Samling

10. januar 2006                                                                                                           VM 2006/93

I medfør af §35 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg følgende forslag til forespørgselsdebat:

Forslag til forespørgselsdebat om  forbedring samt regulering af offentlige pensioner og førtidspensioner.

(Landstingsmedlem Ruth Heilmann, Siumut)

Begrundelse:

Det er i den forbindelse nødvendigt, at Landstingsmedlemmer, vore ældre og førtidspensionister bliver taget med på råd af Landsstyret, som udtrykt i den nye landsstyrekoalitionsaftale. Jeg ønsker med dette forslag en uddybning af, hvilke initiativer Landsstyret påtænker at iværksætte.

Baggrunden for nærværende forslag er, at jeg som medlem af Landstinget på forårssamlingen 2005 fremsatte et lignende beslutningsforslag, som på daværende tidspunkt ikke kunne samle flertal. Jeg fremsætter herved forslaget som et forslag til forespørgselsdebat. Forslaget drejer sig om en afskaffelse af indtægtsgrænsen for indkomster udover folkepensionen på hhv. 28.000 kr. for enlige og 42.000 kr. for samlevende pensionister.

Ved den nu gældende ordning støder vore ældre ind i forskellige barrierer, skønt de stadig har lysten og evnerne til at forsørge sig selv, fordi de overskrider disse  beløbsgrænser og således risikerer at miste deres offentlige pension. Dette forhold er utilfredsstillende for de ældre, hvorfor jeg med dette forslag fremsætter ønske om, at §20, stk. 1 i Landstingsforordningen om offentlig pension bliver ophævet.

Landsstyrets begrundelse sidste år for afslaget til mit forslag var, at der allerede var iværksat et arbejde for at forbedre de ældres skattemæssige muligheder i forbindelse med en skattereform. Dette har imidlertid efter ikrafttræden i 2005 ikke medført de bedste resultater og klagerne omkring denne reform strømmer ind i en lind strøm. Dette bemærkede vi ikke mindst under den nyligt overståede valgkamp. De meninger, der fremkom her, har overbevist mig om, at det er nødvendigt med justeringer.

Alle ældre på 63 år og derover har ret til at ansøge om tildeling af folkepension. Det er nødvendigt, at denne ret opretholdes - også i fremtiden.

Vi ved, at den generelle levealder er blevet længere, og vort land har også brug for, at vore ældre med opnået ret til folkepension har fri adgang til arbejdsmarkedet. Ligeledes er der brug for den arbejdskraft, som en del af førtidspensionisterne er i stand til at yde. Ikke mindst kan vi gennem velfungerende videreuddannelsesmuligheder finde de muligheder, som styrker muligheder for adgangen til det grønlandske arbejdsmarked.

Det er uhyre vigtigt, at vi åbner mulighederne for disse befolkningsgrupper, så de kan tjene deres egne penge, ikke mindst fordi mange af dem er familieforsørgere.

Endvidere er det grundlæggende sundt for os mennesker at være uafhængige af andres ydelser og selv være i stand til at forsørge sig selv.

Det er uacceptabelt af afskære vore pensionister fra at tage del i samfundets maskineri, hvorved de kan deltage aktivt i udviklingen af samfundsøkonomien og samtidig mærke, at de er til nytte for samfundet og sig selv.

Vore ældre føler sig forfulgt af deres eget samfund og det offentlige, når de trækkes i deres pension på grund af deres eget initiativ til at tage arbejde og specielt, hvis en ægtefælle også får fjernet en del af sin pension på grund af sin ægtefælles arbejdslyst. Det føles som en straf for at ville yde en indsats. Et aktivt otium, hvor man burde nyde sine dage kan på grund af denne skævhed blive vendt til søvnløse nætter og et unødvendigt større behov for lægehjælp. Disse forhold er ikke særlig befordrende, og vi ser det oftere og oftere - både inden for den enkelte families rammer og generelt i hele samfundet. Vi må derfor gøre en indsats for at komme ud af den situation, som ikke på nogen måde er acceptabel, og som vi alle er vidende om.

Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at Landstinget og Landstyret har viljen til at betragte alderdommen med respekt, og derfor ønsker at finde den bedste løsning for vore ældre. Alderdom er ingen sygdom. Jeg bemærkede mig, at alle partier under den nyligt overståede valgkamp afgav deres løfter om at arbejde positivt for vore ældre, hvorfor jeg ikke regner med, at de synspunkter der fremkom dengang har ændret sig i dag. Det er ligeledes vigtigt, at vi som folkevalgte beskæftiger os med de spørgsmål og løsningsmuligheder, som vælgerne har peget på.

I den nye landsstyrekoalitionsaftale står følgende: "Landsstyret agter at indføre en mere lempelig skattereform, som gør indtjening ved siden af folkepensionen mere attraktiv for derved at give vore ældre med lyst og evner til at arbejde et incitament til at oppebære deres egen indtægt". Dette er et ædelt formål, og det er godt, at vi nu kan åbne op for muligheden.

10. januar 2006                                           UKIU 2006/93

Inatsisartut Suleriaasianni § 35 naapertorlugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissiaq imaattoq matumuuna saqqummiuppara:

Utoqqalinermi pisortanit pensionisiat siusinaartumillu pensionisiat pitsanngorsarnissaat nutarternissaallu pillugit apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Ruth Heilmann, Siumut)

Tunngavilersuut:

Ilanngullugu Naalakkersuinikkut isumaqatigiissummi utoqqarnut pitsaanngorsaaniarnermik siunnerfeqartoqarnera pitsaasoq piviusunngortinniarlugu inatsisartut, pineqartullu utoqqaat siusinaartumillu sulisinnaajunnaarnersiuteqartut qanimut peqataatinneqarnissaat pisariaqartutut isumaqarfiginarmat, tassuunakkut Naalakkersuisut qanoq suleriaaseqarniarpat.

Taamatut oqallinnissamik siunnersuuteqarninnut tunngavigaara inatsisartuni ilaasortatut 2005-mi inatsisartut upernaakkut ataatsimiinneranni siullermeerneqartumik akuerineqanngitsumilli aalajangiiffigisassatut siunnersuuteqarnikuugama. Matumuuna apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissianngorlugu saqqummiuteqqippara. Tassalu utoqqalinersiat saniatigut isertitaqarluni killissarititaasup ukiumut kisermaamut 28.000 kr aappariinnut 42.000 kr. atorunnaarsinneqarnissaanik.

Taamatut utoqqalinersiat saniatigut utoqqat piumassusertik piginnaassusertillu atorlugu isertitaqarnermikkut killissarititaasup qaangerneratigut akileraartarnikkut akimmiffilersorneqalersarput allatigullu pisortatigut tapiissutinik pisinnaajunnaartarlutik, tamanna utoqqalinersialinnut naammagineqanngittaqisoq pillugu pensionisiani peqqussutip § 20 imm.1-p atorunnaarsinneqarnissaanik siunnersuuteqarlunga.

Naalakkersuisumit itigartitsissutigineqarneranut tunngaviutinneqarpoq akileraartarnikkut iluarsartuussinermi utoqqaat pitsanngorsaaffigineqarnissaat siunnerfigineqarnera. Tamannali 2005-mit atuutilersinneqartoq ilimagisamit naammaginarnerpaamik kinguneqarsorinanngilaq, tassami suli naammagittaalliuutit ullumikkumut imaaginnavipput, pingaartumik aamma qineqqusaarnerup nalaani qineqqusaartunut apuussorneqartut qiviaraanni, tassani iluarsisariaqartoqartoq ersarivippoq.

Utoqqaat tamarmik pisinnaatitaaffigaat 63-nik ukioqalerunik utoqqalinersiaqalernissaminnut qinnuteqarsinnaallutik. Tamanna ataqqineqarluni siunissami ingerlaaseqartoqarnissaa pisariaqarpoq.

Nalunngilarput ullumikkut inuit inuuneqqortusiartortut aamma sulisinnaasut utoqqalinersiuteqaraluarpataluunniit atorluarneqarnissaat nunatsinni pisariaqartinneqarpoq. Kiisalu siusinaarluni sulisinnaajunnaarnersiuteqarlutik inissisimasut ilaasa suli sulisinnaassusaat aamma atorfissaqartinneqartuassaaq, pingaartumik aamma piginnaanngorsaaqqinneq aqqutissaasoq atorluaraanni, periarfissaq annertusiartortinneqarsinnaasoq aqqutissaasunut ilaammat, atorluarneqartariaqarpoq.

Taamatut inissisimasut killilersugaavallaanngitsumik aningaasarsiorsinnaanerat ammaatissallugu pingaaqaaq aammami ilaqutariinnut pingaaruteqartumik pilersuisutut taamaattut ilaat inissisimasarmata. Aammalu allat isumalluutigiinnanngikkaluarlugit allanut nanertuutaanngitsumik imminut pilersorsinnaaneq timikkut tarnikkullu peqqinnartorsuummat.

Taamatut utoqqalinersiuteqartut inuiaqatigiinni suleqataanermikkut iluaqutaallutik aammalu aningaasarsiornermik peqataallutillu suli tunniussaqarsinnaanerat iluaqutigineqarsinnaanera mattunniassallugu pissusissamisoortuunngilluinnarpoq.

Utoqqalinersiat saniatigut isertitaqarsimasoqartillugu akileraarutitigut akimmiffilersuisoqaleraangat, imaluunniit aapparisap utoqqalinersiassaraluinik nammineq pisinnaalluarallartilluni katersugaanik pissarsiassaraluinik ilanngaassuisoqaleraangat utoqqaat pillagaasutut malersugaasutullu inissisimalertarput. Ullut nuannersumik atugassaagaluit nuanniitsunngortarput sinnarliortarneq peqqutaalluni nakorsamik pisariaqartitsinerit annertusisarput, taamaattut assigisaallu nuannerpallaanngitsut ilaqutariit iluanni inuiaqatigiillu iluanni pilersartut takornartaajunnaaraluttuinnarput.Ullumikkut taamatut inissisimasoqarnera utoqqarnik innuttaasunillu tamanik naammagineqangilluinnarnera ilisimaleriigarput qaangertariaqalerparput.

Utoqqalineq nappaataanngimmat ataqqinartumik nuannersumillu utoqqalinissamut aqqutissi-uussiniarneq, qularutiginngilara inatsisartut Naalakkersuisullu piumassuseqarfigigaat. Maluginiarakku qineqqusaarnermi partiiit tamarmik tamanna suliniutigiumallugu neriorsuuteqarmata, ilimagaara pissutsit ullumikkut isummallu allannguuteqarsimanissaat aama qinikkatut pingaaqimmat innuttaasut oqariartuutaat aaqqitsikkusutaallu apuuttassallugit.

Naalakkersuisooqatigiit nutaat isumaqatigiissutaanni imatut allassimasoqarpoq: "Naalakkersuisut suliarissavaat utoqqalinersiutillit saniatigut isertitaqartarnerinut aaqqissuussineq pitsaanerusoq pilersissallugu, utoqqaat sulisinnaassuseqartut aningaasarsiornisssamut periarfissarissaarneroqqullugit." 

Pitsaaqaaq, periarfissaq maanna ammaanneqarmat.

Oqallilluarisi