Samling

6. februar 2006.                                                                                                                           VM 2006/71

 

Spørgsmål til Landsstyret om brystkræft

(Landstingsmedlem Lene Knüppel, Demokraterne)

 

Svarnotat

(Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø, Asii Chemnitz Narup)

 

Landstingsmedlem Lene Knüppel har på baggrund af Embedslægens årsberetning for 2004 fremsat 6 spørgsmål om brystkræft.

1. Hvad gør Sundhedsvæsenet i dag for at forebygge, opdage og behandle brystkræft ?
2. Hvor stor er helbredelsesprocenten ?
3. Hvilke muligheder ser Landsstyret for at øge helbredsprocenten ?
4. Hvilken rolle er behandlingen af brystkræft tiltænkt i Folkesundhedsprogrammet ?
5. Hvilken betydning har alkoholindtagelse og tobaksrygning i forhold til udviklingen af brystkræft ?
6. I hvilket omfang følger vi i Grønland de danske og internationale anbefalinger til tidlig diagnostik og behandling af brystkræft ?

Ad 1.  Sundhedsvæsenet gør kvinderne opmærksomme på de eksisterende undersøgelses- og diagnostiske muligheder, så som selvundersøgelse, og henvendelse til læge for at blive lægelig undersøgt og vurderet. Der følges den traditionelle udredning og behandling. Hvis en kvinde selv eller lægen opdager en knude, som lægen finder kunne give mistanke om brystkræft, så fjerner lægen knuden og sender den til mikroskopi undersøgelse på Rigshospitalet. Såfremt der ikke er noget der indikerer kræft , holdes kvinden under observation i et par måneder eller mere, men hvis mikroskopiundersøgelsen viser at der er kræft, følges den behandling der også gælder i Danmark. Bryst og lymfeknuder i armhulen fjernes, og afhængig af kræftens udbredelse og recidivrisiko, udstikkes en behandlingsplan på DIH¿s medicinske afdeling efter danske retningslinier. På DIH gennemføres den fornødne behandling og pleje, herunder kemoterapi, mens en eventuel strålebehandling foregår på Rigshospitalet. Da brystkræft har en høj recidiv frekvens har kræft- afdelingen på DIH taget initiativ til opsporing af alle grønlandske patienter der er diagnosticeret med brystkræft de sidste 10 år med henblik på opfølgning og eventuelt fornyet behandling af deres sygdom.

 

Ad 2.  Man anvender ikke begrebet helbredelsesprocent, men overlevelsesprocent som vurderes til at ligge på samme niveau som i Danmark, hvor der årligt diagnosticeres 4000 brystkræfttilfælde, hvoraf 1300 dør af sygdommen. Man taler om to grupper. En lavrisikogruppe der har en åremåls overlevelse der svarer til baggrundsbefolkning når de tidligt diagnosticeres og behandles. Den anden er en højrisikogruppe der tilbydes kirurgi plus supplerende behandling med kemoterapi og stråler. Ved tidlig diagnose og behandling er denne gruppes 5 års overlevelse 75 - 80 %.

 

Ad 3.  Landsstyret ser en tidlig diagnose og behandling som muligheden for at øge overlevelsesprocenten.

 

Ad 4.  Folkesundhedsprogrammet vil fokusere mere på mål og rammer for de almindeligste forekommende folkesygdomme. Dog er der i Folkesundhedsprogrammet  mulighed for at genoptage en kampagne om kvinders selvundersøgelser. En sådan kampagne vil skabe en bevidsthed hos kvinderne, så de kan undersøge om der findes en knude som Sundhedsvæsenet skal undersøge nærmere. En kampagne af denne art vil også være med til at slå fast, at det er bedre at komme til lægen én gang for meget end én gang for lidt.

 

Ad 5.  Der er flere kendte faktorer som kan have betydning for udvikling af brystkræft, heriblandt rygning, alkoholindtagelse, uhensigtsmæssig kost og fysisk inaktivitet. Eksempelvis anslår Sundhedsstyrelse i Danmark, at 20 % af alle kræfttilfældene, herunder brystkræft kan forebygges ved øget indtag af frugt og grønt samt mere motion, og at yderligere 20 % kan forebygges ved totalt rygestop.

 

Det kan oplyses, at flere af de sejlivede miljøgifte som PCB, DDT og mange andre mistænkes stærkt for

at fremkalde kræftsygdomme, inklusiv brystkræft. Jeg har derfor bedt Direktoratet for Sundhed om at se nærmere på problematikken, og jeg forventer en tilbagemelding i løbet af sommeren.

 

Ad 6.  Behandlingen af brystkræft i Grønland følger de danske og internationale normer. Jeg kan oplyse i øvrigt at der allerede er taget initiativ til en samlet kræfthandlingsplan hvor der opsættes mål og strategier

for forebyggelse, diagnostik og behandling af de mest almindeligt forekommende kræfttyper. Eksempelvis

screenes på DIH patienter fra familier hvor der er ophobede tilfælde af brystkræft og tyktarmskræft.

 

Endvidere er der på DIH gang i handleplaner under et overvågningsprogram af arvelige kræftsygdomme med screening af patienter og af personer i familier, hvor der er ophobede tilfælde af brystkræft og andre kræftformer, herunder Lungekræft, Mavekræft, Tyktarmskræft og Æggestokskræft. 

 

VM 06/71

Peqqip j. nr. 45.30.44

6. februar 2006.                                                                                                                           UKIU 2006/71

 

 

Iviangikkut kræfteqalerneq pillugu Naalakkersuisunut apeqqut

(Inatsisartunut ilaasortaq Lene Knüppel, Demokraatit)

 

Akissuteqaat

(Peqqissutsimik Avatangiisinullu Naalakkersuisoq, Asii Chemnitz Narup)

 

Inatsisartunut ilaasortaq Lene Knüppel Peqqinnissamik nakkutilliisup 2004-mut ukiumoortumik nalunaarusiaa tunuliaqutaralugu iviangikkut kræfteqartarneq pillugu arfinilinnik apeqquteqarpoq.

1. Peqqinnissaqarfiit ullumikkut qanoq iliuuseqarpat iviangikkut kræfteqalersinnaanerup pinaveersaartinneranut, kræfteqalersimanerup nassaarineqarnissaanut kræfteqalersimasullu nakorsarnissaanut?
2. Peqqissisut %-inngorlugit qassiuppat?
3. Peqqissisut amerleriarnissaannut Naalakkersuisoq siunertanik sunik periarfissaqarsoriva?
4. Iviangimik kræfteqarnerup nakorsarnera Inuiaat peqqissuunissaannik suliniuteqarnermut qanoq pingaaruteqartigaa?
5. Imigassartorneq tupatornerlu iviangikkut kræfteqalernermut qanoq pissutaatigisarpa?
6. Iviangikkut kræfteqalersimasup naapaataata suussusersiaarnissaanut qallunaat nunaata nunallu allat innersuussutai Kalaallit Nunaanni qanoq malittarineqartigippat?

 

1-imut.  Peqqinnissaqarfiup arnat misissuinikkut nappaatinillu suussusersiuinissamut periarfissaareersut, soorlu imminut misissorsinnaaneq kiisalu misissortinniarluni naliliiffigitinniarlunilu nakorsiarsinnaaneq pillugit paasitittarpai. Paasiniaasoqarlunilu katsorsaasoqartarpoq. Arnaq nammineerluni nakorsarluunniit iviangikkut kræftiusinnaaneranik pasisaminik tinunermik nassaarpat, taava nakorsap tinuneq piissavaa Rigshospitalimilu mikroskopiimik misissugassanngorlugu nassiullugu. Kræftiusinnaaneranik malunnartoqanngippat arnaq qaammatini marlussunni sivisunerusumilluunniit nakkutigineqartarpoq mikroskopiimilli misissuinermi kræftiusoq paasineqarpat, tamanna Danmarkimi aamma atuuttumik katsorsaanermik malitseqartarpoq. Iviangini uninilu qinersit peerneqartarput kræftillu siammaassimassusia nangissutaasinnaaneralu apeqqutaatillugit danskit malittarisassaat naapertorlugit Napparsimmavissuarmi Dronning Ingridimi nakorsaaserinermut immikkoortortami katsorsaanissamik pilersaarusiortoqartarluni. Napparsimmavissuarmi Dronning Ingridimi katsorsaanissaq paaqqutarinninnissarlu pisariaqartinneqartut pisarput, aamma kemoterapi eqqarsaatigalugu, qinnguartartilluni katsorsartissinnaaneq Rigshospitalimi pisarpoq. Iviangikkut kræfte-qarneq nangissutaasinnaasorujussuummat Napparsimmavissuarmi Dronning Ingridimi kræftimut immikkoortortaq ukiuni kingullerni qulini kalaallit kræfteqalersimasut nassaariniarlugit suliniuteqarsimavoq, malitseqartitsinissaq nappaataasalu katsorsaqqinneqarsinnaanerat siunertaralugu.

 

2-mut. Peqqissut %-ilersorneqarneq ajorput qaangiisulli procentilersorneqartarlutik Danmarkimi-suulli amerlatigisutut naliliiffigineqartumik, Danmarkimimi iviangimikkut kræfteqalersartut ukiumut 4000-iusarput taakkunannga 1300-t nappaammik toqquteqartarlutik. Eqimattat pineqartut marluupput.  Siulliit tassaapput napparsimanerulernissamut ungasinnerusut nappaamminnik paasisaqajaarlutillu katsorsartiaaraangamik inuiaqatigiinnut assersuutitut tunngaviginiarneqartunut naapertuuttumik ukiuni killilinni inuugallartussaasut. Aappaat tassaapput napparsimanerulernissamut qaninnerusut pilattartinnissamik kemoterapimik qinnguartaanikkullu katsorsaanermik ilalimmik neqe-roorfigineqartut. Nappaat suussusersineqajaartillugu katsorsaasoqajaartillugulu pineqartut taakku ukiuni tallimani inuuginnarnissaat 75-80 %-iuvoq.

 

3-mut. Naalakkersuisut piaartumik nappaammik suussusersinninneq katsorsaanerlu uumaannarnissamut periarfissaqarnerlernissamut periarfissatut isigaat.

 

4-mut. Inuiaat peqqissuunissaannik suliniuteqarnermi inuiaat nappaatigisartagaannut nalinginnaanerpaanut anguniagassat tunngavissallu sammineqarnerussapput. Taamaattorli inuiaat peqqissuunissaannik suliniummi arnat imminnut misissortarnissaat pillugu paasititsiniaanerup nangeqqinneqarnissaa periarfissaavoq. Taamatut paasititsiniaanikkut arnat ilisimasaqalersinneqassapput taakku taamaalillutik Peqqinnissaqarfiup misissorluagassaanik tinuneqarnerlutik misissorsinnaaniassammassuk. Taamatut paasititsiniaanikkut aamma nakorsiarpallaarnerup nakorsianngilluinnarnermit pitsaa-nerunera uppernarsarneqassaaq.

 

5-imut. Iviangikkut kræfteqalersarnermut pissutaasut ilisimaneqartut arlaqarput, taakkununnga ilanngullugit pujortartarneq, imigassamik aalakoornartulimmik imertarneq, naapertuutinngitsumik neri-saqarneq timersunngippallaarnerlu. Assersuutigalugu Danmarkimi Sundhedsstyrelsep ilimagaa kræfteqalersartut, aamma iviangikkut kræfteqalersartut tamarmik 20 %-ii paarnartornerulernikkut naatitartornerulernikkullu kiisalu timersornerunikkut pinaveersaartinneqarsinnaasut kiisalu aamma 20 %-it allat pujortassaarluinnarnikkut pinaveesaartinneqarsinnaasut.

 

Ilisimatitsissutigineqarsinnaavoq avatangiisinut toqunartut soorlu PCB, DDT allarpassuillu pinertuut kræftimik, aamma iviangikkut kræftimik nappaateqalissutaasinnaasorujussuartut pasineqarmata. Taamaattumik Peqqissutsimut Pisortaqarfik qinnuigaara ajornartorsiut misissuiffigilluarneroqqullugu, aasallu ingerlanerani akissutisinissara naatsorsuutigaara.

 

6-imut. Nunatsinni iviangikkut kræfteqartunik katsorsaaneq danskit nunallu tamalaat najoqqutassaat malillugit pisarpoq. Aammattaaq ilisimatitsissutigisinnaavara kræftimut katsorsaanermik ataatsimut pilersaarummut suliniuteqartoqareersimammat, tamatumani kræftit nalinginnaanerpaat pinaveersaartinneqarnissaannut, suussusersineqarnissaannut katsorsarneqarnissaannullu anguniagassiortoqarlunilu periusissiortoqarluni. Assersuutigalugu napparsimasut ilaqutariinni iviangikkut kræfte-qarfiusuneersut inalugarsuakkullu kræfteqarfiusuneersut Napparsimmavissuarmi Dronning Ingrid-imi misissorneqartarput.

 

Aammattaaq Napparsimmavissuarmi Dronning Ingridimi napparsimasunik inunnillu ilaqutariinni iviangikkut kræfteqarfiusuniittunik allanillu kræfteqarfiusuniittunik aamma puakkut kræfteqarneq, Naakkut kræfteqarneq, Inaluarsuakkut kræfteqarneq Mannissaqarfikkullu kræfteqarneq ilanngullugit, misissuilluni nakkutilliinermik pilersaarummi ililuusissatut pilersaarutit ingerlanneqarput.

 

UKIU 06/71

Peqqip j. nr. 45.30.44