Almindelige bemærkninger

26. september 2002                                                                                       EM 2002/13

                                                                               Bemærkninger til forslag til landstingslov om frie grundskoler og undervisning i hjem-met m.v.

                                                     Almindelige bemærkninger

Baggrund for forslagets fremsættelse:

Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke (KIIIP) fik i efteråret 1999 en hen-vendelse fra en forældrekreds i Nuuk, der ønsker at oprette en privat grundskole. Landstings­medlem Otto Steenholdt fremsatte under Landstingets efterårssamling 1999 et beslutningsfor-slag om, at Landsstyret pålægges at fremsætte forslag på Landstingets forårssamling 2000, så-ledes at der skabes hjemmel til at oprette privatskoler i Grønland. Landsstyret oplyste i sit svar, at såfremt det måtte vise sig, at der ikke er tilstrækkelig hjemmel, agter Landsstyret i overensstemmelse med det fremsatte forslag herom at fremsætte forslag til landstingslov om privatskoler og frie grundskoler på Landstingets forårssamling i 2000.

KIIIP har indhentet udtalelser fra Statsministeriet og efterfølgende tillige fra Lovkontoret i Landsstyrets Sekretariat om dels borgernes ret til at oprette og drive frie grundskoler dels om hjemmestyrets myndighed til at regulere frie grundskoler. På baggrund heraf kan det i relation til det første konkluderes, at der ikke kræves særlig tilladelse til at oprette frie grundskoler, idet det er en grundlovssikret ret, at forældre til børn i den undervisningspligtige alder kan vælge at lade dem undervise privat, f.eks. på en fri grundskole, jf. § 76 i Grundloven. Denne bestemmelse er desuden gentaget i § 2, stk. 3 i lov nr. 579 af 29. november 1978 om folkeskolen i Grønland (bemyndigelsesloven) samt i § 25 i landstingsforordning nr. 8 af 22. maj 2002 om folkeskolen (folkeskoleforordningen). For så vidt angår Hjemmestyrets lovgi-vende og administrative kompetence kan det konkluderes, at Hjemmestyret ikke har overtaget privatskoleområdet sammen med folkeskoleområdet i 1980. I Danmark gælder lovbekendtgø-relse nr. 529 af 6. juni 2001 om friskoler og private grundskoler m.v. senest ændret ved lov nr. 413 af 6. juni 2002. Denne lov gælder ikke for Grønland.

Hjemmestyret kan bestemme, at den lovgivende og administrative myndighed vedr. undervis-ning, herunder også området vedrørende frie grundskoler, skal overtages, jf. § 4, stk. 1 og 2 i lov nr. 577 af 29. november 1978 om Grønlands Hjemmestyre (hjemmestyreloven) sammen-holdt med pkt. 11 i bilaget til loven. Efter at have overtaget området vil Hjemmestyret kunne regulere frie grundskoler ved landstingslov, jf. § 4, stk. 4 i hjemmestyreloven. Overtagelsen af

________________

EM 2002/13

KIIIP J. nr.51.04.01

området vil de facto ske ved vedtagelsen af landstingsloven.

Landsstyret fremsendte til Landstingets efterårssamling 2001 et forslag til landstingslov om frie grundskoler og undervisning i hjemmet m.v. Forslaget blev 1. behandlet på efterårssam-lingen, 2001 og 2. - og 3. behandlingen blev udsat til behandling på forårssamlingen 2002. På foranledning af ønske herom fra Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg blev 2. og 3. behandlingen efterfølgende udsat til efterårssamlingen 2002. Landsstyret meddelte herefter Landstingets Formandsskab, at landsstyret trak forslaget tilbage med henblik på fremsættelse af nyt forslag til behandling på efterårssamlingen 2002.

Det nu fremsatte forslag bygger på det tidligere fremsatte forslag. Der er foretaget indholds-mæssi­ge ændringer i forslagets § 16 om driftstilskuddets størrelse, i § 18, stk. 2 om tilskud og lån til anlæg af skolens bygninger og i § 19, stk. 1, sidste pkt. om fortabelse af tilskud. Der henvises herom til bemærkningerne til disse bestemmelser.

Forslagets formål:

Forslaget har til formål at få skabt lovgivningsmæssige rammer for fri grundskolevirksomhed og undervisning i hjemmet som alternativ til den offentlige folkeskole, herunder også at få fastsat rammer for, i hvilket omfang og hvordan det offentlige skal støtte grundskolevirksom-hed uden for folkeskolen.

Forslagets indhold:

Forslaget er struktureret med udgangspunkt i opbygningen af tilsvarende dansk lovgivning (lovbekendtgørelse nr. 529 af 6. juni 2001 om friskoler og private grundskoler m.v. senest æn-dret ved lov nr. 413 af 6. juni 2002). Forslaget er i sit indhold koordineret med Landstingsfor-ordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen. Forslaget er struktureret således:

Kapitel 1: Undervisning m.v.

Kapitel 2: Frie grundskoler, ledelsen og underviserne.

Kapitel 3: Tilsyn.

Kapitel 4: Tilskudsbetingelser og anvendelse af tilskud.

Kapitel 5: Tilskudsformer og -beregning.

Kapitel 6: Tilskudsansøgning, -udbetaling, regnskab og revision.

Kapitel 7: Frie grundskoler der ikke modtager driftstilskud.

Kapitel 8. Undervisning i hjemmet m.v.

Kapitel 9: Forældrenes rettigheder og pligter.

Kapitel 10: Ikrafttræden.

I Kapitel 1 fastsættes der nogle minimumsrammer for undervisningen i frie grundskoler. Ind-holdet er med de ændringer, der følger af særlige grønlandske forhold, svarende til indholdet i kapitel 1 i den danske lov om frie grundskoler. De særlige grønlandske forhold er afledt af de

rammer, der er fastsat i Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen, trindelin-gen, evalueringsbestemmelserne, bestemmelserne om undervisningssprog, særlige bestemmel-ser om specialundervisning, supplerende undervisning og modersmålsundervisning, bestem-melserne om pædagogisk-psykologisk rådgivning og om skoleårets længde.

I kapitel 2 fastsættes der bestemmelser om skolernes styrelse, deres ledelse og løn- og ansæt-telsesvilkår for såvel ledere som undervisere. Også disse bestemmelser er fastsat med ud-gangspunkt i de tilsvarende bestemmelser i den danske lov. Der er i forhold til disse regler ikke fundet behov for en detaljeret regulering af hvem, der kan være medlemmer af skolens bestyrelse. Almindelige regler om inhabilitet vil derfor være afgørende herfor. Der er i forhold til de danske regler heller ikke fundet behov for en præcisering af, at lederen skal beherske un-dervisningsspro­get i skrift og tale.

Kapitel 3 bygger på tilsvarende regler i den danske lov. Der er ved lovændring i juni 2002 (lov nr. 413 af 6/6-2002) i den danske lov foretaget skærpelser af tilsynet, som der ikke findes be-hov for i Grønland. Bestemmelserne er derfor affattet med udgangspunkt i de regler, der var gældende inden lovændringen i Danmark.

Kapitel 3 er indholdsmæssigt stort set svarende til det tilsvarende kapitel i den danske lov. Eneste ændring er, at bestemmelsen i § 11, hvorefter en fri grundskole med kostafdeling kan anmode kommunalbestyrelsen om at føre tilsyn med kostafdelingen, dvs. den del af skolens virksomhed som ikke er undervisningsvirksomhed. I den danske lov kan tilsynet efter anmod-ning varetages af undervisningsministeren.

Kapitel 4 og 5 er væsentligt ændrede i forhold til de tilsvarende danske regler om tilskud, hvil-ket først og fremmest er begrundet i ønsket om at lave en betydelig enklere tilskudsmodel end den danske.

I kapitel 4 fastsættes betingelserne for modtagelse af tilskud og rammerne for tilskuddets anvendelse. I modsætning til de danske regler, hvorefter staten yder et generelt driftstilskud, er der i forslaget lagt op til, at det er kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor skolen har sin virksomhed, der yder driftstilskud. Dette er begrundet i, at kommunerne modtager bloktilskud fra Hjemmestyret bl.a. til skolevirksomhed. Hermed følger bloktilskuddet den enkelte elev.

Som i Danmark lægges der desuden op til, at kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til ned-bringelse af egenbetalingen, herunder også for betaling på kostafdeling  til befordringsudgifter og tilskud og lån til anlæg af skolebygninger og til lignende investeringsudgifter. Der er deri-mod ikke lagt op til, at der skal kunne ydes tilskud til betaling for deltagelse i skolefritidsord-ning.

Der er i nærværende forslag heller ikke lagt op til, at kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand samt til særlig støtteundervisning af fremmedsprogede elever.

Der er om tilskudsanvendelsen i modsætning til de danske regler ikke fundet behov for fast-sættelse af regler for, hvorledes frie grundskolers likvide midler skal anbringes, bortset fra, at der overordnet er fastsat en bestemmelse om, at skolens midler skal forvaltes, så de bliver til størst mulig gavn for skolen, og der er herudover givet Landsstyret hjemmel til at fastsætte regler om  anbringelse af likvide midler, der ikke er nødvendige for skolens drift.

I kapitel 5 fastsættes der bestemmelser om tilskudsformerne og deres beregning. Som det fremgår heraf, er der kun en tilskudsform, nemlig et årligt driftstilskud pr. elev. Der er hermed foretaget en markant forenkling i forhold til de danske regler, hvor der ud over et generelt driftstilskud også ydes et særligt bygningstilskud, særlige tilskud til skoler med kostafdelinger, særlige tilskud til tyske mindretalsskoler, særlige tilskud til skolefritidsordninger, særlige til-skud til dækning af ekstraudgifter til lærertimer, hjælpemidler og befordring af elever med svære handicap og endelig særlige tilskud til nedbringelse af skolepenge, til nedbringelse af betaling for ophold på en kostafdeling og til befordringsudgifter.

Når disse tilskudsformer ikke er medtaget i forslaget, er det begrundet i, at driftstilskuddet til frie grundskoler svarer til Grønlands Hjemmestyres bloktilskud til kommunerne pr. byelev i folkeskolen. Desuden er der tilstræbt en tilskudsmodel, som er overskuelig og enkel at admi-nistrere.

Hjemmestyrets bloktilskud til kommunerne på skoleområdet udgør i 2002 319 mio. kroner, hvoraf 116 mio. var til fordeling på bygdeskoleelever og 203 mio. kroner til fordeling på by-skoleelever. I fordelingen af bloktilskuddet vægter bygdeskoleeleverne dobbelt. Der var i alt 2.631 bygdeskoleelever i alderen 6-17 år og 9138 byskoleelever i alderen 6-17 år. Det samlede bloktilskud svarer til et bloktilskud pr. bygdeskoleelev på 44.090 kroner og pr. byskoleelev på 22.215 kroner. Det tilskud, kommunerne skal yde til en fri grundskole, udgør således 22.215 kroner pr. elev. Efter forslagets § 16 yder kommunalbestyrelsen den frie grundskole, hvor ele-ven er indskrevet, et årligt driftstilskud pr. elev i alderen 6-17 år. Tilskuddet pr. elev udgør Grønlands Hjemmestyres bloktilskud til én byskoleelev i de grønlandske kommuners folke-skole. Dette er ændret fra det tidligere forslag, hvor tilskuddet udgjorde et vægtet gennemsnit af byskole- og bygdeskoleelevtilskuddet. Der henvises til bemærkningerne til §16.

I kapitel 6 fastsættes bestemmelser om tilskudsansøgning, -udbetaling, regnskab og revision. Bestemmelserne om regnskab og revision svarer til de danske tilsvarende regler bortset fra, at det ikke er fundet nødvendigt at fastsætte bestemmelser om særlige revisorkrav i relation til inhabilitet. Det er heller ikke fundet nødvendigt at fastsætte en pligt for bestyrelsen til at afgive en tro og love erklæring i relation til deres egen habilitet. Bestemmelserne om tilskud-dets udbetaling er væsentligt forskellige fra de danske, hvilket hænger sammen med de meget forskellige tilskudsmodeller, jf. bemærkningerne herom ovenfor. Det er fundet hensigtsmæs-sigt, at fastsætte tidsfrister for henholdsvis ansøgning om driftstilskud, for á conto driftstil-skud, for kommunalbestyrelsens afgørelser vedr. de indkomne ansøgninger og for tilskudde-nes udbetaling.

I kapitel 7 er der fastsat bestemmelser om frie grundskoler, der ikke modtager driftstilskud efter landstingslovens regler herfor. Det følger heraf, at sådanne skoler også er bundet af landstingslo­vens regler om rammerne for undervisningen, om skolernes ledelse, herunder om anmeldelses­pligt overfor kommunalbestyrelsen, om tilsyn, om forældrenes rettigheder og plig-ter og om kommunalbestyrelsernes mulighed for at udstede påbud og indhente statistiske oplysninger. Sådanne frie grundskoler er derimod ikke bundet af reglerne om skolernes styrel-se, om lærernes løn- og ansættelsesvilkår og i sagens natur heller ikke reglerne om tilskud bortset fra, at kommunerne også kan yde sådanne frie grundskoler tilskud til nedbringelse af egenbetalingen og befordringsudgifter samt tilskud eller lån til anlæg af skolens bygninger og lignende investerings­udgifter. Disse regler svarer stort set til de danske tilsvarende regler.

I kapitel 8 er der fastsat bestemmelser om undervisning i hjemmet m.v. Disse bestemmelser svarer med få ændringer afstedkommet af de særlige grønlandske forhold til de danske regler.

I kapitel 9 er der fastsat bestemmelse om forældrenes rettigheder og pligter, hvilket svarer til reglerne i § 29 i Landstingsforordning nr. 8 af 22. maj 2002 om folkeskolen.

Endelig er der i kapitel 10 fastsat ikrafttrædelsesbestemmelse. Det fremgår heraf, at lands-tingslo­ven foreslås sat i kraft den 1. januar 2003.

Høring:

Forordningsforslaget har i perioden i perioden 8. juli 2002 til 5. august 2002 været til høring hos KANUKOKA, IMAK, KIK, Undervisningsministeriet, Statsministeriet, Nuuk Internatio-nale Friskole (NIF), Økonomidirektoratet (Økonomisk Planlægning og Forhandlingsafdelin-gen), Administrationsdirektoratet, Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked og Lovkontoret i Landsstyrets Sekretariat. Der har tillige hos samme parter været en høring af det forslag, der blev forelagt landstinget på efterårssamlingen 2001 og som danner udgangspunkt for dette forslag. Høringsperioden var her 3.-14. september 2001.

Der har i efteråret 2001 været afholdt møder med henholdsvis Statsministeriet og Undervis-ningsministeriet samt møder med KANUKOKA, NIF og Økonomidirektoratet.

Under høringsrunden i efteråret 2001 indkom følgende bemærkninger, som ikke er indarbejdet i nærværende forslag.

KANUKOKA bemærker til § 18, stk. 1 (nu § 16, stk. 1), at der skal være en overgangsord-ning, hvor kommunen kun er pligtig til at yde tilskud til elever på årgange, hvor kommunen ved formering af klasser har mulighed for at udnytte den elevnedgang i den kommunale folke-skole, der opstår som følge af en fri grundskoles etablering. Det anføres videre herom: “Ved den gældende folkeskoleforordning formeres klasser for for- og grundskolen ved elevernes skolestart i 1. klasse. Disse klasser fortsætter så vidt muligt uændret til og med 9. klasse. Der sker så en ny klasseformering ved starten af 10. klasse, hvor eleverne deles i almen og udvidet linie. Når den nye folkeskoleforordning træder i kraft, vil der kun ske en klasseformering ved elevernes skolestart, hvorefter disse klasser fortsætter uændret i hele skoleforløbet  til og med 10. klasse. Hvis den nye folkeskoleforordning og landstingslov om frie grundskoler træder i kraft den 1. august 2002, vil der i overgangsperioden generelt kunne ydes kommunalt tilskud på følgende årgange, såfremt den konkrete frie grundskole tilbyder undervisning på samtlige årgange:

Skoleåret 2002/03:             1. årgang + 10. årgang

Skolerået 2003/04:             1.-2. årgang + 10.-11. årgang

Skoleåret 2004/05:             1.-3. årgang + 10.-11. årgang

Skolerået 2005/06:             1.-4. årgang + 10.-11. årgang

Skoleåret 2006/07:             1.-5. årgang + 11. årgang

Skolerået 2007/08:             1.-6. årgang

Skoleåret 2008/09:             1.-7. årgang

Skoleåret 2009/10:             1.-8. årgang

Skoleåret 2010/11:             1.-9. årgang

Derefter:               alle årgange

Såfremt frie grundskoler etableres senere, vil overgangsordningen rykkes forholdsmæssigt. Ved anmeldelse af en fri grundskole skal der indgås aftale mellem Landsstyret og kommunalbestyrel­sen i den kommune, hvor den frie grundskole er beliggende, om konkret overgangsperiode under hensyntagen til antallet af årgange, som skolen tilbyder undervisning.

I overgangsperioden må Hjemmestyret afholde den meromkostning, som fremkommer som følge af denne lovgivning. Hjemmestyret må i overgangsperioden yde den frie grundskole det i § 18, stk. 1, (nu § 16, stk. 1) nævnte tilskud for de årgange, som kommunen ikke yder til-skud.”

Landsstyret har ikke efterkommet KANUKOKA´s ønske om en overgangsordning, idet Landsstyret ikke har fundet grundlag herfor. Der er således ikke noget i den gældende lands-tingsforordning om folkeskolen, der hindrer kommunerne i at foretage omformering af klas-serne i løbet af skoleforløbet som følge af ændringer i elevgrundlaget. KANUKOKA´s øvrige bemærkninger i høringssvaret giver ikke anledning til særlig kommentering.

Nuuk Internationale Friskole (NIF) anfører i sit høringssvar, at man er af den opfattelse, at lovforslaget lider af nogle grundlæggende mangler og uhensigtsmæssigheder, som vil medfø-re, at loven ikke i realiteten kan danne grundlag for etablering af friskoler, idet ingen friskole i Grønland kan drives under de økonomiske betingelser, der lægges op til.

De væsentligste problemstillinger, der fremhæves, er finansieringen af skolebygninger og per-sonaleboliger. Med hensyn til personaleboliger henvises til bemærkningerne under de admini-strative og økonomiske konsekvenser.

I § 18, stk. 2 i nærværende forslag er det fastsat, at kommunalbestyrelsen kan yde tilskud og lån til anlæg af skolens bygninger samt til lignende investeringesudgifter.  NIF er af den opfa-ttelse, at frie grundskoler skal have retskrav på lån til opførelse af både personaleboliger og selve skolebygningerne både fra Landsstyret og kommunalbestyrelsen. NIF ønsker, at der ind-sættes en bestemmelse, der sikrer frie grundskoler en rettighed til lån enten efter “10/40/50- ordningen” i henhold til landstingsforordning nr. 4 af 13. oktober 1998 om boligfinansiering eller en ordning, der giver frie grundskoler rettighed til 60% lån af opførelsessummen med rente og afdragsfrie lån i 15 år, hvorefter det forfalder til betaling.

Hvis der indsættes en bestemmelse, der giver frie grundskoler en rettighed til lån, vil lovfor-slaget kunne medføre merudgifter for landskassen. I forhold til det tidligere fremsatte lovfor-slag, er der ikke i dette forslag åbnet mulighed for lån og tilskud fra Hjemmestyret til anlæg af skolebygnin­ger samt til lignende investeringsudgifter. Dette er begrundet i, at landsstyret ikke ønsker at bibringe de frie grundskoler urealistiske forventninger om lån og tilskud fra Hjem-mestyret, idet Hjemmestyrets forpligtelse vil være at sikre, at der er tilstrækkelige, tidssvaren-de skolebygninger til brug for folkeskolen.

Ved Landstingsforordning nr. 1 af 21. maj 2002 om ændring af landstingsforordning om boligfinansiering er der sket en udvidelse af anvendelsesområdet for denne landstingsforord-ning, der medfører, at de frie grundskoler, der driver skolevirksomhed på privat basis, kan ansøge om lån efter landstingsforordningens regler. Der vil dog alene kunne ansøges om lån til opførelse af personaleboliger og altså ikke til undervisningslokaler m.v.

Bemærkninger indkommet i høringsperioden 8. juli - 5. august 2002:

Der er indkommet høringssvar fra følgende høringsparter: Grønlands Arbejdsgiverforening, KANUKOKA, IMAK, Statsministeriet, Undervisningsministeriet, Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Økonomidirektoratet, Administrationsdirektoratet

Bemærkningerne i høringssvarene og den lovtekniske gennemgang har alene givet anledning til mindre præciseringer i forslaget (i § 6, stk. 5 og § 8) og til nogle få præciseringer i bemærkninger­ne til forslaget. Der skal her redegøres for de væsentligste bemærkninger i høringssvarene.

KANUKOKA henviser til tidligere fremsendte høringssvar. KANUKOKA gør endvidere gæl-dende, at Landsstyret med det foreliggende forslag forringer mulighederne for etablering af frie grundskoler i en sådan grad, at man formentlig ikke kan forvente etablering af sådanne.

Landsstyret deler ikke denne opfattelse. Det er korrekt, at tilskudet i det nu foreliggende for-slag er blevet mindre, men som der er redegjort for i bemærkningerne til disse bestemmelser, er der en reel saglig begrundelse herfor.

KANUKOKA har tillige anført, at Landsstyret med den foreslåede ændring af lovforslagets ' 18 fritager sig selv for eventuel medfinanciering af skolebygninger. Dette opfattes af Lands-foreningen som udtryk for, at Landsstyret ønsker at vælte presset for lån og tilskud over på kommunerne, som med den nuværende byrde- og opgavefordeling ikke har midler til at gå ind og finansiere skolebyggeri.

Landsstyret finder principielt ikke, at det offentlige skal financiere frie grundskolers skolebyg-geri.

NIF anfører, at den støtte, man ikke opnår fra det offentlige, primært skal financieres af foræl-drene. En nedsættelse af det offentlige tilskud med kr. 4000 medfører, at forældrenes egenbeta-ling tilsvarende stiger med kr. 4000.

NIF er af den opfattelse, at det burde være de merudgifter, der følger af, at forældrene vælger en anden pædagogik og undervisningsform, som de burde betale for - i det konkrete tilfælde kr. 7000 pr. elev pr. år - og ikke som lovforslaget skitserer kr. 21000.

Landsstyret er enig i, at tilskuddet i det nu foreliggende forslag er blevet mindre, men som der er redegjort for i bemærkningerne til disse bestemmelser, er der en reel saglig begrundelse her-for.

NIF anfører endvidere, at man i det foreliggende forslag ikke får stillet skolebygninger gratis til rådighed som folkeskolen. NIF foreslår, at f. eks. 10 - 40 - 50 - ordningen bringes i anvendelse i forhold til skolebygninger til frie grundskoler.

Landsstyret finder principielt ikke, at det offentlige skal financiere frie grundskolers skolebyg-geri.

NIF anfører, at man ikke ønsker at starte en skole, hvor forældrene skal betale kr. 4400 om måneden pr. elev. Det er NIF`s opfattelse, at lovforslaget ikke giver reel mulighed for at opstar-te privatskoler eller frie grundskoler.

Landsstyret deler ikke denne opfattelse.

IMAK har anført, at man forudsætter, at der som minimum stilles samme krav til undervisning i frie grundskoler som til folkeskolen. IMAK er derfor af den opfattelse, at der skal gælde sam-me uddannelseskrav for lederne og underviserne som gælder i folkeskolen, d.v.s. et krav om, at disse har gennemgået en læreruddannelse på et lærerseminarium. Landsstyret deler ikke denne opfattelse. Det er korrekt, at undervisning i en fri grundskole skal stå mål med, hvad der almin-deligvis kræves i folkeskolen, jf. forslagets § 1. Det er imidlertid landsstyrets vurdering, at det er resultatet, der er afgørende og ikke redskaberne, - i dette tilfælde lederne og underviserne. Såfremt betingelsen i § 1 er opfyldt, er det således uden betydning, om lederen eller underviser-ne har bestemte uddannelsesmæssige kvalifikationer.

IMAK anbefaler, at § 8 i forslaget udgår, idet det anføres, at en lovbestemmelse med det nævnte indhold fastsætter lovbestemte begrænsninger i den frie forhandlingsret. Landsstyret skal hertil bemærke, at der ikke principielt er noget til hinder for fastsættelse af begrænsninger i forhandlingsretten. Her er det begrundet i ønsket om at sikre, at der ikke i frie grundskoler tilbydes undervisere og ledere bedre løn- og ansættelsesvilkår end dem, som det offentlige kan tilbyde i folkeskolen. Dette vil i modsat fald kunne bevirke, at det kan blive endnu vanskeligere at rekruttere og fastholde personale i den grønlandske folkeskole. Det skal endvidere bemærkes, at bestemmelsen i den nuværende affattelse er formuleret i samråd herom mellem KIIIP, Administrationsdirektoratet og NIF.

IMAK anfører endelig, at det findes betænkeligt, at frie grundskoler med stor egenbetaling, som vil være konsekvens af forslaget, vil blive forbeholdt børn af økonomisk bedrestillede familier i endnu højere grad end det første forslag og dermed bidrage til sociale skel blandt børnefamilier efter valg af folkeskolen eller de frie grundskoler. Det skal hertil bemærkes, at Landsstyrets ud-gangspunkt for udarbejdelse af forslaget har været udgiftsneutralitet for Hjemmestyret og kom-munerne, hvorfor det ikke har været muligt med de høje etableringsomkostninger i Grønland at gøre egenbetalingsandelen lavere. Der er med forslaget imidlertid åbnet op for, at kommunerne kan yde yderligere tilskud til nedbringelse af egenbetalingen.

Grønlands Arbejdsgiverforening har i sit høringssvar anført, at der i det senest fremsendte for-slag er sket væsentlige forringelser for drift af frie grundskoler, blandt andet ved at driftstil-skuddet er reduceret, ligesom muligheden for lån og tilskud til skolebygninger fra Hjemmesty-ret er fjernet. Landsstyret deler ikke denne opfattelse. Det er korrekt, at tilskuddet i det nu fore-liggende forslag er blevet mindre, men som der er redegjort for i bemærkningerne til disse be-stemmelser, er der en reel saglig begrundelse herfor. Med hensyn til lån og tilskud til skolebyg-ninger, var der i det tidligere forslag korrekt en mulighed for, at Hjemmestyret kunne yde så-danne, men det var netop kun en mulighed, som under de nuværende økonomiske rammer van-skeligt ville kunne udmøntes i praksis.

Grønlands Arbejdsgiverforening gør endvidere opmærksom på, at der for så vidt angår beskri-velsen af de økonomiske konsekvenser synes at være uoverensstemmelse mellem de generelle bemærkninger til forslaget og bemærkingerne til de enkelte bestemmelser i forslaget. Dette er ikke korrekt. Der er med forslaget søgt udgiftsneutralitet forstået i forhold til kommuner­nes forpligtelser på skoleområdet. Kommunernes bloktilskud følger således eleven ved dennes overgang til en fri grundskole. Som anført i bemærkningerne vil dette for den enkelte kommune kunne medføre en besparelse for kommunen, idet de faktiske udgifter for kommunen pr. elev ligger over bloktilskuddet, men kommunerne er ikke forpligtet til at afholde disse merudgifter. Den enkelte kommune kan eventuelt vælge at anvende denne besparelse som tilskud til ned-bringelse af egenandelen for en elevs skolegang i en fri grundskole.

Grønlands Arbejdsgiverforening anfører desuden, at der ud fra et lighedsprincip også bør ske fi-nansiering af den vidtgående specialundervisning og skolebygninger efter de samme regler som for folkeskolen. For så vidt angår finansiering af skolebygninger er dette kommenteret ovenfor. Der skal dertil tilføjes, at Landsstyret principielt ikke finder, at det offentlige skal finansiere frie grundskolers skolebyggeri. For så vidt angår den vidtgående specialundervisning finder Lands-styret, at der er grundlag for en nærmere vurdering af anbefalingen herom. Landsstyret vil der-for drøfte dette med KANUKOKA og NIF med henblik på eventuelt at fremsætte ændringsfor-slag herom til 2. behandlingen, således at de frie grundskoler på samme vis som kommunerne refunderes udgifter til vidtgående specialundervisning.

Grønlands Arbejdsgiverforening har afslutningsvis bemærket, at foreningen finder det tviv-lsomt, at der med det fremsatte forslag etableres et reelt alternativ til folkeskolen, idet egenbeta-lingen bliver alt for stor. Egenbetalingens størrelse afhænger dels af etablerings- og driftsom-kostningerne og dels af, i hvilket omfang de frie grundskoler får tilskud til sin virksomhed. Hvorvidt der skabes mulighed for etablering af frie grundskoler beror derfor også på, i hvilket omfang kommunerne bidrager med tilskud til skolens virksomhed.

Lovkontorets lovtekniske bemærkninger er indarbejdet i forslaget.

Administrative og økonomiske konsekvenser:

For Hjemmestyret får forslaget ingen økonomiske  konsekvenser, bortset fra merudgifter  for-bundet med regeludarbejdelse og administration i øvrigt af et ansvarsområde, der ikke p.t. er afsat ressourcer til.

For kommunerne afhænger forslagets økonomiske og administrative konsekvenser af, om der bliver oprettet frie grundskoler i den enkelte kommune og hvor mange elever (henholdsvis byg-deskoleelever og byskoleelever), der går på den enkelte skole. Umiddelbart vil forslaget være udgiftsneutralt for kommunerne, da de blot skal betale en elevpris svarende til det, de modtager via bloktilskuddet fra hjemmestyret. Idet kommunernes elevpris er væsentlig større end bloktil-skuddet, vil der kunne være nogle besparelser for de kommuner, hvor der etableres en fri grundskole.  

For eventuelle kommende frie grundskoler medfører forslaget, at skolerne vil få tilskud svaren-de til Grønlands Hjemmestyres udgifter til kommunerne pr. byelev i aldergruppen mellem 6-17 år. Beregninger foretaget af Nuuk International Friskole viser, at den årlige driftsudgift pr. elev ud fra de i forslaget liggende forudsætninger vil være på 66.400 kroner. I  beregningsgrundlaget indgår foruden udgifter til skolens drift også afdrag og renter på lån til finansiering af skolebyg-geri og personaleboliger for skolens ansatte. Ud fra disse forudsætninger vil egenbetalingen bli-ve ca. 44.000 kr pr. elev pr. år.

Økonomidirektoratet har anført, at man frem for at opføre personaleboliger kan tildele de frie grundskoler et antal bolignumre i INI. Direktoratet for Boliger og Infrastruktur, Boligadmini-stra­tionen, har oplyst, at private virksomheder m.m. ikke kan søge om tildeling af bolignumre i INI.

Til gengæld kan private virksomkeder m.m. med hjemmel i Landstingsforordning nr. 1 at 21. maj 2002 søge financiering af opførelsesudgifterne efter den såkaldte 10 - 40 - 50 ordning.

Det skal bemærkes, at forslaget vil få økonomiske konsekvenser for kommunerne, hvis der be-vilges tilskud eller lån i henhold til ' 18, stk. 2.

                                        Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

              Til kapitel 1        

                                                             Undervisning m.v.

                                                                       Til § 1

Bestemmelsen fastlægger de overordnede rammer for den undervisning, som de frie grundsko-ler kan gennemføre. Bestemmelsen giver frie grundskoler ret til at tilbyde undervisning inden for 1.-10. klassetrin og pligt til, at undervisningen som minimum står mål med den undervis-ning, der almindeligvis kræves i folkeskolen. Bestemmelsen må forstås således, at frie grund-skoler skal tilbyde undervisning inden for hvert fagområde, som folkeskolens fagkreds naturligt kan deles i. Der er intet krav om, at undervisningen skal omfatte alle folkeskolens fag.

                                                                       Til § 2

Undervisningen på 10. klasse kan forberede til folkeskolens afsluttende evaluering. Stk. 1 sam-menholdt med stk. 3 medfører, at lederen af skolen først skal have tilladelse fra Landsstyret til at afholde folkeskolens afsluttende evaluering efter de samme regler, som gælder for folkesko-len.

I folkeskolens afsluttende evaluering indgår en løbende evaluering gennem ældstetrinet - hvilket svarer til 8.-10. klassering - samt en evaluering af elevens standpunkt i alle elevens fag. I folkeskolens terminologi er det fagene inden for fagområderne sprog, kultur og samfund og matematik og natur.

Bestemmelsen i stk. 2 er en undtagelse til stk. 1. Formålet med bestemmelsen er at give elever, der efter 9 års skolegang er fagligt og personligt parate til at overgå til en ungdomsuddannelse, mulighed for at gå op til de til enhver tid gældende afsluttende evalueringer og prøver i folke-skolen.

Landsstyret kan bemyndige lederen af en fri grundskole til at afholde de til enhver tid gældende prøver og evalueringer, der gælder for folkeskolen. Det betyder, at frie grundskoler får mulig-hed for at anvende de prøver/evalueringsmetoder, der anvendes i folkeskolen. Det forudsætter, at lederen følger de til enhver tid gældende regler, der gælder for folkeskolen, herunder reglerne om censur m.v.

 

              Til § 3, stk. 1

Bestemmelserne svarer til § 8, stk. 1 i Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkesko-len. ­Det grønlandske sprogs status som hovedsproget er således ­det samme som i folkeskolen. Af hensyn til elevernes behov for sprogkundskaber i det videre uddannelsesforløb, er det fundet hensigtsmæssigt allerede i folkeskolen at inddrage flere sprog som undervisnings­sprog.

 

Indplaceringen af både grønlandsk og dansk som undervisningssprog ifølge stk. 1 sikrer, at der for begge sproggrupper tages udgangspunkt i elevernes modersmål. Samtidig vil anvendelsen af begge sprog i undervisningen give dem bedre mulighed for at tilegne sig fremmedsproget.

Bestemmelsen indebærer en forpligtelse til i passende omfang at gøre brug af begge sprog i un-dervisningen over for alle elever uanset deres sproglige baggrund med henblik på elevernes til-egnelse af sprogene. Det er således ikke hensigten, at undervisningen skal gennemføres fuldt tosproget, men at sprogbrugen i undervisningen tilpasses den enkelte elevs og elevgrup­pes sproglige forudsætninger og behov.

Bestemmelsen udelukker ikke, at undervisning i fremmedsprog foregår på dette sprog. Der kan også undervises i andre sprog end grønlandsk og dansk i andre fag, når dette sker i sammen- hæng med undervisningen i sprogfaget.

                                                                  Til § 3, stk. 2

Ifølge stk. 2 kan også engelsk anvendes som undervisningssprog. Hensigten hermed er lige­ledes at give eleverne mulighed for at tilegne sig sproget ved at anvende det i praksis også uden for den egentlige engelskundervisning. Her gælder det også, at anvendelsen af engelsk­sproget materiale er at betragte som inddragelse af sproget som undervisningssprog.

                                                                  Til § 3, stk. 3

Bestemmelsen giver Landsstyret mulighed for i særlige tilfælde at godkende, at undervisnings-sproget er et andet end grønlandsk og dansk. Dispensationsadgangen tager navnlig sigte på sko-ler, der henvender sig til børn af forældre, som bor i Grønland, men kun skal bo i landet i korte-re tid. Der skal altid undervises i fagene grønlandsk og dansk på henholdsvis grønlandsk og dansk. Hvis en skole hovedsagelig henvender sig til børn, hvis forældre ikke bor eller har boet i Grønland, er det naturligt, at undervisningssproget er grønlandsk og dansk, da dette må være en følge af at forældrene ønsker børnene undervist i Grønland efter loven.

                                                                  Til § 4, stk. 1

Landsstyret bemyndiges til at fastsætte regler for specialundervisning og anden specialpædago-gisk bistand, supplerende undervisning samt for undervisning af elever, der på grund af syg-dom, sundhed eller velfærd ikke kan undervises i skolen.

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til §' 14-15 i Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen.

Stk. 1, nr. 1, omhandler såvel den almindelige - som den vidtgående specialundervisning. Sva-rende til bestemmelsen herom i Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen er der ikke i lovgivningen foretaget nogen skelnen mellem den almindelige og den vidtgående specialundervisning.

Stk. 1, nr. 2, omhandler undervisning af elever, som har behov for midlertidig støtte uden, at der er tale om egentlig specialundervisning. Det er herved forudsat, at elever kun henvises til specialundervisning, når der er tale om afhjælpning af mere varige problemer. Støtteundervis-ning til enkeltsprogede elever er også omfattet af denne bestemmelse. Det forudsættes, at frie grundskoler sikrer, at de enkeltsprogede elever, der opholder sig permanent i Grønland, lærer såvel grønlandsk som dansk svarende til kravene i folkeskolen.

Forpligtelsen til almindelig støtteundervisning rækker ud over forpligtelsen i henhold til nr. 1 om specialundervisning.

Stk. 1, nr. 3, omhandler undervisning af elever, der gennem længere tid ikke kan undervises i skolen på grund af sygdom, sundhed eller velfærd.

I det omfang en fri grundskole ikke selv kan tilbyde specialundervisning eller modersmålsun-der­visning, kan skolen indgå aftale med kommunalbestyrelsen eller en anden fri grundskole om, at eleven gennemfører specialundervisningen eller modersmålsundervisningen i folkeskol-en eller i den anden frie grundskole.

                                                                  Til § 4, stk. 2

Bestemmelsen i stk. 2 om, at Landsstyret skal yde vederlagsfri pædagogisk‑psykologisk rådgiv-ning, svarer til § 33, stk. 1, nr. 1 i Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen. Rådgivningen til eleverne skal svare til den rådgivning, som folkeskolens elever får.

                                                                       Til § 5

Bestemmelsen fastsætter, at skoleåret begynder den 1. august. Det er ikke ensbetydende med, at frie grundskoler skal påbegynde undervisningen den 1. august. Det er en præcisering, at skole-året løber fra den 1. august til den 31. juli. Skoleåret skal mindst omfatte 200 skoledage svaren-de til mindstekravet i folkeskolen. En fri grundskole kan inden for denne ramme selv beslutte, hvor mange skoledage, den ønsker, og om der skal være 5-dages uge eller 6-dages uge.

                      Til kapitel 2  

                                          Frie grundskoler, ledelsen og underviserne

                                                                  Til § 6, stk. 1

Det fremgår af bestemmelsen i stk. 1, at det er en tilskudsbetingelse, at skolerne er selvejende institutioner, hvis vedtægtsbestemmelser om styrelse og økonomiske forhold godkendes af Landsstyret.

§ 6 gælder ikke for frie grundskoler, der ikke modtager driftstilskud.

Landsstyret bemyndiges til at fastsætte regler om vedtægternes indhold. Reglerne om indhold i vedtægterne vil blive minimumskrav. Vedtægterne vil bl.a. skulle indeholde bestemmelser om, at et vist antal medlemmer af bestyrelsen skal vælges af og blandt forældrene. Endvidere vil det fremgå af vedtægterne, at skolen skal give forældre ved skolen indsigt i skolens budget og regn-skab. Landsstyret kan med hjemmel i bestemmelsen udarbejde en standardvedtægt, som også kan indeholde bestemmelser om fremgangsmåden ved valg af tilsynsførende, jf. forslagets § 10, stk. 2.

                                                                  Til § 6, stk. 2

I overensstemmelse med de almindelige regler for selvejende institutioner, skal institutionen være uafhængig, og midlerne skal anvendes til den selvejende institutions formål, i denne sam-menhæng til skole og undervisningsvirksomhed. Bestemmelsen forudsætter, at tilskuddene ef-ter denne lov skal anvendes til skole‑ og undervisningsvirksomhed. Når denne forudsætning er opfyldt, kan skolerne disponere frit ved anvendelsen af tilskuddene. Frie grundskoler må alene styres af interessen for at drive den pågældende skole til gavn for skolens egne elever, og må ikke indgå i styret fællesskab eller på anden måde være styret af uvedkommende eller udefra kommende interesser. Formålet er ikke at hindre normalt gensidigt, primært pædagogisk be-grundet samarbejde med andre frie grundskoler eller folkeskolen.

Bestemmelsen fastlægger grænserne for såvel bestyrelsens som lederens anvendelse af skolens midler. Lederen vil være ansvarlig over for bestyrelsen for, at midlerne bliver anvendt til skole- og undervisningsvirksomhed, og bestyrelsen er ansvarlig over for forældrekredsen.

                                                                  Til § 6, stk. 3

Det fremgår af stk. 3, at det er den frie grundskoles bestyrelse, som har den overordnede ledelse af skolen, og som er ansvarlig for skolens drift over for den kommune, hvor den frie grundskole har sin virksomhed. Det indebærer bl.a., at det er bestyrelsen, som er ansvarlig for, at betingel-ser og vilkår for ydelse af tilskud overholdes, og dermed for konsekvenserne hvis det ikke sker.

                                                                  Til § 6, stk. 4

Som selvejende institutioner er frie grundskoler ikke omfattet af sagsbehandlingsloven. Det er anset hensigtsmæssigt, at disse institutioner omfattes af bestemmelserne om tavshedspligt og inhabilitet.

                                                                  Til § 6, stk. 5

Det er anset for bedst stemmende med princippet om selveje, at frie grundskoler med kostafdeling er eneejer af bygningerne. På grund af kostafdelingen er der ofte tale om specielle lejemål, der let kan give en udlejer en monopolagtig fordel til skade for den frie grundskole. Skolen skal være den direkte ejer af bygningerne. De kan ikke ejes af eller gennem et aktieselskab eller på tilsvarende måde, idet hver fri grundskole skal være en selvejende institution. Skolen skal være eneejer, dvs. bygninger må ikke ejes i ideelt sameje eller lignende. Lejemålet vedrørende en lille del af skolens bygninger eller arealer, f.eks til idrætsformål, er acceptabel, hvilket er baggrunden for anvendelsen af ordet hovedparten heraf Det vil sige, at en fri grundskole med kostafdeling som udgangspunkt skal eje alle bygningerne, men undtagelses-vis kan leje en lille del af skolens bygninger.

                                                                  Til § 6, stk. 6

Stk. 6 fastslår, at en fri grundskole skal udgøre en geografisk og bygningsmæssig enhed. Der er behov for en klar hjemmel til at nægte at godkende oprettelse af filialer, som oprettes i strid med anmeldelsesfristen. Bestemmelsen indebærer, at der ikke kan oprettes filialer i de tilfælde, hvor der i realiteten er tale om oprettelse af en “parallelskole”. Det er derimod ikke hensigten at hindre en naturlig udvidelse og gradvis udflytning af en skole, ligesom det også kan være hen-sigtsmæs­sigt at lade f.eks de mindre skolebørn eller svært handicappede børn undervise i en an-neksbygning eller lignende.

                                                                  Til § 7, stk. 1

Bestemmelsen fastslår, at der ved en fri grundskole skal ansættes en leder. Normalt vil det være den selvejende institutions bestyrelse, der ansætter lederen for institutionen, ud fra den bemyn-digelse den har fået fra forældrekredsen. Lederen har den daglige pædagogiske ledelse, og er ansvarlig for skolens virksomhed over for den frie grundskoles bestyrelse.

                                                                  Til § 7, stk. 2

Bestemmelsen præciserer, at lederen skal sikre, at eleverne opfylder undervisningspligten. Undervisningspligten indtræder fra skoleårets begyndelse i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år og ophører efter at barnet har modtaget regelmæssig undervisning i 9 år, jf. § 26, stk. 1 i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen. Årsagen til, at denne opgave er tillagt lederen og ikke tilsynet, er, at tilsynet vanskeligt vil kunne følge den enkelte elev i dag-ligdagen. Tilsynet, jf. § 10, stk. 2, skal ikke varetage tilsynet med den enkelte elev, men deri-mod tilsyn med, om undervisningen, der gennemføres, står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Kommunalbestyrelsen har en generel forpligtelse til at varetage tilsynet med, om eleverne i kommunen opfylder undervisningspligten. Det er derfor i bestemmelsen præciseret, at lederen, hvis en elev ikke opfylder undervisningspligten, skal indberette dette til kommunalbestyrelsen.

Det er endvidere i bestemmelsen defineret, at “kommunalbestyrelsen” er kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor skolen er beliggende.

                                                                  Til § 7, stk. 3

Af hensyn til kommunalbestyrelsens tilsyn med de undervisningspligtige elever i kommunen, skal skolen snarest muligt underrette kommunalbestyrelsen, hvis en elev udmeldes fra skolen. Der er kun krav om underretning, når det drejer sig om undervisningspligtige elever.

                                                                       Til § 8

Der lægges op til, at den frie grundskole selv skal indgå aftale om løn- og ansættelsesvilkår for dens ledere og undervisere. Dog er det en betingelse for tilskud fra det offentlige, at løn- og ansættelsesvilkårene ligger på niveau med tilsvarende stillinger i det offentlige. Landsstyret og kommunalbestyrelsen skal orienteres om løn- og ansættelsesvilkår for ledere og undervisere ved de frie grundskoler. Hvis løn- og ansættelsesvilkårene ikke ligger på niveau med tilsvaren-de stillinger i det offentlige, kan skolen ikke opnå tilskud, idet frie grundskoler skal opfylde be-tingelserne i landstingsloven, jf. § 13.

Bestemmelsen tager hensyn til, at frie grundskoler i løn- og ansættelsesvilkårene gives mulig-hed for at tilrettelægge undervisningen - og dermed det undervisendes personales arbejde - på en anden måde end den fra folkeskolen kendte.

Ved vurderingen af “tilsvarende stilling” skal det konkrete stillingsindhold for ledere og under-visere lægges til grund. Specielt lederen af en fri grundskole vil vanskeligt kunne sammenlignes med en leder af en folkeskole, idet en leder af en fri grundskole blandt andet økonomisk og pæ-dagogisk vil stå til ansvar over for sin bestyrelse og forældrekredsen.

Bestemmelsen gælder ikke for frie grundskoler, der ikke modtager driftstilskud, jf. § 23.

                                                                  Til § 9, stk. 1

Det fremgår af stk. 1, at oprettelsen af en fri grundskole skal anmeldes over for kommunalbe-styrel­sen og over for Landsstyret.  En anmeldelse af en fri grundskole giver kommunalbestyrel-sen mulighed for en bedre planlægning af folkeskolevirksomheden i kommunen. Baggrunden for anmeldelsen til Landsstyret er ønsket om et samlet overblik over de frie grundskoler i lan-det. Bestemmelsen gælder også for frie grundskoler, der ikke modtager tilskud.

                                                                  Til § 9, stk. 2

Det fastslås, at oprettelse af skoler skal ske ved et skoleårs begyndelse. Bestemmelsen er indsat både af hensyn til tilskudsbestemmelserne og hensynet til elever, der overgår fra en anden fri grundskole eller folkeskole til den nyetablerede skole.

                                                                  Til § 9, stk. 3

Stk. 3 indeholder en bemyndigelse for Landsstyret til at fastsætte regler om bl.a. anmeldelses-frister og øvrige procedurer for skoler, som søger tilskud. Bestemmelsen gælder ikke for frie grundskoler, der ikke modtager tilskud.

For at sikre, at det drejer sig om seriøse anmeldelser, er der givet mulighed for, at der kan op-kræves et anmeldelsesdepositum.

      Til kapitel 3

      Tilsyn

                                                                 Til § 10, stk. 1

Som det fremgår af stk. 1, er det forældrekredsen, der har ansvaret og tilsynet med skolens almindelige virksomhed og med, at skolen giver en undervisning, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Forældrekredsen træffer selv beslutning om, på hvilken måde tilsynet skal udøves.

Forældrekredsens tilsyn omfatter tilsyn med hele skolens virksomhed, herunder det økonomi-ske tilsyn, som bestyrelsen varetager på forældrekredsens vegne, det pædagogiske tilsyn og til-synet med, om undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Sidstnævnte tilsyn skal ud over forældrekredsen varetages af et eksternt tilsyn, jf. § 10, stk. 2 eller af kommunalbestyrelsen, jf. § 10, stk. 2-3.

                                                                 Til § 10, stk. 2

I følge stk. 2 kan der vælges en eller flere personer uden for forældrekredsen til at føre tilsyn med, at eleverne får en undervisning, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folke-skolen.

Den eller de tilsynsførende vælges af forældrekredsen for højst 4 år. Det foreslås, at hele foræl-drekredsen deltager i valget af tilsynsførende, men der er ikke fastsat regler om quorum. Foræl-drekredsen kan anmode kommunalbestyrelsen om at varetage tilsynet. Stk. 2, 2. pkt.  fastslår, at den eksterne person, der skal føre tilsynet, ikke må være inhabil eller have en væsentlig interes-se i skolen eller være ansat på skolen. Skolen skal orientere kommunalbestyrelsen om, hvem der er valgt til at føre tilsyn.  

Det er fundet bedst stemmende med idegrundlaget bag frie grundskoler, at forældrene får mu-lighed for selv at vælge et tilsyn. For at sikre, at eleverne får en undervisning, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, foreslås det, at der skal vælges et uvildigt til-syn. Der stilles ingen krav til forudsætninger for den tilsynsførende. Det må dog forudsættes, at den tilsynsførende har den indsigt i skoleforhold, der gør, at vedkommende kan vurdere, om elevernes standpunkt står mål med, hvad der almindeligvis opnås i folkeskolen. Det må endvidere forudsættes, at den tilsynsførende forstår undervisningssprogene grønlandsk, dansk og engelsk på et niveau, som gør det muligt at foretage en kvalificeret vurdering af undervisnin-gen i disse fag.

Den tilsynsførende har ansvaret for at tilrettelægge og gennemføre tilsynet, men tilsynsplanen må gerne blive til efter dialog med den frie grundskole om f.eks form, omfang og intensitet. Alle tilsynsaktiviteter bør fremgå af planen, også hvorledes den tilsynsførende skal afgive den erklæring til forældrekredsen og skolens bestyrelse, som kræves, jf. § 10, stk. 4.

Det eksterne tilsyn skal ikke foretage en individuel vurdering af hver enkelt elev men alene en generel vurdering af den gennemførte undervisning.

Den frie grundskole kan have en anden vurdering end folkeskolen af, hvornår bestemte fagom-råder skal vægtes i skoleforløbet. Til støtte for vurderingen af, om undervisningen står mål med folkeskolens, kan den tilsynsførende anvende den vejledende timefordelingsplan og de vejle-dende læseplaner, som udsendes for folkeskoleområdet.

Aflønningen af tilsynet er ikke fastsat i loven og aftales derfor frit mellem tilsynet og skolen.

Forældrene kan i stedet anmode kommunalbestyrelsen om at varetage tilsynet, og kommunal­bestyrelsen skal påtage sig tilsynet, hvis forældrekredsen forholder sig passiv. Kommunalbesty-rel­sen afholder udgifterne til sit tilsyn.

                                                                 Til § 10, stk. 3

Hvis forældrekredsen ikke vælger en tilsynsførende, varetages tilsynet af kommunalbestyrelsen. Dette er begrundet i, at kommunalbestyrelsen har en generel tilsynsforpligtelse til at sikre, at alle borgere i kommunen opfylder undervisningsforpligtelsen. Kommunalbestyrelsen afholder udgifterne til sit tilsyn.

                                                                 Til § 10, stk. 4

Den tilsynsførende skal hvert år afgive en erklæring til forældrekredsen og bestyrelsen om ele-vernes standpunkt. Det er ikke den enkelte elevs standpunkt, den tilsynsførende skal aflægge erklæring om, men elevernes generelle standpunkt.

Det er forudsat, at den tilsynsførende giver en så lang frist, som er nødvendig for at udbedre manglerne. Er undervisningen stadig mangelfuld, indberettes det efter høring af forældrekred-sen og bestyrelsen til kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan derefter beslutte, at ele-ver skal indskrives i en anden skole, da kommunalbestyrelsen skal påse, at alle undervisnings-pligtige børn i kommunen indskrives i folkeskolen eller får en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. 

                                                                 Til § 10, stk. 5

I stk. 5, er der indsat en bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde kan træffe beslutning om yderligere tilsyn med en skole. Her tænkes bl.a. på tilfælde, hvor der er rejst tvivl, om en skoles undervisning står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Men bestemmelsen begrænser sig ikke til undervisningen alene. Kommunalbestyrelsen kan med hjemmel i bestemmelsen føre et skærpet tilsyn på andre områder, herunder anvendelse af skolens midler eller lignende.

                                                                 Til § 10, stk. 6        

Den tilsynsførende og kommunalbestyrelsen, i det omfang den udøver tilsyn, jf. stk. 2, 3 og 5, har adgang til alt materiale, der vedrører planlægningen af undervisningen, herunder elevopga-ver, karakterprotokoller, udtalelser fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, korrespondance med offentlige myndigheder om elever og undervisning m.m.

                                                                      Til § 11

Frie grundskoler kan anmode kommunalbestyrelsen om at føre tilsyn med en eventuel kostafdeling, der er tilknyttet skolen. Kommunalbestyrelsens tilsyn omfatter alene den del af skolens aktiviteter, som ikke er omfattet af § 10.

Kommunalbestyrelsen afholder udgifter til sit tilsyn.

Begrundelsen for, at en fri grundskole kan anmode kommunalbestyrelsen om, at denne fører til-syn med kostafdelingen, er, at dette ikke er en del af tilsynet med skolens virksomhed.

                                                               Til § 12, stk. 1-2

Kommunalbestyrelsen tillægges kompetence til at udstede påbud til frie grundskoler om at æn-dre skolens virksomhed, såfremt den er i strid med de gældende regler for frie grundskolers virksomhed.

Baggrunden for, at det er kommunalbestyrelsen, der kan udstede påbud, er, at driftstilskuddet ydes fra kommunen. Der bør være sammenhæng mellem den bevilgende, kontrollerende og sanktionerende myndighed.

Stk. 2 giver kommunalbestyrelsen retskrav på oplysninger om skolens virksomhed.

Kommunalbestyrelsen kan indhente alle relevante oplysninger til undersøgelse af, om den frie grundskole opfylder kravene for tilskud efter denne landstingslov.

Bestemmelsen gælder også frie grundskoler, der ikke modtager driftstilskud. For disse skoler kan kommunalbestyrelsen indhente alle relevante oplysninger til brug for undersøgelse af, om de opfylder betingelserne i denne landstingslov, med undtagelse af oplysninger, der relaterer sig til de bestemmelser, jf. § 23, der ikke er gældende for disse skoler.

                      Til kapitel 4  

                                         Tilskudsbetingelser og anvendelse af tilskud

                                                                 Til § 13, stk. 1

Det er fastsat, at frie grundskoler, der opfylder betingelserne i denne landstingslov, har retskrav på driftstilskud fra den kommune, hvor skolen har sin virksomhed. Baggrunden for, at det er skolekommunen, der skal betale for de børn, der er indskrevet i skolen, er, at det er forudsat, at de skal folkeregistreres i den kommune, hvor skolen er beliggende. Det vil medføre, at kommu-nen vil få bloktilskud for de pågældende børn. 

                                                                 Til § 13, stk. 2

Skolerne kan opspare tilskud til anvendelse i følgende finansår og optage lån til skole‑ og un-dervisningsvirksomhed.

Skole- og undervisningsvirksomhed omfatter alt, hvad der relaterer sig til undervisning, herun-der skolebygninger, kostafdeling, personaleboliger til ansatte ved skolen m.v.

Skolerne får herved mulighed for at tilpasse tilskudsanvendelsen til de konkrete forhold på sko-lerne.

 

                                                                 Til § 14, stk. 1

En fri grundskole skal mindst tilbyde undervisning fra 1.-7. klassering. Baggrunden herfor er ønsket om sammenhæng med folkeskoleområdet, således at den undervisning de frie grundsko-ler gennemfører, som minimum svarer til folkeskolens undervisning på yngstetrinet og under-visnin­gen på mellemtrinet.

                                                                 Til § 14, stk. 2

Stk. 2 i forslaget indeholder en beføjelse for Landsstyret til at dispensere fra stk. 1, om, at en fri grundskole  mindst skal tilbyde undervisning fra  1.‑ 7. klassering. Det vil således være muligt at godkende  frie grundskoler med 1.-3. klasse, svarende til yngstetrinet i folkeskolen. Det vil også kunne godkendes, at to eller flere frie grundskoler slår sig sammen om en fælles overbyg-ningssko­le. Desuden vil dispensationen kunne anvendes i forbindelse med nyoprettede skoler, således at der sker en løbende tilvækst af klassering over en årrække.

                                                                      Til § 15

Som selvejende institution skal frie grundskolers midler forvaltes så sikkert som muligt. Skolerne må ikke anbringe midlerne med henblik på spekulation og med risiko for skolens li-kviditet.

Bestemmelsen omfatter tilskudsmidler og midler, der er tilgået skolen på anden måde, f. eks. fra egenbetaling. Investering i aktier er ikke tilladt. Dog kan det accepteres, at skolen for at op-nå bedre bankrente for indestående af driftsmidler i den lokale bank køber nødvendige bankak-tier efter de sædvanlige tilbud herom inden for bankvæsenet. Skolerne må ikke deltage i erhvervsmæs­sig virksomhed. Som eksempel på en investering, der ikke er tilladt, kan nævnes investering i køb af pantebreve. Som eksempel på anbringelse af midler, der er acceptable, er indestående i et pengeinstitut i Grønland eller Danmark, fondsaktier udstedt af danske realkre-ditinstitutter eller andre finansieringsinstitutter under offentligt tilsyn og fondsaktier eller gældsbreve, for hvilke Grønlands Hjemmestyre eller den danske stat står som udsteder eller ga-rant for.

                      Til kapitel 5  

                                                    Tilskudsformer og -beregning

                                                                 Til § 16, stk. 1

Frie grundskoler, der opfylder betingelserne i denne landstingslov, har et retskrav på driftstil-skud fra den kommune, hvor skolen har sin virksomhed.

Tilskuddets størrelse pr. elev pr. år fastlægges således, at det svarer til, hvad kommunerne mod-tager i bloktilskud pr. byskoleelev pr. år. Dette er begrundet i en forventning om, at frie grund-skoler i givet fald vil blive etableret i byerne, og at det derfor er de forudsætninger, der lægger til grund for byskoleelevbloktilskuddet, der også gør sig gældende for de frie grundskoler. Her-ved er der søgt opnået en udgiftsneutralitet for de kommuner, der afgiver elever til de frie grundskoler. Herudover er der med fastlæggelsen af denne takst tilsigtet en ordning, der er let at administrere.

                                                                 Til § 17, stk. 1

Antallet af elever beregnes ud fra antallet af elever pr. 5. september forud for tilskudsåret. Med denne bestemmelse fastlægges det, at der som udgangspunkt ikke skal ske nogen regulering hverken i opadgående eller nedadgående retning, såfremt der i løbet af året sker tilmelding eller udmeldelse af elever, jf. dog bemærkningerne til stk. 2.

Det foreslås, at opgørelsestidspunktet bliver 5. september, som er skæringsdato for skatteplig-ten til den pågældende kommune.

                                                                 Til § 17, stk. 2

Som det fremgår af § 5, begynder skoleåret den 1. august og afsluttes den 31. juli. Antallet af elever i en fri grundskole vil derfor ændres pr. 1. august, idet nogle elever er gået ud af skolen og andre er indskrevet. Der er derfor indsat en bestemmelse, der regulerer driftstilskuddet for perioden fra den 1. august til den 31. december på baggrund af antal indskrevne elever den 5. september i tilskudsåret, således at driftstilskuddet følger antallet af elever i skoleåret.

                                                                 Til § 17, stk. 3

Når der etableres en ny fri grundskole, beregnes tilskuddet på baggrund af opgørelse over antal elever den 5. september i tilskudsåret.

Det samlede tilskud til nyoprettede frie grundskoler beregnes som 5/12 af det samlede tilskud, som skolen ville have fået, hvis antallet af elever den 5. september i tilskudsåret havde gået der hele kalenderåret. Tilskuddet ydes i rater, jf. § 21, stk. 1.

                                                                 Til § 17, stk. 4

En nyoprettet skole kan ansøge om á conto udbetaling, jf. § 20, stk. 3. Á conto udbetalingen be-regnes på baggrund af antal elever, der er indskrevet den 1. juni i tilskudsåret. Der vil blive foretaget regulering på baggrund af antal indskrevne elever den 5. september i tilskudsåret. Reguleringen skal foretages i forbindelse med udbetalingen af driftstilskuddet pr. 1. januar i året efter tilskudsåret, jf. § 21, stk. 3.

                                                                 Til § 18, stk. 1

Kommunalbestyrelsen kan udover driftstilskuddet efter ansøgning yde tilskud til nedbringelse af forældrenes egenbetaling, tilskud til befordring af elever samt tilskud til kostafdeling. Det er op til den enkelte kommune at tage stilling til, om den ønsker at yde tilskud ud over driftstil-skuddet. Skolerne har ikke krav på yderligere tilskud.

                                                                 Til § 18, stk. 2

Kommunalbestyrelsen kan yde frie grundskoler tilskud og lån til anlæg af skolens bygninger samt til lignende investeringer. Ved skolens bygninger forstås alle bygninger, herunder under-visnings­lokaler, lokaler til kreative fag, så som musik, gymnastik, husgerning, sløjd m.v.,  ad-ministrations­lokaler og personaleboliger. Det omfatter alle bygninger, som den frie grundskole er/bliver ejer af. Lignende investeringer kunne være til inventar m.v. Der lægges op til, at kom-munen selv vurderer deres interesse i og mulighed for at yde tilskud og/eller lån til en fri grund-skole.

                                                                   Til kapitel 6

                                 Tilskudsansøgning, -udbetaling, regnskab og revision

                                                                      Til § 19

Det fremgår, at det er kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor den frie grundskole har sin virksomhed, som skal have oplysninger om antallet af indskrevne elever i en fri grundskole.

Bestemmelsen omhandler samlet de oplysninger, som de frie grundskoler årligt skal fremsende til kommunalbestyrelsen for at modtage tilskud. Der er fastsat krav om, at skolen meddeler kommunalbestyrelsen oplysninger om de indskrevne elevers navne og cpr. nr. samt om elever-ne er undervisningspligtige. Fristen for indsendelse af oplysningerne er fastsat til 1. oktober, idet skolen først skal opgøre elevgrundlaget pr. 5. september. Oplysninger vedrørende eleverne er begrundet i, at kommunen derved kan sikre sig, at alle elever i kommunen i den undervis-nings­pligtige alder er tilmeldt en skole eller får undervisning i hjemmet.

Den frie grundskole skal sikre, at fortegnelsen sammen med ansøgningen, jf. § 20, stk. 1, er kommunalbestyrelsen i hænde senest den 1. oktober. Hvis kommunalbestyrelsen ikke har fået fortegnelsen i hænde senest den 1. oktober, fortabes retten til tilskud for det kommende til-skudsår. Kommunen kan godt udbetale tilskud for det kommende år, men den frie grundskole har ikke retskrav på tilskuddet, hvis fristen er overskredet.

Hvis kommunernes gennemgang viser, at en elev er tilmeldt 2 skoler samtidig, må elevens til-hørsforhold afklares af de involverede skoler.

Bestemmelserne i stk. 1 og stk. 2 tilsigter en forhåndskontrol af de elevtal, der udløser tilskud i henhold til denne lov. Dermed opnås en betydelig større sikkerhed i tilskudsberegninger. Det er samtidig en fordel for kommunernes egen budgetlægning på et tidligt tidspunkt at vide, hvilke elever, der vil blive opkrævet driftstilskud for.

Kommunalbestyrelsen skal fremsende en attesteret fortegnelse over eleverne, som pr. 5. sep-tember er folkeregistreret i kommunen, og som ikke er tilmeldt folkeskolen, en anden fri grund-skole eller undervises i hjemmet. Fortegnelsen skal, sammen med meddelelsen om størrelsen af driftstilskud­det, jf. § 20, stk. 2, være den frie grundskole i hænde senest den 1. november. Såfremt den frie grundskole ikke har modtaget fortegnelsen og meddelelsen inden fristens ud-løb, lægges den frie grundskoles opgørelse af indskrevne elever til grund for beregningen af driftstilskuddet.

Fristen er fastsat, så det giver de frie grundskoler mulighed for budgetlægning for det kommen-de år. Hvis der er uoverensstemmelse, så giver det også skolerne mulighed for at få dette afkla-ret inden den 1. januar, hvor den første rate forfalder til betaling.

                                                                 Til § 20, stk. 1

Skolen skal ansøge kommunen om driftstilskud inden den 1. oktober før det tilskudsår, som skolen søger tilskud for. Kommunalbestyrelsen kan, når særlige grunde taler derfor, forlænge fristen. Særlige grunde kunne eksempelvis være, at skolens administrative systemer for en peri-ode har været brudt sammen enten som følge af edb-tekniske problemer eller på grund af perso-nale­mæssige problemer. Det er kommunalbestyrelsen, der vurderer, om der foreligger særlige grunde, der berettiger til en forlængelse af fristen. Kommunalbestyrelsen kan forlænge fristen, enten af egen drift eller efter anmodning fra en fri grundskole.

Det er op til kommunen, om den vil fastsætte en frist for ansøgning af øvrige tilskud. Formod-nin­gen er, at skolen kan ansøge hele året, medmindre kommunen har fastsat en frist for ansøg-ning om andre tilskud end driftstilskuddet.

Der henvises til bemærkningerne til § 19 vedrørende konsekvenserne af ikke at overholde fris-ten.

                                                                           

                                                                 Til § 20, stk. 2

Kommunen skal inden den 1. november i året før tilskudsåret meddele skolen størrelsen af det bevilgede tilskud. Formålet hermed er at give skolen mulighed for at fastlægge det endelige budget for det kommende finansår.

Der henvises til bemærkningerne til § 19 vedrørende konsekvenserne af ikke at overholde fris-ten.

                                                               Til § 20, stk. 3-4

Ansøgning om á conto tilskud til nyoprettede skoler skal være kommunalbestyrelsen i hænde senest den 1. juni i tilskudsåret, og kommunalbestyrelsen skal samtidig med udbetalingen, jf. § 21, stk. 3, meddele á conto tilskuddets størrelse. Meddelelsen skal være den frie grundskole i hænde senest den 1. juli i tilskudsåret. À conto tilskuddet udbetales for 2 måneder - august og september måned, dvs. 2/12 af det samlede årlige driftstilskud.

Ansøgningsfristen er fastsat ud fra, at kommunerne på dette tidspunkt har en opgørelse over indskrevne elever i folkeskolen. Kommunens tilsagn om tilskud er fastsat ud fra, at kommunen sikres en rimelig sagsbehandlingstid til beregningen af tilskuddets størrelse.

                                                                 Til § 20, stk. 5

Landsstyret bemyndiges til fastsætte nærmere regler om ansøgning om tilskud. Såfremt der er behov for yderligere regler, har Landsstyret til hensigt at få disse udarbejdet i tæt samarbejde med KANUKOKA, således at de også tager hensyn til den kommunale forvaltning.

                                                                 Til § 21, stk. 1

Kommunalbestyrelsen skal udbetale driftstilskud i 4 lige store rater i tilskudsåret, den 1. januar, 1. april, 1 juli og 1. oktober. Baggrunden for udbetalingen i rater er, at kommunerne får bloktil-skuddet pr. måned, og derfor vil tilskuddet til frie grundskoler, når det udbetales for 3 måneder, ikke have så stor betydning for kommunernes likviditet. Samtidig er skolerne ikke afhængig af en stor kassekredit. Baggrunden er desuden, at tilskuddet skal følge finansåret, hvorfor 1. rate er fastsat til udbetaling første januar og endelig er baggrunden, at en nyoprettet skole skal have udbetalt tilskud senest ved skolestart den 1. august.

                                                                 Til § 21, stk. 2

Reguleringen af driftstilskuddet, jf. § 17, stk. 2, udbetales i forbindelse med den første rate den 1. januar i det efterfølgende tilskudsår. Baggrunden for, at reguleringen først udbetales i det ef-terfølgende år er, at kommunerne derved får mulighed for at få det med i deres budgettering.

 

                                                                 Til § 21, stk. 3

Kommunalbestyrelsen skal inden den 1. juli i tilskudsåret udbetale á conto tilskuddet. Det en-delige tilskud beregnes ud fra antal indskrevne elever den 5. september i tilskudsåret. For meget eller for lidt udbetalt tilskud reguleres i forbindelse med udbetalingen af raten den 1. januar i året efter tilskudsåret.

                                                                 Til § 21, stk. 4

Bestemmelsen i stk. 4 giver kommunalbestyrelsen hjemmel til at tilbageholde tilskud eller at lade tilskud bortfalde, hvis skolerne ikke følger bestemmelserne i loven eller de påbud kommu-nal­bestyrelsen har udstedt, jf. § 12. Tilskuddet kan tilbageholdes, indtil skolerne har dokumen-teret, at forholdene er bragt i orden. Hvis det af en skole oplyste grundlag for tilskudsberegnin-gen viser sig at være fejlagtigt, kan kommunen også kræve tilskud tilbagebetalt, selv om til-skuddet er udbetalt endeligt. Bestemmelsen sigter på situationer, hvor fejl i beregningsgrundla-get har ført til udbetaling af større tilskud, end skolen er berettiget til efter et korrekt bereg-ningsgrundlag.

Kommunen skal overholde § 19 i Landstingslov om sagsbehandling i den offentlige forvalt-ning, således at kommunen er forpligtet til at forelægge sagen til udtalelse hos den frie grund-skole forinden der træffes afgørelse. Ligesom afgørelsen efter §§ 22-24 i Landstingslov om sagsbehandling i den offentlige forvaltning skal begrundes.

                                                                 Til § 21, stk. 5

For meget udbetalt tilskud tilfalder den kommune, der har bevilget tilskuddet. Kommunen kan vælge at modregne for meget udbetalt tilskud i kommende driftstilskud.  Kommunen kan mod-regne i den førstkommende rate, efter at det er dokumenteret, at der er udbetalt for meget.

                                                                 Til § 21, stk. 6

Landsstyret bemyndiges til at fastsætte regler om udbetalingen af tilskud. Såfremt der bliver be-hov herfor,  vil disse regler ligeledes blive udarbejdet i tæt samarbejde med KANUKOKA. I det omfang, de frie grundskoler kan inddrages, vil de naturligt blive inddraget.

                                                               Til § 22, stk. 1-2

Bestemmelsen fastslår, at regnskabsåret er kalenderåret. Regnskaberne skal føres og revideres i overensstemmelse med sædvanlige regler for god revisionsskik.

Der er krav om, at skolernes regnskaber revideres af en statsautoriseret eller registreret revisor og fristen for aflevering af regnskab er fastsat til senest 1 juni i året efter tilskudsåret. Regnska-bet skal være kommunalbestyrelsen i hænde senest den 1. juni. Såfremt dette ikke overholdes, kan kommunerne eventuelt tilbageholde det kommende driftstilskud eller kræve det tilskud til-bagebetalt for den periode, som regnskabet vedrører. Kommunalbestyrelsen kan meddele dis-pensation fra fristen.

 

Årsagen til kravet om statsautoriseret eller registreret revisor er, at dette skaber større sikkerhed for, at regnskaber revideres efter sædvanlige regler for god revisionsskik.

                      Til kapitel 7  

                                     Frie grundskoler der ikke modtager driftstilskud

                                                                      Til § 23

De skoler, som ikke ønsker at modtage driftstilskud, skal stadig opfylde bestemmelserne i den-ne landstingslov, med undtagelse af følgende:

    de skal ikke opfylde reglerne om selvejende institutioner, jf. § 6,

    de skal ikke opfylde reglerne om aflønning af ledere og undervisere, jf. § 8,

    de skal ikke være omfattet af de regler, Landsstyret fastsætter om oprettelse af frie grund-skoler, som ønsker tilskud, jf. § 9, stk. 3,

    de skal ikke opfylde reglerne om tilskudsbetingelser og anvendelse af tilskud, jf. kapitel 4,

    de skal ikke opfylde reglerne om tilskudsformer og -beregning, jf. kapitel 5, de kan dog søge kommunalbestyrelsen om andet tilskud og lån, jf. § 18, og

    de skal ikke opfylde reglerne om tilskudsansøgning, -udbetaling, regnskab og revision, jf. kapitel 6, de skal dog fremsende oplysninger til kommunalbestyrelsen om indskrevne elever pr. den 5. september, og kommunalbestyrelsen skal fremsende en attesteret fortegnelse over elever, der er folkeregistreret i kommunen, og som ikke er tilmeldt folkeskolen, en anden fri grundskole eller undervises i hjemmet, jf. § 19, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt.

Det eneste, kommunalbestyrelsen skal sikre, er, at de eleverne, der går på frie grundskoler, der ikke modtager tilskud, får en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Derfor er ovennævnte bestemmelser undtaget for disse skoler. Reglerne om indbe-retning af elever, herunder udmeldelse, er også gældende for skoler, der ikke modtager tilskud, således at kommunalbestyrelsen har mulighed for at sikre, at eleverne ikke er indmeldt i flere skoler, og for at sikre at alle undervisningspligtige elever i kommunen får en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

                                                         Til kapitel 8          

                                                     Undervisning i hjemmet m.v.

                                                               Til § 24, stk. 1-2

Bestemmelsen fastslår, at forældre skriftligt skal meddele kommunalbestyrelsen, hvis forældre-ne selv sørger for deres børns undervisning. Dette skal meddeles inden undervisningen påbe-gyndes. Meddelelsen skal indeholde oplysninger om, hvilke børn der skal deltage i undervisnin-gen, hvor undervisningen foregår, og hvem der skal undervise børnene.

For at sikre, at kommunalbestyrelsen har et samlet overblik over de undervisningspligtige børn i kommunen, skal forældre, der selv sørger for undervisningen af deres børn, anmelde dette til kommunalbestyrelsen. I modsat fald skal kommunalbestyrelse skride ind, og sikre at de tilmel-des en folkeskole i kommunen eller en fri grundskole.

Det er ikke afgørende, om det er forældrene selv, der underviser børnene. Det kan også være naboen eller en anden. Det skal blot meddeles til kommunen, hvem der forestår undervisnin-gen. Ligeledes skal det anmeldes, hvor undervisningen skal foregå, om det er i hjemmet eller et andet sted. Dette er begrundet i, at kommunalbestyrelsen for at kunne varetage tilsynet skal vide, hvor undervisningen foregår.

                                                               Til § 25, stk. 1-3

Kommunalbestyrelsen er tilsynsmyndighed over for børn, der undervises i hjemmet m.v, og som er bosat i kommunen. For at varetage tilsynet kan kommunalbestyrelsen hvert år lade af-holde en prøve, for at vurdere om børnene får en undervisning, der står mål med, hvad der al-mindeligvis kræves i folkeskolen. Det er ikke et krav, at der skal afholdes prøve hvert år, men en rettighed som kommunalbestyrelsen har for at følge børnenes indlæring. Den, der har under-vist, har ret til at lede prøverne efter aftale med kommunalbestyrelsen.

Hvis kommunalbestyrelsen skønner, at undervisningen ikke står mål med, hvad der almindelig-vis kræves i folkeskolen, kan den foranledige afholdt en ny prøve efter 3 måneder. Hvis under-visnin­gen stadig er mangelfuld, har kommunalbestyrelsen ret til at beslutte, at børnene skal un-dervises i en skole. Kommunalbestyrelsen kan godt fastsætte en længere frist end 3 måneder ud fra de hensyn, der er nævnt i bemærkningerne til § 10, stk. 4.

Kommunalbestyrelsen skal underrette forældrene om, at der vil blive afholdt en ny prøve efter 3 måneder og at børnene, hvis undervisningen stadig er mangelfuld, skal undervises i en skole. Baggrunden herfor er, at forældrene skal have mulighed for at rette op på de mangler, der har været i undervisningen.

                                                                      Til § 26

Landsstyret bemyndiges til at fastsætte regler for afholdelse af de til enhver tid gældende afslut-tende evalueringer og prøver i folkeskolen for børn, der er undervist i hjemmet m.v. Reglerne herom vil svare til reglerne for elever, der går til folkeskolens afsluttende evaluering og prøver som privatist.

                                                               Til kapitel 9    

                                                Forældrenes rettigheder og pligter

                                                                      Til § 27

Stk. 1 er en gentagelse af nogle af de principper, der fremgår af myndighedsloven om forældre­myndighedsindehaverens rettigheder og pligter over for egne børn.

Bestemmelsen i stk. 2 er begrundet i hensynet til et smidigt skole-hjem samarbejde. En tilsva-rende bestemmelse findes i landstingsforordning om folkeskolen.

                                                                  Til kapitel 10

                                                                  Ikrafttræden

                                                                      Til § 28

Landstingsloven træder i kraft den 1. januar 2003. Ikrafttrædelsestidspunktet medfører, at kommende frie grundskoler kan nå at blive anmeldt til landsstyret og kommunalbestyrelsen, at ansøgninger om tilskud kan indgives og behandles så betids, at frie grundskoler vil kunne påbe-gynde sin skolevirksomhed pr. 1. august 2003.

Nalinginnaasumik nassuiaatit

26. september 2002            UKA 2002/13

Tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat angerlarsimaffimmilu atuartitaaneq il.il. pillugit Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuummut nassuiaatit.

             

              Nalinginnaasumik nassuiaatit

Siunnersuutip saqqummiunneqarneranut tunuliaqutaasut:

Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfik (KIIIP) 1999-ip ukiaanerani Nuummi angajoqqaat ilaannit saaffigineqarpoq tunngaviusumik ½atuarfimmik namminersortumik aallartitserusuttunit. Inatsisartunut ilaasortap Otto Steenholdtip Inatsisartut 1999-imi ukiakkut ataatsimiinneranni siunnersuut aalajangiiffiusussaq saqqummiuppaa, tassani siunnersuutigineqarluni Naalakkersuisut peqquneqassasut Inatsisartut 2000-imi upernaakkut ataatsimiinnissaannut siunnersuummik saqqummiussinissamut, taamaalilluni Kalaallit Nunaanni atuarfinnik namminersortunik pilersitsisinnaanissamut inatsisitigut tunngavissaqalersitsisussamik. Naalakkersuisut akissuteqaamminni paasissutissiissutigaat paasinarsissagaluarpat naammattumik tunngavissaqanngitsoq, taava Naalakkersuisut siunnerfigigaat siunnersuummut saqqummiunneqartumut naapertuuttumik atuarfiit namminersortut aammalu tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat pillugit Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuummik Inatsisartut 2000-imi ukiakkut ataatsimiinnissaannut saqqummiussaqarniarlutik.

KIIIP oqaaseqaammik Statsministeriaqarfimmut piniarpoq, tamatumalu kingorna Naalakkersuisut Allattoqarfianni Inatsisileriffimmit aamma oqaaseqaammik piniarluni, ilaatigut innuttaasut tunngaviusumik atuarfinnik namminersortitanik pilersitsinissamut ingerlatsinissamullu pisinnaatitaaffii aammalu ilaatigut tunngaviusumik atuarfinnut namminersortitanut tunngatillugu Namminersornerullutik Oqartussat malittarisassiortutut oqartussaanerat pillugu. Tamanna tunngavigalugu apeqqummut siullermut tunngatillugu paasinarsivoq tunngaviusumik atuarfimmik namminersortitamik pilersitsinissaq immikkut akuersissuteqarnissaq pisariaqanngitsoqni qularnaarlugu pisinnaatitaaffiummat angajoqqaat atuartussaatitaasunik qitornallit namminneerlutik aalajangersinnaagaat namminersortumik atuartissanerlugit, soorlu assersuutigalugu tunngaviusumik atuarfimmi namminersortitami, tak. Inatsisit Tunngaviusut § 76. Aalajangersagaq taanna aammattaaq issuarneqaqqippoq § 2, imm. 3-mi Kalaallit Nunaanni meeqqat atuarfii pillugit inatsimmi nr. 579-imi, 29. november 1978-imeersuumi (inatsimmi piginnaatitsissutaasumi) kiisalu meeqqat atuarfiat pillugu Inatsisartut peqqussutaanni nr. 8-mi, 22. maj 2002-imeersumi § 25-imi (atuarfik pillugu peqqussummi). Namminersornerullutik Oqartussat inatsisiliortutut allaffissornermilu pisortatut oqartussaanerannut tunngatillugu paasinarsisimavoq Namminersornerullutik Oqartussat meeqqat atuarfiata 1980-imi tiguneranut atatillugu atuarfinnut namminersortunut tunngassuteqartut ilanngullugit tigusimanngikkaat. Danmarkimi atuarfiit namminersortut aamma tunngaviusumik atuarfiit namminersortut il.il. pillugit inatsimmik nalunaarut nr. 529, 6. juni 2001-imeersoq (lovbekendtgørelse nr. 529 af 6. juni 2001 om friskoler og private grundskoler m.v.) kingullermik allanngortinneqarsimasoq Inatsimmi nr. 413 6. juni 2002-meersumi atuuppoq. Inatsit taanna Kalaallit Nunaannut atuutinngilaq.

Namminersornerullutik Oqartussat aalajangersinnaavaat, atuartitaanermut tunngasut pillugit inatsisiliortutut allaffissornikkullu ingerlatsineq pillugu pisortatut oqartussaanerup tigunissaa, tamatumani tunngaviusumik atuarfinnut namminersortitanut tunngasut ilanngullugit, tak. Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussat (namminersornerulerneq pillugu inatsit) pillugit inatsit nr. 577, 29. november 1978-imeersumi § 4, imm. 1 aamma 2, inatsimmut ilanngussami imm. 11-mut peqatigitillugu. Suliassaqarfiup tigoreernerata kingorna Namminersornerullutik Oqartussat tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat malittarisassiorsinnaavaat Inatsisartut inatsisaat aqqutigalugit, tak. namminersorneruneq pillugu inatsimmi § 4, imm. 4. Suliassaqarfimmik tigusineq piviusunngortinneqassaaq Inatsisartut inatsisissaannik aalajangersaanikkut.

Naalakkersuisut Inatsisartut 2001-imi ukiakkut ataatsimiinneranni tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat angerlarsimaffimmilu atuartitaaneq il.il pillugit inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut nassiuppaat. Siunnersuut 2001-imi ukiakkut ataatsimiinnermi siullermeerneqarpoq, aammalu aappassaaneerneqarnissaa pingajussaaneerneqarnissaalu 2002-mi upernaakkut ataatsimiinnissamut kinguartinneqarpoq. Inatsisartullu Kultureqarnermut Ilinniartitaanermullu ataatsimiititaliaannit kissaatigineqarmat aappassaaneerneqarnissaa pingajussaaneerneqarnissaalu 2002-mi ukiakkut ataatsimiinnissamut kinguartinneqarpoq. Tamatuma kingorna Naalakkersuisut Inatsisartut Siulittaasoqarfiannut nalunaaruteqarput, naalakkersuisut siunnersuut utertikkaat 2002-mi ukiakkut ataatsimiinnermi siunnersuummik nutaamik saqqummiussinissaq siunertaralugu.

Siunnersuut maanna saqqummiunneqartoq siornatigut siunnersuummik saqqummiunneqartumik tunngaveqarpoq. Siunnersuummi § 16-imi ingerlatsinermut tapiissutit annertussusiat allanngortinneqarput, aammalu § 18, imm. 2-mi atuarfiup illutaasa sanaartornerinut tapiissutit taarsigassarsiallu aammalu § 19, imm. 1-imi oqaaseqatigiinni kingullerni tapiiffigineqarsinnaatitaanerup annaaneqarnera allanngortinneqarlutik. Taakku pillugit aalajangersakkani  nassuiaatit innersuussutigineqarput.

Siunnersuutip siunertaa:

Siunnersuummi siunertaavoq meeqqat atuarfiannut pisortanit ingerlanneqartumut taarsiullugu periarfissatut tunngaviusumik atuarfiit namminersortut angerlarsimaffimmilu atuartitaaneq pillugit inatsisitigut tunngavissanik pilersitsinissaq, taassuma ataaniilluni tunngaviusumik atuarfinnik meeqqat atuarfiata avataaniittunik pisortat qanoq annertutigisumik qanorlu pissusilimmik tapiisarnissaannut tunngavissanik aalajangersaaneq.

Siunnersuutip imaa:

Siunnersuut danskit inatsisaat (atuarfiit namminersortut aamma tunngaviusumik atuarfiit namminersortut il.il. pillugit inatsimmik nalunaarut nr. 529, 6. juni 2001-imeersoq, kingusinnerpaamik allanngortinneqartoq inatsisikkut nr. 413-, 6. juni 2002-meersukkut) aallaavigalugu ilusilersugaavoq. Siunnersuutip imarisaa meeqqat atuarfiat pillugu Inatsisartut peqqussutissaannut nr. 8-mut, 21. Maj 2002-meersumut  ataqatigiissaarneqarpoq. Siunnersuut imatut ilusilersugaavoq:

Kapitali 1: Atuartitaaneq il.il.

Kapitali 2: Tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat, aqutsisut atuartitsisullu.

Kapitali 3: Nakkutilliineq.

Kapitali 4: Tapiiffigineqarnissamut piumasaqaatit tapiissutillu atorneqarneri.

Kapitali 5: Tapiissuteqariaatsit tapiissutinillu naatsorsuineq.

Kapitali 6: Tapiiffigineqarnissamut qinnuteqaatit, tapiissutit tunniunneqarneri, naatsorsuutit kukkunersiuinerlu.

Kapitali 7: Tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat ingerlatsinermut tapiissutinik pineq ajortut.

Kapitali 8. Angerlarsimaffimmi il.il. atuartitaaneq.

Kapitali 9: Angajoqqaat pisinnaatitaaffii pisussaaffiilu.

Kapitali 10: Atortuulersitsineq.

Kapitali 1-imi aalajangersarneqarput tunngaviusumik atuarfinni namminersortitani atuartitaanermi tunngaviit minnerpaaffissarititaat. Imarisaa Kalaallit Nunaanni pissutsit immikkut ittut malitsigisaannik allannguuteqartinneqartoq, tunngaviusumik atuarfiit namminersortut pillugit danskit inatsisaanni kapitali 1-ip imarisaanut naapertuuppoq. Kalaallit Nunaanni pissutsit immikkut ittut allaassuteqartitsissut tassaapput meeqqat atuarfiat pillugu Inatsisartut peqqussutaanni nr. 8-mi, 21. maj 2002-meersumi aalajangersarneqarsimasut, qaffasissutsinut immikkoortiterineq, nalilersuisarnermik aalajangersakkat, oqaatsit atuartitsissutaasut pillugit aalajangersakkat, immikkut atuartitsineq pillugu aalajangersakkat immikkut ittut, tapiliussamik atuartitsineq aammalu oqaatsit ilitsoqqussaralugit pigisat atuartitsissutaanerat, perorsaanermut aamma tarnip pissusaanut siunnersuineq pillugit aalajangersakkat aammalu ukiup atuarfiusup sivisussusianut  tunngasut.

Kapitali 2-mi aalajangersaavigineqarput atuarfiit aqunneqarnerat, taakku pisortaqarnerat aammalu pisortat atuartitsisullu akissarsiatigut atorfeqartitaanermilu atugarisaat. Aalajangersakkat taakku aamma aalajangersaavigineqarput danskit inatsisaanni aalajangersakkat assingusut aallaavigalugit. Maleruagassanut taakkununnga tunngatillugu pisariaqartutut isigineqanngilaq  kikkut atuarfiup siulersuisuinut ilaasortaasinnaanersut immikkut maleruagassiussallugu. Taamaattumik suliami atuumassuteqarneq pissutigalugu peqataasinnaannginneq pillugu maleruagassat nalinginnaasut matumani aalajangiisuusartussaassapput.Aammattaaq danskit malittarisassaanni atuartitsinermi oqaatsit atorneqartut allattariarsorluni oqalullunilu pisortamit  piginnaaneqarfigineqarnissaat pillugu erseqqissaanissaq pisariaqarsorinartinneqarsimanngilaq.

Kapitali 3 danskit inatsisaanni maleruagassanut assingusunik tunngaveqarpoq. 2002-mi junimi danskit inatsisaanni allannguisoqarneratigut (inatsit nr. 413, 6. juni 2002-meersoq) nakkutiginninneq sukannernerulersinneqarpoq, Kalaallit Nunaanni pisariaqarsorinanngitsumik. Taamaattumik aalajangersakkat maleruagassat Danmarkimi inatsisip allanngunnginnerani atuuttut aallaavigalugit oqaasertalerneqarput.

Kapitali 3-p imarisaa danskit inatsisaanni kapitalimut ataatsimut isigalugu assingusorujussuuvoq. Allannguutituaasoq tassaavoq § 11-mi aalajangersagaq, tassani aalajangersarneqarluni tunngaviusumik atuarfiup namminersortitap kommunalbestyrelsi noqqaaffigisinnaagaa najugarfittut immikoortortaq nakkutigeqqullugu, tassa atuarfiup ingerlataasa ilaa atuartitsinermut tunngasuunngitsoq. Danskit inatsisaanni nakkutiginninneq noqqaassuteqarnikkut atuartitaanermut ministeriaqarfimmit isumagineqarsinnaavoq.

Kapitali 4-mi aamma 5-imi tappiissuteqartarneq pillugu aalajangersakkat danskit aalajangersagaannit allaanerungaatsiarput, tassani pissutaanerpaajulluni kissaatigineqarmat tapiissuteqariaaseq danskit aalajangersagaannit pisariinnerujussuussasoq.

Kapitali 4-mi tapiiffigineqarnissamut piumasaqaatitut aamma tapiissutit atorneqarneri pillugit tunngavissat aalajangersaavigineqarput. Danskit maleruagassaannit allaassutigaat siunnersuutigineqarmat kommunimi atuarfiup ingerlatsivigisaani kommunalbestyrelsip ingerlatsinermut tapiissuteqartarnissaa, danskit aalajangersagaanni naalagaaffik tapiissuteqartinneqartaraluartoq. Tamatumunnga pissutigineqarpoq kommunit ataatsimoortumik tapiissutinik Namminersornerullutik Oqartussanit pisarmata, ilaatigut atuarfiit ingerlanneqarnerinut atugassanik. Taamaaliornikkut ataatsimoortumik tapiissutit atuartut ataasiakkaat malillugit ingerlasassapput.

Siunnersuutigineqarportaaq Danmarkimisut  kommunalbestyrelsi nammineq akiliutit apparsaavigineqarnissaannut tapiissuteqarsinnaassasoq, matumani aamma atuartut najugaqarfiannut akiliutit, angallassinernut aningaasartuutit ilanngullugit kiisalu atuarfiit illutaasa sananerinut aamma aningaasaliissutinut taakkununnga assingusunut aningaasartuutinut tapiissuteqartarlunilu taarsigassarsisitsillunilu. Taamaattorli atuareernermi atuartunik paarsinermik aaqqissuussinernut akiliutigisartakkanut tapiissuteqartoqartarnissaa siunnersuutigineqanngilaq.

Siunnersuummi matumani aamma siunnersuutigineqanngilaq immikkut atuartitsinermut aammalu immikkut perorsaanermut ikiortigineqartarnissamut kiisalu atuartunik allatut oqaaseqartunik immikkut ikiorsiissutitut atuartitsinermut kommunalbestyrelsip tapiissuteqarsinnaanera.

Tapiissutit atorneqarneri pillugit danskit maleruagassaannut paarlangasumik pisariaqartinneqan-ngilaq aningaasat atoriaannaat tunngaviusumik atuarfimmit namminersortitamit pigineqartut qanoq inissinneqassanersut pillugu maleruagassanik aalajangersaasoqarnissaa, taamaallaalli pingaarnerusutigut aalajangersarneqarluni atuarfiup aningaasaatai sapinngisamik atuarfimmut iluaqutaanerpaasussanngorlugit aqunneqassasut tamatumalu saniatigut Naalakkersuisut tunngavissalerneqarput aningaasat atoriaannaat atuarfiup ingerlanneqarneranut atussallugit pisariaqartinneqanngitsut inissinneqartarnissaat pillugu malittarisassiornissamik.

Kapitali 5-imi tapiissuteqariaatsit taakkualu naatsorsorneqartarnissaat aalajangersaavigineqarpoq. Soorlu tassani takuneqarsinnaasoq tapiissuteqariaaseq ataasiinnaq tassani pineqarpoq, tassalu meeqqat atuartut ataasiakkaat tunngavigalugit  ingerlatsinermut ukiumoortumik tapiissutissaq. Taamaaliornikkut danskit malittarisassaannut naleqqiullugu malunnarluartumik pisariillisaaneqarpoq, tassani nalinginnaasumik ingerlatsinermut tapiissutit saniatigut atuarfiit illutaannut immikkut tapiissuteqartoqartarpoq, atuarfinnut najugaqarfiusunut  immikkut tapiissuteqartoqartarluni, tyskit ikinnerussuteqartut atuarfiutaannut immikkut tapiissuteqartoqartarluni, atuareernermi atuartunik paarsinermut aaqqissuussinermut immikkut tapiissuteqartoqartarluni, ilinniartitsisut sulinerannut saniatigut aningaasartuutaasartut matussuserneqartarnerannut immikkut tapiissuteqartoqartarluni, atuartut annertuumik innarluuteqartut atortussaannut angallanneqartarnerinullu tapiissuteqartoqartarluni, kiisalu atuarfimmut akiliummut apparsaassutissanik tapiissuteqartoqartarluni, kiisalu atuartut najugaqarfianni najugaqarnermut akiliummut apparsaatissanik tapiissuteqartoqartarluni aamma angallassinermut tapiissuteqartoqartarluni.

Tapiissuteqariaatsit tamakku siunnersuummut ilanngunneqannginnerannut pissutaatinneqarpoq tunngaviusumik atuarfinnut namminersortitanut ingerlatsinermut tapiissutit meeqqat atuarfianni atuartumut ataatsimut Namminersornerullutik Oqartussanit kommuninut ataatsimoortumik tapiissutaasartut tamakkiisut angeqqatigissammatigik. Tamatuma saniatigut tapiissuteqariaaseq paasiuminartoq aammalu allaffissornikkut pisariitsoq anguniarneqarpoq.

Namminersornerullutik Oqartussat kommuninut atuarfeqarfinnut tunngatillugit ukiumut ataatsimut tapiissutigisaat 2002-imi 319 mio. kr.-iupput, taakkunannga 116 mio. kr.-it nunaqarfinni atuartunut agguagassaallutik, 203 mio. kr.-illu illoqarfinni atuartunut agguagassaallutik. Ataatsimoortumik tapiissutit agguaanneqartarneranni nunaqarfinni atuartunut ataatsimoortumik tapiissutit marloriaammik annertussuseqartitaasarput. Nunaqarfinni atuartut 6-nniit 17-inut ukiullit  katillutik 2.631-upput, illoqarfinnilu atuartut 6-niit 17-inut ukioqartut 9.138-iullutik. Ataatsimoortumik tapiissutit katillutik nunaqarfimmi atuartumut ataatsimut 44.090 kr.-iupput, illoqarfimmili atuartumut ataatsimut 22.215 kr.-iullutik. Taamaalillutik kommunit tunngaviusumik atuarfimmut namminersortitamut tapiissutissaat atuartumut ataatsimut 22.215 kr.-iupput. Siunnersuummi § 16 malillugu kommunalbestyrelsip tunngaviusumik atuarfik namminersortitaq atuartup atuarfissatut allassimaffigisaa atuartunut arfinilinniit 17-inut ukiulinnut tamanut ukiumut ingerlatsinermut tapiissuteqarfigissavaa. Atuartumut ataatsimut tapiissutit Namminersornerullutik Oqartussat illoqarfinni atuartumut ataatsimut kommuuninut ataatsimoortumik tapiissutaasa assigaat. Tamanna siusinnerusukkut siunnersuummut sanilliullugu allanngortinneqarpoq, tassani tapiissutit illoqarfimmi nunaqarfimmilu atuartumut tapiissutit oqimaaqatigiissinnerisigut agguaqatigiissinneqarsimagaluarlutik. § 16-inut nassuiaatit innersuussutigineqarput.

Kapitali 6-imi aalajangersaavigineqarput tapiiffigineqarnissamut qinnuteqartarnissat, tapiissutit tunniunneqarneri, naatsorsuutit kukkunersiuinerlu. Naatsorsuutit kukkunersiuinerlu pillugit aalajangersakkat danskit aalajangersagaat assigaat, taamaallaat allaassutigalugu pisariaqartutut isigineqanngimmat suliami attuumassuteqarneq pissutigalugu peqataasinnaannginnermut tunngatillugu kukkunersiuisut pillugit immikkut piumasaqaateqartarnissamik aalajangersaasoqarnissaa. Taamatuttaaq pisariaqartutut isigineqanngilaq siulersuisunut ilaasortat namminneq suliami attuummassuteqarneq pissutigalugu peqataasinnaannginnerminnut tunngatillugu ilumoorluinnarnerminnik nalunaaruteqartarnissaq pillugu aalajangersakkatigut pisussaaffiliinissaq. Tapiissutit tunniunneqartarneri pillugit aalajangersakkat danskit malittarisassaannit allaanerungaatsiarput, tapiissuteqariaatsit annertuumik assigiinngissuteqarnerat pissutigalugu, tak. tamanna pillugu nassuiaatit qulaani allassimasut. Pitsaanerusutut isigineqarpoq ingerlatsinermut tapiissutinik, ingerlatsinermut siumoortumik tapiissutaagallartussanik qinnuteqaatip kingusinnerpaamik tunniunneqarfissaanik aamma qinnuteqaatit tiguneqartut kommunalbestyrelsimit aalajangiiffigineqarnissaat tapiissutissallu tunniunneqartarnissaat pillugit piffissalersuilluni aalajangersaanissaq.

Kapitali 7-imi aalajangersaavigineqarput Inatsisartut inatsisaanni maleruagassat naapertorlugit tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat ingerlatsinermut tapiissuteqarfigineqarneq ajortut. Tamatuma malitsigisaanik atuartitaanermi, atuarfiup aqunneqarnerani, matumani aamma kommunalbestyrelsimut nalunaaruteqartarnissamik pisussaaffeqarneq ilanngullugit, nakkutilliinermi, angajoqqaat pisinnaatitaaffii pisussaaffiilu pillugit kiisalu kommunalbestyrelsip peqqussuteqartarnissamut periarfissaqarnissaanut taamatullu naatsorsueqqissaarnermut tunngatillugu paasissutissanik piniartarnissaanut tunngasunut Inatsisartut inatsisaanni tunngavissatut maleruagassanut atuarfiit taamaattut aamma malinnittussaapput. Taamaattorli tunngaviusumik atuarfiit  namminersortitat taamaattut atuarfiit aqunneqarnerat pillugu malittarisassanut qilersorsimanngillat aamma ilinniartitsisut akissarsiatigut atorfeqartitaanikkullu atugassarisaannut tunngasunut, soorunami aamma tapiissutit pillugit malittarisassanut qilersorsimanngillat, nammineerluni  akiliutit apparsaavigineqarnissaanut aamma angalassinernut tunngaviusumik atuarfinnut namminersortitanut taamaattunut aammattaaq kommunit tapiissuteqartarsinnaanerat eqqaassanngikkaanni, kiisalu kommunit atuarfiit illutaasa sanaartorneqarnerinut aamma assingusunut aningaasaliissutinut aningaasartuutinut tapiissuteqarsinnaanerat imaluunnii t taarsigassarsititsisinnaanerat eqqaassanngikkaanni. Maleruagassat taakku danskit maleruagassaat ataatsimut isigalugu assigiinnangajappaat.

Kapitali 8-mi aalajangersaavigineqarpoq angerlarsimaffimmi il.il. atuartitsineq. Aalajangersakkat taakku danskit aalajangersagaannut assingungajapput, taamaallaat allaassutigalugit pissutsit Kalaallit Nunaannut tunngassuteqartut immikkut ittut aallaavigalugit allannguutigitinneqartut.

Kapitali 9-mi aalajangersaavigineqarput angajoqqaat pisinnaatitaaffii pisussaaffiilu, taakku  atuarfik pillugu Inatsisartut peqqussutaanni nr. 8-mi, 22. maj 2002-meersumi § 29-imi aalaja-ngersakkanut naapertuupput.

Naggasiullugu kapitali 10-mi atuutilersitsinissamut aalajangersakkat aalajangersaavigineqarput. Tassani takuneqarsinnaavoq Inatsisartut inatsisaata 1. januar 2003-mi atuutilersinneqarnissaa siunnersuutigineqartoq.

Tusarniaaneq:

Piffissami 8. juli 2002-mit 5. august 2002-mut peqqussutissatut siunnersuut ukununnga tusarniaassutigineqarpoq: KANUKOKA, IMAK, KIK, Undervisningsministeriet, Statsministeriet, Nuuk Internationale Friskole (NIF), Aningaasaqarnermut Pisortaqarfik (Aningaasaqarnermik Pilersaarusiortarfik aamma Isumaqatigiinniartarnermut Immikkoortortaq), Aqutsinermut Pisortaqarfik, Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Pisortaqarfik kiisalu Naalakkersuisut Allattoqarfianni Inatsisileriffik. Aammattaaq illuatungeriinnut taakkununnga siunnersuut 2001-imi inatsisartut ukiakkut ataatsimiinneranni saqqummiunneqartoq aammalu siunnersuummut matumunnga aallaaviusoq tusarniaassutigineqarsimavoq. Piffissaq tusarniaaffigineqartoq tassaavoq 3. - 4. september 2001.

2001-imi ukiakkut Statsministeriaqarfik aamma Undervisningsministeriaqarfik kiisalu KANUKOKA, NIF aamma Aningaaqarnermut Pisortaqarfik ataatsimeeqatigineqartarput.

2001-imi ukiakkut tusarniaanermi oqaaseqaatit makku tiguneqarput, siunnersuummi matumani ilanngunneqanngitsut.

KANUKOKA-p § 18, imm. 1-imut (maanna § 16, imm. 1) oqaatigaa ikaarsaarialernermi aaqqissuussisoqassasoq, tamatumani kommuni atuartunut ukioqatigiiaanut taamaallaat tapiisussaatitaalluni aammalu kommuni tamatumani klassinik ilusilersuinermissaminut periarfissaqassasoq kommunimi meeqqat atuarfianni tunngaviusumik atuarfiup namminersortitap pilersinneqarnerata kingunerisaanik atuartut ikileriarnissaat iluaqutiginiassaguniuk. Tamanna pillugu aammattaaq taaneqarpoq: “Peqqussutikkut atuuttukkut atualeqqaani  tunngaviusumillu atuarfimmi klassit ilusilersorneqassapput atuartut 1. klassimi atualerneranni. Klassit taakkua sapinngisamik 9. klasse ilanngullugu taakkuujuarlutik ingerlaannassapput. Taavalu 10. klassimi aallartinnermi klassit ilusilersornerat nutaaq pissalluni, tamatumani atuartut nalinginnaasumik annertusisamillu atuartitsinermut avinneqassallutik. Meeqqat atuarfiat pillugu peqqussut nutaaq atuutilerpat taamaallaat atuartut atualerneranni klassinik ilusilersuineq pisassaaq, tamatuma kingorna klassit taakkua 10. klassit ilanngullugit atuarnerup ingerlanera tamaat taakkuujuarlutik ingerlassallutik. Meeqqat atuarfiannut peqqussut nutaaq aammalu tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat pillugit inatsisartut inatsisaat nutaaq 1. august 2002-mi atuutilerpata piffissami ikaarsaariarfiusumi nalinginnaasumik atuartunut ukioqatigiiaanut ukununnga kommunikkuutaartumik tapiissuteqartoqarsinnaassaaq, tunngaviusumik atuarfiup namminersortitap atuartunut ukioqatigiiaanut tamanut atuartitsinissaq neqeroorutigissappagu:

Ukioq atuarfiusoq 2002/03: Atuaqatigiiaat 1. +  atuaqatigiiaat 10.

Ukioq atuarfiusoq 2003/04: Atuaqatigiiaat 1.-2. + atuaqatigiiaat 10.-11.

Ukioq atuarfiusoq 2004/05: Atuaqatigiiaat 1.-3. + atuaqatigiiaat 10.-11.

Ukioq atuarfiusoq 2005/06: Atuaqatigiiaat 1.-4. + atuaqatigiiaat 10.-11.

Ukioq atuarfiusoq 2006/07: Atuaqatigiiaat 1.-5. + atuaqatigiiaat 11.

Ukioq atuarfiusoq 2007/08: Atuaqatigiiaat 1.-6.

Ukioq atuarfiusoq 2008/09: Atuaqatigiiaat 1.-7.

Ukioq atuarfiusoq 2009/10: Atuaqatigiiaat 1.-8.

Ukioq atuarfiusoq 2010/11: Atuaqatigiiaat 1.-9.

Tamatuma kingorna:                          Atuaqatigiiaat tamarmik

Tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat kingusinnerusukkut atulersinneqassappata ikaarsaariarnermi aaqqissuussineq taamaaqataanik kinguartinneqassaaq. Tunngaviusumik atuarfiup namminersortitap nalunaarutigineqarneratigut Naalakkersuisut kommunimilu tunngaviusumik atuarfiup namminersortup inissisimaffigisaani kommunalbestyrelsip isumaqatigiissutigissavaat, ikaarsaariarnermi aaqqissuussinissami piffissaq aalajangersimasoq atuartut ukioqatigiiaat qassit atuarfiup atuartitsinikkut neqerooruteqarfigissagai.

Piffissami ikaarsaariarfiusumi aningaasartuuteqarnerulerneq, inatsisiliap matuma kinguneranik takkuttussaq Namminersornerullutik Oqartussat akilertariaqarpaat. Namminersornerullutik Oqartussat piffissami ikaarsaariarfiusumi tunngaviusumik atuarfik namminersortitamut ukioqatigiiaanut kommunip tapiiffiginngisaanut § 18, imm. 1-imi (maanna § 16, imm. 1) taaneqartumut tapiissutaasariaqassapput.

Naalakkersuisut KANUKOKA-p ikaarsaariarnermi aaqqissuussinissamik kissaateqarnera malissimanngilaat, tamanna tunngavissaqarsorinnginnamikku. Taamaalilluni meeqqat atuarfiat pillugu Inatsisartut peqqussutaanni atuuttumi kommunit atuarnerup ingerlanerani atuartut tunngavigalugit klassinik allatut ilusilersuinissaat akornutissaqartinneqanngilaq. KANUKOKA-p tusarniaanermi nassuiaatai allat immikkut oqaaseqaatissiinngillat.

Nuuk Internationale Friskolip (NIF) tusarniaanermi akissuteqaammini oqaatigaa isumaqarluni inatsisissatut siunnersuut tunngavissarititatigut amigaateqartoq naleqqutinngitsortaqartorlu, kingunerissallugulu inatsisip tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat pilersinneqarneranni pissusiviit eqqarsaatigalugit tunngavilersuutaasinnaannginnera, pissutigalugu Nunatsinni tunngaviusumik atuarfik namminersortitaq aningaasatigut atugassarititaasussat taamaattut malillugit ingerlanneqarsinnaanngimmat.

Ajornartorsiut annertunerpaaq ersersinneqartoq tassaavoq atuarfiup illutaasa sulisunullu inissiat aningaasalersorneqarnissaat. Sulisunut inissiat eqqarsaatigalugit allaffissornerup aningaasaqarnerullu kingunerisassai pillugit nassuiaatit takoqquneqarput.

Siunnersuummi matumani § 18-imi, imm. 2-mi aalajangersarneqarpoq atuarfiup illutaasa sanaartornerinut assigisaannullu aningaasaliissutinut  kommunalbestyrelsit tunngaviusumik atuarfimmut namminersortitamut aningaasanik tapiissuteqarsinnaallutillu taarsigassarsisitsinnaasut. NIF isumaqarpoq, tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat sulisunut inissialiornissamut atuarfiullu illutaanik sananissamut taarsigassarsisinneqarsinnaanissaminnut inatsisitigut piumasaqaateqartassasut. NIF-ip kissaatigaa, tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat “10/40/50-imik aaqqissuussineq” malillugu imaluunniit Illuliortiternermut aningaasalersuineq pillugu Inatsisartut peqqussutaat nr. 4, 13. oktober 1998-imeersoq imaluunniit aaqqissuussineq alla ilanngunneqassasoq, tassalu tunngaviusumik atuarfinnut namminersortitanut sanatitsinermi akiusup 60 %-ianik ernialiussassat ilanngullugit aammalu ukiuni 15-ini taarsersugassaanngitsumik, tamatumalu kingorna akilerneqartussanik, taarsigassarsinissamik periarfissiisussaq.

Aalajangersagaq tunngaviusumik atuarfinnut namminersortitanut taarsigassarsisitsisinnaanissamik periarfissiisoq ilanngunneqarpat, inatsisissatut siunnersuut Nunatta karsianut aningaasartuuteqarnerulernermik kinguneqassaaq. Inatsisissatut siunnersuummut siusinnerusukkut saqqummiunneqartumut sanilliullugu siunnersuummi matumani atuarfiit illutaannik sanaartornissamut kiisalu aningaasalersuinermi aningaasartuutinut assigisaannut Namminesornerullutik Oqartussanit taarsigassarsinissamut tapiiffigineqarnissamullu periarfissiisoqanngilaq.Tamatumunnga peqqutaavoq tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat Namminersornerullutik Oqartussanit taarsigassarsinissamut tapiiffigineqarnissamullu piviusorsiunngitsumik naatsorsuuteqartitsilernissaat Naalakkersuisut kissaatiginngimmassuk, Namminersornerullutik Oqartussat pisussaaffigissammassuk illutanik ullumikkumut naleqquttunik naammattunik meeqqat atuarfianni atugassanik qulakkeerinissaq.

Illuliortiternernut aningaasalersuisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutaanni nr. 1-imi, 21. maj 2002-meersumi inatsisartut peqqussutaata atuuffissaa annertusineqarpoq, tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat namminneq angerlarsimaffimminni atuartitsinermik ingerlataqartut inatsisartut peqqussutaanni maleruaqqusat malillugit taarsigassarsianik qinnuteqarsinnaalersillugit. Taamaattorli sulisorisanut inissianik sananermut taamaallaat taarsigassarsianik qinnuteqartoqarsinnaassaaq, tassalu ininut atuartitsivinnut il.il. pinnani.

Oqaaseqaatit piffissami tusarniaaffiusumi 8. juli - 5. august 2002-mi tiguneqartut:

Tusarniaaffigineqartunit ukunannga akissutit tiguneqarput: Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat, KANUKOKA, IMAK, Statsministeriaqarfik, Undervisningsministeriaqarfik, Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Pisortaqarfik, Aningaasaqarnermut Pisortaqarfik, Aqutsinermut Pisortaqarfik

Tusarniaanermit akissutini oqaatigineqartut  inatsisinillu misissuineq tunngavigalugit siunnersuummi annikitsuinnarnik erseqqissaasoqarpoq (§ 6, imm. 5-imi § 8-milu) aammalu siunnersuummi nassuiaatini annikitsuinnarnik erseqqissaasoqarluni. Matumani tusarniaanermit akissutinit oqaatigineqartut pingaarnerit nassuiaatigineqassapput.

KANUKOKA-p tusarniaanermit akissutit siusinnerusukkut nassiunneqartut innersuussutigai. Aammattaaq KANUKOKA isumaqarpoq Naalakkersuisut matuminnga siunnersuuteqarnermikkut tunngaviusumik atuarfinnik namminersortitanik pilersitsinissamut periarfissat ima ajorseriartitsigissagaat, taamaattut pilersinneqarnissaat naatsorsuutigineqarsinnaassanani.

Naalakkersuisut isummamut tassunga isumaqataanngillat. Ilumoorpoq tapiissutit maanna siunnersuutaasumi ikinnerummata, aalajangersakkanulli ukununnga nassuiaatini soorlu nassuiaatigineqartutut tamatumunnga piviusunik tunngavissaqarpoq.

Aammattaaq KANUKOKA-p oqaatigaa Naalakkersuisut siunnersuummi § 18-ip allanngortinneqarnissaanik siunnersuuteqarnermikkut atuarfiit illutaanik aningaasalersueqataasinnaanermut imminnut pisussaaffiiartut. Tamanna Kattuffimmit ima paasineqarpoq Naalakkersuisut taarsigassarsisitsisarnerit tapiissuteqartarnerillu kommuninut tunniukkusukkaat, uffa taakku maanna nammatassat suliassallu agguataarneqarnerat pissutigalugu atuarfinnik sanaartornissamut aningaasalersuinissaminnut aningaasassaqanngitsut.

Naalakkersuisut tunngaviusumik isumaqarput tunngaviusumik atuarfinnik namminersortitanik sanaartorneq pisortanit aningaasalersorneqassanngitsoq.

NIF-ip oqaatigaa, tapiissut pisortanit pissarsiarineqarsinnaanngippat angajoqqaat siulliullutik  aningaasalersuisussaasut. Pisortat tapiissutaasa 4000 kr.-inik annikillisinneqarneratigut, angajoqqaat namminneq akiligassaat 4000 kr.-inik amerlissapput.

NIF isumaqarpoq, angajoqqaat perorsaanermik atuartitseriaatsimillu allamik toqqaanermik kingunerisaannik aningaasartuuteqarnerunerit akilertariaqaraat - matumani ukiumi ataatsimi atuartumut ataatsimut 7000 kr.-it pineqarlutik - inatsisissatut siunnersuummi oqaatigineqartutut 21000 kr.-iunatik.

Naalakkersuisut isumaqatigaat  maanna siunnersuummi tapiissutit ikilisimasut, aalajangersakkanulli taakkununna nassuiaatini nassuiaatigineqartutut tamatumunnga pissutissaqarpoq.

Aammattaaq NIF-ip oqaatigaa, maanna siunnersuummi meeqqat atuarfiat assigalugu atuarfiup illutai akeqanngitsumik atugassanngortinneqassanngitsut. NIF-ip siunnersuutigaa, assersuutigalugu 10 - 40 -50-imik aaqqissuussineq atuarfiup illutaanut atatillugu tunngaviusumik atuarfinnut namminersortitanut atugassanngortinneqassasoq.

Naalakkersuisut tunngaviusumik isumaqarput tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat atuarfinnik sanaartornerat pisortanit aningaasalersorneqassanngitsoq.

NIF-ip oqaatigaa, atuarfimmik aallartitsisoqarusunngitsoq angajoqqaat atuartumut ataatsimut qaammamut 4400 kr.-inik akilersuiffissaannik. NIF isumaqarpoq, inatsisissatut siunnersuut atuarfinnik namminersortunik imaluunniit tunngaviusumik atuarfinnik namminersortitanik pilersitsinissamut periarfissiinngitsoq.

Naalakkersuisut tamatumunnga isumaqataanngillat.

IMAK-ip oqaatigaa naatsorsuutigalugu tunngaviusumik atuarfinni namminersortitani atuartitsinermut minnerpaamik piumasaqaataassasut meeqqat atuarfiannut piumasaqaatinut naapertuutissasut. Taamaattumik IMAK isumaqarpoq meeqqat atuarfianni ilinniakkatigut piumasaqaatit assingi pisortanut atuartitsisunullu piumasaqaataassasut, t.i. taakku ilinniartitsisunngorniarfimmi ilinniartitsisutut ilinniartitaanermik naammassinnissimassasut. Naalakkersuisut tamatumunnga isumaqataanngillat. Ilumoorpoq tunngaviusumik atuarfimmi namminersortitami atuartitsineq meeqqat atuarfianni nalinginnaasumik piumasaqaatinut nalimmattuusussaasoq, tak. siunnersuummi § 1. Taamaakkaluartoq Naalakkersuisut naliliipput, angusat aalajangiisuussasut sakkussat pinnatik, - matumani pineqarlutik pisortat atuartitsisullu. § 1-imi piumasaqaat naammassineqarsimappat apeqqutaassanngilaq pisortaq atuartitsisulluunniit ilinniakkatigut aalajangersimasumik piginnaaneqarnersut.

IMAK-ip kaammattuutigaa siunnersuummi § 8 peerneqassasoq, tassani oqaatigineqarluni inatsisitigut aalajangersagaq taamatut imalik pituttorsimanngitsumik isumaqatiginninniarsinnaanernut inatsisitigut tunngavilimmik killiliissasoq. Naalakkersuisut tamatumunnga atatillugu oqaatigissavaat, isumaqatiginninniarsinnaanernut killissanik aalajangersaanissamut tunngaviatigut akornutissaqanngitsoq. Tamatumani tunngavigineqarpoq tunngaviusumik atuarfinni namminersortitani atuartitsisunut pisortanullu akissarsiatigut atorfinitsinneqarnikkullu atugassarititaasut  meeqqat atuarfianni pisortat neqeroorutigisinnaasaannit pitsaanerusumik neqeroorfigineqannginnissaannik qulakkeerinnikkusunneq. Taamaanngippat tamanna nunatsinni meeqqat atuarfianni sulisussarsiornermik sulisullu atatiinnarnissaannut periarfissat suli ajornerulissapput. Aammattaaq oqaatigineqassaaq aalajangersakkap maanna oqaasertai ilusilerneqarmata KIIIP-ip, Aqutsinermut Pisortaqarfiup NIF-illu akornanni  isumasioqatigiinnikkut.

Kiisalu IMAK-ip oqaatigaa, eqqarsarnartoqartoq siunnersuutip kingunerisassaanik  tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat annertuumik namminneq akiliisartut meeqqanut ilaqutariinnit akissaqarnerusuneersunut sammitinneqarnerunissaat siunnersuummut siullermut sanilliullugu annertunerusumik, taamaalillunilu meeqqat atuarfiannik imaluunniit tunngaviusumik atuarfinnik namminersortitanik toqqaaneq malillugu ilaqutariinnik meerartalinnik inuuniarnikkut assigiinngisitseqataalissutaasumik. Tamatumunnga atatillugu oqaatigineqassaaq naalaakkersuisut siunnersuummik suliarinninnermi aallaavigimmassuk Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu aningaasartuuteqannginnissaat, taamaattumillu nunatsinni pilersitsiniarnermi aningaasartuutit annertunerujussuat pissutigalugu nammineq akiligassap annikinnerulersinnissaanut periarfissaqarsimanani. Taamaakkaluartoq siunnersuutikkut kommunit nammineq akiligassap annikillisinnissaanut annertunerusumik tapiissuteqarsinnaanissaannut ammaassisoqarpoq.

Sulisitsisut Peqatigiiffiata tusarniaanermut akissummini oqaatigaa, siunnersuummi maanna nassiunneqartumi tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat ingerlannissaannut annertuumik ajornerulersitsisoqartoq, ilaatigut ingerlatsinermut tapiissutit ikilinerisigut aammalu atuarfiit illutaannut Namminersornerullutik Oqartussanit taarsigassarsisinnaanerup tapiiffigineqarsinnaanerullu peerneqarnerisigut. Naalakkersuisut tamatumunnga isumaqataanngillat. Ilumoorpoq maanna siunnersuummi tapiissutit ikilineqartut, aalajangersakkanulli taakkununnga nassuiaatini soorlu nassuiaatigineqartoq, tamatumunnga piviusunik tunngavissaqarpoq. Atuarfiit illutaannut taarsigassarsianut tapiissutinullu atatillugu ilumoorpoq siusinnerusukkut siunnersuummi taakkuninnga Namminersornerullutik Oqartussanit taarsigassarsinissamut periarfissaqartoq, kisiannili tamanna periarfissaannaasimavoq, maannakkut aningaasaqarnikkut killissarititat ataanni piviusunngortikkuminnaattussaq.

Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiata aamma ilisimatitsissutigaa aningaasaqarnikkut kingunerisassat nassuiaatigineqarnerannut atatillugu siunnersuummut nalinginnaasumik nassuiaatit siunnersuummilu aalajangersakkanut ataasiakkaanut nassuiaatit akornanni imminnut assortuuttoqarsorinartoq. Tamanna ilumuunngilaq. Siunnersuummi kommunit atuarfeqarnermi pisussaaffiinut atatillugu aningaasartuuteqartitsinnginnissaq anguniarneqarsimavoq. Taamaalilluni kommunit ataatsimoortumik tapiissutaat atuartup tunngaviusumik atuarfimmut namminersortitamut ikaarsaariarnerani ingiaqatigitinneqassapput. Nassuiaatini oqaatigineqartutut tamanna kommuninut ataasiakkaanut sipaarutaasinnaassaaq, kommunip atuartumut ataatsimut aningaasartuutai ataatsimoortumik tapiissutinit qaffasinnerummata, kommunillu aningaasartuutaanerusut taakku akilernissaannut pisussaaffeqanngimmata. Kommunip sipaarutip taassuma atuartup tunngaviusumik atuarfimmi namminersortitami atuarnerani nammineq akiligassami appartinnissaanut tapiissutitut atussallugu toqqarsinnaavaa.

Sulisitsisut Peqatigiiffiata oqaatigaattaaq, assigiissitsinissamik tunngavik aallavigalugu aamma annertusisamik immikkut ittumik atuartitsineq atuarfiillu illutaat pillugit  meeqqat atuarfiannut malittarisassat assingi malillugit aningaasalersorneqartariaqartut. Atuarfiit illutaasa aningaasalersorneqarnera qulaani oqaaseqarfigineqarpoq. Tassunga atatillugu ilanngullugu oqaatigineqassaaq, naalakkersuisut tunngaviatigut  isumaqarmata tunngaviusumik atuarfinnik namminersortitanik sanaartorneq pisortanit aningaasalersorneqassanngitsoq. Annertusisamik immikkut ittumik atuartitsinermut atatillugu naalakkersuisut isumaqarput, tamanna pillugu kaammattuutip erseqqinnerusumik naliliiffigineqarnissaanut tunngavissaqartoq. Taamaattumik naalakkersuisut tamanna KANUKOKA NIF-ilu peqatigalugit oqallisiginiarpaat, tamanna pillugu aappassaaneerneqarnissaanut allannguutissatut siunnersuuteqarsinnaanissaq siunertaralugu, taamaalilluni tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat immikkut ittumik atuartitsinermut aningaasartuutaat kommuunit pineqartarnerattulli utertitsinneqarsinnaanngorlugit.

Sulisitsisut Peqatigiiffiata naggasiullugu oqaatigaa, peqatigiiffiup nalorninartoqartikkaa siunnersuut saqqummiunneqartoq atorlugu meeqqat atuarfiannut taarsiullugu periarfissamik pilersitsisoqarnissaa, nammineq akiligassaq annertuallaassammat. Nammineq akiligassap annertussusianut ilaatigut pilersitsinermut ingerlatsinermullu aningaasartuutit ilaatigullu tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat ingerlatsinerminnut qanoq annertutigisumik tapiiffigineqarnissaat apeqqutaapput. Taamaattumik tunngaviusumik atuarfinnik namminersortitanik sanaartornissamut periarfissanik pilersitsinissamut aamma apeqqutaassaaq atuarfiup ingerlanneqarneranut kommunit qanoq annertutigisumik tapiissutinik akileeqataassanersut.

Inatsisileriffiup inatsisinut oqaaseqaatai siunnersuummi ilanngunneqarput.

Allaffissornikkut ingerlatsinermut aningaasatigullu kingunerisassai:

Siunnersuut Namminersornerullutik Oqartussanut aningaasatigut sunniuteqassanngilaq, malittarisassiornermut aamma allaffissornikkut ingerlatsinermut aningaasartuutaanerusussat eqqarsaatigissanngikkaanni, massakkut suli aningaasanik immikkoortitsivigineqanngitsut.

Siunnersuutip aningaasatigut allaffissornikkullu kommuninut kingunissaasa qanoq ikkumaarnerinut apeqqutaajumaarpoq kommunini ataasiakkaani tunngaviusumik atuarfinnik namminersortitanik pilersitsisoqartassanersoq aamma atuartut qanoq amerlatigisut (nunaqarfinneersut illoqarfinneersullu) atuarfimmi ataatsimi atuartuusalerumaarnersut. Siunnersuut kommuninut aningaasartuutaassangatinneqanngilaq, taamaallaat atuartumut ataatsimut aki akilertartussaagamikkut Namminersornerullutik Oqartussanit ataatsimoortumik tapiissutit aqqutigalugit tigusartakkamik annertoqataa. Kommunit atuartumut ataatsimut akilertagaat ataatsimoortumik tapiissutinit annertunerujussuummat kommunit tunngaviusumik atuarfimmik namminersortitamik pilersitsisut sipaaruteqarsinnaassapput.

Tunngaviusumik atuarfinnut namminersortitanut pilersinneqarumaartussanut siunnersuutip malitsigisussaassavaa atuarfiit tapiiffigineqartarnissaat, Namminersornerullutik Oqartussat kommunini atuartunut 6-17-inik ukiulinnut aningaasartuutigisartagaasa annertoqataannik. Naatsorsuusiat Nuuk International Friskolimit suliarineqartut takutippaat atuartumut ataatsimut siunnersuummi tunngavissiissutigineqartut naapertorlugit nammineerluni akiliutissat 66.400 kr.-inik annertussuseqassasut. Atuarfiup ingerlanneqarnissaanut aningaasartuutissat saniatigut naatsorsuusiornermi aamma ilanngunneqarput atuarfiliornissamut atuarfimmilu atorfeqartussanut inissialiornissanut taarsigassarsiassanut akilersuutissaajumaartut erniaritinneqarumaartullu. Tamakku tunngaviliullugit nammineerluni akiliutaasartussat atuartumut ataatsimut ukiumut 44.000 kr.-it missaannik amerlassuseqartartussaassapput.

Aningaasaqarnermut Pisortaqarfiup oqaatigaa, sulisorisanut inissialiortoqarnani tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat INI-mi inissanik tunineqarsinnaasut. Ineqarnermut, Attaveqarnermut Pilersuinermullu Pisortaqarfimmi, Ineqarnermik aqutsisoqarfiup ilisimatitsissutigaa suliffeqarfiit namminersortut il.il. Inissanik INI-mit qinnuteqarsinnaanngitsut. Tamatumali akerlianik suliffeqarfiit namminersortut il.il. Inatsisartut peqqussutaat nr. 1, 21. maj 2002-meersoq tunngavigalugu 10 - 40 - 50-imik aaqqissuussinermik taaneqartoq malillugu sanaartornermut aningaasartuutinut aningaasaliiffigineqarnissamik qinnuteqarsinnaapput.

Oqaatigineqassaaq siunnersuut kommuninut aningaasaqarnikkut sunniuteqassammat, § 18, imm. 2 naapertorlugu tapiissuteqarnikkut taarsigassarsiniarnikkulluunniit aningaasaliissuteqartoqassappat.

                                                                                       Aalajangersakkanut ataasiakkaanut nassuiaatit

                                                                                                              Kapitali 1-imut

Atuartitaaneq il.il.

              § 1-imut

Aalajangersakkami aalajangersaavigineqarput tunngavisumik atuarfinni namminersortitani atuartitsinerup ingerlanneqarsinnaanissaanut pingaarnerusutigut tunngavissat. Aalajangersakkakkut tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat piginnaatinneqarput 1.-10. klassini atuartitsinermik neqerooruteqarsinnaanissamut, pisussaaffilerneqarlutillu minnerpaamik meeqqat atuarfianni nalinginnaasumik atuartitsinissamik piumasarineqartunut nallersuuttumik. Aalajangersagaq imatut paasineqassaaq tunngaviusumik atuarfiit namminersortut atuartitsissutitut sammisat meeqqat atuarfianni nalinginnaasumik sammisanut agguataarneqarsinnaasutut atuartitsinissamik neqerooruteqassasut. Piumasarineqanngilaq meeqqat atuarfianni atuartitsissutitut sammisat tamaasa atuartitsinermi atuartitsissutigineqarnissaat.

              § 2-mut

10. klassimi atuartitsineq meeqqat atuarfianni naggataarutaasumik naliliinissamut piareersarfiusinnaavoq. Imm. 1-ip imm. 3-mut ataqatigiissinnerata malitsigissavaa atuarfiup pisortaa Naalakkersuisunit akuerineqaqqaarluni maleruagassat meeqqat atuarfiannut atuuttut naapertorlugit meeqqat atuarfiata  nalilersuisarneratut inaarutaasumik  nalilersuinissamut.

Meeqqat atuarfianni inaarutaasumik nalilersuisarnermi ilaavoq atuartunut angajullernut ingerlaavartumik nalilersuisarnerit - tassa 8.-10. klassini - aammalu ilanngunneqartarlutik atuartup atuartitsissutini pisassamini  tamani naliliivigineqartarnera. Meeqqat atuarfianni taaguusersuisarnerit malillugit atuartitsissutit pineqartut taassaapput oqaatsit, kulturi aamma inuiaqatigiit kiisalu matematik aamma pinngortitaq.

Imm. 2-mi aalajangersagaq imm. 1-imi aalajangersakkamut qaqutigoortumik taartaasartussaavoq. Aalajangersakkami siunertaavoq atuartut ukiut qulingiluat atuareersimallutik ilisimasassatigut inuttullu inuusuttuunermi ilinniarnissamut  piareersimalersimasut meeqqat atuarfianni inaarutaasumik naliliivigineqarnissamut misilitsinnissamullu qaqugukkulluunniit atuuttumut periarfissinnissaat.

Naalakkersuisut tunngaviusumik atuarfimmi namminersortitami pisortaq meeqqat atuarfianni misilitsinnerit naliliinerillu sukkulluunniit atuuttut ingerlanneqartarnissaannut piginnaatissinnaavaat. Tamatumuuna tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat misilitsinnerit/naliliinerit meeqqat atuarfiannut atuuttut atornissaannut periarfissinneqassaaq. Taamaaliornissamulli pisortap malittarisassanik meeqqat atuarfianni sukkulluunniit atuuttunik malinninnissaa piumasaqaataavoq, tamatumani ilanngullugit nakkutilliisoqarnissamut il.il.  malittarisassat.

              § 3, imm. 1-imut

Aalajangersakkat atuarfik pillugu Inatsisartut peqqussutaanni nr. 8, 21. maj 2002-meersumi § 8, imm. 1 assigaat. Kalaallisut oqaatsit oqaatsitut pingaarnertut inissisimanissaat taamaalilluni meeqqat atuarfiannisut ippoq. Qaffasinnerusumik ilinniartitaanerup ingerlanneqarnissaani atuartut oqaatsinik piginnaasaqartariaqarnerat eqqarsaatigalugu siunertatut naleqquttutut isigineqarpoq meeqqat atuarfianninngaannili oqaatsit arlallit oqaatsitut atuartitsissutigineqartussatut ilanngunneqarnissaat.

Imm. 1 malillugu kalaallisut aammalu qallunaatut oqaatsit oqaatsitut atuartitsissutitut inissinneqarnissaat qulakkeerissaaq oqaatsit taakku marluk atuartut ilitsoqqussaralugit oqaasiinik aallaveqartumik atorneqarnissaannik. Tamatuma peqatigisaanik oqaatsit marluk atuartitsinermi atorneqarnerisigut atuartut nunat allamiut oqaasiinik  ilikkarnissaannut periarfissat pitsaanerulissapput.

Aalajangersakkap kingunerissavaa atuartitsinermi  atuartunut tamanut oqaatsit taakku marluk  naammaginartumik atorneqarnisaannut pisussaaffiliinissaq, atuartut oqaatsinik ilikkarnissaat siunertaralugu oqaatsitigut tunuliaqutaasut apeqqutaatinnagit. Taamaattumik siunertarineqanngilaq atuartitsinermi oqaatsit marluk tamarmiusumik ingerlanneqarnissaat, atuartitsinermili oqaatsinik atuineq atuartunut ataasiakkaanut atuartoqatigiiaanullu oqaatsitigut piumasarineqartunut pisariaqartinneqartunullu naleqqussarneqassalluni.

Aalajangersakkami nunat allamiut oqaasiinik atuartitsinerup oqaatsit pineqartut atorlugit ingerlanneqarnissaa mattunneqanngilaq. Aammattaaq kalaallisut qallunaatullu oqaatsit saniatigut fagini allani allamiut oqaasii atorlugit atuartitsisoqarsinnaavoq, tamanna oqaatsitigut atuartitsinermut atasumik pissappat.

              § 3, imm. 2-mut

Imm. 2 naapertorlugu tuluit oqaasii aamma atuartitsissutitut atorneqarsinnaapput. Siunertaasoq tassani aammattaaq tassaavoq oqaatsinik taakkuninnga atuartut ilikkartinniarnissaat aamma tuluttoortitsinerup avataatigut oqaatsinik taakkuninnga atuinermikkut. Aammattaaq tassani pineqarpoq tuluttut atuartitsinermut atortussanik  atuineq tuluttut oqaatsit atuartitsissutitut atorneqarnerattut isigisariaqartoq .

              § 3, imm. 3-imut

Aalajangersakkami Naalakkersuisut periarfissinneqarput maleruagassanik sanioqqutitsilluni immikkut ittumik pisoqartillugu kalaallit danskillu oqaasiinit allaanerusunik atuilluni atuartitsisoqartarnissaata akuerisarnissaanut. Immikkut akuerineqarsinnaasussat tassaanerussapput atuarfiit meeqqanut Kalaallit Nunaanni najugaqartunik angajoqqaalinnut sivikitsuinnaanerusumilli nunami maaniittussanut atuartitsisartussat. Tamatigut kalaallisoortitsineqartassaaq kalaallisut oqaatsit atorlugit, danskisoortitsineqartassallunilu danskisut oqaatsit atorlugit. Atuarfik meeqqanik Kalaallit Nunaanni najugaqanngitsunik imaluunniit najugaqarsimanngitsunik angajoqqaalinnik atuartitsippat pissusissamisuuginnassaaq oqaatsit atuartitsissutit kalaallisuujullutillu danskisuujuppata, tamanna angajoqqaat Kalaallit Nunaanni inatsisit malillugit meeqqamik atuartinneqarnissaannik kissaateqarnerannik peqquteqarsimassammat.

              § 4, imm. 1-imut

Immikkut atuartitaaneq aamma perorsaaniarnikkut allatigut ikiuuttarnissaq, tapertaasumik atuartitaanissaq pillugit maleruagassaliornissamut Naalakkersuisut piginnaatinneqarput,  aammalu atuartut napparsimanertik, peqqiilliuuteqarnertik imaluunniit ajunngitsumik atugaqarnissaat eqqarsaatigalugit atuarfimmi atuartinneqarsinnaanngitsut pillugit maleruagassiuunneqarnissaannut piginnaatitaallutik.

Aalajangersagaq imarisamigut atuarfik pillugu Inatsisartut peqqussutaanni nr. 8-mi, 21. maj 2002-meersumi §§ 14-15-imut naapertuuppoq.

Imm. 1, nr. 1-imi pineqarput nalinginnaasumik kiisalu annertusisamik immikkut atuartitsisarnerit. Atuarfik pillugu Inatsisartut peqqussutaanni nr. 8-mi, 21. maj 2002-meersoq assigalugu  inatsisitigut aalajangersakkani nalinginnaasumik annertusisamillu immikkut atuartitsisarnerit immikkoortinneqanngillat.

Imm. 1, nr. 2-mi pineqarput atuartut ikorfartuiffigineqarallarnissamik pisariaqartitsisut atuartitaanissaat, immikkut atuartitsineq pinngikkaluarlugu. Uani tunngavissaatinneqartoq tassaavoq atuartut taamaallaat immikkut atuartinneqarnissamut innersuunneqartassasut ajornartorsiutit piujuarnerusut ikiorsiivigineqarnissaat pineqaraangat. Meeqqat ataasiinnarnik oqaasillit ikorfartorlugit atuartinneqartarnissaat aamma uani pineqarpoq. Tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat meeqqat ataasiinnarnik oqaaseqartut Kalaallit Nunaanni najugaqavissut kalaallisut danskisullu meeqqat atuarfianni piumasaqaatit assingi tunngavigalugit ilinniartinneqartarnissaat qulakkeertassagaat piumasarineqarpoq.

Nalinginnaasumik ikorfartuilluni atuartitsinissamut pisussaaffik immikkut atuartitsisarnissaq pillugu nr. 1 naapertorlugu pisussaaffimmit pingaarneruvoq.

Imm. 1, nr. 3-imi pineqarput atuartut napparsimanertik, peqqiilliornertik imaluunniit ajunngitsumik atugaqarnissaat eqqarsaatigalugit sivisuumik atuarfimmi atuartinneqarsinnaanngitsut.

Tunngaviusumik atuarfik namminersortitaq nammineq immikkut atuartitsinissamik imaluunniit oqaatsit ilitsoqqussusaralugit pigineqartut pillugit atuartitsinissamik neqerooruteqarsinnaanngikkuni, atuarfiup kommunalbestyrelsi imaluunniit tunngaviusumik atuarfik namminersortitaq alla isumaqatigiissuteqarfigisinnaavaa atuartup immikkut atuartitaanera imaluunniit oqaatsit ilitsoqqussaralugit pigineqartut pillugit atuartitaanera meeqqat atuarfianni imaluunniit tunngaviusumik atuarfimmi namminersortitami allami ingerlanneqassasoq.

              § 4, imm. 2-mut

Imm. 2-mi aalajangersakkami perorsaaneq aamma tarnip pissusaa pillugit siunnersuineq akeqanngitsumik Naalakkersuisut tunniuttassagaat, atuarfik  pillugu Inatsisartut peqqussutaanni nr. 8-mi, 21. maj 2002-meersumi § 33, imm. 1, nr. 1-imut naapertuuppoq. Atuartunik siunnersuinerup meeqqat atuarfianni atuartut siunnersorneqartarnerat assigissavaa.

              § 5-imut

Aalajangersakkakkut aalajangersarneqarpoq ukioq atuarfiusoq augustip aallaqqaataanni  aallartittartoq. Tamanna imatut paasineqassanngilaq tunngaviusumik atuarfiup namminersortup atuartitsinini augustip aallaqqaataanni aallartittassagaa. Erseqqissaataavoq ukiup atuarfiusup augustip aallaqqaataanniit juulip 31-annut ingerlasussaaneranik. Ukiumi atuarfiusumi ullut atuarfigineqartussat minnerpaamik 200-uussapput, meeqqat atuarfianni ikinnerpaaffissatut piumasarineqartunut naapertuullutik. Tunngaviusumik atuarfiup namminersortitap killiliussap taassuma iluani nammineerluni aalajangersinnaavaa ullut atuartitsivissat qassit kissaatiginerlugit, aammalu kissaatiginerlugu sapaatit akunneranut ullut tallimat imaluunniit ullut arfinillit  atuarfigineqartassanersut.

                                                                                                                 Kapitali 2-mut

Tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat, aqutsisut atuartitsisullu

              § 6, imm. 1-imut

Imm. 1-mi aalajangersakkami erserpoq tapiissuteqarfigineqartarnissamut piumasaqaataasoq atuarfiit suliffeqarfiussasut imminnut pigisut, taakkulu aqunneqarnissaat aningaasatigullu atugarisassaat pillugit malittarisassani aalajangersakkat Naalakkersuisunit akuerineqartassasut.

§ 6 tunngaviusumik atuarfinnut namminersortitanut ingerlatsinermut tapiissutinik pineq ajortunut atuutinngilaq.

Naalakkersuisut piginnaatinneqarput malittarisassat imarisaat pillugit maleruagassiornissamut. Malittarisassat imassaannik maleruagassat tassaasussaapput minnerpaamik piumasaqaataasussat. Malittarisassat ilaatigut imarissavaat siulersuisunut ilaasortat ilaasa angajoqqaat akornannit angajoqqaanillu qinerneqartarnissaat pillugit maleruagassat. Aammattaaq angajoqqaat atuarfiup aningaasatigut missingersuutaannik naatsorsuutaannillu atuarfimmit paasitinneqartarnissaat malittarisassani ilaatinneqassaaq. Aalajangersagaq tunngavigalugu Naalakkersuisut aamma tamanit najoqqutarineqartussanik malittarisassaliorsinnaapput aammattaaq nakkutilliisussanik toqqaasarnissami periaasissat pillugit aalajangersakkanik imaqarsinnaasunik, tak. siunnersuummi § 10, imm. 2.

              § 6, imm. 2-mut

Suliffeqarfiit imminnut pigisut nalinginnaasumik maleruagassaat naapertorlugit suliffeqarfik arlaannaannulluunniit atasuussanngilaq, aammalu aningaasat suliffeqarfiup imminut pigisup siunertaanut atorneqassapput, matumunnga tunngatillugu atuarfimmut atuartitsinermullu tunngasunut. Aalajangersakkami pineqarpoq inatsit manna malillugu tapiissutit atuarfimmi atuartisinermullu tunngasut atorneqassasut. Piumasaqaat tamanna naammassineqarpat atuarfiit tapiissutinik qanorluunniit atuisinnaapput. Tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat taamaallaat atuarfimmut pineqartumut soqutiginninnermit aqunneqassapput atuarfiup nammineq atuartuinut iluaqutissaasumik, aammalu ataatsimoorussamik  allatulluunniit iliornikkut susassaqanngitsunit imaluunniit avataaninngaanniit soqutigisanit aqunneqassanatik.  Siunertaanngilaq pissusissamisoortumik, pingaartumik perorsaanermik aallaaveqarluni tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat imaluunniit meeqqat atuarfiata akornanni suleqatigiinnissap akornuserneqarnissaa.

Aalajangersakkami siulersuisut aammalu pisortap atuarfiup aningaasaataanik atuinissaannut killiliinerit aalajangersarneqarput. Pisortaq siulersuisunut akisussaasuussaaq aningaasat atuarfimmut atuartitsinermullu atorneqarnissaannut, siulersuisullu angajoqqaaqatigiinnut akisussaasuussapput.

              § 6, imm. 3-mut

Imm. 3-imi takuneqarsinnaavoq tunngaviusumik atuarfiup namminersortitap siulersuisui tassaasut atuarfiup pingaarnertut aqunneqarneranik isumaginnittut aammalu atuarfiup ingerlanneqarnera pillugu  kommunimut tunngaviusumik atuarfiup namminersortup najugaqarfittaanut  ingerlanneqarneranut akisussaasut. Ilaatigut tamatuma nassataraa tapiissuteqarnermi piumasaqaatit atugassarititallu eqqortumik maleruarneqarnissaannut siulersuisut akisussaasuunerat, maleruarneqanngippatalu kingunissaannut aamma akisussaasuuneq.

              § 6, imm. 4-mut

Suliffeqarfittut imminut pigisutut tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat pisortat sullissinerat pillugu inatsimmi aalajagersakkat avataaniipput. Naapertuuttutut isigineqarpoq suliffeqarfinnut taakkununnga nipangersimasussaatitaaneq pillugu aamma suliami attuummassuteqarneq pissutigalugu peqataasinnaannginneq pillugu aalajangersakkat atortuutinneqassasut.

              § 6, imm. 5-imut

Imminut pigisuunermut tunngaviusumik naleqqunnerpaatut isigineqarpoq tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat nerisaqarfiuutigisunik immikkoortortallit  kisermaassillutik illuutinik piginnittuussappata. Atuartut najugaqarfiannik immikkoortortaqarneq pissutigalugu immikkut ittunik attartuisoqariataarsinnaavoq kisermaassinertut isikkulinnik attartortitsisumullu iluaqusiillutik atuarfimmut ajoqusiisunik. Atuarfik illuutinik toqqaannartumik piginnittuussaaq. Aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffimmit taannaluunniit aqqutigalugu pigineqarsinnaanngillat, tassami tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat  tamarmik immikkut suliffeqarfiussammata imminnut pigisut. Atuarfik kisimiilluni piginnittuussaaq, tassalu imaappoq illuutit ataatsimut assingusumilluunniit pigineqarsinnaanngillat. Atuarfiup illuutaasa nunaminertaasaluunniit  ilaminiinnannguisa attartugaanerat, assersuutigalugu timersornermut siunertanut tunngasunut, akuerineqarsinnaavoq,  tamannalu oqaatsip “taakku annersaannik” atorneqarneranut pissutaavoq. Tassa imaappoq, tunngaviusumik atuarfik namminersortitaq nerisaqarfiuutigisunik immikkoortortalik tunngaviatigut illuutinik tamanik piginnittuusussaavoq, qaqutiguinnarli atuarfiup illutaanik attartorsinnaalluni.

              § 6, imm. 6-imut

Imm. 6-imi aalajangersarneqarpoq tunngaviusumik atuarfik namminersortitaq sumiissutsimigut illuutitigullu immikkoortuussasoq. Pisariaqartinneqarpoq immikkoortortanik pilersitsinissamik akuersissuteqarnissap itigartitsissutigineqarnissaanut erseqqissumik tunngavissaqarnissaq, nalunaaruteqarfissatut piffissamik killiliussamik eqqortitsinani pilersinneqartunut. Aalajangersakkap imaraa immikkoortortanik pilersitsisoqartassanngitsoq atuarfiup assinganik ingerlaqatigisassaanik, tassa qallunaatut ‘paralelskolemik’. Akerlianilli atuarfiup pissusissamisoortumik allisikkiartorneqarnissaata nuukkiartuaarneqarnissaatalu akornusiivigineqarnissaat siunertarineqanngilaq, taamatullu aamma pitsaanerusinnaalluni assersuutigalugu atuartut minnerit innarluutillilluunniit atuarfimmut immikkoortortaliussami assigisaaniluunniit atuartinneqartassappata.

              § 7, imm. 1-imut

Aalajangersakkami tunngaviusumik atuarfimmi namminersortitami pisortamik ataatsimik atorfinitsitsisoqassasoq aalajangersaavigineqarpoq. Nalinginnaasumik suliffeqarfiup imminut pigisup siulersuisui suliffeqarfiup pisortassaanik atorfinitsitsisuusassapput, angajoqqaanit piginnaatitaanertik aallaavigalugu. Pisortaq ulluinnarni atuartitsinermik aqutsisuussaaq, aammalu tunngaviusumik atuarfiup namminersortitap siulersuisuinut atuarfiup ingerlanneqarnera pillugu akisussaasuulluni.

              § 7, imm. 2-mut

Aalajangersakkami erseqqissarneqarpoq pisortap atuartut atuartitaasussaatitaanermik eqqortitsinissaat qulakkiissagaa. Atuartitaasussaatitaaneq aallartissaaq atuarnerup aallartinnerani qaammatisiutit malillugit ukiumi meeqqap arfinilinnik ukioqalerfiani, taamaatissallunilu atuartup ukiuni qulingiluani ataavartumik atuartinneqareerneratigut, tak. atuarfik pillugu inatsisartut peqqussutaanni nr. 8-mi, 21. maj 2002-meersumi § 26, imm. 1. Taamatut atuarfiup pisortaata nakkutilliisut pinnatikatuarfiup pisortaata pisussaaffilerneqarneranut pissutaavoq nakkutilliisut ajornartorsiutigisussaammassuk atuartunik ulluinnarni malinnaaniarneq.Nakkutilliisut § 10, imm. 2 naapertorlugu atuartunik ataasiakkaanik  nakkutilliineq suliassarinngilaat, kisiannili nakkutigisassaralugu atuartitsinerup meeqqat atuarfianni atuartitsinermi angusassanut nallersuuttumik ingerlanneqarnissaa. Kommunalbestyrelsip nalinginnaasumik pisussaaffigaa atuartut atuartussaatitaanertik eqqortinneraat nakkutigissallugu. Taamaattumik aalajangersakkami erseqqissarneqarpoq atuartup atuartussaatitaanini eqqortinngippagu, tamanna pisortap kommunalbestyrelsimut nalunaarutigissagaa.

Aammattaaq aalajangersakkami nassuiarneqarpoq ”kommunalbestyrelsi” tassaasoq kommunimi atuarfiup sumiiffigisaani kommunalbestyrelsi.

              § 7, imm. 3-mut

Kommunalbestyrelsip atuartut atuartussaatitaanerannik nakkutilliineranut tunngatillugu atuartup atuarfimmi atuarunnaarnerata kingornagut sapinngisamik piaarnerpaamik atuarfiup kommunalbestyrelsi ilisimatittassavaa. Nalunaaruteqarnissamut piumasaqaat taamaallaat atuartunut atuartussaatitaasunut tunngavoq.

              § 8-mut

Siunniunneqarpoq tunngaviusumik atuarfiup namminersortitap pisortaq atuartitsisullu aningaasarsiatigut atorfinitsitaanermilu atugarisassaat pillugit nammineerluni isumaqatigiissuteqarfigisassagai. Pisortanilli tapiiffigineqartarnissaq eqqarsaatigalugu piumasaqaataavoq aningaasarsiatigut atorfinitsitaanermilu atugassarititaasut pisortani atorfinnut assingusunut naapertuutissasut. Tunngaviusumik atuarfinni namminersortitani pisortanut atuartitsisunullu aningaasarsiatigut atorfinitsitaanermilu atugassarititat Naalakkersuisunut kommunalbestyrelsimullu ilisimatitsissutigineqartassapput. Aningaasarsiatigut atorfinitsitaanermilu atugassarititaasut pisortani atorfinnut assingusunut naapertuutinngippata atuarfik tapiissutinik pissarsisinnaanngilaq, tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat Inatsisartut inatsisaanni piumasaqaataasunik eqqortitsisussaammata, tak. § 13.

Aalajangersakkami tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat aningaasarsiatigut atorfinitsitaanermilu atugassarititaasuni periarfissinneqarnissaat eqqarsaatigineqarpoq atuartitsisarnissap - taamatullu aamma atuartitsisut sulisarnissaasa - meeqqat atuarfianni ilisimaneqartumit allaanerusumik aaqqissuunneqartarsinnaanera.

“Atorfik assingusoq” naliliivigineqarneraangat pisortanut atuartitsisunullu atorfiit imarisaat aalajangersimalluinnartut tunngavigineqassapput. Pingaartumik tunngaviusumik atuarfiup namminersortitap pisortaa meeqqat atuarfianni pisortamut assersuukkuminaassaaq, pissutigalugu tunngaviusumik atuarfiup namminersortitap pisortaa aningaasaqarnikkut perorsaanikkullu amerlaqisutigut siulersuisuminut angajoqqaaqatigiinnullu akisussaasuussammat.

Aalajangersagaq tunngaviusumik atuarfinnut namminersortitanut ingerlatsinermut tapiissutinik pineq ajortunut atuutinngilaq, tak. § 23.

              § 9, imm. 1-imut

Imm. 1-imi allassimavoq tunngaviusumik atuarfimmik namminersortumik pilersitsineq kommunalbestyrelsimut Naalakkersuisunullu nalunaarutigineqartassasoq. Tunngaviusumik atuarfimmik namminersortitamik nalunaarutiginninnerup kommunalbestyrelsi periarfississavaa kommunimi meeqqat atuarfiinik ingerlatsineq pillugu pitsaanerusumik pilersaarusiortarnissaanik. Naalakkersuisunut nalunaarutiginninnissamut tunuliaqutaavoq nuna tamakkerlugu tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat pillugit tamakkiisumik ilisimasaqarnissaat. Aalajangersakkami aamma pineqarput tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat tapiissuteqarfigineqarneq ajortut.

              § 9, imm. 2-mut

Aalajangersaavigineqarpoq atuarfinnik pilersitsinerit pisassasut ukiup atuarfiusup aallartinnerani. Aalajangersagaq ikkunneqarpoq tapiissuteqartarnissamut aalajangersakkat, kiisalu atuartut tunngaviusumik atuarfimmit namminersortumit imaluunniit meeqqat atuarfiannit atuarfimmut nutaamik pilersinneqartumut nuuttartussat eqqarsaatigalugit.

              § 9, imm. 3-mut

Imm. 3-p imaraa ilaatigut nalunaaruteqartarnissamut piffissaliussassanik atuarfiillu qinnuteqartut periaasissai allat pillugit Naalakkersuisut maleruagassiortarnissamut piginnaatitaanissaat. Aalajangersagaq tunngaviusumik atuarfinnut namminersortitanut tapiissutinik pineq ajortunut atuutinngilaq.

Nalunaarutit pimoorussaanissaat qulakkeerumallugu periarfissiisoqarpoq nalunaaruteqarnermi akiliutaagallartunik piumasaqaateqartoqarsinnaaneranut.

                                                                                                             Kapitali 3-mut

Nakkutilliineq

              § 10, imm. 1-imut

Soorlu imm. 1-imi takuneqarsinnaasoq angajoqqaaqatigiit tassaapput atuarfiup nalinginnaasumik ingerlanneqarneranut akisussaasuullutillu nakkutiginnittuusussat, aamma meeqqat atuarfianni atuartitsinermut nalinginnaasumut nallersuunneqarsinnaasumik atuartitsisoqartoq. Angajoqqaaqatigiit nammineerlutik aalajangertassavaat nakkutiginninnerup qanoq isumagineqarnissaa.

Angajoqqaaqatigiit nakkutilliineranni ilaapput atuarfiup ingerlanneqarnerata tamarmi nakkutigineqarnera, matumani angajoqqaaqatigiit sinnerlugit siulersuisut aqutaasa aningaasat nakkutigineqarnerat ilanngullugu, atuartitaanerup nakkutigineqarnera aammalu meeqqat atuarfianni nalinginnaasumik piumasaqaataasartunut nallersuunneqarsinnaasumik atuartitsinerup ingerlanneqarnissaata nakkutigineqarnera. Nakkutilliinissaq taaneqartoq kingulleq angajoqqaaqatigiit nakkutiginninnissaasa saniatigut nakkutilliisumit avataanersumit isumagineqassaaq, tak. § 10, imm. 2, imaluunniit kommunalbestyrelsimit § 10, imm. 2-3 naapertorlugu isumagineqassalluni.

              § 10, imm. 2-mut

Imm. 2 naapertorlugu angajoqqaaqatigiit avataanniit inuk ataaseq arlaqartulluunniit toqqarneqarsinnaapput meeqqat atuarfianni atuartitsinermut nallersuuttumik atuartut atuartinneqarnerinik nakkutiginnittussaq. Nakkutilliisussaq nakkutilliisussalluunniit taakku angajoqqaaqatigiinnit sivisunerpaamik ukiunut sisamanut toqqarneqartassapput. Siunnersuutigineqarpoq nakkutilliisussamik qinersinermi angajoqqaaqatigiit tamakkerlutik peqataasarnissaat, peqataasussalli qanoq amerlassuseqarnissaat pillugu maleruagassanik aalajangersagaqanngilaq. Angajoqqaaqatigiit kommunalbestyrelsi qinnuvigisinnaavaat nakkutilliineq isumageqqullugu. Imm. 2-mi pkt. 2-mi, oqaaseqatigiit aappaanni aalajangersarneqarpoq inuk avataaneersoq nakkutiginnittuusussaq suliami attuummassuteqarnini pissutigalugu peqataasinnaanngitsuusuussanngitsoq, imaluunniit atuarfiup ingerlanneqarneranut annertuumik nammineq soqutigisaqartuussanngitsoq, imaluunniit atuarfimmi atorfeqartuussanngitsoq. Atuarfiup kommunalbestyrelsi ilisimatissavaa kina nakkutilliisussatut toqqarneqarsimanersoq.

Tunngaviusumik atuarfimmik namminersortitamik pilersitsinissamut tunngavimmut naleqqunnerpaatut isigineqarpoq nakkutilliisussamik qinersinissamut angajoqqaat nammineerlutik periarfissinneqarnissaat. Meeqqat atuarfianni nalinginnaasumik piumasaqaataasartunut nallersuuttumik atuartut atuartinneqartarnissaat qulakkeeriviginiarlugu siunnersuutigineqarpoq arlaannaannulluunniit atanngitsumik nakkutilliisussamik qinersisoqartarnissaa. Nakkutilliisussap sunik piginnaasaqarnissaa piumasaqaasiorfigineqanngilaq. Piumasaqaatigineqassaarli nakkutilliisuutitassaq atuarfiup pissusiinut ima paasisimasaqartigissasoq  meeqqat atuarfianni atuartut  nalinginnaasumik angusaqarsimanissaannik nallersuuttumik nalilersuisinnaassalluni. Aammattaaq piumasaqaatigineqassaaq nakkutilliisuutitassaq oqaatsinik kalaallisut, danskisut tuluttullu atuartitsissutaasunik ima paasinnissinnaatigissasoq ilinniagassat taakkua atuartitsissutigineqarneranni nalilliilluarsinnaanissamut periarfissaqassalluni.

Nakkutilliinissap pilersaarusiornissaa ingerlanneqarnissaalu nakkutilliisup akisussaaffigissavaa, nakkutilliinissamilli pilersaarusiaq pilersinneqallaqunarpoq tunngaviusumik atuarfik namminersortitaq paaseqatigalugu, soorlu assersuutigalugu periusissaq, annertussusissaa qanorlu tamaviaarunneqartiginissaa pillugit. Nakkutilliisarnissamik suliassat tamarmik pilersaarummi takuneqarsinnasariaqarput, aammattaaq nakkutilliisup qanoq angajoqqaaqatigiinnut atuarfiullu siulersuisuinut nalunaarutiginnittarnissaa ilanngullugu, tak. § 10, imm. 4.

Avataanit nakkutilliisut atuartut tamaasa ataasiakkaarlugit immikkut naliliivigisanngilaat, taamaallaalli atuartitsineq naammassineqarsimasoq nalinginnaasumik naliliivigissallugu.

Tunngaviusumik atuarfik namminersortoq meeqqat atuarfiannit allaanerusumik naliliisinnaavoq atuartitsissutissat aalajangersimasut qaqugu atuarnerup ingerlanerani atuartitsissutigineqarnissaat pillugu. Meeqqat atuarfianni atuartitsinermut nallersuuttumik atuartitsinerup naliliiviginissaanut  tiimit agguataarneqartarnissaat pillugit tunngavissatut pilersaarusiat aammalu atuagassanut tunngavissatut pilersaarusiat meeqqat atuarfeqarfiannit nassiussuunneqartartut nakkutilliisup najoqqutatut atorsinnaavai .

                                                                      

Nakkutilliisut akissarsiaqartinneqarnerat inatsimmi aalajangersarneqanngilaq, taamaattumillu nakkutilliisut atuarfiullu namminneq isumaqatigiissutigissallugu.

Taarsiullugu angajoqqaat kommunalbestyrelsi nakkutiginnittooqqullugu noqqaavigisinnaavaat, aammalu angajoqqaat qanoq iliuuseqanngippata kommunalbestyrelsi nakkutilliinermik ingerlatsissaaq. Kommunalbestyrelsip nakkutilliinerminut aningaasartuutit nammineq akilissavai.

              § 10, imm. 3-mut

Angajoqqaaqatigiit nakkutilliisussamik qinersinngippata nakkutilliineq kommunalbestyrelsimit ingerlanneqassaaq. Tamatumunnga pissutigitinneqarpoq kommunalbestyrelsip nalinginnaasumik nakkutigisassarimmagu kommunimi innuttaasut tamakkerlutik atuartussaatitaanermik eqqortitsinissaasa qularnaarsimaneqarnissaat. Kommunalbestyrelsip nakkutilliinermut aningaasartuutit akilissavai.

              § 10, imm. 4-mut

Atuartut angusimasaat pillugit nakkutilliisuutitaq ukiut tamaasa angajoqqaaqatigiinnut siulersuisunullu nalunaarusiortassaaq. Imaanngilaq atuartut ataasiakkaat angusimasaat nakkutilliisup nalunaarusiortassagai, atuartulli ataatsimut angusimasaat nalunaarusiortassallugit.

Tunngavissaatinneqarpoq nakkutiginnittuutitap amigaatit iluarsineqarnissaannut pisariaqartumik piffissaliisarnissaa. Atuartitsineq suli amigaateqarpat angajoqqaaqatigiit siulersuisullu tusarniaavigereerlugit tamanna kommunalbestyrelsimut nalunaarutigineqassaaq. Tamatuma kingornagut kommunalbestyrelsip aalajangersinnaavaa atuartut atuarfimmi allami atualersinneqassanersut, kommunalbestyrelsip suliassarimmagu kommunimi meeqqat atuartussaatitaasut tamakkerlutik meeqqat atuarfianni atuartitaanissaat imaluunniit ima pitsaatigisumik atuartitaanissaat meeqqat atuarfianni nalinginnaasumik piumasaqaataasartunut nallersuuttumik atuartinneqassallutik.

              § 10, imm. 5-imut

Imm. 5-imut aalajangersagaq ilanngunneqartoq naapertorlugu immikkut pisoqartillugu kommunalbestyrelsi aalajangiisinnaavoq atuarfiup nakkutigineqarnerata annertusineqarnissaanik. Uani ilaatigut eqqarsaatigineqartoq tassaavoq taamaaliortoqartarsinnaanera, soorlu apeqqusiivigineqarpat meeqqat atuarfianni nalinginnaasumik piumasaqaataasunut nallersuuttumik atuarfik atuartitsinersoq. Aalajangersagarli atuartitsinermuinnaq tunnganngilaq. Aalajangersagaq tunngavigalugu kommunalbestyrelsi susassaqarfinnik allanik, atuarfiup aningaasaataasa atorneqarnerinik assigisaannilluunniit sukannernerusumik nakkutilliisinnaavoq.

              § 10, imm. 6-imut

Nakkutiginnittuusoq kommunalbestyrelsilu imm. 2, 3 aamma 5-imi taaneqartutut nakkutiginninnerminut atortussanik tamanik takunnissinnaatitaapput, tassa atuartitsinerup pilersaarusiorneqarneranut tunngassuteqartunik, matumani ilaallutik atuartunut suliassiissutit, karakteerit allattorsimaffii, perorsaaneq tarnillu pissusaat pillugit siunnersuisarfiup oqaaseqaatai aammalu  atuartut atuartitsinerlu il.il. pillugit pisortat oqartussaasut akornanni allakkatigut attaveqaqatigiinnermi allakkat.

              § 11-imut

Tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat kommunalbestyrelsi qinnuigisinnaavaat atuartut najugaqarfiannik atuarfimmut atasumik nakkutiginnittooqqullugu. Kommunalbestyrelsip nakkutiginninnissaani pineqartut taamaallaat tassaassapput atuarfiup suliniutai § 10-mi pineqan-ngitsut.

Kommunalbestyrelsip nakkutilliinerminut aningaasartuutit akilissavai.

Tunngaviusumik atuarfiup namminersortitap atuartut najugaqarfiannik kommuni nakkutilleeqqullugu qinnuiginnissinnaaneranut peqqutaasoq tassaavoq, nakkutilliineq tamanna atuarfiup ingerlanneqarneranik nakkutilliinermut ilaanngimmat.

              § 12, imm. 1-2-imut

Kommunalbestyrelsi oqartussaaffilerneqarpoq tunngaviusumik atuarfiup namminersortitap ingerlatsinerata allanngortinneqarnissaa pillugu atuarfimmut peqqusisinnaanissamut, tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat ingerlatsinissaannut malittarisassanut atuuttunut akerliusumik ingerlatsisoqarpat.

Kommunalbestyrelsip peqqusisinnaatitaaneranut tunuliaqutaavoq kommunalbestyrelsi tassaammat kommunimit ingerlatsinermut tapiissutinik tunniussisartussaq. Akuersisartutut, nakkutiginnittutut kinguneqartitsisartutullu pisortatut oqartussaaneq imminnut ataqatiittariaqarput.

Imm. 2-p atuarfiup ingerlanneqarnera pillugu kommunalbestyrelsi paasissutissanik inatsisitigut piumasaqarsinnaatippaa.

Inatsisartut inatsisaat manna naapertorlugu tapiissuteqartarnermi piumasaqaatit tunngaviusumik atuarfimmiit namminersortumit eqqortinneqarnersut pillugit misissuinissamut paasissutissanik attuumassuteqarsinnaasunik tamanik kommunalbestyrelsi piniarsinnaavoq.

Aalajangersagaq aamma atuuppoq tunngaviusumik atuarfinnut namminersortitanut ingerlatsinermut tapiiffigineqarneq ajortunut. Atuarfiit taakku pillugit paasissutissanik attuumassuteqartunik tamanik kommunalbestyrelsi piniarsinnaatitaavoq, Inatsisartut inatsisaanni matumani piumasaqaataasunik eqqortitsisimanermut misissuinissaminut atugassanik, taamaallaat pineqanngillat paasissutissat aalajangersakkanut atuarfinnut  taakkununnga attuumassuteqa, nngitsut, tak. § 23.

                                                                                                                 Kapitali 4-mut

Tapiiffigineqarnissamut piumasaqaatit tapiissutillu atorneqarnerat

              § 13, imm. 1-imut

Aalajangersarneqarpoq tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat Inatsisartut inatsisaanni matumani piumasaqaatinik eqqortitsisut kommunimit atuarfiup ingerlanneqarfigisaanit ingerlatsinermut tapiissuteqarfigineqarnissamik inatsisitigut pisinnaatitaaffeqartut. Atuarfiup kommunerisaata meeqqanik atuarfimmiittunik akiliussisarnissaanut tunuliaqutaavoq piumasaqaataammat meeqqat kommunimi atuarfiup sumiiffigisaani inuit nalunaarsorneqarfiannut nalunaarsimasuunissaat. Tamatuma malitsigissavaa meeqqat taakku pillugit ataatsimoortumik tapiissutinik kommunip pisarnissaa. 

              § 13, imm. 2-mut

Atuarfiit tapiissutinik ukiumut aningaasaliiffiusussap tullianut ileqqaagaqarsinnaapput aammalu atuarfimmik atuartitsinermillu ingerlatsinermut taarsigassarsisinnaallutik.

Atuarfimmik atuartitsinermillu ingerlatsinermi atuartitsinermut tunngassuteqartut tamarmik pineqarput, tamatumani atuarfiit illutaat, atuartut najugaqarfii, atuarfimmi sulisunut inissiat ilaallu ilanngullugit.

Taamaalillutik atuarfiit periarfissinneqarput atuarfinni pissutsit aalajangersimasut naapertorlugit tapiissutit atorneqarnissaannut naleqqussaasarnissamut.

              § 14 imm. 1-imut

Tunngaviusumik atuarfiup namminersortitap minnerpaamik 1.-7. klassimut atuartitsineq neqeroorutigissavaa.  Tamatumunnga tunuliaqutaavoq meeqqanut atuarfeqarfimmut naleqqiussinissamik kissaateqarneq, taamaalilluni tunngaviusumik atuarfinni namminersortuni atuartitsineq ingerlanneqartoq meeqqat atuarfianni minnerpaamik atuartuni nukarlerpaani akullernilu  atuartitsinermut naapertuunniassammat.

              § 14, imm. 2-mut

Siunnersuummi imm. 2-p imaraa Naalakkersuisut tunngaviusumik atuarfiup namminersortitap minnerpaamik 1. klassiniit 7. klassimut atuartitsinermik neqerooruteqarnissaata avataatigut  immikkut akuersissuteqarsinnaatitaasut. Taamaalilluni tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat 1.-3. klassinik ingerlatsisut akuersissuteqarfigineqarnissaat periarfissaqalissaaq, meeqqat atuarfianni nukarlerpaanut naapertuuttut. Aammattaaq tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat marluk arlallilluunniit atuartunik angajullerpaanik ataatsimoortitsinissaminnut kattussisinnaanerat akuersissuteqarsinnaaneq. Aammattaaq atuarfinnik nutaanik pilersitsisoqarneranut atatillugu immikkut akuersissuteqarnissaq atorneqarsinnaassaaq, taamaalilluni klassit ukiuni arlalinni ingerlaavartumik amerliartuaartinneqarsinnaanerat pisinnaassalluni.

              § 15-imut

Suliffeqarfittut imminut pigisutut atuarfiup aningaasaatai sapinngisamik isumannaannerpaamik aqunneqassapput. Atuarfiit aningaasaatiminnik iluanaarniuteqarlutik  taamalu atuarfiup aningaasaataanik atoriaannarnik ulorianartorsiortitsisinnaasumik siunertaqartunut inissiissanngillat.

Aalajangersakkami pineqarput aningaasat tapiissutisiat kiisalu aningaasat allatut iliorluni atuarfimmit pissarsiarineqartartut, soorlu nammineerluni akiliutit. Aktianut aningaasaliissuteqarnerit inerteqqutaapput. Taamaattorli akuersaarneqarsinnaavoq ingerlatsinermut aningaasaatit pitsaanerusumik erniaqarnissaat anguniarlugu atuarfiup summiiffimmi aningaassaateqarfiup aktiaanik pisariaqartunik pisisinnaasarnissaa, aningaaseriveqarnerup iluani tamanna pillugu nalinginnaasumik neqeroorutaasartut naapertorlugit. Atuarfiit inuussutissarsiunik ingerlatsinermi akooqqusaanngillat. Aningaasaliinissat akuerineqarsinnaanngitsut ilaattut assersuutigineqarsinnaapput qularnaveeqqusiissutit allagartaannik, pantebrevinik, pisinerit. Aningaasanik inissiinernut akuerineqarsinnaasunut ilaapput uninngasuutit Kalaallit Nunaanni Danmarkimiluunniit aningaaserivinni aktiaatit, danskit realkreditinstituttiinit aamma suliffeqarfinnit aningaasalersuisarfinnit allanit, pisortanit nakkutigineqartunit atulersitaasut, aammalu aningaasanik nalillit allagartaat, fondsaktiat imaluunniit akiligassanut allagartat  Namminersornerullutik Oqartussanit imaluunniit danskit naalagaaffianit atulersitaasut qularnaveeqqusiivigisallu.

                                                                                                                 Kapitali 5-mut

Tapiissuteqariaatsit tapiissutinillu naatsorsuineq

              § 16 imm. 1-imut

Tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat Inatsisartut inatsisaanni matumani aalajangersakkanik naammassinnissimasut kommunimit atuarfiup ingerlanneqarfianit ingerlatsinermut tapiissutisinissaminni inatsisitigut piumasaqaateqarsinnaapput.

Atuartumut ataatsimut tapiissutip ukiumut angissusissaa ima aalajangerneqartassaaq, illoqarfiup atuarfiani atuartumut ataatsimut ukiumut ataatsimoortumik tapiissutitut kommunip tigusartagaasa  annertoqatigissagaa. Tamatumunnga peqqutaavoq tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat illoqarfinni pilersinneqartarnissaannik naatsorsuutiginninneq, taamaattumillu illoqarfinni atuarfimmi atuartumut ataatsimoortumik tapiissutinut tunngavissarititaasut atorniarneqarput, aammattaaq tunngaviusumik aturfinnut namminersortitanut atuuttut. Taamaalilluni kommunit tunngaviusumik atuarfinnut namminersortunut atuartussanik tunniussisut aningaasartuuteqannginnissaat anguniarneqarpoq. Tamatuma saniatigut annertussuserititap taassuma aalajangersarneratigut aaqqissuussineq pisariitsoq anguniarneqarpoq.

              § 17, imm. 1-imut

Atuartut qassiunerannik naatsorsuineq ukioq tapiiffigineqarfiusoq sioqqullugu 5. september atuartut qassiunnerat tunngavigalugu. Aalajangersakkami tamatumani aalajangersarneqarpoq atuartut amerlanerulernerat ikinnerulerneralluunniit tunngavigalugu nalimmassaasoqartannginnissaa, ukiup ingerlanerani atuartut ilagaluarpata ilanngaraluarpataluunniit, taamaattoq tak. imm. 2-mut nassuiaatit.

Siunnersuutigineqarpoq 5. september  kommunimi pineqartumi akileraaruteqartussaatitanermut killigititaasartoq naatsorsuiffiusassasoq.

              § 17, imm. 2-imut

Soorlu § 5-imi takuneqarsinnaasutut ukioq atuarfiusoq 1. august aallartittarpoq 31. julimilu naammassisarluni. Taamaattumik tunngaviusumik atuarfimmi namminersortitami atuartut amerlassusiat 1. augustimi allannguuteqartassaaq, pissutigalugu atuartut ilaat atuarunnaarsimassammata allallu atualersimassallutik. Taamaattumik aalajangersagaq ilanngunneqarpoq piffissami 1. augustimiit 31. decemberimut ukiumi tapiiffigineqarfiusumi 5. september atuartut qassiunerat tunngavigalugu ingerlatsinermut  tapiissutissanik aaqqiissutaasussaq, taamaalillunilu ingerlatsinermut tapiissutissat ukiumi atuarfiusumi atuartut qassiunerat malittarissallugu.

              § 17, imm. 3-mut

Atuarfimmik nutaamik pilersitsineqarpat tapiissutissat naatsorsorneqartassapput ukiumi tapiissuteqarfigisami septembarip tallimaani atuartut amerlassusiannik naatsorsuineq tunngavigalugu.

Tunngaviusumik atuarfinnut namminersortitanut nutaamik pilersinneqartunut tapiissutissat tamakkerlutik naatsorsorneqassapput atuartut ukioq qaammatisiuteqarfiusoq tamakkerlugu ukiumi tapiissuteqarfimmi septembarip tallimaani atuartut  amerlassuserisassarigaluat aallaavigalugu atuarfiup tamarmiusumik tapiissutisiassarisassarigaluisa 5/12-iinut. Tapiissutit amerlaqatigiinnut agguarlugit naafferartumik tunniunneqartassapput, tak. § 21, imm. 1.

              § 17, imm. 4-mut

Atuarfik nutaamik pilersinneqartoq aningaasanik siumoortumik tunineqarallarnissaminik qinnuteqaateqarsinnaavoq, tak. § 20, imm. 3. Siumoortumik tunniunneqarallartussat naatsorsorneqassapput atuartut ukiumi tapiissuteqarfimmi 1. juni atuarfimmi atuartutut allatsissimasut amerlassusiat tunngavigalugu. Ukiumi tapiissuteqarfimmi 5. september atuarfimmi atuartutut allatsissimasut amerlassusiat tunuliaqutaralugu iluarsiisoqartassaaq. Iluarsiissuteqarneq pisassaaq ukiup tapiiffigineqarfiusup kingorna 1. januar ingerlatsinermut tapiissutit akilerneqarnerannut atasumik, tak. § 21, imm. 3.

              § 18, imm. 1-imut

Ingerlatsinermut tapiissutit saniatigut qinnuteqartoqarnera malillugu angajoqqaat nammineerlutik akiliutaasa apparsaavigineqarnissaannut, atuartunik angallassinermut atuartullu  najugaqarfiannut kommunalbestyrelsi tapiisinnaavoq. Kommunit ataasiakkaat namminneerlutik aalajangertassavaat ingerlatsinermut tapiissutit saniatigut allanut tapiissuteqartarusunnerlutik. Ingerlatsinermut tapiissutit saniatigut atuarfiit allatigut tapiiffigineqarnissamut piumasaqaateqarsinnaatitaanngillat.

              § 18, imm. 2-mut

Kommunalbestyrelsi tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat  sananeqarnerinut  assingusunullu aningaasaliissutinut atuarfinnut tapiissuteqarsinnaallutillu taarsigassarsisitsisinnaapput.  Atuarfiup illutaasut paasineqassapput illuutit tamarmik, tamatumani ilaallutik init atuartitsiviit, init faginut mernguernartunut soorlu nipilersornermut, eqaarsaarnermut, iganermut il.il. atorneqartartut, init allaffeqarfiit sulisunullu inissiat. Tamatumani pineqarput illuutit tamarmik tunngaviusumik atuarfiup namminersortup pigisai pigilerumaagaalu. Assingusunik aningaasaliissutit tassaasinnaapput pequtit, pisattat il.il. Kommuni nammineerluni tunngaviusumik atuarfimmut namminersortitamut tapiissuteqarnissamut aamma/imaluunniit taarsigassarsititsinissamut soqutiginninnerminik periarfissaqarnerminillu nalilersuisassaaq.

                                                                                                  

                                                                                                                  Kapitali 6-imut

Tapiissutit qinnuteqaatigineqarneri,tunniunneqartarneri, naatsorsuutit

kukkunersiuisoqarnerlu.

              § 19-imut

Takuneqarsinnaavoq kommunalbestyrelsi kommunimi tunngaviusumik atuarfiup namminersortitap ingerlanneqarfianiittoq tunngaviusumik atuarfiummi namminersortitami atuartut allassimasut amerlassusiannik paasissutissinneqartassasoq.

Aalajangersakkami pineqarput paasissutissat tamakkiisut tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat tapiissutinik pissarsissagunik ukiumoortumik kommunalbestyrelsimut ingerlatittagassaat. Piumasaqaatitut aalajangersarneqarpoq atuarfiup kommunalbestyrelsi paasissutissittassagaa atuartut aqqinik inuttullu normuinik aammalu atuartut atuartussaatitaasuunersut. Paasissutissat tunniunnissaannut piffissaq killiliunneqarpoq 1. oktober, tassami atuarfik atuartut amerlassusiannik 5. september aatsaat naatsorsuisassammat. Atuartut pillugit paasissutissiisarnissamut pissutaavoq kommunip qulakkeersinnaasarniassammagu kommunimi atuartut atuartussaatitaasutut ukiullit tamarmik ilumut atuarfinni atuartitaanersut angerlarsimaffinniluunniit  atuartinneqarnersut.

Tunngaviusumik atuarfiup namminersortitap allattukkat qinnuteqaammut, tak. § 20 imm. 1, peqatigitillugit kingusinnerpaamik 1. oktober kommunalbestyrelsimit tiguneqareersimanissaat qulakkiissavaa. Allattukkat kommunalbestyrelsimit kingusinnerpaamik 1. oktober tiguneqareersimanngippata ukiumut tapiiffigineqarfiusussamut tullermut tapiissutisisinnaatitaaneq annaaneqassaaq. Kommunip ukiumut tullissamut tapiissutit tunniussinnaagaluarpai, tunngaviusumilli atuarfik namminersortitaq tapiissutinik inatsisitigut piumasaqarsinnaanngilaq, killissarititaq qaangerneqarsimappat.

Kommunit misissuineranni erserpat atuartoq ataaseq atuarfinni marlunni ataatsikkut nalunaarsimasoq, taava atuartup sorlernt attaveqarnera atuarfiit pineqartut qularnaallissavaat.

Imm. 1-imi 2-milu aalajangersakkat siunertaraat inatsit manna naapertorlugu atuartut amerlassusissaasa tapiissuteqarfigineqartussat siumoortumik nakkutiginiarneqartarnissaat. Taamaaliornikkut tapiissutissat naatsorsorneqartarnerat isumannaannerujussuanngussaaq. Ilutigitillugu kommunit namminneq aningaasatigut siumut missingersuusiornissaannut pitsaaqutaaginnartussaavoq, sapinngisamik siusissukkut ilisimariissallugu atuartut sorliit ingerlatsinermut tapiissutinik qinnuteqarnermi tunulequtaanersut.

Atuartut kommunimi inuit nalunaarsorsimaffianni septembarip ulluisa tallimaanni allassimasut meeqqallu atuarfianni imaluunniit tunngaviusumik atuarfimmi namminersortitami allami atuartuunngitsut allattorsimaffiat uppernarsaaserlugu atsiugaq kommunalbestyrelsip atuarfimmut nassiutissavaa. Allattorsimaffik ingerlatsinermut tapiissutip qanoq annertutiginissaanik ilalik, tak. § 20, imm. 2, tunngaviusumik atuarfiup namminersortitap tigoreersimassavaa kingusinnerpaamik novembarip aallaqqaataanni. Tunngaviusumik atuarfiup namminersortitap nalunaarsugaq nalunaarullu piffissarititaasup qaangiunnerani tigusimanngippagu, tunngaviusumik atuarfiup namminersortitap atuartunik allatsissimasunik nalunaarsugai tunngavigalugit ingerlatsinermut tapiissutissat naatsorsorneqassapput.

Piffissatut killiliussaq aalajangersarneqarpoq tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat ukiumut tullissamut missingersuusiornissaaminnut periarfissinniarlugit. Eqqunngitsoqarsorineqarpallu januaarip ulluisa aallaqqaataanni akiligassat siulliit akiligassanngunnginneranni tamatuma naammassineqarnissaannut atuarfiit  periarfissinneqarlutik.

              § 20, imm. 1-imut

Ukioq tapiissuteqarfiusussaq sioqqullugu 1. oktober nallertinnagu atuarfiup kommuni  ukiumut ingerlatsinermut tapiissuteqarnissamik qinnuteqarfigissavaa. Immikkut pissutissaqartoqartillugu piffissaliussaq kommunalbestyrelsip sivitsorsinnaavaa. Pissutsit immikkut ittut assersuutigalugu tassaasinnaapput, atuarfiup allaffissornikkut periaasii qarasaasiakkut atortutigut ajornartorsiuteqarnerup sulisoqarnikkulluunniit ajornartorsiuteqarnerup kingunerisaanik piffissap ilaani atorsinnaasimanngippata. Kommunalbestyrelsi naliliissaaq piffissaliussap sivitsornissaaanut immikkut pissutissaqarnersoq. Kommunalbestyrelsip piffissaliussaq sivitsorsinnaavaa nammineerluni imaluunniit tunngaviusumik atuarfiup namminersortitap qinnuteqarneratigut.

Tapiissutissat allat pillugit qinnuteqarfissaq killiliivigissanerlugu kommunip nammineerluni aalajangertassavaa. Ilimagineqarpoq atuarfik  ukioq naallugu qinnuteqartarsinnaassasoq, kommuni ingerlatsinermut tapiissutissaanngitsunik allanilli qinnuteqarnissamut killissarititamik aalajangersaasimanngippat.

Killiliussaq maleruarneqanngippat kinguneqaataasinnaasut pillugit § 19-imut nassuiaatit innersuussutigineqarput.

              § 20, imm. 2-mut

Ukioq tapiissuteqarfissaq sioqqullugu 1. november nallertinnagu kommunip atuarfik tapiissutissatut akuersissutigineqartut annertussusiannik nalunaarfigissavaa. Tamaaliornermi siunertaavoq atuarfik periarfissinneqarpoq ukiumut tullermut aningaasanut ukiorisassamut aningaasatigut siumut missingersuusiornissamut.

Killiliussaq maleruarneqanngippat kinguneqaataasinnaasut pillugit § 19-imut nassuiaatit innersuussutigineqarput.

              § 20, imm. 3-4-mut

Atuarfinnut nutaanut tapiissutit siumooortumik tunniunneqarallarnissaannik qinnuteqaat kommunalbestyrelsimit ukiumi tapiissuteqarfigisami kingusinnerpaamik 1. juni tiguneqaareersimassaaq, kommunalbestyrelsillu tunniussinermut peqatigitillugu tapiissutitut siumoortumik tunniunneqarallartup angissusia nalunaarutigissavaa, tak. § 21, imm. 3. Nalunaarut tunngaviusumik atuarfimmit namminersortitamit ukiumi tapiiffigineqarfimmi kingusinnerpaamik 1. juli tiguneqareersimassaaq. Siumoortumik tapiissutaagallartut qaammatinut marlunnut akilerneqassapput - augustimut septemberimullu, tassalu ingerlatsinermut ukiumoortumik tapiissutit tamarmiusut 2/12-ii.

Qinnuteqarfissatut piffissaq killiliussaq aalajangerneqarpoq, kommunit taamaalinerani meeqqat atuarfianni atuartunik allattuinerit pigisarmatigit. Kommunip tapiissuteqarnissamut neriorsuuteqarnissaa aalajangiivigineqarpoq tapiissutissap annertussusilernissaata  naatsorsornissaanut suliamik ingerlatsinissaminut kommunip naammattumik piffissalernissaa qulakkeerumallugu.

              § 20, imm. 5-imut

Tapiissutinik qinnuteqartarnissamut erseqqinnerusunik maleruagassiornissamut Naalakkersuisut piginnaatinneqarput. Maleruagassanik amerlanerusunik pisariaqartitsisoqassappat Naalakkersuisut piareersimapput KANUKOKA suleqatigilluinnarlugu tamakkuninnga suliarinninnissamut, taamaalilluni taakkua kommunit ingerlatsivii aamma isiginiarlugit suliarineqarsinnaaniassammata.

              § 21, imm. 1-imut

Nalinginnaasumik ingerlatsinermut tapiissutit kommunalbestyrelsip sisamanut angeqqatigiinnut agguarlugit naafferartumik 1. januar, 1. april, 1. juli aamma 1. oktober tunniuttassavai. Naafferartumik agguarlugit tunniunneqartarnissaannut pissutaavoq kommunit qaammatikkuutaartumik ataatsimoortunik tapiissutinik pissarsitinneqartarnerat, taamaattumillu tunngaviusumik atuarfinnut namminersortitanut tapiissutissat qaammatit pingasukkaarlugit tunniunneqartassappata  kommunip tigoriaannarnik aningaasaqarneranut sunniuteqarujussuarnaviaratik. Tamatuma peqatigisaanik atuarfiit aningaaserivinnit aningaasanik annertuumik atuisinnaatitaanissaq isumalluutigissanngilaat. Aammattaaq tunuliaqutaavoq tapiissutit  aningaasanut ukioq malittussaammassuk, taamaattumik agguarlugit naafferartumik akiliutissaq siulleq tunniunneqartussaavoq 1. januar, kiisalu tunuliaqutaavoq atuarfiup nutaamik pilersinneqartup tapiissutit pisussaammagit kingusinnerpaamik atuarnerup aallartinnerani 1. augustimi.

              § 21, imm. 2-mut

Ingerlatsinermut tapiissutit iluarsissutaat, tak. § 17, imm. 2, ukiumi tapiiffigineqarfiusumi tulliuttumi 1. januarimiit akiliutissat siulliit akilerneqarnerannut atasumik akilerneqassapput. Iluarsissutit aatsaat ukiup tulliani akilerneqarnissaannut tunuliaqutaavoq kommunit tamatumani  missingersuusiornerminni taakkua ilanngunnissaannut periarfissaqaqqullugit.

              § 21, imm. 3-mut

Kommunalbestyrelsip ukiumi tapiiffigineqarfiusumi 1. juli nallertinnagu tapiissutinut akiliutaagallartussat akilissavai. Tapiissutissaviit ukiumi tapiiffigineqarfiusumi 5. september atuartut qassiunerat tunngavigalugu naatorsorsorneqassapput. Tapiissutit amerlanaarlugit ikinaarlugilluunniit tunniunneqartut ukiumi tapiiffigineqarfiusumi 1. januarimi akiliutissat siulliit akilerneqarnerannut atatillugu aaqqiivigineqassapput.

              § 21, imm. 4-mut

Imm. 4-mi aalajangersakkami kommunalbestyrelsi inatsisitigut pisinnaatinneqarpoq tapiissutinik tunniussinnginnissaminut tapiissuteqanngitsoornissamulluunniit, atuarfiit inatsimmi aalajangersakkat imaluunniit peqqussutit kommunalbestyrelsimit pilersinneqarsimasut maleruanngippatigik, tak. § 12. Tapiissutit tunniunnaveersaarneqarsinnaapput atuarfiit pissutsinik iluarsiisimanerminnik  uppernarsaanissaasa tungaanut. Tapiissutissanik naatsorsuinermut tunngavissatut  atuarfimmit  nalunaarutigineqartut kukkuneqartut paasinarsippata, kommunip aammattaaq tapiissutit uterteqqusinnaavai, tapiissutit inaarutaasumik tunniunneqarsimagaluarpataluunniit. Aalajangersakkami siunertarineqarpoq  naatsorsuinermi  tunngavigineqartut kukkuneqarnerisigut atuarfiup naatsorsuinermi eqqortumik tunngavilersuisussaatitaaneraninngarnit amerlanerusunik tapiiffigineqarneq kingunerisimappagu.

Kommunip Pisortat ingerlatsinerat pillugu paasitinneqarsinnaatitaaneq pillugu Inatsisartut inatsisaanni § 19 maleruartussaavaa, taamaalilluni kommuni pisussaavoq aalajangiisoqannginnerani suliassap atuarfimmit namminersortumit oqaaseqarfigineqarnissaanut saqqummitissallugu. Taamatuttaaq Pisortat ingerlatsinerat pillugu paasitinneqarsinnaatitaaneq pillugu Inatsisartut inatsisaanni §§ 22-24-mi  tunngavilersuineqassaaq.

              § 21, imm. 5-imut

Tapiissutit amerlanaakkat kommunip tapiissummik akuersissuteqartup pisassarai. Kommunip nammineerluni aalajangissavaa amerlanaaraluni tapiissutitut ingerlatsinermut tapiissutissani tunniunneqarumaartussani ilanngaatigiinnarumanerlugit. Amerlanaarilluni tunniussinerup uppernarsineqarnerat kingornagut naafferartumik tunniussassanut siullernut kommuni ilanngaateqarsinnaavoq.

              § 21, imm. 6-imut

Naalakkersuisut piginnatinneqarput tapiissutit tunniunneqartarnissaat pillugu maleruagassaliornissamut. Pisariaqartinneqarpat maleruagassat taakku KANUKOKA aamma qanittumik suleqatigalugu suliarineqarsinnaapput. Tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat ilanngunneqarsinnaagaangata pissusissamisuuginnassaaq aamma taakku ilaatinneqartarnissaat.

              § 22, imm. 1-2-mut

Aalajangersakkap qulakkeerpaa ukioq naatsorsuuteqarfik tassaasoq ukioq qaammatisiuteqarfiusoq. Naatsorsuutit kukkunersiuinermi ileqqut nalinginnaasut pitsaasullu naapertorlugit naatsorsuutit ingerlanneqarlutillu kukkunersiorneqartassapput.

Piumasarineqarpoq atuarfiit naatsorsuutaasa naalagaaffimmit akuerisaasunit imaluunniit kukkunersiuisutut nalunaarsugaasunit kukkunersiorneqartarnissaat, naatsorsuutillu tunniunneqarsimaffissaat killiliivigineqarluni ukiup tapiissuteqarfigineqartup tulliani kingusinnerpaamik 1. juni. Naatsorsuutit kommunalbestyrelsimit tiguneqareersimassapput kingusinnerpaamik 1. juni. Tamanna maleruarneqanngippat kommunit ingerlatsinermut tapiissutinik tunniussinaveersaarnissaminnut imaluunniit tapiissutit piffissamut naatsorsuuteqarfiusumut tunngasut  utertillugit tiguneqarnissaanut piumasaqaateqarsinnaapput. Kommunalbestyrelsi piffissamit killiliussamit immikkut akuersissuteqarnissamik nalunaaruteqarsinnaavoq.

Naalagaaffimmit akuerisaasumit imaluunniit kukkunersiuisutut nalunaarsugaasumit kukkunersiuisoqarnissamik piumasaqaammut pissutaavoq naatsorsuutit kukkunersiuisarnissamik ileqqussamut pitsaasumut maleruagassat malillugit naatsorsuutinik kukkunersiuisoqartarnissaa taamaaliornikkut qularnaarneqarsinnaammat.

                                                                                                                 Kapitali 7-imut

Tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat ingerlatsinermut tapiissutinik pisanngitsut

              § 23-mut

Atuarfiit ingerlatsinermut tapiissutinik pissarsinissamik kissateqanngitsut, Inatsisartut inatsisaanni matumani aalajangersakkat eqqortittussaavaat, taamaallaat uku pinnagit:

  suliffeqarfiit imminnut pigisut pillugit maleruagassat eqqortittariaqanngilaat, tak. § 6,

  pisortat atuartitsisullu aningaasarsiassaat pillugit maleruagassat eqqortittariaqanngilaat, tak. § 8,

  Naalakkersuisunit tunngaviusumik atuarfiit namminersortut, tapiissuteqarfigineqarnissaminnik kissaateqartut, pilersinneqarnissaat pillugu malittarisassaannut aalajangersarneqartunut ilaatinneqassanngillat, tak. § 9, imm. 3,

  tapiissuteqarnissamut piumasaqaatit aammalu tapiissutit atorneqarnissaat pillugu malittarisassat eqqortittariaqanngilaat, tak. kap. 4,

  tapiissuteqariaatsit tapiissutissanillu naatsorsuineq pillugu malittarisassat eqqortittariaqanngilaat, tak. kap. 5, taamaattorli kommunalbestyrelsi tapiissutinik taarsigassarsiniarnernilluunniit  allanik qinnuteqarfigisinnaallugu, tak. kap. 18 kiisalu

  tapiissuteqarnissamut qinn uteqaatit, tapiissutit tunniunneqarneri, naatsorsuutit kukkunersiuinerlu pillugit maleruagassat eqqortittariaqanngilaat, tak. kapitali 6, taamaattorli septembarip tallimaani atuartut pillugit paasissutissat kommunalbestyrelsimut ingerlatittussaavaat, kommunalbestyrelsillu kommunimi atuartut inuit nalunaarsorneqarfianni allassimasut aamma meeqqat atuarfianni imaluunniit tunngaviusumik atuarfimmi namminersortitami allami nalunaarsimanngitsut pillugit allattukkat atsiukkat nassiutissallugit, tak. § 19, imm. 1 aamma imm. 2, oqaaseqatigiit siulliit.

Kommunalbestyrelsip qulakkiigassaa ataaseq tassatuaavoq atuartut tunngaviusumik atuarfinni namminersortitani atuartuusut tapiiffigineqartanngitsulli meeqqat atuarfianni piumasarisaasunut nalinginnaasunut nallersuuttumik atuartinneqarnissaat. Taamaattumik aalajangersakkat qulaani taagorneqartut atuarfinnut taakkununnga atuutsinneqanngillat. Atuartut nalunaarutigineqartarnissaat pillugu, matumani atuarunnaartut nalunaarutigineqartarnissaat pillugu maleruagassat atuarfinnut tapiissuteqarfigineqartanngitsunut aamma atuupput, taamaalilluni kommunalbestyrelsi periarfissaqarniassammat qulakkeertassallugu atuartut atuarfinnut arlalinnut allatsissimasannginnissaat, aammalu kommunalbestyrelsip qulakkeersimaniassammagu kommunimi atuartut tamakkerlutik meeqqat atuarfianni nalinginnaasumik piumasaqaataasartunut nallersuuttumik atuartinneqartarnissaat.

                                                                                                                  Kapitali 8-mut

Angerlarsimaffimmi il.il atuartitaaneq

     § 24, imm. 1-2-mut

Aalajangersakkami aalajangersarneqarpoq angajoqqaat kommunalbestyrelsi allakkatigut nalunaarfigissagaat meeqqamik atuartitaanissaat nammineerlutik isumagigunikku. Atuartitaaneq aallarnerneqartinnagu nalunaaruteqarneq pissaaq. Nalunaarutip imarissavai meeqqat kikkut atuartitaanermi peqataasanersut, sumi atuartitaaneq ingerlanneqassanersoq kiisalu kikkut meeqqanik atuartitsisuunissaat pillugit paasissutissat.

Kommunimi meeqqanik atuartussaatitaasunik tamarmiusunik malinnaanissamut kommunalbestyrelsi malinnaasinnaaqqullugu angajoqqaat nammineerlutik meeqqamik atuartitaanerannik isumaginnittut kommunalbestyrelsimut tamatuminnga nalunaarutiginnissapput. Taamaattoqanngippat kommunalbestyrelsi akuliutissaaq, qulakkeerlugulu taakkua kommunimi meeqqat atuarfianni imaluunniit tunngaviusumik atuarfimmi namminersortitami atuarlersinneqarnissaat.

Apeqqutaanngilaq angajoqqaat namminneerlutik meeqqanik atuartitsisuunissaat. Aammami atuartitsisoq tassaasinnaavoq  eqqaamiu imaluunniit alla. Taamaallaat kommunimut nalunaarutigineqassaaq kikkut atuartitsineq ingerlattarneraat. Taamatuttaaq aamma nalunaarutigineqassaaq atuartitsinerup sumi ingerlanneqartarnissaa, tassa angerlarsimaffimmi imaluunniit aalajangersimasumi allami. Tamatumunnga tunngaviuvoq atuarnerup sumi ingerlanneqartarneranik kommunalbestyrelsip nakkutilliinermik ingerlatsinermik isumaginnittutut ilisimanninnissaa.

     § 25, imm. 1-3-mut

Kommunimi najugalinnut meeqqat angerlarsimaffimmi il.il. atuartitaanerat pillugu kommunalbestyrelsi nakkutilliisutut pisortatut oqartussaasuuvoq. Nakkutilliinissaq ingerlanniarlugu kommunalbestyrelsi ukiut tamaasa misiliisitsisarsinnaavoq, naliliiviginiarlugu meeqqat atuarfianni nalinginnaasumik piumasaqaataasunut nallersuuttumik meeqqat atuartinneqartarnersut. Piumasaqaataanavianngilaq ukiut tamaasa misilitsitsisarnissaq, kisiannili kommunalbestyrelsip taamaaliortitsisarnissaq pisinnaatitaaffigaa meeqqat ilikkagaqariartornerat malinnaaviginiarlugu. Atuartitsisoq kommunalbestyrelsi isumaqatigiissuteqarfigalugu misilitsinnernut aqutsisuunissamut pisinnaatitaaffeqarpoq.

Kommunalbestyrelsi isumaqarpat atuartitsineq isumannaatsuunngitsoq, qaammatit pingasut qaangiunneranni misilitsitseqqittoqarnissaa isumagineqarsinnaavoq. Sulili atuartitsineq amigaateqarpat kommunalbestyrelsi pisinnaatitaavoq meeqqat atuarfimmi atuartinneqarnissaannik aalajangiinissamut. Qaammatinit pingasunit sivisunerusumik kommunalbestyrelsi piffissaliisinnaalluarpoq § 10, imm. 4-mi mianerisassatut nassuiaatini taagukkat aallaavigalugit.

Kommunalbestyrelsip angajoqqaat ilisimatissavai qaammatit pingasut qaangiunneranni nutaamik misilitsitsineqarumaartoq, aammalu misileeqqinnerup kingornagut atuartitsineq suli amigaateqarpat meeqqat atuarfimmi atuartinneqalerumaartut. Tamatumunnga tunuliaqutaavoq angajoqqaat atuartisinermi amigaataasimasunik iluarsiinissamut periarfissinneqassammata.

     § 26-mut

Naalakkersuisut pisinnaatinneqarput meeqqat angerlarsimaffimmi atuartinneqartut meeqqat atuarfianni inaarutaasumik nalilersorneqartarnissaannut misilitsittarnissaannullu qaqugukkulluunniit atuuttussanik maleruagassaliornissamut. Tamatumunnga maleruagassat assigissavaat atuartunut meeqqat atuarfianni namminersorlutik inaarutaasumik nalilersuiffigineqartussanut misilitsittussanullu maleruagassat.

     Kapitali 9-mut

Angajoqqaat pisinnaatitaaffii pisussaaffiilu

     § 27-mut

Angajoqqaatut oqartussaasup nammineq qitornarisaminut pisinnaatitaaffii pisussaaffiilu pillugit nammineersinnaatitaanermik inatsimmi tunngavittut allassimasut ilaannik imm. 1 uteqqiineruvoq.

Imm. 2-mi aalajangersagaq tunngaviligaavoq atuarfiup angerlarsimaffiullu akornanni eqaatsumik suleqatigiinnissaat eqqarsaatigalugu. Aalajangersakkap assinga meeqqat atuarfiat pillugu inatsisartut peqqussutaanniippoq.

     Kapitali 10-mut

Atuutilerfia

     § 28-mut

Inatsisartut inatsisaat 1. januar 2003-mi atuutilissaaq. Piffissap atortuulersitsiffiusup kingunerissavaa tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat pilersinneqartussat naalakkersuisunut kommunalbestyrelsimullu nalunaarutigineqarnissaannut piffissaqartinneqarnissaat, aammalu tapiissutinik qinnuteqaatit ima siusitsigisumik tunniunneqarsinnaanissaat suliarineqarsinnaanissaallu, tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat 1. august 2003-mi atuartitsinerminnik aallartitsisinnaalerlutik.