Samling

Spørgsmål til Landsstyret: Landsstyret bedes oplyse om den agter at sikre mulighed for salg af bøger f.eks. gennem de eksisterende folkebiblioteker eller gennem andre særlige arrangementer?

(Landstingsmedlem Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit)

 

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)

 

Landstingsmedlem Juliane Henningsen har fremsat spørgsmål, om Landsstyret agter at sikre muligheden for salg af bøger f.eks. gennem de eksisterende folkebiblioteker eller gennem andre særlige arrangementer.

 

I begrundelsen for spørgsmålet udtrykker Juliane Henningsen bekymring for forfatternes vilkår med hensyn til udgivelse og salg af bøger. Jeg vil gerne tilslutte mig til denne bekymring og forsikre om, at udgivelse af grønlandsksproget bøger er en vigtig del af Landsstyrets kulturpolitik.

 

Landsstyret er enig i, at det er beklageligt, at det salg, der tidligere foregik i nogle større bybutikker, ikke længere finder sted. Landsstyret er dog ikke bekendt med i hvilket omfang, det har ført til mindre salg. Ophøret af bogsalg i bybutikkerne medførte bl.a. at Atuakkiorfik oprettede bogklubben Qulleq, hvilket generelt har været stimulerende for salget.

 

Boghandlen Atuagkat har i en årrække solgt bøger på nettet. Atuagkat har oplyst, at der et  jævnt salg primært af dansk- og engelsksprogede bøger.

Atuakkiorfik har oplyst, at forlaget arbejder på også at kunne sælge bøger over internettet.

 

Med hensyn til forslaget om at sælge bøger på folkebibliotekerne kan Landsstyret oplyse, at der ikke er hjemmel i den nuværende lovgivning til salg af bøger fra biblioteker, og det synes af kommercielle hensyn ikke hensigtsmæssigt at ændre på lovgivningen. Dette gælde både i forhold til de byer, hvor der allerede er lokale salgssteder, men også i forhold til øvrige byer, da det kan betragtes som konkurrenceforvridende i forhold til bogklubber og salg af bøger over internettet. 

 

Derfor kan de enkelte kommuner ikke træffe beslutning om, hvorvidt kommunale biblioteker  skal sælge bøger.

 

Jeg mener dog, at Juliane Henningsen rejser et væsentligt problem omkring salg af den grønlandsksprogede litteratur, og Landsstyret vil gerne være med til at lægge en strategi for fremme af litteraturen.

 

Jeg vil  derfor foreslå forfatterforeningen, at foreningen sammen med mit direktorat nedsætter en arbejdsgruppe, der kan fremkomme med en strategiplan for at fremme den grønlandsksprogede litteratur, herunder drøfte muligheden for salg og distribution af grønlandske bøger i de byer og bygder, der ikke i forvejen har bogudsalg.

Naalakkersuisunut apeqqut: Naalakkersuisut apeqquteqarfigineqarput periarfisseerusunnginnersut atuakkanik, soorlu atuakkanik atorniartarfiit immikkulluunniit aaqqissuussinerni, tuniniaasoqartalernissaanik aqqutissiuusserusunnersut?

(Inatsisartunut ilaasortaq Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit)

 

Akissuteqaat

(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)

 

Inatsisartunut ilaasortap Juliane Henningsenip Naalakkersuisut atuakkanik, soorlu atuakkanik atorniartarfiit immikkulluunniit aaqqissuussinerit aqqutigalugit tuniniaasoqartalernissamik periarfisseerusunnginnersut apeqqutigaa.

 

Apeqqummut tunngavilersuummini Juliane Henningsenip atuakkat saqqummersinneqartarnerat tuniniarneqartarnerallu eqqarsaatigalugit atuakkiortut atugaat isumakuluutigai. Taamatut isumakuluuteqarneq tapersersorusuppara uppernarsassallugulu atuakkanik kalaallisuunik saqqummersitsisarneq Naalakkersuisut kultureqarnermut politikkiata ilagimmagu pingaarutilik.

 

Tuniniaanerup siornatigut illoqarfinni niuertarfinni anginerusuni ingerlanneqartarunnaanera ajuusaarnartuummat Naalakkersuisut isumaqatigaat. Naalakkersuisulli tamatuma qanoq annertutigisumik tunisakinnerulernermik kinguneqarsimanera ilisimanngilaat. Illoqarfinni niuertarfinni atuagaarniarnerup unitsinneqarnerata ilaatigut Atuakkiorfiup atuagarsisartut klubbiannik Qullermik pilersitsineranik kinguneqarpoq, tamannalu tamanut atuuttumik tuniniaanissamut kajumissaataasimalluni.

 

Atuagaarniarfik Atuagkat ukiuni arlaqartuni internettikkut atuakkanik nioqquteqartarpoq. Atuagkat nalunaarutigaat atuakkanik pingaartumik danskisuunik tuluttuunillu tuniniaaneq naammaannartumik ingerlasoq.

Atuakkiorfiup nalunaarutigaa naqiterisitsisarfiup aammattaaq internettikkut atuakkanik nioqquteqarsinnaanissani sulissutigigaa.

 

Atuakkanik atorniartarfinni atuakkat tuniniarneqartalernissaat pillugu siunnersuut eqqarsaatigalugu Naalakkersuisut oqaatigissavaat maannamut inatsisiliani atuakkanik atorniartarfinninngaanniit atuagaarniarneq inatsisitigut tunngavissaqanngitsoq, aammalu iluanaarniarneq eqqarsaatigalugu inatsisiliap allanngortinnissaa naleqquttuusorinanngitsoq. Taamaappoq illoqarfiit najukkani assigiinngitsuni tuniniaaveqareersut aammattaarli illoqarfiit allat eqqarsaatigalugit, tassami tamanna atuagarsisartut klubbii aammalu internettikkut atuakkanik tuniniaasarneq eqqarsaatigalugit unammilleqatigiinnermik equsoortitsisinnaasutut isigineqarsinnaammat. 

 

Taamaalilluni kommunit ataasiakkaat kommunini atuakkanik atorniartarfiit atuakkanik tuniniaasassanersut namminneerlutik aalajangersinnaanngilaat.

 

Isumaqarpungali Juliane Henningsenip atuakkianik kalaallisuunik tuniniaanermi ajornartorsiut annertooq saqqummiukkaa, Naalakkersuisullu atuakkialerinerup siuarsarnissaanut periaasissap piareersarnissaanut peqataarusupput.

 

Taamaattumik atuakkiortut peqatigiiffiannut siunnersuutigerusuppara peqatigiiffik pisortaqarfiga peqatigalugu suleqatigiissitaliussasoq, atuakkat kalaallisuut siuarsaavigineqarnissaannut iliuusissatut pilersaarummik saqqummiussisinnaasumik, tassungalu ilanngullugu atuakkat kalaallisuut illoqarfinnut nunaqarfinnullu atuagaarniarfeqariinngitsunut tuniniarneqartarnissaannut siammartinneqartarnissaannullu periarfissanik oqaluuserinnittussamik.