Samling
Spørgsmål til Landsstyret: Hvilke planer har Landsstyret om opfølgende tiltag angående professionelle plejefamilier, henvisende til landstingsforordning om hjælp til børn og unge, §§ 18 og 21?
(Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex, Demokraterne)
Svarnotat.
(Landsstyremedlemmet for Familie og Justitsvæsen)
Det er Landsstyrets målsætning indenfor de kommende år at yde en ekstra indsats for børn med behov for særlig hjælp eller støtte. Landsstyrekoalitionsparterne er enige om, at ressourcestærke familier skal deltage i arbejdet med at skabe stabile rammer for et samfund i udvikling.
Det er Landsstyrets hensigt at arbejde for en realisering af flere professionelle plejeforældre samt at styrke plejeforældrene gennem støtte og opbakning.
Der er på Finansloven afsat særlige midler til afholdelse af kurser for professionelle plejeforældre. For de plejeforældre, som af kommunerne blev vurderet som egnede, blev der i år 2004 og år 2005 i Familiedirektoratets regi afholdt modulopbyggede opkvalificerende kurser for henholdsvis 15 og 14 personer. Der er FFL06 også foreslået midler afsat til dette formål.
Det er på trods af denne indsats Landsstyrets opfattelse, at muligheden for oprettelse af professionelle plejeforældre hidtil ikke har været den håbede succes. Der er tilsyneladende flere faktorer, som har haft en negativ indvirkning på anvendelsen af professionelle plejeforældre, som løsningsmulighed i forbindelse med anbringelsen af børn udenfor hjemmet.
Det er ikke Landsstyrets opfattelse, at Landstingsforordningen om hjælp til børn og unge udgør et problem i denne sammenhæng. Rammerne for oprettelse af professionelle plejeforældre, som de er fastlagt i forordningen må anses som tilfredsstillende.
I henhold Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 17 af 1. juli 2003 om hjælp til børn og unge § 10 er det kommunerne, som har kompetencen til at godkende professionelle plejefamilier. Det er imidlertid heller ikke Landsstyrets opfattelse, at kommunerne har været forsømmende i deres forsøg på at oprette professionelle plejefamilier.
Det er i Landstingsforordningen om børn og unge § 21, stk. 2 bestemt, at Landsstyret fastsætter regler for plejefamiliers arbejdsforhold, løn og vederlag. Denne bemyndigelse er udmøntet i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 17 af 1. juli 2003 om hjælp til børn og unge §§ 13-16. Landsstyret fastsætter herefter størrelsen på plejevederlaget til de almindelige plejefamilier i Familiedirektoratets cirkulære om gældende sociale kontantydelser.
Det er imidlertid andre forhold, som gør sig gældende for professionelle plejefamilier. I forbindelse med oprettelse af professionelle plejefamilier er det fastlagt i bekendtgørelsen om hjælp til børn og unge § 14, at vederlag og øvrige ansættelsesforhold for professionelle plejefamilier skal fastsættes i overenskomst med relevant forhandlingsberettiget organisation. P.I.P. er indtil videre den forhandlingsberettigede organisation. Således er forholdene vedrørende løn og øvrige ansættelsesforhold for de professionelle plejefamilier overladt til arbejdsmarkedets parter.
Det er en kendsgerning, at der i dag i Grønland er stor mangel på socialfagligt uddannede personer, som kan søge ansættelse som professionelle plejeforældre. Erfaringerne med oprettelsen af professionelle plejefamilier har også vist, at mange af ansøgerne ikke har den fornødne socialfaglige baggrund, der er nødvendig for at kunne blive godkendt som professionel plejeforælder uden en dispensationsansøgning.
Det er kommunerne der er arbejdsgivere for professionelle plejefamilier, og således dem der står for ansættelse og endvidere indgår som arbejdsgiverpart i forhandlinger med PIP. Landsstyret vil invitere KANUKOKA til at der iværksættes et udredningsarbejde, for at få afdækket hvor mange der søger som professionelle plejefamilier, hvor mange der får afslag og hvorfor man får afslag.
Naalakkersuisunut apeqqut: Inuussutissarsiutigalugu angajoqqaarsianngorniarluni suliniutinik kinguneqartitsinissaq pillugu qanoq pilersaaruteqarpoq, meeqqanik inuusuttuaqqanillu ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaanni §§ 18 aamma 21 innersuussutigalugit?
(Inatsisartunut ilaasortaq Astrid Fleischer Rex, Demokraatit)
Akissuteqaat.
(Ilaqutariinermut Inatsisinillu atortitsinermut Naalakkersuisoq)
Naalakkersuisut siunertaraat ukiuni aggersuni meeqqanut immikkut ittumik ikiortarialinnut imaluunniit tapersersorneqartariaqartunut saniatigut immikkut ittumik suliniuteqarnissaq. Naalakkersuisooqatigiit isumaqatigiipput inuiaqatigiit ineriartortut patajaatsumik atugassaqartinnissaannut sulinermi ilaqutariit nukissaqarluartut ilaatinneqassasut.
Naalakkersuisut siunertaraat ilaqutariit inuussutissarsiutigalugu paarsisartut amerlanerusut pilersinnissaat suliniutigineqassasoq kiisalu ikorfartuineq tapersersuinerlu aqqutigalugit ilaqutariit paarsisartut nukittorsarneqassasut.
Ilaqutariit inuussutissarsiutigalugu paarsisartut pikkorissartinnissaannut Aningaasanut Inatsimmi immikkut ittumik aningaasaliissuteqarpoq. Ilaqutariit paarsisartut kommuninit piukkunnaatilittut nalilerneqartut 2004-mi 2005-milu Ilaqutariinnermut Pisortaqarfiup aaqqissuussaanik modulikkaartumik piginnaanngorsaataasussamik pikkorissartinneqarput tulleriinneri malillugit inuit 15 aamma 14 peqataaffigisaannik. AIS06-imi aamma siunertamut tamatumunnga aningaasaliisoqarnissaa siunnersuutigineqarpoq.
Naak taamatut suliniuteqartoqaraluartoq Naalakkersuisut isumaqarput ilaqutariit inuussutissarsiutigalugu paarsisartut pilersissinnaanerat maannamut neriuutigineqartutut iluatsissimanngitsoq. Ilaqutariit inuussutissarsiutigalugu paarsisartut angerlarsimaffiup avataani meeqqanik inissiisarnermi aaqqiissutaasinnaasutut periarfissatut atorneqartarnerisa pitsaanngitsumik sunniuteqarnerat arlalinnik pissuteqarunarpoq.
Meeqqanut inuusuttuaqqanullu ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaat tassunga atatillugu ajornartorsiutaasutut Naalakkersuisut isiginngilaat. Ilaqutariinnut inuussutissarsiutigalugu paarsisartunut atugassarititaasut peqqussummi aalajangersaaffigineqarnerat naammaginartutut isigineqartariaqarpoq.
Meeqqanut inuusuttunullu ikiorsiisarneq pillugu Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaanni § 10 naapertorlugu ilaqutariit inuussutissarsiutigalugu paarsisartut akuersissutiginissaannut kommunit pisinnaatitaapput. Aamma ilaqutariit inuussutissarsiutigalugu paarsisartut pilersittarnissaannut misiliisarnermi kommunit qarsupittarsimasutut Naalakkersuisunit isigineqanngillat.
Meeqqat inuusuttullu pillugit Inatsisartut peqqussutaanni § 21, imm. 2-mi aalajangersarneqarpoq ilaqutariit paarsisartut sulinerminni atugarisaat akissarsiaallu pillugit malittarisassanik Naalakkersuisut aalajangersaassasut. Taamatut piginnaatitsineq meeqqanut inuussuttunullu ikiorsiisarneq pillugu Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaanni nr. 17, 1. juli 2003-imeersumi §§ 13-
16-ini atortuutinneqarpoq. Tamatuma kingorna ilaqutariinnut nalinginnaasumik paarsisartunut paaqqinninnersiutit annertussussaat aningaasat isumaginninnermi tunniunneqartartut pillugit Ilaqutariinnermut Pisortaqartarfiup kaajallaasitaatigut Naalakkersuisut aalajangersaapput.
Pissutsilli allat ilaqutariinnut inuussutissarsiutigalugu paarsisartunut atuupput. Ilaqutariit inuussutissarsiutigalugu paarsisartut pilersittarnerannut atatillugu meeqqanut inussuttunullu ikiorsiisarneq pillugu nalunaarummi § 14-imi aalajangersarneqarpoq ilaqutariit inuussutissarsiutigalugu paarsisartut akissarsiaat atorfeqartitaanerisigullu pissutsit allat kattuffimmi isumaqatiginninniarsinnaatitaasumi isumaqatigiissummi aalajangersarneqassasut. P.I.P. maannamut tassaavoq kattuffik isumaqatiginninniarsinnaatitaasoq. Imaappoq ilaqutariit inuussutissarsiutigalugu paarsisartut akissarsiaat atorfeqartitaanerisigullu pissutsit allat suliffeqarnermi illuatungeriinnut suliarineqartussiaavoq.
Ullumikkut Nunatsinni inuit ilaqutariittut inuussutissarsiutigalugu paarsisartutut sulilerusuttuni isumaginninnikkut ilinniagaqarsimasut amigaataanerujussuat ilisimaneqarpoq. Aamma ilaqutariit inuussutissarsiutigalugu paarsisartut pilersittarneranni misilittakkat takutippaat qinnuteqaateqartartut amerlasuut immikkut akuerineqarnissamik qinnuteqaatitaqanngitsumik ilaqutariittut inuussutissarsiutigalugu paarsisartussatut akuerineqarsinnaannissamut pisariallit isumaginninnikkut ilinniakkatigut tunuliaqutaasussat pisariaqartinneqartut amigaatigisaraat.
Kommunit tassaapput ilaqutariinnut inuussutissarsiutigalugu paarsisartunut sulisitsisuusut taakkuuppullu atorfinitsitsisuusartut aammattaarlu P.I.P.-mik isumaqatiginninniarnermi sulisitsisutut illuatungiliuttartut. Paasiniagassat aallartinneqarnissaannut KANUKOKA peqataaqqullugu Naalakkersuisut aggersaaniarput, qanoq amerlatigisut ilaqutariittut inuussutissarsiutigalugu paarsisartussatut qinnuteqartarnersut, qanoq amerlatigisut itigartitaasarnersut soorlu itigartitsisoqartarnersoq paasisaqarfigiumallugu.