Samling

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for etablering af plejehjem for voksne borgere med psykiske lidelser.

 

Jeg har gennemgået forslaget fra landstingsmedlemmerne Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Godmand Rasmussen, Thomas Kristensen og Kristian Jeremiassen, og har på Kattusseqatigiit Partiaat følgende bemærkninger:

 

Vi er alle bekendt med, at vi alle gerne vil give de bedste forhold til vore handicappede her i Grønland.

 

Vi har også arbejdet hårdt for at få grønlandske handicappede hjem fra Danmark til Grønland.

 

Flytningerne er sket af hensyn til disse menneskers tarv, og med udgangspunkt i at skulle være sammen med vante familier og sprog som de vigtigste.

 

Desværre er det sådan, at det ser ud til, at arbejdet med dette initiativ hidtil er sket med store forsinkelser, idet jeg ved, at det ikke kun kommer an på ledige boliger eller plads på en døgninstitution, men at man også er kommet bagud med at etablere væresteder og beskyttede værksteder til daglig brug, som er meget vigtige for de omtalte mennesker.

 

Som bekendt har kommunerne stor vilje til at samarbejde, men bevillingerne fra myndighederne bliver ved med at blive udsat.

 

Man kan ud fra statistikker se, at antallet af psykisk handicappede er stigende, og er således blevet mange til dato.

Derfor er det også nødvendigt, at man undersøger forholdene for disse mennesker omhyggeligt, selv om vi ved, at der har været omfattende undersøgelser, men vi mangler dog at de oplysninger, der har med reelle forhold at gøre.

 

Dermed kan det resultere i, at man på baggrund af, hvorledes borgere, der bor på institutioner for psykiske lidelser eller bor hos familie, at de kan blive serviceret og hjulpet.

 

I dag ser vi bare passivt til, at der er mange, der har behov for pladser, og i den forbindelse må man ikke glemme, at det er stort behov for, at man inden opførelse af sådanne institutioner først sørger for betydelige kursusaktiviteter til det nødvendige personale, idet de personer man arbejder med føler, at de er blevet sat uden for samfundet.

 

De har ekstraordinært behov for service, idet det er vigtigt for ledere og medarbejdere skal have en uddannelse, som kræver stort psykisk styrke og kunne stå imod.

 

Det er dog ikke ensbetydende med, at problemet ikke bliver mindre af at lave kursusaktiviteter for personale eller give pladser til de, der har behov.

 

Et af de vigtigste elementer i denne sag er, at lønninger til personalet snarest bliver fastsat, således det matcher med arbejdsbyrden.

 

Jeg ved af egen erfaring, at arbejdet med disse kan være meget hård og hvor meget disse har behov for personalet, og jeg ved også, at personale, der ellers godt kan lide arbejdet, søger til stillinger, der giver mere i løn og er lettere at arbejde med.

 

Jeg vil til slut benytte lejligheden til at nævne, at man til dato ikke har haft nærmere drøftelser om, hvorledes man vil tage initiativer derom.

 

Der er også flere mennesker, der bliver demente, selv om de ikke er blevet gamle.

 

Disse bliver anbragt på alderdomshjem med ældre mennesker, og dette giver store problemer for de ældre og for de demente, fordi de er blevet anbragt sammen. Der er jo kun enkelte kommuner, der i dag er i stand til at anbringe dem separat.

 

Det bliver en stor byrde både for de ældre og medarbejder, idet denne sygdom ligesom andre sygdomme kræver særskilt behandling.

 

Jeg håber, at mine bemærkninger vil blive taget med i betragtning særskilt og bliver undersøgt tilbundsgående.

 

Med disse bemærkninger skal jeg på Kattusseqatigiit Partiats vegne anbefale, at det bliver behandlet i relevante udvalg, også ud fra de nævnte behov.

Nunatsinni innuttaasut inersimasut tarnimikkut erloqissutillit angerlarsimaffissaannik pilersitsinissaq siunertaralugu Naalakkersuisut sulissuteqaqqullugit Inatsisartut aalajangernissaannik siunnersuut.  

 

 

Inatsisartunut ilaasortat Augusta salling , Ellen Cristoffersen, Gudmand Rasmussen, Thomas Kristiansen, Kristian jerimiassen,

 

Siunnersuutaat Kattusseqatigiit Paartiiat sinnerlugu imatut oqaaseqarfigissavara

 

Nalunngisatituut Nunatsinni innarluutillit atugarisaasa pitsaanerpaanissaat tamarluinnarta kissaatigaarput.  

 

Tamannlu aamma annertuumik suleqataagigisimavarput Kalaallit innarluutillit Danmarkimiik Nunatsinut utertinneqarniniarneqalermata.  

 

Tassami pineqartunut pitsaanerpaaq anguniarlugu nussuinerit aallartissimapput  

Ilaquttat sungiusimasat oqaatsillu aporfiunnginnissaat pingaarnetut aallaavigalugit.

 

Kisiannili ajoraluartumik suliap ingerlasup ulloq mannana tikillugu annerusumik kinguartooqasutut taaneqarsinnaavoq, nalunngilarami inissat imaluunniit ulloq unnuarlu angerlarsimaffiit kisimik pineqanngimmata tassanilu aamma annerusumik malinnaanngitsut tassaasut taarusuppakka ullukut ornittakkat suliffiulaarsinnaasullu allat inunnut pineqartunut pisariaqarluinnartut.  

 

Nalunngisatsituut aamma annertuumik kommuunit suleqataasaraluartut taamaatoq oqartussaniik aningaasaleerusunnerit kinguarsarneqartarput.  

 

Ullumikkullu kisitsisitigut takuneqarsinnaavoq tarnimikkut erloqissutillit amerliartortut ullumikkullu ikigisassaanngitsut, sulilu amerliartortut.  

Taamaatumik pisariaqarpoq sukumiisumik inunnut taakkununnga atuumassutillit aamma sukumiisumik misissuiffigeneqarnissaat, naak nalunngikkaluarlugu misissuinerit aamma annertuut pisareersimasut taamaatoq piviusut takunissaat pisariaqartinneqarput.  

 

Taamaalilluni tarnimikkut erloqissutillit angerlarsimaffiini imaluunniit ilaquttanniitsinnagit pisariaqartitaalli aallaavigalugit sullinneqarnissaat ikiorserneqarnissaallu angujumallugu.

 

Ullumikkullu taamaattunik inissanik pisariaqartitsisut arlallit isiginnaaginnarpagut,  

 

Unali puigortariaqanngilaq taamaatunik angerlarsimaffinnik pilersitsiortunnginnermi pingaarnersaammat sulisunik sulisussanillu pikkorissaaneq annertooq pisariaqartitsimmat pisariaqarluinnarlunilu, sullitammi taakkuusarmata inuiaqatigiit avataannut pisimasutut misigisimasut,

 

Annertuumillu immikkkut ittumik sullinneqarnissamik atorfissaqartitsisut sulisitsisunummi ilinniarsimasat tarnikkullu nukittunissaq annertuumik ilinniagassaallunilu pingaaruteqarmat.  

 

Kisiannili sulisunik pikkorissaanerinnakkut imaluuniit atorfissaqartitisunik  

Inissiiortuinerinnakkut ajornartorsutigineqartoq annerusumik millisitsinavianngilagut.  

 

Aajunali pingaarnerit ilaat sulisut akissarsiaat piaartumik sulianut naleqqutunik akissaasersuilernissaq.  

 

Nalunngilluinnarparami sullitat qanoq oqimaatsigisinnaaneri qanorlu sulisumik atorfissaqartitsitigisarneri, suliffimmi nuannarigaluarlugu allaat akissaatikinnerpaatut inissisimaneq tunngavigalugu sulisut allamut akissaatiginnerusunut oqinnerusunullu nuuttartut ilisimaaraara.

 

Naggataatigut aamma manna iluatsillugu taarusulluinnarpara annerusumik ulloq manna tikillugu qanoq iliuuseqarfigineqarneq eqqartorneqanngitsoq.  

 

Inuit ilaat allaat utoqqalivallaanngikkaluarlutik, Puigortunngornermik nappaateqalersartut ullumikkut aamma ikiliartunngimmata.

 

Tamakkulu aamma Utoqqaat illuinut utoqqaat akornannut inissinneqartarput tamannalu utoqqarnut inunnullu puigortunngornermik nappaateqalersimasunut assut illoqisitsisarpoq ataatsimut ineqartitaaneq pissutigalugu, ullumikkummi Kommuunit ataasiakkaannguit kisimik immikkut avissaartillugit ineqartitsipput.  

 

Tamannalu utoqqarni sulisunilu annertuumik erloqisitisarpoq taannami nappaat aamma allatulli immikkorluinnaq sullinneqarnissamik pisariaqartitsimmat.  

 

Neriullunga aamma taakku ilanngullugit taasakka immikkut isigineqarlutik pulaffigineqarumaartut misissorneqarlutillu.

 

Taamatut kattusseqatigiit partiianiit oqaaseqarlunga pisariaqartitsinerlu aallaavigalugu suliap susassaqartunut suliarineqarnissaa inassutigaara.