Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
dagsordenens punkt 19-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Mandag den 21. februar 1994 kl. 16.35.

 

Dagsordenens punkt 19.

 

Forslag til landstingsforordning om forældreorlovsydel­se.

(Atassut)

(1. behandling)

 

 

 

Mødeleder: Lnadstingsformand Bendt Frederiksen

Vi går over til punkt 19 på dagsordenen og det er forslag til landstingsforordning om forældreorlovsydel­se. Partiet Atassut er forslagsstiller. Knud Sørensen fremsætter forslaget.

 

Knud Sørensen, Atassut:

I henhold til ?? 10 og 22 i landstingslov nr. 11 af 20. oktober 1988 om Landstinget og Landsstyret, skal parti­et Atassut hermed fremsætte følgende forslag til be­handling på førstkommende landstingssamling:

 

Loven har til formål at skabe økonomisk grundlag for, at beskæf­tigede lønmodtagere med børn i alderen 0-8 år kan opnå orlov til at passe egne børn i en længere periode. Loven har tillige til formål at sikre jobrota­tion gennem besættelse af stillinger, der bliver ledige i orlovsperio­den.

 

Jeg henviser til de forskellige paragraffer i forsla­get, som er klart, og dertil skal vi komme med de generel­le bemærknininger. Inden det skal jeg sige, at denne forordning foreslås ikraftsat den 1. januar 1995, og at den skal have virkning til 1. januar 1997.

 

Som vort samfund har udviklet sig, er det meget van­skeligt for en familie at klare sig økonomisk, hvis ikke begge parter i en familie har arbejde. Samtidig er arbejdsløsheden vokset kraf­tigt. Disse forhold har dels øget kravet til antallet af dagin­stitutioner og dag­plejepladser og dels øget kommunernes udbe­talinger af takstmæssig hjælp og sociale udgifter i almindelig­hed.

 

Atassut mener, at vi skal gå nye veje. Daginstitutioner er meget dyre, såvel opførelsesmæssigt som driftsmæs­sigt, og samfundet har da heller ikke været i stand til at honorere kravet til antallet af pladser. Arbejdsløs­hed giver ikke alene akutte øko­nomiske problemer. Det giver også psykiske problemer og virker sjæleligt nedbrydende. Når man samtidig betænker, at det alt andet lige er bedst for barnets udvikling, hvis det i de tidlige barneår har så tæt kontakt med i hvert fald én af forældrene som overhovedet muligt, så vil en forældreorlovsordning løse 3 pro­blemer på én gang. Børnene vil blive mere harmoniske og få et bedre ud­gangspunkt i dets videre udvikling. De arbejdsløse vil få flere jobmuligheder, og behovet for institutions­pladser vil falde. Økonomisk vil ordningen højst med­føre begrænsede mer­udgifter, idet de afledte besparel­ser i stor udstrækning vil opveje udgifterne.

 

Henriette Rasmussen, landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked:

Landsstyret har med interesse modtaget Atas­suts forslag til en landstingsforordning om forældreor­lovsy­delse. Formålene med forslaget er at skabe økonomisk grundlag for at beskæftigede lønmodtagere kan opnå orlov til at passe sine egne børn, og sam­tidig at sikre jobrotation gennem besættelse af de stillinger, der bliver ledige i orlovsperioden. Idet Landsstyrets overordne­de politik blandt andet er at skabe forbedringer af børnefamili­er­nes vilkår og at aktivere den ledige del af arbejds­styrken, finder Landsstyret, at der bør ske en grundig vurdering af for­slagets perspektiver og konse­kvenser.

 

Landsstyret har bemærket sig, at den foreslåede ordning grund­læggende hviler på af­taler mel­lem ar­bejdsgiveren og lønmodta­geren. Løn­modtageren vil således ikke have noget egentligt krav på forældre­orlov, idet orloven kun kommer på tale, såfremt ar­bejds­giveren giver sin accept heraf.

 

Arbejdsgiveren har ifølge forslaget en pligt til at an­sætte en ledig i den stilling, der mid­lertidigt bliver ledig, idet han i modsat fald skal be­tale orlov­sydel­sen. Blandt andet under hensyn hertil må man formode, at ar­bejdsgiverne vil være noget tilbage­holdende med at indgå orlovsafta­ler med sine ansatte, og at ordningen derfor må befrygtes kun at komme enkelte løn­modtager­grupper, herunder grupper i bestemte erhverv, til gode.

 

Forslaget vil efter sin ordlyd endvidere alene til­godese løn­modtagere, der er medlem af bestemte faglige organi­sationer, idet forældreorlovsydelsen er tæt knyttet til en berettigelse til takstmæssig hjælp, der netop kun er forbeholdt medlemmer af SIK og IIP.

 

Ifølge forslaget skal forældreorlovsydelsen være en Landskas­seudgift, og finansieringen skal aftales nær­mere mellem Lands­styret og KANUKOKA. Det er imidlertid Landsstyrets opfattelse, at der vil være behov for en nærmere undersøgelse af de økonomi­ske konsekvenser for såvel Landskassen, for kommunerne og for arbejdsgiver­ne, før finansieringen kan fastsættes endeligt. Be­regninger heraf vil forudsætte et kendskab til ord­ningens ud­nyttelsesgrad. Det har ikke været muligt forinden sagens fore­læggelse for Landstinget at til­vejebringe et sikkert kendskab hertil.

 

På baggrund af usikkerheden omkring forslagets sociale følger, dets konsekvenser for arbejdsmarkedet og de økonomiske konse­kvenser, skal L­andsstyret indstille, at forslaget bliver grun­digt be­handlet, inden forslaget kommer til afstemning i Lands­tinget. Der er således behov for en undersøgelse af behovet for en evt. for­ældreorlovsordning, herunder en høring hos løn­modta­ger- og arbejds­giverorganisatio­nerne. Der synes endvidere behov for en vurdering af forslagets konse­kvenser for arbejdsmarkedet og en undersøgelse og beregning af forslagets økonomiske konse­kven­ser, herunder en drøf­tel­se med KANU­KOKA og lønmodtager- og arbejdsgiverorga­nisationerne omkring finansi­erings­spørgsmålet og de arbejdsmarkedspolitiske konsekvenser iøvrigt. Ved vurderingen af forslagets konsekvenser vil der endvi­dere kunne drages nytte af de erfaringer, der bliver gjort i andre lande, som på nu­værende tidspunkt be­nytter sig af lignende orlovsordninger.

 

Landsstyret skal derfor foreslå, at forslaget ikke overgår til 2. og 3. behandling, men at forslagets 1. behandling udsættes til Landstingets efterårssamling 1994, idet Landsstyret dermed vil få tid til at fore­tage de nødvendige under­søgelser og be­regnin­ger og til i samarbejde med arbejdsmarkedets parter at få afklaret de tvivlsspørgsmål, som for­slaget rejser.

 

Ane Sofie Hammeken, ordfører for Siumut:

Vi vil fra Siumut fremkomme med følgende bemærkninger til Atas­suts forslag til landstingsfor­ordning om for­ældreorlovsydelse:

 

Vi, samfundets tjenere, uanset om vi sidder i Lands­tinget eller i kommunalbestyrelserne, skal have det som ét af vores vigtigste og fornemmeste formål at arbejde for hele samfundet med henblik på at skabe en tilfreds befolkning, hvor samfundet er velfungerende, og hvor alle borgere bliver behandlet ligeværdigt.

 

Hvis myndighederne skal arbejde ansvarsfuldt i sam­fundet, er det meget vigtigt at have for øje, at vil­kårene er lige og ens for alle borgere.

 

Siumut finder det meget vigtigt og har det som formål, at fami­lierne kan leve godt og sundt.

 

Vi ved, at indførelsen af orlovsordningen i Danmark allerede har skabt problemer, idet nogle kommuner har fået økonomiske pro­blemer i løbet af de to måneder, ordningen har eksisteret. Der­for er det betænkeligt at indføre en sådan ordning i Grønland, når man tænker på vores økonomiske situation.

 

I Siumut finder vi det meget vigtigt, og det er Siumuts erklære­de mål altid at arbejde for at skabe et grøn­landsk samfund, der selv kan. Men vi ser helst fra Siumuts side, at borgerne ydes en hjælp, der har det formål, at den ydede hjælp gavner alle, og at den ydede hjælp ikke laver forskelsbehandling af borgerne, og at den ydede hjælp kan bæres af landets økonomi. Derfor kan det være farligt for vort land at lønne folk, der ikke arbejder.

 

I forbindelse med forordningsforslaget vil vi fra Siumut bede Landsstyret om at undersøge de mulige konsekvenser som følge af forordningsforslagets ved­tagelse, herunder de økonomiske følge­virkninger, drøfte det og foretage høring hos KANUKOKA, faglige organisa­tioner og arbejdsgiverorganisationerne, og samtidig un­dersøge følgerne i et dobbeltsproget land, herunder hvorledes antallet af arbejdstagere er fordelt på sprog hos de forskellige arbejdsgivere.

 

I forbindelse med undersøgelserne kræver vi fra Siumut, at det undersøges indgående, om den foreslåede orlov­sordning gavner beskæftigelsessituationen, og at det sikres, at indførelse af den foreslåede orlovsordning ikke medfører yderligere tilkaldelse af arbejdskraft udefra.

 

Vi vil fra Siumut endvidere fremføre, at 1. behand­lingen af forordningsforslaget udsættes til efterårs­samlingen i 1994 på grund af de forskellige ting, der først skal undersøges, idet det skal bemærkes, at Siumut er enig i Landsstyrets forslag desangående.

 

Med disse bemærkninger indstiller vi, at 1. behand­lingen af forordningsforslaget udsættes til efterårs­samlingen.

 

Agnethe Nielsen, ordfører for Atassut:

Atassuts forslag om landstingsforordning om forældreor­lovsydelse har Landsstyret modtaget med interesse. Det fremgår af svarnota­tet, og det er vi glade for.

 

I bemærkningerne til forslaget er der klare begrundel­ser for fremsættelse af lovforslaget, idet vi går ud fra, at man har nærlæst forordningsforslaget. Den gang, da vi skabte muligheden for orlov i forbindelse med adoption, da sagde man, at man ud fra de erfaringer man høstede, kan drøfte muligheden for at forlænge ord­ningen. Allerede den gang ønskede man en længere orlov­speriode. Nærværende forslag kan betegnes at være tæt på denne ordning, men der er en forskel. Her er der mulighed for, at forældrenes orlov kan vare fra 13 til 36 uger som maksimum.

 

Man siger gang på gang, og understreger, at man så vidt muligt skal have tæt kontakt med sine forældre. Der gives mulighed herfor i nærværende forslag. Også fravær fra arbejds­pladsen på grund af barnets sygdom vil vi komme ud over. Der er jo mange forældre, der har små børn, der er syge, og de er altid kede af, at de ikke kan møde på arbejde på grund af dette problem.

 

Med henvisning til Atassuts klare begrundelser for forslaget mener vi, at forslaget bør støttes i prin­cippet. Vi ved, at såfremt forslaget skal realiseres, er der nogle nødvendige un­dersøgelser, der skal fore­tages, hvilket jo også fremgår af svarnotatet. Derfor mener vi fra Atassuts side og indstiller, at der tages principbeslutning om forslaget her i Landstinget i forbindelse med denne forårssamling I.

 

Ole Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Til forslaget om landstingsforordning om forældreorlov­sydelse har Inuit Ataqatigiit følgende bemærkninger:

 

Som det er nævnt i forslaget samt svarnotatet desangå­ende, ville en eventuel forældreorlov­sydelse medføre konsekvenser af både positiv og negativ art. Selve formålet om at styrke børne­nes tryghed, formindske arbejdsløshed og formindske behovet for børneinstitu­tioner er i sig selv støtteværdigt.

 

Såfremt sådan en forældreorlovydelse skal indføres, er det for Inuit Ataqatigiit vigtigt at sikre, at for­ældrenes ret til et selvstændigt arbejde ikke svækkes, samtidig med, at sådan en ordning må have til formål at styrke forældrenes ansvar som sådan. Det er derfor nødven­digt, at ordningen tager sigte på at afhjælpe forældre, der allerede er i denne situation, og at disse sikres at kunne vende tilbage til en virksomhed.

 

Et af Inuit Ataqatigiit's arbejderpolitiske formål er at fremme arbejdernes ret til at have medbestemmelse på arbejdspladsen. Derfor er det vigtigt for os, at man ikke alene på bekostning af arbejdsretten tager skridt til at indføre regler, der kan være modstridende. Selvfølgelig er det vores pligt at formindske manglen på børneinstitutioner og/eller styrke forældrenes sam­kvem med børnene.

 

Erfaringerne fra andre lande med tilsvarende regler er stadigvæk mangelfulde. Derfor vil det ikke være på sin plads, at vi på nuværende tidspunkt tager stilling til forordningsforslagets enkelte punkter, også når ar­bejdsmarkedets parter endnu ikke har taget stilling til disse spørgsmål. Derfor er Inuit Ataqatigiit enig i Landsstyrets indstilling om, at forslagets 1. behand­ling udsættes til efterårssamlingen 1994.

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:

Akulliit Partiiat er enig i, at forslaget ikke overgår til 2. og 3. behandling, men at forslagets 1. behand­ling, på grundlag af de nævnte forhold samt undersøgel­se af en række konsekvenser, som forslaget vil medføre, udsættes til Landstingets efterårssamling 1994. Vi vil gerne tage stilling til det, når forslaget bliver fremsat. Vi vil ikke gå i detaljer.

 

Nikolaj Heinrich, ordfører for Issittup Partiia:

De år, hvor vi i samfundets familier levede sammen med en far, der driver et erhverv, og en mor, der arbejdede i hjemmet og havde ansvaret for børnene, er nu forbi, da vore levevilkår i vore dage er blevet så forpligten­de, at det er blevet nødvendigt for begge ægtefæller, der har mulighed herfor, at have erhvervsar­bejde.

 

Såfremt man ikke kan følge med i de krav, som begge ægtefællers udear­bejde har til følge, vil de i forvejen store samfundsproblemer blive endnu større, og derfor mener jeg, at dette forslag fra Atassut kræver en grundig gennemdrøftelse. Forslaget er jo af vigtighed, og det har også et budskab om, at vore levevilkår i dag træn­ger til at blive forbedret.

 

Vi har ellers allerede lovgivning omkring børns fødsel, men når man ser på de reelle forhold i dag, og når man er vidende om Atas­suts helt rigtige formål med sit for­slag, er der grund til at tænke i nye baner. Derfor er Landsstyrets indstilling om, at man inden forslagets realisering først gennemfører undersøgelser og bereg­ninger velbegrundet, især med hensyn til de meget vigtige konsekvenser, som forslaget, såfremt det rea­liseres, vil få for dem, det omhandler. F.eks. er det vigtigt at få afklaret, hvad ar­bejdsgiverne mener om forslagets konsekvenser og ikke mindst må de økonomiske konsekven­ser afklares, da samfundets økonomiske bære­evne må danne grundlag for disse.

 

Må jeg med disse korte bemærkninger til sidst udtale, at jeg finder det vigtigt med hensyn til nærværende forslag, at Lands­tinget tager en stillingtagen, men i denne stillingtagen er det meget vigtigt, at dette lovforslag først kommer til 2. og 3.  behandling til efterårssamlingen, da det her er meget vigtigt først at have fået afklaret, hvilke konsekvenser forslaget vil få, såfremt det bliver realiseret, hvilket Landsstyret også har givet udtryk for.

 

Henriette Rasmussen, landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked:

Jeg takker for de fremsatte bemærkninger fra lands­tingsmedlem­merne. Jeg kan forstå, at forslaget har interesse for alle, og jeg kan forstå, at flertallet hilser vores ønske om en nøje undersøgelse velkommen.

 

Atassuts ordfører ønskede at man tager en principbe­slutning om forslaget. Der mener jeg, at man ikke kan tage en principbeslut­ning om en sag, hvor man ikke kender så mange sider af sagen. Jeg mener, at vi ikke har grundlag for at gennemføre denne prin­cipbeslutning, og jeg mener heller ikke, at vi kan tage det an­svar, at Landstinget begynder at lovgive omkring     spør­gsmål, der endnu ikke er afklaret. Det vil jeg ikke anbefale, og det kan heller ikke være vores ansvar. Derfor an­moder vi om, at man stopper 1. behandlingen og vender tilbage til sagen i forbindel­se med efterårssam­lingen, når vi har samlet de oplysninger, der skal til. Dermed vil Landsstyret og udvalget få tid til at gen­nemføre disse undersøgelser. Derfor ønsker vi at 1. behand­lingen udsættes til efterårssamlingen 1994.

 

Agnethe Nielsen, ordfører for Atassut:

Ganske kort. Vi er glade for at partiet Atassuts for­slag bliver hilst velkommen. Således kan vi gå ind for, at sagen udsættes til efterårssamlingen 1994.

 

Mødeleder:

Således er Landsstyrets indstilling vedtaget af Lands­tinget og hermed stoppes 1. behandlingen, og når de nødvendige undersøgel­ser er gennemført, vil man komme tilbage til sagen i forbindelse med efterårssam­lingen 1994, og således er lands­tingsmødet slut for i dag.

 

Punktet sluttet.