaasanut inatsisissaannut siunnersuutip allanngortinneqarnissaanut siunnersuut, taamaalilluni pilersuinermi tapersiutitut akigititaq naliginnaasoq siunnersuutigineqarsimasoq meeqqamut ataatsimut ukiup affaanut koruunut 5.394-nut qaffanneqartussanngorlugu.

(Inatsisartuni ilaasortaq, Esmar Bergstrøm, Demokraatit)

 

Aningaasat tunngaviusumik tunniunneqartartut qaffanneqarsinnaaqqullugit meeqqanut akilersuutit il.il. kiisalu meeravissiartaarnermi tapiissutit tunniunneqatarneri pillugit Inatsisartut peqqussutaannut nr. 2, 3. marts 1994-imeersumut allannguutissatut siunnersuummik saqqummiusseqqullugit Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit)

 

Inatsisartunut ilaasortap Esmar Bjerstrøm-p Demoratineersup siunnersuutaata siunertaraa, pilersuisussaanermi akiliutigineqartartut, ullumikkut ukiup affaanut 4.548,- kr-niusut, aningaasanut inatsisissatut siunnersuutaasup allannguuteqartinneqarneratigut,  5.394,- kr-ninut qaffanneqassasut. Taamatuttaaq Inatsisartuni ilaasortaq Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit siunnersuuteqarpoq, meeqqanut pilersuisussaanermi pilersuisussamit akiliutigineqartartut, ukiuni 11-ni qaffaavigineqarsimanngitsut qaffaavigineqarsinnaanerat siunertaralugu peqqussummik nr. 2, 3. marts 1994-imeersumik allannguisoqassasoq.

 

Siunnersuuteqartup Esmar Bjergstrøm-p Naalakkersuisunut apeqquteqarnermini paasissutissat pissarsiai tunngavigissagaanni, ukiut ingerlaneranni akit qaffakkiartornerat tunngavigalugu, ukiup affaanut pilersuisussaanermut akiliutigineqartartut ukiut ingerlanerini 21%-ninik qaffaateqarsimassagaluarput. Akit qaffakkiartornerat tunngavigalugu akilersuisitsisarneq peqqussummit pineqartumit 1995-mi peerneqarpoq, taamaattumillu akit qaffakkiartornerat tunngavigalugu aningaasaliisarneq pisussaaffiujunnaarluni. Tamanna Inuit Ataqatigiinniit ajunngitsutut isigaarput, tassami akit qaffakkiartornerat tunngavigalugu aaqqiisarnerit kingunerisinnaasarmassuk, akit appariaateqarnerini, aamma akilersuutitut tunniunneqartartut annertussusaasa appartinneqarnerat.

 

Ullutsinni akilersuuterpassuit assigiinngitsut eqqarsaatigissagaanni, anaananut ataatanullu kisimiittunut qaffaataasinnaasut siuliani taaneqartut annertoorujussuupput. Meeqqat mikisuunerini aammalumi inuusuttuaranngulernerini, ulluinnarni inuuniarnerannut, atisatigut sunngiffimmilu sammisassaqarniarnikkut aningaasartuutaasartut annertoorujussuummata. Taamaattoqarnerani angajoqqaajusut meeqqaminnut pilersuiniarnermikkut ajornartorsiornermik pigisaqalertarput, ilaatigut meeqqanut peqqinnanngitsumik kinguneqarsinnaasartumik. Tamanna Inuit Ataqatigiinniit isiginngitsuusaarsinnaanngilarput.

 

Naalakkersuisut ukiuni aggersuni inunnik isumaginninnermi ikiorsiisarnerup malunnaatilimmik suliniutigilernissaanut aallartissimanerat, Inuit Ataqatigiinniit tamakkiisumik tapersersorparput nalunnginnatsigu, suliassat assigiinngitsorpassuit taakkununnga attuumassutillit annertoorujussuusut, aaqqiivigineqarnissaallu pisariaqarluinnartoq.

 

Meeqqat piginnaatitaaffiinik illersuinerup ilagilluinnarpaa, angajoqqaanit pilersorneqarneq isumagineqarnerlu. Tassunga tunnatillugu Naalakkersuisut suliniutiginiagaat Inuit Ataqatigiinniit eqqumaffigissavagut anguniarneqarnissaannilu annertuumik peqataanissatsinnut piumassuseqarpugut.

 

Inuit Ataqatigiinni isumaqarpugut pilersuisussaatitaanermi akiliutigineqartartut, tunngaviusumik inunnik isumaginninnermi ikiorsiissutitut isigineqassanngitsut, tassami eqqortumik ingerlanneqarlutik atortinneqaraluarunik pisortanut nammakkersuutaasussanngikkaluarmata.

 

Naalakkersuisut akissuteqarnerminni siunnersuuteqartut isumaqatigaat, ullumikkut pilersuisussaatitaanermi akiliutigineqartartut ullutsinnut annertussutsimikkut tulluarunnaarsimanerannik oqaaseqarnerannut, tamannalu tunngavigalugu piffissanngortoq qimerlooqqinnissat.

 

Tassuuna siunnersuuteqartut Naalakkersuisullu isumaqatigaagut, siunnersuutigissallugulu Naalakkersuisut Inatsiartullu Isumaginninnermut Ataatsimiisitaliaat, qimerluuinerminni nalilersussagaat, uani siunersuummi pineqartup aamma ataaniittut (takuuk Inatsisartut peqqussutaat nr. 2, 3 marts. 1994-meersumi § 4, imm. 2-mi  oqaasertaliuunneqarsimasut), ilanngullugit nalilersussagaat. Tassani eqqarsaatigivarput Aningaasanut inatsissimut siunnersuummi, kontomut oqaasertaliunneqarsimasumi aningaasartaliussassatut siunnersuutigineqartut. Isumaqarpugut nalilersorneqartariaqartoq aningaasat tagginneqarsimasut, ilumut ullutsinni akinut naleqqiukkaanni piviusorsiortuunersut.

 

Naliliiffigineqartussatut aamma isigaarput, pilersuisussaatitaanermi akiliutigineqartartut isumaginninnermi ikiorsiissutitut isigineqassanersut? Siuliani oqaatigiereerparput, Inuit Ataqatigiinniit pilersuisussaatitaanernut akiliutigineqartut, isumaginninnikkut ikiorsiissutitut isiginngikkigut. Taamaattumik nalilersuinermi ilumut allatut inissinneqartariaqannginnersut ilanngullugu nalilersussagaat kaammattuutigissavarput.

 

Naliliiffigisassatut aamma isigisarput tassaavoq, akilersuutit tunniunneqartarnerini, ulloq tunniussiffiusartoq. Ullumikkut akilersuutit tunniunneqartarput meeqqap inuuiata, imaluunniit qiteqquffiata ulluata aqaguani. Taamatut aaqqiisimaneq inuppassuarnut artukkiisarpoq, tassami inuuissiortussap inuuianut piareersaaniaraluarnermi akissaaleqineq killiliingaatsiartarmat. Naalakkersuisut Inatsisartullu kaammattorusuppagut, taassumap aaqqiivigineqarnissaanut suliniuteqaqqullugit.

 

Nalunngilarput akiligassat assigiinngitsut akilerneqarsimannginnerat pissutigalugu, pisortanut akiligassat qaffasittorujussuusut. Tamannali meeqqanut pilersorneqarnissaminnut isumagineqarnissaminnullu pisinnaatitaaffeqartunut tutsinneqassanngilaq!

 

Inuit Ataqatigiinniit isumaqarpugut inuiaqatigiinni kikkulluunniit pilersuisussaatitaanermik pisussaaffeqartut, akisussaassuseqartumik akiliisarnissaminnut piumassuseqarnerusariaqartut. Tassunga tunngatillugu Naalakkersuisut suliniuteqarnissaminnut piumassuseqarnerat Inuit Ataqatigiinniit nuannaarutigaarput qujassutigalugulu.

 

Taamatut oqaaseqarluta Inuit Ataqatigiinniit siunnersuuteqartut siunnersuutaat taperserlugit, suliassaq Inatsisartut Isumaginninnermut Ataatsimiisitaliaanut suliassanngortipparput, kissaallugillu Naalakkersuisunik suleqateqarluarumaartut. Ilanngullugu peqqussummi naqinnerlutat aaqqiivigineqarnissaat kissaatigaarput.