Samling
8. februar 2006 VM 2006/73
Forslag til forespørgselsdebat om, hvordan man fra centralt hold styrker og effektiviserer indsatsen mod incest og anden seksuel misbrug.
(Landsmedlem Jens B. Frederiksen, Demokraterne)
Svarnotat
(Landsstyremedlemmet for Familie og Justitsvæsen)
Landsstyret hilser denne forespørgselsdebat velkommen.
Børn, der vokser op med seksuelt misbrug som en del af dagligdagen, skades i følelseslivet og undertiden også i personligheden. Især de sidstnævnte skader er uhyre vanskelige at rette op på. Undertiden kan de ikke repareres og barnet må livet igennem leve med afhængighed af andre mennesker, det kan være en ægtefælle, sine børn eller professionelle hjælpere.
Angst plager ofte disse mennesker og vi ser da også en meget hyppig forekomst af selvmord og selvmordsforsøg blandt mennesker, der har været udsat for seksuelle overgreb. Forpinte mennesker med lavt selvværd vælger i større omfang end andre at flygte fra dagligdagens problemer ind i misbrug af alkohol og euforiserende stoffer.
Seksuelt misbrug mod børn og voksne indgår i problematikken om omsorgssvigt af børn og unge, som har været og er et vigtigt indsatsområde for landsstyret.
Der er gjort mange tiltag. I Paarisa's regi er etableret den landsdækkende, anonyme Børne-Unge-Telefon "134", udarbejdet undervisningsmaterialet "Uangaana timiga / Min krop er min" målrettet skoleelever og udarbejdet en pjece om "Sikker chat" målrettet børn og unge med budskabet "pas godt på dig selv".
Undersøgelser giver mere viden. I forbindelse med en landsdækkende interview-undersøgelse som Afdelingen for Grønlandsforskning DIKE har gennemført, fremgår det, at 82% af de interviewede voksne, som rapporterer at have haft alvorlige selvmordstanker, har været udsat for seksuel vold i hjemmet. Aktuelt afventer den endelige rapport fra Dansk Institut for Folkesundhed om "Unges trivsel" i Grønland. Denne undersøgelse fokuserer blandt andet på de unges seksuelle erfaringer, herunder omfanget og karakteren af seksuelle overgreb.
På Forårssamlingen 2005 vedtog Landstinget at igangsætte en informationskampagne om omsorgssvigtede børn og unge, og der er på FFL 2006 afsat 2,5 mio. kr. til dette. Oplysningskampagnen er under forberedelse; den vil være målrettet hele samfundet, og specielt børnefamilier og personale, der arbejder med børn og unge.
Landsstyrets koalitionsaftale om særlig indsats skal sikre og forbedre børns forhold og rettigheder og medvirke til, at familierne får bedre muligheder for at leve op til deres ansvar som forældre. Landsstyrets opfordrer til, at alle borgere deltager aktivt i den indsats, der står foran os.
Vi skal være opmærksomme på, at når vi sætter fokus på seksuelle overgreb, sætter vi samtidig fokus på vores seksuelle vaner og seksuel adfærd. Vi må tage stilling til, hvad vi opfatter som acceptabel seksuel adfærd og hvad vi opfatter som grænseoverskridende og dermed krænkende adfærd. For eksempel har mange unge og voksne kvinder oplevet, at en ung dreng eller voksen mand uopfordret og uden varsel har berørt hendes kønsdele. Dette opleves af den unge eller voksne kvinde som grænseoverskridende og som seksuel chikane. Vi må også være opmærksomme på, at opfattelsen af accepteret og ikke accepteret seksuel adfærd kan ændre sig med tiden. Endelig må vi være opmærksomme på, at vi som voksne og forældre er rollemodeller for vores børn. Det vi siger og gør, er det, vores børn tager beskik af. Vi har et ansvar for, at vore børn får et sundt forholdt til seksuallivet og beskyttes mod seksuelt overgreb.
Oplysning og forebyggelse er vigtigt men ikke tilstrækkeligt, når vi vil nedbringe forekomsten af seksuelle overgreb. Der må også udvikles behandlingstilbud til de pædofile, så gentagelse af den seksuelt krænkende adfærd forebygges. Lokalt er det vigtigt at opbygge behandlingstilbud eksempelvis inden for rammerne af et familiebehandlingscenter, hvor de berørte personer, dvs. familien, barnet, ofret, krænkeren kan få tilbudt behandling. Familiedirektoratet kan dog yde hjælp til lokalsamfundet i større pædofili-sager, idet der på FFL 2006 er afsat midler til krisehjælp og kriseberedskab, herunder i forbindelse med en større pædofili-sag. Formålet med denne bevilling er at sikre en tidlig indsats for at forebygge psykiske og sociale vanskeligheder hos de berørte, pårørende og andre øvrige berørte.
Landsstyret har i 2005 nedsat en styregruppe og en arbejdsgruppe for udformning af en handleplan vedrørende omsorgssvigtede børn, således at der tages konkrete initiativer for de børn, som er vanskeligt stillet og ikke får den hjælp, de har brug for. I dette arbejde er der repræsentation fra KANUKOKA, PIP, IMAK, Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Direktoratet for Sundhed og Familiedirektoratet. Styregruppens indstilling til handleplan forelægges landsstyret i løbet af foråret, og bekæmpelse af seksuelt misbrug forventes at være en del af handlingsplanen. Landsstyret ønsker endvidere, at problemstillingen omkring seksuelle overgreb også medtages i den særlige indsats, som landsstyrekoalitionen har truffet aftale om.
Såvel forebyggelse som behandling involverer flere faggrupper og flere sektorer. Det er optimalt med et godt samarbejde på tværs af sektorerne.
Landsstyret har prioriteret en særlig indsats og forslagsstillerens synspunkter vil blive medtaget i overvejelserne i forbindelse med den nærmere planlægning af den særlige indsats.
Med disse bemærkninger udtrykker landsstyret ønske om en fortsat god debat.
8. februar 2006 UKIU 2006/73
Ilaqutariit iluanni kinguaassiuutitigut atornerluisarnermut allatigullu kinguaassiuutitigut atornerluisarnermut akiuiniarluni suliniutit qitiusumit qanoq patajaallisaavigineqarlutillu sunniuteqarnerulersinneqarsinnaanerat pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Jens B. Frederiksen, demokraatit)
Akissuteqaat
(Ilaqutariinnermut Inatsisinillu Atortitsinermut Naalakkersuisoq)
Apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissaq taanna Naalakkersuisut ilassilluarpaat.
Meeqqat inuunerminnut ilagitiinnarlugu kinguaassiuutitigut atornerlunneqarsimallutik alliartortut misigissutsimikkut ajoquserneqartarput aammattaaq ilaatigut inuttut pissusilersornermikkut. Pingaartumik ajoqusernerit kingulliit taaneqartut aaqqikkuminaatsorujussuusarput. Ilaannikkut iluarsaanneqarsinnaasanngillat meerarlu inuunermi ingerlanerani allanut atassuteqarnissamik pisariaqartitsiuarluni inuusariaqalersarpoq soorlu aapparminik, meeqqaminik ikiuisartunilluunniit.
Inuit tamakku ersiornermik naalliuuteqakkajuttarput inuillumi kinguaassiuutitigut pinngitsaalineqarsimasut akornanni imminortoqarajuppoq imminoriartoqarajuttarlunilu. Inuit naalliuutillit imminnut naleqartippianngitsut allanit imigassamik ikiaroornartunillu atornerluisunngorlutik inuunerminni ajornartorsiutiminnit qimaaniarnerusarput.
Kinguaassiuutitigut meeqqanik inersimasunillu atornerluisarneq meeqqanik inuusuttunillu sumiginaasarnermik ajornartorsiutinut ilaavoq, Naalakkersuisut pingaartillugu suliniutigiuartuagaat.
Amerlaqisunik iliuuseqartoqartarsimavoq. Paarisa aqqutigalugu nuna tamakkerlugu kinaassutsimik isertuussilluni Meeqqanut-Inuusuttunullu-Oqarasuaat "134" pilersinneqarsimavoq, ilinniartitsinermut atugassaq "Uangaana timiga / Min krop er min" meeqqat atuarfianni atugassaq suliarineqarsimalluni aamma "Sikker chat" quppersagaaraq "ilinnut paarilluarimik" oqariartuutilik meeqqanut inuusuttunullu sammisitaq suliarineqarsimalluni.
Misissuinertigut ilisimasaqarnerulersarpugut. Kalaallit Nunaanni ilisimatusarnermut Immikkoortortaqarfiup DIKE-p nuna tamakkerlugu apersuinertigut misissuisimaneranut atatillugu takuneqarsinnaavoq inersimasut apersorneqartut 82 procentii imminornissaminnik pimoorullugu eqqarsaateqartarsimasut angerlarsimaffimminni kinguaassiuutitigut pinngitsaalisaasimasut. Maannakkut Kalaallit Nunaanni "Inuusuttut inuunerat" pillugu Dansk Institut for Folkesundhedimit nalunaarusiap inernera utaqqineqarpoq. Taamatut misissuinermi ilaatigut inuusuttut kinguaassiuutitigut misilittagaat sammineqarput, taamatuttaaq kinguaassiuutitigut pinngitsaaliisarnerit annertussusiat qanorlu ittuusarnerat.
2005-imi Upernaakkut ataatsimiinnermi Inatsisartut isumaqatigiissutigaat meeqqat inuusuttullu sumiginnagaasarnerat pillugu paasisitsiniaaneq aallartinneqassasoq, tamatumunngalu AIS 2006-imi 2,5 mio. koruunit atugassanngortinneqarput. Paasisitsiniaanissaq piareersarneqarpoq; inuiaqatigiinnut tamanut sammitinneqassaaq, immikkullu ilaqutariinnut meerartalinnut sulisunullu meeqqanik inuusuttunillu sullitaqartunut.
Immikkut suliniuteqartoqarnissaanik Naalakkersuisut suleqatigiinnissamut isumaqatigiissutaatigut meeqqat atugarisaat pisinnaatitaaffiilu qulakkeerneqassapput pitsanngorsarneqarlutillu kingunerissallugulu ilaqutariit angajoqqaatut akisussaaffimminnik naammassinninnissamut periarfissarissaarnerulernerat. Naalakkersuisut kaammattuutigaat innuttaasut tamarmik suliassarilikkatsinnut suleqataassasut.
Ilisimasariaqarparput kinguaassiuutitigut pinngitsaaliisarnerit samminialeraangatsigit aammattaaq uagut kinguaassiuutitigut ileqqugut kinguaassiuutitigullu pissusilersortarnerput sammisariaqartassagatsigit. Isummerfigisariaqarparput suut akuerineqarsinnaasumik kinguaassiuutitigut pissusilersortarnertut isigissanerigut aamma suut killissanik qaangiinertut taamalu suut ajoqusiilluni iliuuseqarnertut isigissanerigut. Assersuutigalugu arnarpassuit inuusuttut inersimasullu nalaattarpaat angutip inuusuttup angutilluunniit inersimasup apereqqaarani kinguaassiuutinik attuuannittarnera. Taamaaliorneq arnamit inuusuttumit inersimasumilluunniit killissanik qaangiinertut kinguaassiuutitigulluunniit siunertapiloqarluni uumisaarinertut misigineqartarpoq. Sianiginiartariaqarparputtaaq akuerisaasumik akuerisaanngitsumilluunniit kinguaassiuutitigut pissusilersornermik paasinnittarneq ukiut ingerlaneranni allanngorsinnaammat. Kiisalu puigussanngilarput uagut inersimasutut angajoqaatullu qitornatsinnut maligassiuisussaagatta. Oqaatsigut iliornerpullu qitornatta sianigeqqissaartarpaat. Akisussaaffigaarput qitornatta kinguaassiuutitigut atoqatigiinnermut peqqinnartumik pissuseqarnissaat kinguaassiuutitigullu atornerluisarnermut illersorneqarnissaat.
Qaammaasaqarneq pinaveersaartitsinerlu pingaaruteqarput naammagatilli, kinguaassiuutitigut atornerluisarnerit ikilisikkiartussagutsigit. Meeqqanittaaq atornerluisartunut katsorsaanissamik neqeroorutit annertusartariaqarput taamaalilluni kinguaassiuutitigut kanngunarsaataasumik iliuuseqartarnerit ingerlaannarnissaat pinaveersaartinneqassammat. Najukkani assigiinngitsuni pingaaruteqarpoq katsorsaanissamik neqeroorutit annertusassallugit assersuutigalugu ilaqutariinnik katsorsaasarfiit aqqutigalugit, taakkunani inuit attorneqartut tassalu, ilaqutariit, meeqqat, ajortuliorfigisaasut ajortuliortullu katsorsarneqarnissamik neqeroorfigineqartarsinnaaniassammata. Ilaqutariinnermut Pisortaqarfik meeqqanik atornerluinermik suliani annertunerusuni nunaqqatigiinnut ikiuussinnaavoq, tassami AIS 2006-imi tassanngaannaq annertuumik nalaatsisoqartillugu ikiorsiinissamut ajornartorsiulernissamullu sillimaniarnermut aningaasaliissutissanik immikkoortitsisoqarmat, taamatuttaaq meeqqanik atornerluinermik sulianut annertunerusunut atatillugu. Taamatut aningaasaliinikkut siunertaavoq attorneqartut, ilaqutaasut attorneqartullu allat eqqarsartaatsikkut inuuniarnikkullu ajornartorsiulernissaat pinaveersaarniarlugu siusissukkut suliniuteqarnissap qulakkeerneqarnissaa.
Naalakkersuisut 2005-imi aqutsisoqatigiinnik suleqatigiissitamillu pilersitsipput meeqqat sumiginnakkat pillugit suliassanut pilersaarummik ilusilersuisussanik, taamaalilluni meeqqat ajornartorsiutilittut inissisimasut atorfissaqartitaminnillu ikiorneqartanngitsut toqqarlugit sulissuteqarfigineqarsinnaanngorniassammata. Taamatut sulinermi KANUKOKA, PIP, IMAK, Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfik, Peqqissutsimut Pisortaqarfik aamma Ilaqutariinnermut Pisortaqarfik peqataatitaqarput. Upernaap ingerlanerani aqutsisoqatigiit suliassanut pilersaarutissatut inassutigisassaat Naalakkersuisunut saqqummiunneqassaaq, suliassatullu pilersaarummi kinguaassiuutitigut atornerluisarnerup akiorneqarnissaa ilaassasoq naatsorsuutigineqarpoq. Naalakkersuisuttaaq kissaatigaat kinguaassiuutitigut pinngitsaaliisarnermik ajornartorsiutit immikkut suliniutissanut naalakkersuisooqatigiit isumaqatigiissutigisimasaannut ilanngunneqassasut.
Pinaveersaartitsinermut katsorsaanermullu sulianik ilinniagaqarsimasut suliassaqarfiillu arlallit peqataasariaqarput. Suliassaqarfiit suuneri apeqqutaatinnagit pitsaasumik suleqatigiinnissaq pitsaanerpaassaaq.
Naalakkersuisut immikkut suliniuteqarnissat sammilereerpaat siunnersuuteqartullu isummersuutai immikkut suliniuteqarnissap erseqqinnerusumik pilersaarusiorneqarneranut atatillugu eqqarsaatersuutinut ilanngunneqassapput.
Taamatut oqaaseqarlunga Naalakkersuisut kingunissalimmik oqallittoqarnissaanik kissaateqarnerat oqaatigissavara.