Samling

Spørgsmål til Landsstyret om vold mod kvinder:

(Landstingsmedlem Palle Christiansen, Demokraterne)

 

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Familie og Justitsvæsen)

 

Landsstyret takker Landstingsmedlem Palle Christiansen for de fremsatte spørgsmål om vold mod kvinder.

 

Vold mod kvinder kan under ingen omstændigheder accepteres. Der påhviler da også Grønland en forpligtelse til aktivt at bekæmpe sådanne overgreb, ikke blot moralsk men også i henhold til FN¿s erklæring om eliminering af vold mod kvinder og i henhold til FN´s konvention om afskaffelse af al diskrimination mod kvinder. Derfor er Landsstyret også glad for, at der fortsat er politisk opmærksomhed omkring denne problemstilling.

 

Landstingsmedlemmet spørger, hvorvidt Landsstyret ser det som fordelagtigt, at der igangsættes en oplysningskampagne i de grønlandske folkeskoler og uddannelsesinstitutioner, der sætter fokus på vold mod kvinder og vold i hjemmet.

 

Landsstyret finder, at holdningsbearbejdende tiltag allerede i folkeskolen kan være af stor værdi. Politiet har i de seneste år på skoler over det meste af landet gennemført kurset "Samtale i stedet for vold". Der er tale om et 2 dages kursus, som gennemføres på 8. klassetrin og afsluttes med et forældremøde. Kurset indgår i SSPK samarbejdet, altså samarbejdet mellem skole, sociale myndigheder, sundhedsvæsen, politi og kriminalforsorg. Erfaringerne med kurset har været gode, og Landsstyret bifalder dette meget positive initiativ.

 

Landstingsmedlemmet spørger dernæst, hvorvidt der kunne være behov for en national handlingsplan til bekæmpelse af vold mod kvinder.

 

Faktisk er der allerede taget initiativ til udarbejdelse af en vestnordisk handlingsplan. På baggrund af en rekommandation fra Vestnordisk Råd er der således nedsat en arbejdsgruppe, som har til opgave at fremlægge forslag om fælles initiativer til at bekæmpe vold mod kvinder i de vestnordiske lande. Den samlede vestnordiske handlingsplan foreligger endnu ikke, men det grønlandske bidrag til handlingsplanen indeholder en række konkrete anbefalinger, som kan danne grundlag for Landsstyrets videre arbejde inden for dette område.

 

Landsstyret finder, at holdningsbearbejdende oplysningsarbejde - og herunder også oplysningskampagner vedr. ansvarlig omgang med alkohol - udgør et væsentligt og nødvendigt element i bekæmpelsen af vold mod kvinder.  Samtidig er det væsentligt at arbejde videre med mulighederne for at udbygge behandlingstilbuddene til voldelige mænd. I den forbindelse bør det nævnes, at Ligestillingsrådet for tiden arbejder på et projekt vedr. etablering af mandegrupper i kommunalt regi.

 

Ligeledes bør det nævnes, at Retsvæsenskommissionen anbefaler, at der på sigt indføres adfærdskorrigerende programmer i grønlandske anstalter. For indsatte i Danmark er der med udgangspunkt i canadiske erfaringer iværksat særlige undervisningsprogrammer, som har til formål at lære deltagerne at løse problemer og konflikter uden anvendelse af vold, samt at beherske vrede, så den ikke omsættes til aggressiv adfærd. Retsvæsenskommissionen vurderer dog, at disse programmer ikke umiddelbart vil kunne anvendes i Grønland, idet det vil være forbundet med store vanskeligheder at få dem "kulturoversat".

 

Oprettelse af en hjemmeside, hvor navne på voldsdømte løbende offentliggøres, er efter Landsstyrets opfattelse næppe en farbar vej at gå i bekæmpelsen af vold mod kvinder. En sådan "offentlig gabestok", hvor voldsdømte udstilles, harmonerer dårligt med kriminallovens principper og vel i det hele taget med principperne i et moderne retssamfund.

 

I øvrigt er det tvivlsomt om risikoen for at blive "udstillet" i sig selv er tilstrækkeligt til at afskrække voldelige mænd fra at begå overgreb. I samfund, hvor mennesker lever tæt på hinanden, kan vold mod kvinder i forvejen vanskelig holdes skjult. Alligevel udsættes kvinder for vold.

 

En del af grunden skal utvivlsomt søges i, at meget samlivsvold finder sted under beruselse, og når alkoholen går ind, går forstanden som bekendt ud. Hæmninger, modforestillinger og risikovurderinger svækkes. Men måske har det også betydning, at mange vægrer sig ved at blande sig i andres privatliv. Vi ved, at naboen slår sin kone, men vi lader os ikke mærke med det. Her har vi alle et ansvar. Kun hvis vi siger fra over for uacceptable handlinger, når vi konfronteres med dem, kan vi værne om og styrke normerne i samfundet.

 

I den forbindelse er det vigtigt, at der også fra samfundets side sendes et klart og utvetydigt signal om, at vold mod kvinder ikke kan accepteres. Det er bl.a. sket gennem Ligestillingsrådets kampagner. Også de seneste års politiske debat har bidraget og har været med til at bryde tabuerne omkring vold mod kvinder.

 

Med disse bemærkninger vil Landsstyret gerne udtrykke håb om en fortsat frugtbar dialog med Landstingets medlemmer om dette vigtige emne.

 

Arnanik persuttaasarneq pillugu Naalakkersuisunut apeqqut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Palle Christiansen, Demokraatit)

 

Akissuteqaat

(Ilaqutariinnermut Inatsisinillu Atortitsinermut Naalakkersuisoq)

 

Inatsisartunut ilaasortaq Palle Christiansen arnanik persuttaasarneq pillugu apeqquteqarmat Naalakkersuisut qutsavigaat.

 

Arnanik persuttaasarneq minnerpaamilluunniit akuerineqarsinnaanngilaq. Nunattami aamma pisussaaffigisussaavaa taamatut nakuusertarnerup akiorneqarnerata sulissutiginissaa eqqortumik pissusilersornissaq kisiat eqqarsaatiginagu kisiannili aamma arnanik persuttaasarnerup atorneqarunnaarnissaanik Naalagaaffiit Peqatigiit nalunaarutaat naapertorlugu aammalu arnanik immikkoortitsisarnerup suugaluartulluunniit atorunnaarsinneqarnissaa pillugu Naalagaaffiit Peqatigiit isumaqatigiissutaat naapertorlugu. Taamaammat Naalakkersuisut aamma nuannaarutigaat ajornartorsiut taanna naalakkersuinermik sulialinnit soqutigineqartuarmat.

 

Inatsisartunut ilaasortap apeqqutigaa nunatsinni meeqqat atuarfiini ilinniarfinnilu paasisitsiniaasoqartalissappat arnanik persuttaasarneq angerlarsimaffimmilu nakuusertarneq qulequtsiullugit tamanna Naalakkersuisut iluaqutaassangatinneraat.

 

Naalakkersuisut isumaqarput meeqqat atuarfiannili isummersortarnermik allanngortitsiniarluni sulissutiginnittarneq nalitoorujussuusinnaasoq. Politiit ukiuni kingullerni nunatsinni atuarfiit amerlanersaanni pikkorissartitsisarput "Persuttaanermut taarsiullugu oqaloqatigiinneq"-mik taaguutilimmik. Ulluni marlunni pikkorissartitsisoqartarpoq 8. klassininngaanniit aallartilluni angajoqqaanik ataatsimiititsinermik naggaserneqartartumik. Pikkorissartitsineq SSPK-imi suleqatiinnermi, tassa atuarfiup, isumaginninnermi oqartussaasut, peqqinnissaqarfiup, politiit pinerluuteqarsimasunillu isumaginnittoqarfiup suleqatigiinnerannut ilaavoq. Pikkorissartitsinikkut misilittakkat pitsaasuusimapput, Naalakkersuisullu pitsaalluinnartumik suliniuteqarneq taanna iluarinartippaat.

 

Tulliullugu Inatsisartunut ilaasortap apeqqutigaa arnanik persuttaasarnerup akiorneqarneranut nuna tamakkerlugu suliassat pilersaarusiorneqarnissaat pisariaqartinneqassanersoq.

 

Nunat avannarliit killiit iliuusissanik pilersaarutaannik sulissutiginnittoqartoqareerpoq. Nunat Avannarliit Killiit Siunnersuisoqatigiivisa kaammattuuteqarnerat tunngavigalugu suleqatigiissitaliortoqarsimavoq nunani avannarlerni killerni arnanik persuttaasarnerup akiorneqarnissaanut ataatsimoorluni suliniutigineqartussat pillugit siunnersuummik saqqummiussisussamik. Nunat avannarliit killiit ataatsimoorlutik suliassatut pilersaarusiaat suli saqqummiunneqanngilaq kalaallilli suliassatut pilersaarummut ilanngussassaat toqqarlugit kaammattuutinik arlalinnik imaqarpoq tamakkununnga tunngasuni Naalakkersuisut suleriaqqinnissaannut tunngavigineqarsinnaasunik.

 

Naalakkersuisut isumaqarput isummersortaatsimik sunniiniarluni paasisitsiniaaneq ¿ taamatuttaarlu aammattaaq imigassat aalakoornartullit akisussaassusilimmik atorneqartarnerat pillugu paasisitsiniaaneq ¿ arnanik persuttaasarnerup akiorneqarneranut pingaaruteqartut pisariaqarlutillu. Peqatigitillugu pingaaruteqarpoq angutinut nakuuserumatuunut katsorsartinnissamik neqeroorutit annertusarnissaannut periarfissat sulissutigineqarnerisa ingerlaannarnissaat. Tassunga ilan-ngullugu oqaatigineqartariaqarpoq Naligiissitaanissamut Siunnersuisoqatigiit maannakkut kommunini angutit suleqatigiiffissaannik pilersitsiniarlutik pilersaarusiornermik suliaqarmata.

 

Taamatuttaaq oqaatigineqartariaqarpoq Eqqartuussiveqarneq Pillugu Ataatsimiititaliarsuup kaammattuutigimmagu siunissami nunatsinni parnaarussivinni pissusilersortarnermik iluarsiiniarluni pilersaarusianik atuisoqalernissaa. Danmarkimi parnaarussanut canadamiut misilittagaat aallaavigalugit immikkut ilinniartitsisoqartalersimavoq peqataasut ajornartorsiutinik aaqqiagiin-nginnernillu nakuuseqqaaratik aaqqiisarnissaat ilinniartitsissutiginiarlugu, taamatullu kamanneq aqussinnaanngortinniarlugu taamaalilluni makitasaarnermut saatinneqartannginniassammat. Taamaattoq Eqqartuussiveqarneq Pillugu Ataatsimiititaliarsuaq naliliivoq iliuusissat taamaattut Nunatsinni imaaliinnarlugit atorneqarsinnaassanngitsut, kulturitsinnummi naleqqussarnissaat ajornakusoortorujussuussammat.

 

Qarasaasiakkut nittartagaqalernissaq nakuusersimallutik pineqaatissinneqarsimasut ingerlaavartumik tamanut saqqummiunneqartarfissaannik Naalakkersuisut isumaat malillugu arnanik annersaasarnerup akiorneqarnerani atorneqarsinnaanavianngilaq. Taamatut annersaasimallutik pineqaatissinneqarsimasunik tamanut ammasumik pillaasarneq pinerluttulerinermi inatsimmi tunngavinnut aammattaarlumi inuiaqatigiinni eqqartuussiveqarnikkut nutaaliaasuni tunngavigineqartunuttaaq naleqqutinngilluinnassaaq.

 

Qularnarportaarmi ¿saqqummersitaalluni¿ nittarsaanneqartarnissaq taannaannaalluni naammassanersoq angutit nakuuserajuttut persuttaasannginnissaat siunertaralugu qunusaarutigissallugu. Inuiaqatigiinni inuit imminnut ilisarisimallutik inuuffigisaanni arnanik persuttaasarneq isertoruminaatsooreerpoq. Taamaakkaluartoq arnat annersarneqartuartarput.

 

Pissutaasut ilagilluinnarunarpaat inooqatigiit aalakoortillutik nakuusertarmata, ilisimaneqartutullumi imigassartorsimasut silanngajaartunngortarput. Ittoortuuneq, illuatungiliisinnaaneq ulorianartunillu naliliisinnaaneq annikillisarput. Immaqami aamma imaalluarsinnaavoq amerlaqisut allat inuunerannut akuliukkusuttanngimmata. Nalusanngilarput sanilitta nuliani annersartaraa, soqutiginngitsuusaaginnartarparpulli. Tassani tamatta akisussaaffeqarpugut. Iliuutsinut akuerineqarsinnaanngitsunut aatsaat akuersaanngikkutta, tassa taamaattunik nalaataqartilluta, inuiaqatigiinni eqqortutut malinniagassat illersorsinnaavagut nukittorsarlugillu.

 

Tassunga tunngatillugu pingaaruteqarpoq aammattaaq inuiaqatigiinniit erseqqissumik paatsuugassaanngitsumillu paasitinneqartariaqarmat arnanik annersaasarneq akuerineqarsinnaanngitsoq. Taamaaliortoqartareerpoq Naligiissitaanissamut Siunnersuisoqatigiit paasisitsiniaanerisigut. Ukiuni kingullerni naalakkersuinikkut oqallinnerit aammattaaq pissutaaqataasimapput arnanik annersaasarnerup paqumigineqarnerata qaangerneqaleranut.

 

Taamatut oqaaseqarlunga Naalakkersuisut sinnerlugit neriuutigaara oqallisigisaq taanna pingaarutilik Inatsisartunut ilaasortat kingunissalimmik oqaloqataaffigilluarumaaraat.