Samling
Hvorvidt inddrages Aasiaat i vurderingen omkring anlæggelse af en ny atlantlufthavn?
(Landstingsmedlem Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit)
Svarnotat
(Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer)
1. behandling
Som Landstingsmedlem Ane Hansen korrekt antyder, er spørgsmålet omkring fremtiden for atlantlufthavnen i Kangerlussuaq central i den grønlandske trafikpolitiske debat.
På den ene side er det givet, at det centrale trafikale knudepunkt er det sted, hvortil flest passagerer starter og slutter deres rejse. For Grønlands vedkommende er dette Nuuk. Betragter man isoleret det trafikøkonomiske aspekt i dette spørgsmål, er omvejen via Kangerlussuaq tidsmæssig og operationel uhensigtsmæssig og bekostelig.
Passagerer til andre destinationer vil i de fleste tilfælde have større nytte af en mellemlanding i Nuuk end det nuværende stop i Kangerlussuaq. Endelig er det, som Landstingsmedlem Ane Hansen rigtig fremhæver i sin begrundelse, rimeligt at inddrage usikkerheden, som er forbundet med klimaforandringerne i overvejelserne omkring Kangerlussuaqs fremtid.
På den anden side er der et hensyn at tage til de nuværende aktiviteter i Kangerlussuaq og ikke mindst til de borgere, som har skabt sig en tilværelse omkring landingsbanen. Lad mig med det samme slå fast, at Landsstyret ikke vil lade nogen borgere i stikken, men vi må samtidig erkende, at etablering af længere landingsbaner i kystbyerne sandsynligvis vil få negativ indflydelse på aktivitetsniveauet i Kangerlussuaq.
Som det er beskrevet, står vi over for en svær beslutning. Derfor er der også igangsat flere initiativer, som skal styrke det grundlag, hvorpå vi skal træffe beslutning. Først og fremmest er der indgået et samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet omkring udvikling af en trafikmodel - eller rettere et beslutningsredskab.
Trafikmodellen er et analyseværktøj, der kan vise, hvordan en given trafikal disposition, som for eksempel en længere landingsbane, påvirker det samlede trafiksystem, samt analysere de trafik- og samfundsøkonomiske fordele og ulemper forbundet hermed. Modellen forventes færdiggjort inden midten af juli 2006.
På Landstingets Efterårssamling i 2004 fremlagde det daværende Landsstyre en Trafikpolitisk Redegørelse. I lyset af de givne besparelser på trafikområdet og de mange lokale særhensyn som prægede, og til dels fortsat præger, den trafikpolitiske debat, blev der fremlagt en struktur for, i hvilken takt Landsstyret vil behandle de trafikpolitiske udfordringer og herigennem gradvist og målrettet styrke infrastrukturen.
I redegørelsen fremsættes i første fase en klar målsætning om at sikre en mere optimal udnyttelse af samfundets knappe ressourcer ved at minimere overlappende trafikydelser i Grønland. De gennemførte besparelser på trafikområdet har indfriet den fremsatte målsætning, og offentlige dobbelttilskud er nu fjernet.
Jeg skal som den første erkende, at besparelserne har medført ulemper for en mindre del af passagererne, og vi vil naturligvis på bedst mulige måde forsøge at imødekomme utilsigtede konsekvenser. Men jeg vil også understrege, at der er tale om en klar og utvetydig prioritering fra Landsstyrets side om, at der skal dirigeres offentlige driftsressourcer fra transportsektoren til uddannelsessektoren. Vi står nu over for næste fase i handlingsplanen: nemlig at tilpasse landingsbane- og havnestrukturen til de fremtidige tekniske muligheder og begrænsninger, samt at understøtte målsætningen i første fase omkring optimering af kapacitetsudnyttelsen.
I relation til denne fase er der, udover førnævnte initiativ vedrørende udarbejdelse af en Trafikmodel for Grønland, nedsat en arbejdsgruppe som skal konsekvensvurdere fremtidige landingsbaneløsninger i henholdsvis Nuuk og Ilulissat. Disse 2 destinationer er udpeget på grundlag af det store passagerantal, som rejser til og fra disse byer.
På basis af passagerantallet er Nuuk det naturlige trafikknudepunkt i den grønlandske trafikstruktur. Ilulissat må på nuværende tidspunkt, og i lyset af turistpotentialet, betragtes som det regionale trafikknudepunkt i Diskoområdet. I arbejdsgruppen sidder repræsentanter fra Grønlands Hjemmestyre samt fra henholdsvis Nuuk og Ilulissat Kommune.
Landsstyret vil naturligvis afvente og behandle resultatet af de igangsatte initiativer, før der anbefales løsninger. Men det er klart, at eventuelle store lufthavnsinvesteringer i Ilulissat og Nuuk klart og tydeligt skal bidrage positivt til den samlede samfundsøkonomi, hvilket vil være til gavn for alle.
Jeg er ligeledes overbevist om, at en eventuel atlantlufthavn i Ilulissat vil være til gavn for hele Disko-området, som vil blive yderligere styrket af det igangværende turistsamarbejde i området og af det kommunale samarbejde.
Uanset hvor meget jeg har forståelse for, at kommunalbestyrelsen ønsker en atlantlufthavn i Aasiaat, må vi som landstingspolitikere bringe helheden med i vores vurdering. Jeg er sikker på, at Landstingsmedlem Ane Hansen er enig i dette synspunkt.
Til slut vil jeg understrege, at Landsstyrets overvejelser omkring fremtidige infrastrukturprojekter naturligvis indbefatter mere end lufthavne i Nuuk og Ilulissat. Vi står over for betydelige udfordringer, som også kræver vores fulde opmærksomhed.
Landsstyret er naturligvis altid åben for faktuelle oplysninger, som kan bidrage til, at vi træffer den rigtige beslutning. Men Landsstyret er også nødsaget til at trække en streg og stoppe en ellers endeløs række af analyser.
Inatsisartunut ilaasortamit Ane Hansen-imit Inuit ataqatigiinnit Naalakkersuisunut apeqqut: Aasiaat imarpik qulaallugu mittarfiliornernut isumaliutersuutinut qanoq ilanngunneqartiginersoq.
(Inatsisartunut ilaasortaq Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit)
Akissut
(Ineqarnermut, attaveqarnermut, aatsitassanullu naalakkersuisunut ilaasortaq)
Siullermeerneqarnera
Inatsisartunut ilaasortap Ane Hansen-ip eqqortumik oqarneratut, Kangerlussuarmi imarpik qulaallugu mittarfiup siunissaanut tunngatillugu apeqqut kalaallit nunaanni politikkikkut oqallisigineqartunut qitiuvoq.
Illuatungaatigut qitiusumik angallannikkut piffik katersuuffiusartoq tassaavoq, ilaasut amerlanerpaat aallartittarfiat aammalu angalanermik unittarfiat. Kalaallit nunaat eqqarsaatigalugu tassaavoq Nuuk. Uani apeqqummi angallannikkut aningaasaqarnermut tunngasut eqqarsaatigissagaanni kisimiitillugit, Kangerlussuakkoorluni angalasarneq piffissatigut aammalu sullissinikkullu naleqqutinngilaq aammalu akisulluni.
Ilaasut piffinnut allanut ingerlaartut eqqarsaatigalugit taakkununnga iluaqutissaanerussagaluarpoq Nuuk aqqusaarneqartarpat, massakkut Kangerlussuarmut unittarnermut sanilliullugu. Naggataatigullu Ane Hansen-ip tunngavilersuutimini eqqortumik ersersitsineratigut, tulluarpoq nalornineq akulerutissallugu, Kangerlussuup siunissaanut eqqarsaasersuutinut tunngasuni silaannaap allanngoriartorneranik aallaaveqartut ilanngutissallugit.
Illuatungaatigulli massakkut Kangerlussuarmi ingerlanneqartut eqqarsaatigineqartariaqarput, minnerunngitsumillu najugaqartut, mittarfeqarfimmi avatangiiseqarlutik inuuneqalersimasut. Massakkullu ingerlaannartumik oqaatigilara Naalakkersuisut najugaqartunik sumiginnaanianngimmata, tassungali atatillugu nassuerutigisariaqarparput sinerissami illoqarfinni mittarfinnik takinerusunik pilersitsiniarnermi qularnanngitsumik Kangerlussuarmi ingerlatat annertussusaannut pitsaanngitsumik sunniuteqanngitsoornavianngimmat.
Taaneqareersutut aaliangiinissami ajornakusoortumi inissisimavugut. Taamaattumillu soqutigisaqaqatigiit arlallit aallartissimavagut, aaliangiinissamik tunngaviusussanik nukittorsaasussat. Siullerpaamik Danmarks tekniske Universitet-i suleqatigineqalerpoq,
angallannermut ilutsimik ineriartortinnermik, eqqortumik oqaatigalugu aaliangiinissamut sakkussanik.
Angallannermik iluseq misissuinermut sakkussaavoq, takutitsisinnaasoq, angallanerup qanoq annertutigineranik, assersuutigalugu mittarfinni takinerusuni, angallannermi aaqqissuussinermi tamakkiisumik qanoq sunniuteqarnera, aammalu angallannermi ¿ inuiaqatigiillu aningaasaqarneranni pitsaaqutaasinnaasut, ajoqutaasinnaasullu tamatummunga ilaasut. Ilutsip naammassineqarnissaa juulip qeqqani pissasoq.
Inatsisartut 2004-mi ukiakkut ataatsimiinneranni Naalakkersuisuusimasup saqqummiuppaa Angallannikkut nalunaarusiaq. Angallannermut tunngasutigut sipaarutissatigut aammalu piffinni amerlasuuni immikkut eqqarsaatigisariaqartut akulerusimatinnerisigut, angallannikkut oqallinneq suli ingerlaarpoq, ingerlaasissarlu saqqummiunneqarpoq Naalakkersuisut attaveqaateqarnermik nukittuumik qanoq suleriaaseqarlutik angallannikkut suliassat unammillernartut suliarinissaat aammalu annertussusikkaarlugit, aaliangersimasumillu siunertaqartumik ingerlatsinissaannut.
Nalunaarusiami killiffimmi siullermi siunertaq ersarissoq taaneqarpoq, inuiaqatigiinni pigisanik tamakkiisumik atorluarnissamik qulakkeerinissaq, Kalaallit nunaani qaleriissaattumik angallannernik milliliinikkut.
Siulliullunga nassuerutigissavara, sipaaruteqarnerup ilaasunut ikinnerussuteqartunut ajoqutitaqarsimammat aammalu soorunalimi sapinngisarput tamaat pitsaanerpaamik naatsersuutiginngisatsinnik kinguneri iluarsiniarsarissavagut. Kisiannili aamma erseqqissaatigerusuppara Naalakkersuisut tungaannit ersarissumik aammalu paatsuugassaanngitsumik tulleriissaarinerummat, angallannikkut pisortat ingerlatsinikkut aningaasartuutaannit ilinniartitaanermut ingerlatanut sangunerulluni. Maanna suliniutissatut pilersaarutit killiffiisa aappaannut pivugut, tassalu mittarfeqarnikkut umiarsualiveqarnikkullu siunissamut teknikkikkut periarfissanik killiffissanillu naleqqussaaneq, aammalu imarisat atorsinnaasat tamakkiisinnerisigut, killiffimmi siullermi siunniussanik ikorfiineq.
Siusinnerusukkut Kalaallit nunaanni angallannermut ilusiliornermik suliniuteqartutut taaneqartut saniatigut, killiffimmut uunga atatillugu suleqatigiisitanik pilersitsisoqarpoq, siunissami Nuummi Ilulissanilu mittarfinnut iluarsiissutissanik aalajangiussanik nalilersuisussamik.
Aallaaviit taakku marluk toqqarneqarnerannut angallassat annertuut amerlassusii tunngavigalugit, illoqarfinnit taakkunannga tikillutillu aallartartut. Tunngaviusumik Nuummi ilaasut amerlassusii nalinginaasumik kalaallit nunaanni angallannerup aaqqissuunneranut katersuuffiuvoq. Ilulissat piffissami matumani aammalu takornariat angallatileruttorfianni piffiit immikkoortuini Diskobugtimi katersuuffittut isigineqarluni. Suleqatigiisitaq peqataaffigineqarpoq Namminersornerunit aammalu Nuup Ilulissallu kommunea-nnit.
Soorunalimi Naalakkersuisut suleqatigiisitat aallartinneqarsimasut suliaat utaqqissavaat, inernerilu suliarissallugit, iluarsiissutissanik innersuussinnginnerminni. Soorunalimi Ilulissani Nuummilu mittarfeqarfinnut aningaasaliinerit annertuut pisinnaasut, ersarissumik pitsaasumillu inuiaqatigiit aningaasaqarnerannut tamakkiisumut sunniuteqassapput, tamanut iluaqutaasussamik.
Aammattaaq qularutiginngilara Ilulissani imarpik ikaarlugu mittarfiulersinnaasoq piffiup immikkoortuanut tamarmut iluaqutaasussaammat - piffimmi takornariaqarnikkut suleqatigiinnermut ingerlasumut nukittorsaataassasoq, kommune-llu suleqatigiinnerannut.
Qanorluunniit Aasianni kommunalbestyrelsep imarpik ikaarlugu mittarfeqalernissamut kissaataanut paasinnilluartigigaluaruma, inatsisartuni politikkeritut tamakkiisumik naliliisariarpugut. Qularutiginngilara Inatsisartunut ilaasortaq Ane Hansen isummami tamatumani isumaqataasoq.
Naggataatigut erseqqissarusuppara, soorunalimi Naalakkersuisut siunissami attaveqaatitigut suliniutaanni eqqarsaasersuutitut Nuummi Ilulissanilu mittarfiit kisimik pineqanngimmata. Allannguutissat annertuut pingaaruteqartullu killinganniippugut, tamakkunanilu eqqumaqqissaarnissarput pisariaqarpoq.
Soorunalimi Naalakkersuisut paasissutissanut sukumiisunut ammajuaannarput, aaliangiinissanut eqqortunut tapeeqataasinnaasunut. Kisiannili aamma Naalakkersuisunut pisariaqarpoq titarnermik killiliinissaq, misissuinerit naassaanngitsut unitsinniarlugit.