Samling
20. februar 2006 VM 2006/74
Forslag til landstingsbeslutning om, at Landstinget overlader det til Politimesteren i Grønland at efterforske og rejse mulig tiltale mod de tidligere Landsstyremedlemmer, Jens Napaattooq og Rasmus Frederiksen for overtrædelse af Landstingslov nr. 6 af 13. maj 1993 om Landsstyremedlemmers ansvarlighed § 6, stk. 1, jf. § 10.
(Landstingsmedlem Jens B. Frederiksen, Demokraterne)
Svarnotat
(Landsstyreformanden)
1. behandling
På Landsstyrets vegne vil jeg gerne takke for landstingsmedlem Jens B. Frederiksens beslutningsforslag. Forslaget giver anledning til, at vi her i Landstinget kan drøfte forskellige spørgsmål omkring landsstyremedlemmers ansvarlighed.
Indledningsvis vil jeg understrege, at Landsstyret er af den opfattelse, at der skal være åbenhed omkring landsstyremedlemmers forvaltning af deres hverv som landsstyremedlem.
Landsstyremedlemmerne er valgt af Landstinget og repræsenterer Grønlands Hjemmestyre her i landet og i andre lande.
Vi og hele befolkningen må derfor forvente og stille krav om, at landsstyremedlemmerne fremstår som værdige repræsentanter for Grønland i enhver henseende.
Dette indebærer naturligvis, at landsstyremedlemmerne overholder gældende lovgivning.
Imidlertid må vi også kunne forvente, at landsstyremedlemmerne inden for rammerne af gældende lovgivning handler og optræder på en måde, som viser, at de har respekt for, at det er samfundets økonomiske ressourcer, de er valgt til at administrere.
Vi skal derfor ikke acceptere, at landsstyremedlemmer misbruger samfundets midler, eller administrerer dem på en kritisabel måde.
Der har i offentligheden og blandt politikere været en omfattende og grundig debat om de tidligere landsstyremedlemmers brug af offentlige midler til repræsentation m.m.
Vi har også set, at frembringelse af kritiske oplysninger om landsstyremedlemmer, kan resultere i, at de må fratræde hvervet i utide.
Landsstyret er helt enig i, at alvorlig og berettiget kritik af landsstyremedlemmers varetagelse af deres hverv, skal have konsekvenser.
Det er imidlertid vigtigt, at holde sig for øje, at reaktionerne mod kritisable forhold står i rimeligt forhold til de forseelser, der er begået.
Vi må derfor se nærmere på, hvilke spilleregler, der gælder omkring landsstyremedlemmerne og deres ansvarlighed.
Ansvaret kan aktualiseres på flere måder.
For det første kan et landsstyremedlem blive mødt af politisk kritik. Det kan bl.a. resultere i, at et flertal i Landstinget udtrykker mistillid til landsstyremedlemmet, med den konsekvens, at landsstyremedlemmet må fratræde sit hverv.
Mistillid udtrykkes typisk, når et landsstyremedlem ikke har forvaltet sit sagsområde på en forsvarlig måde. Dette ser vi bl.a. eksempler på, når Landstingets Revisionsudvalg har afgivet en kritisk revisionsbetænkning i forbindelse med behandlingen af Landskassens regnskaber.
For det andet er landsstyremedlemmer som andre borgere omfattet af den lovgivning, der til enhver tid gælder i samfundet. Landsstyremedlemmer kan idømmes sanktioner for overtrædelser, som enhver anden. Sker det, vil det, afhængig af forseelsens art, resultere i, at vedkommende findes uværdig til at være medlem af Landstinget og/eller Landsstyret. Landsstyremedlemmet må derfor forlade det politiske liv, i det mindste for en periode på 5 år.
Vi kan her som eksempel nævne et landsstyremedlem eller landstingsmedlem, der har måttet opgive sit hverv som følge af spirituskørsel.
For det tredje har Landstinget vedtaget landstingslov nr. 6 af 13. maj 1993 om landsstyre-medlemmers ansvarlighed. Medlemmer af Landsstyret kan drages til ansvar efter denne lov.
Loven vedrører overtrædelse af de pligter, som medlemmer af Landsstyret er pålagt som medlemmer af Landsstyret. Det er med andre ord ansvar for embedsførelsen, der kan gøres gældende efter loven. Skal et medlem af Landsstyret drages til ansvar for andre forhold, er det naturligt, at det må ske efter den øvrige lovgivning.
Der er ingen eksempler på, at landstingsloven om landsstyremedlemmers ansvarlighed er bragt i anvendelse på forhold, som Landstinget har rejst kritik af.
Landstinget kan efter lovens §11 beslutte, at forhold vedrørende et landsstyremedlems embedsførelse skal overlades til Politimesteren i Grønland til efterforskning og mulig tiltale. Det vil derefter være Politimesteren, som efterforsker sagen og afgør, om der skal rejses tiltale med krav om foranstaltninger eller erstatning.
Efterforskning i anledning af mistanke om overtrædelse af anden lovgivning, f.eks. bestemmelser i kriminalloven, kan Politimesteren iværksætte uden Landstingets samtykke.
Det er imidlertid grundlæggende en anden problemstilling, såfremt der er spørgsmål om efterforskning og eventuel tiltalerejsning efter loven om landsstyremedlemmers ansvarlighed.
En sådan efterforskning kan kun komme på tale, såfremt Landstinget beslutter, at forholdet vedrørende embedsførelsen skal overlades Politimesteren i Grønland til efterforskning og mulig tiltale.
Udover den efterforskning, som Politimesteren har iværksat, er der rejst civilretlige krav mod de tidligere landsstyremedlemmer om tilbagebetaling af de beløb, som Landsstyret anser som uretmæssigt forbrug af Landstyrets bevillinger i 2004 og 2005. Disse sager behandles af advokater på sædvanlig vis, og der pågår fortsat korrespondance mellem de involverede advokater på begge sider.
Såfremt der ikke opnås enighed om størrelsen af tilbagebetalingskravene og deres afvikling, bliver der udtaget stævning mod de tidligere landsstyremedlemmer, for at få sagerne afgjort ved domstolene.
Når der herefter rejses spørgsmål om anvendelse af landstingsloven om landsstyremedlemmers ansvarlighed, må vi gøre os klart, hvad der er kernen i problemstillingen.
Ifølge §6 i loven kan et medlem af Landsstyret idømmes en foranstaltning, hvis vedkommende forsætligt eller af grov uagtsomhed tilsidesætter sine pligter som landsstyremedlem.
Det er dermed typisk et spørgsmål om at vurdere, om et landsstyremedlem forvalter sine sagsområder på en forsvarlig måde og fører nødvendigt tilsyn med sin administration. Spørgsmålet kan dog også aktualiseres, såfremt et landsstyremedlem giver Landstinget urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier væsentlige oplysninger.
I løbet af Hjemmestyrets historie, har en række sager givet anledning til kritik af enkelte landsstyremedlemmer. Dette har eksempelvis omfattet sager om overskridelse af givne bevillinger, utilstrækkelig styring af bestemte områder eller projekter eller andre kritisable forhold.
Her er vi inden for et område, hvor Landstingets Revisionsudvalg og Landstinget sædvanligvis bruger betydelige ressourcer på at behandle spørgsmål om og rejse kritik af landsstyremedlemmers varetagelse af deres ansvar for administration af de enkelte sagsområder.
Den politiske reaktion på ledelsessvigt i disse tilfælde har ofte været, at landsstyremedlemmet ufrivilligt har måttet forlade sin post.
Hvis Landstinget beslutter at anmode Politimesteren om at iværksætte en efterforskning efter loven om landsstyremedlemmers ansvarlighed, tager Landstinget en usædvanlig og langt alvorligere reaktion i anvendelse i modsætning til den sædvanlige, og meget alvorlige reaktion, der består i, at et landsstyremedlem må forlade sin post i utide.
Vi må spørge os selv, om det ikke fortsat skal være Landstingets praksis, at det er Landstinget alene og ikke Politimesteren og domstolene, der skal vurdere landsstyremedlemmernes vare-tagelse af deres embedsførelse.
Det skal naturligvis ikke udelukkes, at et landsstyremedlems ledelsessvigt kan være så alvorligt, at det kan komme på tale at overgive sagen til Politimesteren til efterforskning med henblik på eventuel tiltalerejsning. Det må i givet fald være i tilfælde, hvor ledelsessvigt anses at have en karakter, der i sig selv anses for kriminelt.
Det er også klart, at spørgsmål om overtrædelser af kriminalloven er en sag for Politimesteren og domstolene og ikke for Landstinget.
Problemstillingen omkring reaktionerne mod de tidligere landsstyremedlemmer kan herefter sammenfattes således:
- for det første har landsstyremedlemmerne allerede taget de politiske konsekvenser af den kritik, der har været rejst,
- for det andet, har Politimesteren besluttet at iværksætte en efterforskning med henblik på at undersøge, om bestemmelser i kriminalloven om økonomisk kriminalitet er overtrådt og
- for det tredje er der rejst krav om tilbagebetaling af midler fra Landskassen, som de tidligere landsstyremedlemmer anses at have forbrugt uretmæssigt.
For det enkelte landsstyremedlem er det ganske alvorligt at måtte forlade en landsstyrepost på som følge af kritik af embedsførelsen. Dette har såvel politiske som personlige og økonomiske konsekvenser for landsstyremedlemmet.
Det kan i det politiske liv naturligvis ikke undgås, at der er personlige omkostninger ved at måtte forlade en landsstyrepost i utide. Sådan må det være.
Politimesteren i Grønland har besluttet at iværksætte en efterforskning vedrørende de tidligere landsstyrmedlemmer Jens NapãtôK og Rasmus Frederiksen. Denne efterforskning skal afklare, om der er grundlag for at rejse tiltale mod de tidligere landsstyremedlemmer, for overtrædelse af bestemmelser om økonomisk kriminalitet i kriminalloven.
Reglerne om immunitet i § 33 i landstingsloven om Landstinget og Landsstyret, forudsætter ikke Landstingets samtykke til tiltalerejsning, når dette sker uden for Landstingets samlinger. Det samme gør sig gældende, hvis der rejses tiltale mod tidligere medlemmer af Landstinget.
Da de tidligere medlemmer af Landsstyret ikke længere er medlemmer af Landstinget, vil Politimesteren i givet fald uden Landstingets samtykke kunne rejse tiltale efter kriminallovens bestemmelser.
Landsstyret er bekendt med, at Bagmandspolitiet i Danmark vil ankomme til Nuuk i slutningen af denne måned for at efterforske sagerne. Landstyret vil i den forbindelse bistå Bagmandspolitiet og give adgang til originale bilag og andre dokumenter, som Bagmands-politiet måtte ønske.
Landsstyret forventer, at Politimesteren gennem sin efterforskning og eventuelle tiltale-rejsning får opklaret, om der har været tale om økonomisk kriminalitet. I givet fald må det forventes, at dette bliver sanktioneret efter kriminallovens regler.
Som nævnt, er der rejst civilretlige krav om tilbagebetaling af uretmæssigt forbrugte midler. Disse krav vil blive forfulgt, om nødvendigt gennem retssager ved domstolene.
Det er hermed Landsstyrets opfattelse, at sagerne mod de tidligere landsstyremedlemmer bliver tilstrækkeligt endevendt og professionelt behandlet med de tiltag, der allerede er iværksat.
Det særskilte spørgsmål, om selve embedsførelsen har været af en karakter, der bør kriminaliseres, må sammenholdes med tidligere eksempler bedømt af Landstinget og med Landstingets vurdering af ønskeligheden af, at lægge en linie for kriminalisering af embedsførelsen i netop denne sag.
Landsstyret skal endelig bemærke, at det nyvalgte Landsstyre i december 2005 har vedtaget et nyt cirkulære med detaljerede regler om Landsstyrets forbrug af midler til repræsentation. Derfor forventer Landsstyret, at vi kan undgå fremtidige sager om misbrug af midlerne til repræsentation, som dem vi har set i 2005.
Landsstyret vil således anbefale, at beslutningsforslaget fra landstingsmedlem Jens B. Frederiksen forkastes af Landstinget.
20. februar 2006 UKIU 2006/74
Siornatigut Naalakkersuisunut ilaasortaasimasut, Jens Napaatuup Rasmus Frederiksen-innillu Inatsisartut inatsisaannik nr. 6-imik 13. maj 1993-minngaaneersumik Inatsisartunut ilaasortat akisussaassuseqarnerannut inatsit § 6, imm. 1, § 10 malillugu unioqqutitsisimanerat pillugu Kalaallit Nunaata Politimesterianut suliassanngorlugu tunniunnissaa Inatsisartunut aalajangiutassatut siunnersuutigineqarpoq.
(Inatsisartunut ilaasortaq Jens B. Frederiksen, Demokraatit)
Akissuteqaat
(Naalakkersuisut siulittaasuat)
Siullermeerneqarnera
Naalakkersuisut sinnerlugit Inatsisartunut ilaasortap Jens B. Frederiksenip siunnersuutaanut qujarusuppunga. Siunnersuut aallaavigalugu pissutissaqalerpugut Inatsisartuni maani Naalakkersuisut akisussaanerat pillugu apeqqutit assigiinngitsut eqqartorneqarnissaannut.
Aallarniutitut erseqqissaatigissavara Naalakkersuisut isumaqarmata, Naalakkersuisunut ilaasortat Naalakkersuisunut ilaasortaanertik pillugu aqutsinerat ammasumik ingerlanneqartariaqarmat.
Naalakkersuisunut ilaasortat Inatsisartunit toqqagaapput Namminersornerullutillu Oqartussat nunami maani nunanilu allani sinniisoralugit.
Taamaammat uagut tamatta innuttaasullu tamarmik naatsorsuutigaat aamma piumasaralugu Naalakkersuisunut ilaasortat tamatigut Kalaallit Nunaannut sinniisutut ataqqinartumik saqqummertarnissaat.
Tamatuma soorunami nassataraa Naalakkersuisunut ilaasortat inatsisit atuuttut eqqortittuassagaat.
Taamatuttaaq aamma naatsorsuutigisinnaasariaqarparput inatsisit atuuttut killissarititaasa iluanni Naalakkersuisunut ilaasortat iliuuseqarlutillu pissuseqarnissaat, inuiaqatigiit aningaasaataannik aqutassamissut toqqagaaffigisaminnut ataqqinninneq erseqqilluni.
Taamaammat Naalakkersuisunut ilaasortat inuiaqatigiit aningaasaataannik atornerluisut imaluunniit taakkuninnga isornartamik aqutsisut uagut akuersaanngilarput.
Inuttaasut aamma naalakkersuinermik suliaqartut akornanni annertuumik sukumiissumillu Naalakkersuisunut ilaasortaasimasut pisortat aningaasaataannik ilassinninnermut il.il. atuinerat oqallisigineqarnikuuvoq.
Aamma takuarput Naalakkersuisunut ilaasortanut tunngatillugu paasissutissanik isorinninnernik imaqartunik saqqummiussaqarneq nassataqarsinnaasoq piffissaanngitsukkut tunuartoqarneranik.
Naalakkersuisut isumaqatigaat Naalakkersuisunut ilaasortap suliaannut tunngasumik sakkortuumik pissutissaqartumillu isornartorsiuineq kinguneqartinneqartassasoq.
Taamaattorli pingaaruteqarpoq isiginiassallugu pissutit isorineqartut kukkuluttornermut naleqqiullugu naapertuuttumik qisuariarfigineqartarnissaat.
Taamaammat misissoqqissaartariaqarparput maleruagassat suut Naalakkersuisunut ilaasortanut taakkulu akisussaanerannut tunngatillugu atuuttuunnersut .
Akisussaaneq arlalitsigut soqutiginarsarsinnaavarput.
Siullermik Naalakkersuisunut ilaasortaq politikikkut isornartorsiorneqarsinnaavoq. Tamanna ilaatigut kinguneqarsinnaavoq Naalakkersuisunut ilaasortaq Inatsisartunit amerlanerussuteqartunit tatigineqannginnermik nalunaarfigineqartoq tamatumalu nassataanik atorfimminit tunuarluni.
Tatiginninnginnermik nalunaaruteqarneq saqqummersinneqarajuttarpoq Naalakkersuisunut ilaasortaq suliassaqarfimminik isumannaatsumik aqutsisimanngippat. Tamanna ilaatigut assersuutigalugu takuneqartarpoq Inatsisartut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaa, Nunatta karsiata naatsorsuuttaasa suliarineqarnerannut atatillugu kukkunersiuinermik isumaliutissiissutip saqqummiunneqarnerani isorinnissuteqartoqarnerani.
Aappaattut Naalakkersuisunut ilaasortat innuttaasut allat assigalugit inatsisit inuiaqatigiinni qaqugukkulluunniit atuuttut iluanni pineqartussaapput. Naalakkersuisunut ilaasortat innuttaasutut allatuulli unioqqutitsinernut eqqartuunneqarsinnaapput pineqaatissinneqarlutillu. Taamatut pisoqarpat, kukkuluttornerup sunaassusia apeqqutaalluni, tamatuma kingunerisinnaavaa, pineqartoq Inatsisartuni aamma/imaluunniit Naalakkersuisuni ilaasortaanissamut ataqqinassuseqanngitsoq taamaattumillu politikkimik suliaqarneq qimattariaqaraa piffissami ikinnerpaamik ukiunik tallimanik sivisussuseqartumik.
Matumani assersuutitut taasinnaavarput Naalakkersuisunut ilaasortaq imaluunniit inatsisartunut ilaasortaq, taamatut suliaminik qimatsisariaqartoq imigassartorsimalluni biilerneq pissutigalugu.
Pingajuattut Naalakkersuisunut ilaasortat akisussaanerat pillugu Inatsisartut inatsisaannik nr. 6, 13. maj 1993-imeersumik Inatsisartut aalajangersagaqarput. Inatsit taanna napertorlugu Naalakkersuisunut ilaasortat akisussaatinneqarsinnaapput.
Inatsimmi pineqarput Naalakkersuisunut ilaasortat Naalakkersuisunut ilaasortatut pisussaaffigineqartunnik pisussaaffinnik unioqqutitsinerit. Allatut oqaatigalugu atorfigisami ingerlatsineq pillugu inatsit naapertorlugu akisussaatitsisoqarsinnaavoq. Naalakkersuisunut ilaasortaq pissutsinut allanut akisussaatinneqassappat pissusissamisuussaaq tamanna allatigut inatsisinik tunngaveqartinneqarpattaaq.
Assersuutissaqanngilaq Inatsisartut inatsisaata matuma pissutsinut Inatsisatunit isorineqartunut allanut tunngatillugu atuutinneqarsimaneranut.
Inatsisartut inatsimmi § 11 malillugu aalajangiisinnaapput pissutsitut atorfeqarnermi ingerlatsinermut tunngasut Naalakkersuisunut ilaasortamut tunngasut Kalaallit Nunaanni Politimesterimut misissugassanngortinneqassasut unnerluussisoqarsinnaasorlu. Tamatuma kingorna tassaalissaqq Politimesteri suliassamik misissuisoq aamma aalajangiisoq unnerluussisoqassanersoq pineqaatissiissoqarnissaanik imaluunniit taarsiissuteqartoqarnissaanik piumasaaqaatitalimmik.
Misissuinerit soorlu assersuutigalugu pinerluttuliornermik inatsimmik unioqqutitsisoqarneranik pasinninnermik pissuteqartut Politimesterimit aallartinneqarsinnaapput Inatsisartut akuersiseqqaarnagit.
Taamaattorli allamik tunngaviusumik ajornartorsiuteqarpoq, Naalakkersuisunut ilaasortat akisussaanerat pillugu inatsimmut tunngatillugu misissuisoqarnissaanik immaqalu aamma unnerluussisoqarsinnaaneranut apeqqummik peqarpat.
Misissuinissaq taamaattoq aatsaat pisinnaavoq Inatsisartut aalajangerpassuk pissutsit atorfimmi ingerlatsinermut tunngasoq Kalaallit Nunaanni Politimesterimit misissuiffigineqassasoq aamma unnersuussisoqarsinnaasoq suliarisassanngortinneqarpat.
Politimesterip misissuinermik aallartitsisimanerata saniatigut inuinnaat saqitsaassuteqartarnerat aallaavigalugu siornatigut Naalakkersuisunut ilaasortaasimasut aningaasanik, Naalakkersuisut isumaat malillugu Naalakkersuisunut 2004-mi aamma 2005-imi aningaasaliissutinik eqqunngitsunmik atorneqartunik utertitsillutik akiliuteqarnissaannik piumasaqarfigineqarput. Suliassat taakku pissusissarineqartartut nalinginnaasut naapertorlugit eqqartuussissuserisunit suliarineqarput aamma suli eqqartuussissuserisut akornanni, siornatigut Naalakkersuisunut ilaasortaasimasut aamma Nammionersornerullutik Oqartussat sinnerulugit suliassanik suliaqartut akornanni imminnut allaffigeqatigiinnerit ingerlapput.
Aningaasat utertinneqartussat amerlassusaat aamma taakku qanoq akilerneqarnissaat pillugit isumaqatigiittoqanngippat siornatigut Naalakkersuisunut ilaasortaasimasut eqqartuussivimmut aggeqqusissummik tunineqassapput suliassarlu eqqartuussivimmi aalajangiiffigineqarlutik.
Naalakkersuisunut ilaasortat akisussaanerat pillugu Inatsisartut inatsisaat naapertorlugu atuutitsisoqarnissaanik apeqqummik saqqummiussisoqarneranut tunngatillugu erseqqissmik paasisariaqarparput ajornartorsiummik suna qitiunersoq.
Inatsimmi § 6 naapertorlugu Naalakkersuisunut ilaasortaq pineqaatissinneqarluni eqqartuunneqarsinnaavoq pineqartoq piaaraluneerluni imaluunniit annertuumik mianersuaalliorluni Naalakkersuisunut ilaasortatut pisussaaffimmik sumiginnaasimappat.
Taamaalilluni apeqqut pissuseqalerpoq nalilerneqartussatut, Naalakkersuisunut ilaasortaq suliassaqarfimmini isumannaatsumik aqutsisimanersoq aamma allaffissornikkut ingerlatsinermi pisariaqartutigut nakkutilliisimanersoq. Apeqqulli aamma aoqutiginarsarneqarsinnaavoq Naalakkersuisunut ilaasortaq Inatsisartunut eqqunngitsumik paasinerluutaasinnaasumilluunniit Inatsisartunut paasissutissiisimappat imaluunniit paasissutissanik annertuumik pingaaruteqartunik nipangiussisimappat.
Namminersornerullutik Oqartussat oqaluttuarisaanerani suliassat arlaqartut Naalakkersuisunut ilaasortat ataasiakkaat isorineqarnerannut pissutissaqartitsisarsimapput. Tamakku tassaassarsimapput assersuutigalugu suliassat aningaasaliissutinik qaangiinnerit, immikkoortortat aalajangersimasut naammanngitsumik aqunneqarnerat imaluunniit suliniutit pissutsilluunniit isornartullit allat.
Taamaalilluta Inatsisartut Kukkunersuiunermut Ataatsimiititaliaata aamma Inatsisartut nalinginnaasumik apeqqutinik suliaqarneranni aamma Naalakkersuisunut ilaasortat suliassaqarfinnik ataasiakkaanik allaffissornikkut ingerlatsineranni akisussaaffimmik isumaginninneranut tunngatillugu nukissamik atuiffigisartagaanni suliassaqarfiup iluaniilerpugut.
Taamatut pisoqartillugu siulersuinermi ajutoornermut naalakkersuinikkut ingerlatsinermi qisuariarneq tassaagajuppoq Naalakkersuisunut ilaasortap piumassuserinngisaminik suliani qimatariaqartarmagit.
Inatsisartut aalajangiuppassuk Politimesteri noqqaaffigineqassasoq Naalakkersuisunut ilaasortat akisussaanerat pillugu inatsit malillugu misissuisoqassasoq, Inatsisartut immikkut illuinartumik aamma nalinginnaasumiit sakkortunerungaartumik qisuariaateqassapput nalinginnaasumik aamma sakkortuumik qisuariiaatigineqartartumut naleqqiullugu, tassaasumut Naalakkersuisunut ilaasortap atorfini piffissaanngitsukkut qimattariaqarneranut.
Immitsinnut aperisariaqarpugut Inatsisartuni sulineq ima ingerlaannassanersoq, tassaassut Inatsisartut Naalakkersuisunut ilaasortat suliaminnik ingerlatsinerannut tunngasunik naliliisartussat, Politimesteriunngitsoq aamma eqqartuussiviunngitsoq.
Soorunami mattunneqassanngilaq, Naalakkersuisunut ilaasortap siulersuinerani ajutoorneq ima ilungersunartigisinnaasoq ima pisoqarsinnaanera suliassaq Politimesterimut misissugassanngortinneqarluni unnerluussisoqarsinnaanera siunertarineqarluni. Taamaassiortoqarsinnaasassaarli pisuni siulersuinikkut ajutoorneq ima pissuseqarpat tamanna pinerluuteqarnertut isigineqarluni.
Aamma erseqqippoq pinerluttuliornermut inatsimmik unioqqutitsinerit Politimesterip aamma eqqartuussiviit suliassarigat, Inatsisartunilu suliassaanngitsut.
Siornatigut Naalakkersuisunut ilaasortaasimasut pillugit ajornartorsiutaasut ima eqikkarneqarsinnaapput:
- siullermik Naalakkersuisunut ilaasortat isorineqarnertik naalakkersuinikkut kinguneqartereerpaat,
- aappaattut, Politimesterip aalajangiutereerpaa misissuineq aallartissallugu pinerluttulerinermi inatsimmi aalajangersakkat malillugit aningaasat pillugu pinerluuteqartoqarsimaneranut tungasut unioqqutinneqarnersut aamma
- pingajuattut Nunatta karsianut aningaasanik, siornatigut Naalakkersuisunut ilaasortaasiamasut eqqunngitsumik tunngaveqarluni atorsimasaannik utertitsilluni akiliisoqarnissaanik piumasaqaateqartoqareerpoq.
Naalakkersuisunut ilaasortanut ataasiakkaanut assut annertuumik ilungersunarpoq atorfimmi ingerlatsineq pissutigalugu isornartorsiorneqarneq aallaavigalugu Naalakkersuisutut ilaasortatut inissisimanerup qimannissaa. Tamanna politikikkut inuttullu aamma aningaasatigut Naalakkersuisunut ilaasortamut kinguneqartarpoq.
Piffissaanngitsukkut Naalakkersuisunut ilaasortaajunnaarneq politikikkut suliaqarnermi soorunami tamanna inuttut akeqartarnera pinngitsoorneqarsinnaanngilaq. Taamaattussaasimavoq.
Kalaallit Nunaanni Politimesterip aallajangerpaa Naalakkersuisunut ilaasortaasimasut Jens Napãtô¿' aamma Rasmus Frederiksen pillugit misissuineq aallartinneqassasoq. Misissuinerup taassuma qulaassavaa, siusinnerusukkut Naalakkersuisunut ilaasortaasimasut, pinerluttuliornermi inatsimmi aningaasanik pinerluuteqarneq pillugu maleruagassat naapertorlugit unioqqutitsisoqarsimanersoq unnerluutigineqarnissaat tunngavissaqarnersoq.
Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit Inatsisartut inatsisaanni § 33-imi maleruagassat naapertorlugu unnerluutigineqarsinnaannginnermut tunngavissaritinneqanngilaq unnerluutiginninnissamut Inatsisartut akuersitinneqarnissaat tamanna pippat Inatsisartut ataatsimiinnerisa avataanni. Tamanna aamma atuuppoq Inatsisartunut siusinnerusukkut ilaasortaasimasumut unnerluutiginnittoqassatillugu.
Naalakkersuisunut ilaasortaasimasut pineqartut Inatsisartunut ilaasortaajunnaareermata, Politimesteri Inatsisartut akuersiteqqaanngikkaluarlugit pinerluttulerinermi inatsit malillugu taamaalilluni unnerluussisinnaavoq.
Naalakkersuisut ilisimavaat Bagmandspolitiet Danmarkimiit Nuummut tikittussaassut qaammatip matuma naalernerani suliassat misissuiffigiartorlugit. Naalakkersuisut Bagmadspolitiet ikiussavaat naatsorsuutit uppernarsaataannik misissuisinnaanngorlugit aamma uppernarsaatit allat Bagmandspolitiet takorusutaat takutillugit.
Naalakkersuisut naatsorsuutigaat Politimesterip misissuineq aqqutigalugu immaqalu unnerluussinermigut qulaajassagaa aningaasat tungaatigut pinerluuteqartoqarsimanersoq. Taamaattoqarsimappat naatsorsuutigineqarpoq pinerluttulerinermi inatsisit malillugu kinguneqartitsissoqassasoq.
Oqaatigineqareersutut inuinnaat saqitsaattarnerat aqqutigalugu aningaasanik eqqunngitsumik atukkat utertillugit akiliuteqartoqarnissaannik piumasaqaateqartoqarpoq. Piumasaaqaatit taakku malersorneqassapput, pisariaqarpat eqqartuussivimmi eqqartuussinerit aqqutigalugit suliassat ingerlanneqassallutik.
Naalakkersuisut matumani isumaqarput siornatigut Naalakkersuisunut ilaasortaasimasunut tunngatillugit suliassat naammattumik ujaarlerfigineqarsimasut aamma pillarissumik suliarineqarsimasut maannanut suliassat suliaralugit aallartinneqareersut eqqarsaatigalugit.
Apeqqut immikkuullarissoq tassaassoq atorfimmi ingerlatsineq nammineq ima pissuseqarsimanersoq, pinerluttuliornertut isigineqartariaqarluni, tamanna siusinnerusukkut Inatsisartuni nalilerneqarsimasut asserssuutitut tunngavigalugit aamma suliassami matumanerpiaq atorfimi ingerlatsisimaneq pinerluttuliornertut isiginiarneqarnissaanik Inatsisartut kissaateqarnersut nalilerneqassaaq.
Naalakkersuisut naggasiutigalugu malugeqqussavaat Naalakkesuisut nutaat decembe 2005-imi qinigaasut Naalakkersuisut ilassinnissutinik aningaasanik atuinerat pillugu nutaamik kaajallaasitamik aalajangersaammata.
Taamaammat Naalakkersuisut naatsorsuutigaat siunissami ilassinnissutinik aningaasanik atornerluisoqarsinnaanera, soorlu 2005-imi tamanna takuneqartoq, pinngitsoorneqassasoq.
Taamaalilluni Naalakkersuisut kaammattutigaat Inatssartunut ilaasortap Jens B. Frederiksen aalajangiiffigisassatut siunnersuutaa Inatsisartunit itigartitsissutigineqassasoq.