Samling
17. september 2001 EM 2001/37
Forslag til Landstingslov nr. xx af xxxx om frie grundskoler og undervisning i hjemmet m.v.
Kapitel 1.
Undervisning m.v.
§ 1. Frie grundskoler giver undervisning inden for 1.-10. klassetrin, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.
§ 2. Undervisningen på 10. klassetrin kan forberede til de til enhver tid gældende afsluttende evalueringer og prøver i folkeskolen.
Stk. 2. For elever, der er fagligt og personligt parate til at overgå til en ungdomsuddannelse efter 9 års skolegang, kan undervisningen på 9. klassetrin forberede til de til enhver tid gældende afsluttende evalueringer og prøver i folkeskolen.
Stk. 3. Landsstyret kan meddele lederen af en fri grundskole ret til at afholde de til enhver tid gældende afsluttende evalueringer og prøver i folkeskolen efter de til en hver tid gældende regler, der gælder for folkeskolen.
§ 3. Undervisningssprogene i en fri grundskole er grønlandsk og dansk.
Stk. 2. Som led i elevernes sprogindlæring kan engelsk tillige være undervisningssprog.
Stk. 3. Landsstyret kan i særlige tilfælde godkende, at undervisningssproget er et andet end grønlandsk og dansk.
§ 4. En fri grundskole skal efter regler, der fastsættes af Landsstyret
give specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til elever, hvis funktions-nedsættelse er af en sådan art eller omfang, at deres behov for særlig støtte ikke kan dækkes inden for den almindelige undervisning,
give supplerende undervisning til elever, der midlertidigt har vanskeligt ved at følge den almindelige undervisning i et eller flere fag og
sørge for undervisning af elever, der gennem længere tid på grund af sygdom eller af hensyn til deres sundhed eller velfærd ikke kan undervises i skolen.
Stk. 2. Landsstyret skal yde vederlagsfri pædagogisk-psykologisk rådgivning til elever, der har sin skolegang i en fri grundskole.
§ 5. Skoleåret begynder 1. august og omfatter mindst 200 skoledage.
Kapitel 2.
Frie grundskoler, ledelsen og underviserne
§ 6. Frie grundskoler, der modtager tilskud i henhold til denne landstingslov, skal være selvejende institutioner. Vedtægtsbestemmelser om styrelse og økonomiske forhold skal godkendes af Landsstyret. Landsstyret kan fastsætte regler om vedtægternes indhold.
Stk. 2. En fri grundskole skal i sit virke som selvejende uddannelsesinstitution være uafhængig, og skolens midler må alene komme skolens skole- og undervisningsvirksomhed til gode.
Stk. 3. Den overordnede ledelse af en fri grundskole varetages af en bestyrelse, som er ansvarlig for skolens drift.
Stk. 4. For bestyrelsen, lederen og andre ansatte ved en fri grundskole gælder bestemmelserne i kapitel 2 om inhabilitet og kapitel 8 om tavshedspligt m.v. i Landstingslov om sagsbehandling i den offentlige forvaltning.
Stk. 5. Frie grundskoler med kostafdeling skal være ejer af skolens enkelte bygninger eller hovedparten heraf og må ikke eje bygninger sammen med andre.
Stk. 6. En fri grundskole skal udgøre en geografisk og bygningsmæssig enhed. Landsstyret kan i særlige tilfælde fravige dette krav.
§ 7. Ved hver fri grundskole ansættes en leder, der har den daglige administrative og pædagogiske ledelse af skolen og er ansvarlig for skolens virksomhed.
Stk. 2. En fri grundskoles leder påser, at eleverne deltager i undervisningen, og kan forlange, at forældrene giver skolen skriftlig oplysning om grunden til en elevs udeblivelse fra undervisningen. Hvis en elev ikke opfylder undervisningspligten, indberetter skolens leder det til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor skolen har sin virksomhed (kommunalbestyrelsen).
Stk. 3. Udmeldes en undervisningspligtig elev i skoleårets løb, skal skolens leder snarest muligt underrette kommunalbestyrelsen.
§ 8. Løn- og ansættelsesvilkår for ledere og undervisere skal ligge på samme niveau som tilsvarende stillinger i det offentlige. Aftalerne om løn- og ansættelsesvilkår skal fremsendes til Landsstyret og kommunalbestyrelsen.
§ 9. Oprettelse af en fri grundskole skal anmeldes for Landsstyret og kommunal-bestyrelsen.
Stk. 2. Oprettelse af en fri grundskole skal ske med virkning fra et skoleårs begyndelse.
Stk. 3. Landsstyret kan fastsætte regler om fremgangsmåden ved oprettelse af en fri grundskole, som ønsker tilskud efter denne landstingslov, herunder om anmeldelsesfrister og anmeldelsesdepositum.
Kapitel 3.
Tilsyn
§ 10. Tilsynet med en fri grundskoles almindelige virksomhed, herunder med, at skolen giver en undervisning, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, påhviler forældrene til børn i den frie grundskole (forældrekredsen). Forældrekredsen træffer selv beslutning om, på hvilken måde tilsynet skal udøves.
Stk. 2. Forældrekredsen enten vælger for højst 4 år en eller flere personer til at føre tilsyn med, at eleverne får en undervisning, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, eller anmoder kommunalbestyrelsen om at varetage dette tilsyn. Den tilsynsførende må ikke tilhøre forældrekredsen, være medlem af bestyrelsen, være ansat på den frie grundskole eller være gift eller nært beslægtet med disse personer. Den frie grundskole skal orientere kommunalbestyrelsen om, hvem der er valgt til at føre tilsyn.
Stk. 3. Hvis forældrekredsen ikke vælger en tilsynsførende, varetages tilsynet af kommunalbestyrelsen.
Stk. 4. Den tilsynsførende afgiver hvert år en erklæring til forældrekredsen og den frie grundskoles bestyrelse om elevernes standpunkt. Skønner den tilsynsførende, at standpunktet ikke står mål med, hvad der almindeligvis opnås i folkeskolen, fastsættes en frist på mindst 3 måneder til forbedring af forholdene. Finder den tilsynsførende stadig undervisningen mangelfuld, indberettes det efter høring af forældrekredsen og den frie grundskoles bestyrelse til kommunalbestyrelsen.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde træffe beslutning om yderligere tilsyn med en fri grundskole.
Stk. 6. Den frie grundskole skal til tilsynet efter stk. 2, 3 og 5 på begæring udlevere de oplysninger, som har betydning for tilsynets udførelse.
§ 11. En fri grundskole med kostafdeling kan anmode kommunalbestyrelsen om, at denne fører tilsyn med kostafdelingen.
§ 12. Finder kommunalbestyrelsen, at en fri grundskoles virksomhed ikke er i overensstemmelse med denne landstingslov, de regler eller aftaler, der er fastsat eller indgået i henhold til landstingsloven, kan komunalbestyrelsen udstede påbud til den frie grundskole om at ændre den pågældende virksomhed.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan hos den enkelte frie grundskole indhente oplysninger om skolens virksomhed.
Kapitel 4.
Tilskudsbetingelser og anvendelse af tilskud
§ 13. Til frie grundskoler, der opfylder betingelserne i denne landstingslov, yder kommu-nalbestyrelsen et driftstilskud, jf. bestemmelserne herom i kapitel 5.
Stk. 2. Frie grundskoler kan opspare tilskud til anvendelse i følgende finansår og optage lån til skole- og undervisningsvirksomhed.
§ 14. En fri grundskole skal mindst tilbyde undervisning inden for 1.-7. klassetrin.
Stk. 2. Landsstyret kan meddele dispensation fra stk. 1.
Stk. 3. En fri grundskole, der modtager tilskud i henhold til denne landstingslov, kan omfatte en kostafdeling.
§ 15. En fri grundskoles midler skal forvaltes, så de bliver til størst mulig gavn for skolen. Landsstyret kan fastsætte regler for anbringelsen af likvide midler, der ikke er nødvendige til den frie grundskoles drift.
Kapitel 5.
Tilskudsformer og -beregning
§ 16. Kommunalbestyrelsen yder den frie grundskole, hvor eleven er indskrevet, et årligt driftstilskud pr. elev i alderen 6-17 år. Tilskuddet pr. elev udgør Grønlands Hjemmestyres bloktilskud til de grønlandske kommuner til skoleområdet divideret med det samlede antal personer i alderen fra 6-17 år.
§ 17. Driftstilskuddet beregnes på grundlag af antal indskrevne elever pr. 5. september i året før det år, som tilskuddet søges for (tilskudsåret).
Stk. 2. Driftstilskuddet vedrørende perioden fra 1. august til den 31. december i tilskudsåret reguleres på baggrund af antal indskrevne elever pr. den 5. september i tilskudsåret.
Stk. 3. For nyoprettede frie grundskoler beregnes driftstilskuddet i oprettelsesåret på grundlag af antal indskrevne elever pr. 5. september i tilskudsåret. Tilskuddet beregnes som 5/12 af det samlede årlige tilskud.
Stk. 4. For nyoprettede frie grundskoler beregnes et á conto driftstilskud, jf. § 20, stk. 3, i oprettelsesåret på grundlag af antal indskrevne elever pr. 1. juni i tilskudsåret.
§ 18. Kommunalbestyrelsen kan udover driftstilskuddet efter ansøgning yde frie grundskoler tilskud til nedbringelse af egenbetalingen, befordringsudgifter og tilskud til kostafdelinger.
Stk. 2. Landsstyret og kommunalbestyrelsen kan yde frie grundskoler tilskud og lån til anlæg af skolens bygninger samt til lignende investeringsudgifter.
Kapitel 6.
Tilskudsansøgning, -udbetaling, regnskab og revision
§ 19. Frie grundskoler skal hvert år sende kommunalbestyrelsen en fortegnelse over alle elever, som pr. 5. september er indskrevet i skolen. Fortegnelsen skal være kommunalbestyrelsen i hænde senest den 1. oktober. Fortegnelsen skal indeholde oplysning om elevernes navne, personnumre og om, hvorvidt eleverne er undervisningspligtige.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen returnerer en attesteret fortegnelse over elever, som pr. 5. september er folkeregistreret i kommunen, og som ikke er tilmeldt folkeskolen eller en anden fri grundskole. Hvis den frie grundskole ikke har fortegnelsen i hænde senest den 1. november i året før tilskudsåret, lægges den frie grundskoles opgørelse af antal indskrevne elever til grund for beregningen af driftstilskuddet for det kommende år.
§ 20. Ansøgning om driftstilskud efter denne landstingslov skal være kommunalbestyrelsen i hænde senest den 1. oktober i året før tilskudsåret. Kommunalbestyrelsen kan, når særlige grunde taler herfor, forlænge fristen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen meddeler hver fri grundskole, der har søgt om driftstilskud, størrelsen af det bevilgede tilskud. Meddelelsen skal være den fire grundskole i hænde senest den 1. november i året før tilskudsåret.
Stk. 3. Nyoprettede frie grundskoler kan ansøge om et á conto driftstilskud på 2/12 af det årlige tilskud. Ansøgning herom skal være kommunalbestyrelsen i hænde senest den 1. juni i tilskudsåret.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen meddeler hver nyoprettet skole størrelsen af det bevilgede á conto driftstilskud. Meddelelsen skal være den frie grundskole i hænde senest den 1. juli i tilskudsåret.
Stk. 5. Landsstyret kan fastsætte regler om ansøgning om tilskud.
§ 21. Driftstilskuddet udbetales i 4 lige store rater den 1. januar, 1. april, 1. juli og 1. oktober i tilskudsåret.
Stk. 2. Reguleringen, jf. § 17, stk. 2, udbetales sammen med driftstilskudsraten den 1. januar i året efter tilskudsåret.
Stk. 3. For nyoprettede frie grundskoler udbetales á conto driftstilskuddet inden 1. juli i tilskudsåret. For meget eller for lidt udbetalt driftstilskud reguleres på baggrund af antal indskrevne elever pr. 5. september i tilskudsåret i forbindelse med udbetalingen af raten den 1. januar i året efter tilskudsåret.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan for frie grundskoler, der ikke følger bestemmelserne i denne lov, de regler eller aftaler, der er fastsat eller indgået i henhold til loven, eller kommunalbestyrelsens påbud, tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis. Kommunalbestyrelsen kan desuden kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen eller tilskudsberegningen er fejlagtig.
Stk. 5. For meget udbetalt tilskud kan modregnes i kommende tilskud.
Stk. 6. Landsstyret kan fastsætte regler for udbetaling af tilskud.
§ 22. Frie grundskolers regnskabsår er kalenderåret. Regnskaberne opstilles og revideres efter almindelige regler for god revisionsskik.
Stk. 2. Regnskaberne skal revideres af en statsautoriseret revisor eller en registreret revisor og være kommunalbestyrelsen i hænde senest 1. juni i året efter tilskudsåret. Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation fra fristen.
Kapitel 7.
Frie grundskoler der ikke modtager driftstilskud
§ 23. Bestemmelserne i § 6, § 8 og § 9, stk. 3, kapitel 4-6, bortset fra § 18 og § 19, stk. 1 og 2, 1. pkt gælder ikke for frie grundskoler, som ikke modtager driftstilskud efter denne landstingslov.
Kapitel 8.
Undervisning i hjemmet m.v.
§ 24. Hvis forældrene selv vil sørge for undervisning af deres børn i den undervisnings-pligtige alder, skal de meddele det skriftligt til kommunalbestyrelsen i børnenes bopælskommune, før undervisningen begynder.
Stk. 2. Meddelelsen skal indeholde oplysninger om, hvilke børn der skal deltage i undervisningen, hvor undervisningen foregår, og hvem der skal undervise børnene.
§ 25. Kommunalbestyrelsen i barnets bopælskommune fører tilsyn med den undervisning, barnet får i hjemmet m.v.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan hvert år lade afholde prøver i et eller flere af folkeskolens fag for at sikre, at undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Den, der har undervist børnene, leder prøverne efter aftale med kommunalbestyrelsen.
Stk. 3. Skønnes det, at undervisningen ikke har stået mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, underretter kommunalbestyrelsen forældrene om, at der vil blive afholdt en ny prøve efter 3 måneder, og at børnene skal undervises i en skole, hvis undervisningen stadig ikke står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.
§ 26. Undervisning i hjemmet m.v. kan forberede til de til enhver tid gældende afsluttende evalueringer og prøver i folkeskolen. Landsstyret kan fastsætte regler herom.
Kapitel 9.
Forældrenes rettigheder og pligter
§ 27. Forældrenes rettigheder og pligter efter denne lov tilkommer og påhviler den eller de personer, som har forældremyndigheden over barnet.
Stk. 2. Bortset fra spørgsmålet om skolegangens begyndelse og varighed kan skolen anse den, der faktisk sørger for barnet, for bemyndiget til at handle på forældremyndigheds-indehavers vegne.
Kapitel 10.
Ikrafttræden
§ 28. Landstingsloven træder i kraft den 31. maj 2002.
Grønlands Hjemmestyre, den / 2001
Jonathan Motzfeldt
/ Lise Lennert
17. september 2001 UKA 2001/37
Tunngaviusumik atuarfiit namminersortut angerlarsimaffimmilu atuartitaaneq il.il. pillugit Inatsisartut inatsisaat nr. xx, uu. qqqq 200y-meersussamut siunnersuut.
Kapitali 1.
Atuartitaaneq il.il.
§ 1. Tunngaviusumik atuarfiit namminersortut 1.-10. klassini, nalinginnaasumik meeqqat atuarfianni piumasaqaataasunut naapertuuttumik atuartitsisarput.
§ 2. 10. klassimi atuartitsineq meeqqat atuarfianni inaarutaasumik naliliinissanut misilitsinnissanullu sukkulluunniit atuuttunut piareersaataasinnaavoq.
Imm. 2. Atuartunut ukiut qulingiluat atuareernermik kingorna ilinniakkatigut inuttullu inuusuttut ilinniartitaanerannut ingerlaqqinnissaminnut piareersimasunut, 9. klassimi atuartitaaneq meeqqat atuarfianni inaarutaasumik naliliinissanut misilitsinnissanullu sukkulluunniit atuuttunut piareersarfiusinnaavoq.
Imm. 3. Tunngaviusumik atuarfiup namminersortup pisortaa Naalakkersuisut nalunaarfigisinnaavaat malittarisassat meeqqat atuarfiannut qaqugukkulluunniit atuuttut malillugit meeqqat atuarfianni inaarutaasumik naliliinernik misilitsinnernillu sukkulluunniit atuuttunik ingerlatsinissamut pisinnaatitaasoq.
§ 3. Tunngaviusumik atuarfimmi namminersortumi oqaatsit atuartitsissutaasut tassaapput kalaallisut aamma danskisut.
Imm. 2. Atuartut oqaatsinik ilinniartinneqarnerannut atatillugu tuluit oqaasii ilanngullugit atuartitsissutitut atorneqarsinnaapput.
Imm. 3. Pissutsini immikkut ittuni Naalakkersuisut akuersissutigisinnaavaat oqaatsit atuartitsissutaasut kaalaallisuujunatillu danskisuujunnginnissaat.
§ 4. Tunngaviusumik atuarfik namminersortoq, malittarisassat Naalakkersuisunit aalajangersarneqartut malillugit
atuartunut, piginnaasamikkut kinguarsimanerat imaappat annertussuseqarpalluunniit, immikkut tapersersorneqarnissamut pisariaqartitsinerat nalinginnaasumik atuartitsinermik naammassineqarsinnaanani, immikkut atuartitsissaaq immikkullu perorsaanermut tunngasunik ikiorsiisassalluni,
atuartunut, ilinniakkami ataatsimi arlalinniluunniit nalinginnaasumik atuartitsinermut malinnaasinnaanngikkallartunut, tapiliussamik atuartitsissaaq, aamma
atuartunut, piffissami sivisuumi napparsimanertik pissutigalugu imaluunniit peqqinnissaat imaluunniit ajunngitsumik atugaqarnissaat eqqarsaatigalugit atuarfimmi atuartinneqarsinnaanngitsunut, atuartitsissaaq.
Imm. 2. Naalakkersuisut atuartunut tunngaviusumik atuarfimmi namminersortumi atuartinnqartunut, perorsaanermut-tarnit pissusaannut tunngatillugu akeqanngitsumik siunnersuisitsisinnaapput.
§ 5. Ukioq atuarfiusoq 1. august aallartissaaq minnerpaamillu ullunik atuarfiusunik 200-inik sivisussuseqarluni.
Kapitali 2.
Tunngaviusumik atuarfiit namminersortut, pisortat atuartitsisullu
§ 6. Tunngaviusumik atuarfiit namminersortut Inatsisartut inatsisaat manna naapertorlugu tapiiffigineqartartut pisortat sullissivigissavaat imminnut pigisut. Aqutsinermi aningaasaqarnermilu pissutsinut tunngasut pillugit malittarisassatut aalajangersakkat Naalakkersuisunit akuersissutigineqassapput. Malittarisassat imarisassaat pillugit Naalakkersuisut malittarisassanik aalajangersaasinnaapput.
Imm. 2. Tunngaviusumik atuarfik namminersortoq atuarfittut imminut pigisutut sulinermini arlaannaannulluunniit ataasuussanngilaq, atuarfiullu aningaasaatai taamaallaat atuarfiup atuarfittut atuartitsivittullu suliaqarneranut iluaqutigineqassallutik.
Imm. 3. Tunngaviusumik atuarfimmut namminersortumut qullersaalluni aqutsineq siulersuisunit atuarfiup ingerlanneqarneranut akisussaasunit isumagineqassaaq.
Imm. 4. Siulersuisunut, pisortamut atuarfimmilu atorfilinnut allanut pisortat ingerlatsineranni suliassat suliarineqartarnerat pillugu Inatsisartut inatsisaanni kapitali 2-mi suliami attuummassuteqarneq pissutigalugu peqataasinnaannginneq pillugu aamma kapitali 8-mi nipangiussisussaatitaaneq pillugu aalajangersakkat atuupput.
Imm. 5. Tunngaviusumik atuarfiit namminersortut atuartunut najugaqarfinnik immikkoortortallit atuarfiup illuutaannik imaluunniit taakku annersaannik piginnittuussapput, allallu peqatigalugit illuutinik piginnittooqqusaanatik.
Imm. 6. Tunngaviusumik atuarfik namminersortoq sumiiffimmi illuutitigullu ataatsimoortuussaaq. Pissutsini immikkut ittuni Naalakkersuisut piumasaqaat manna saneqqussinnaavaat.
§ 7. Tunngaviusumik atuarfinni namminersortuni tamani pisortaq atorfinitsinneqassaaq, taannalu ulluinnarni atuarfimmik allaffissornikkut perorsaanikkullu aqutsisuussaaq, atuarfiullu suliaanut akisussaassalluni.
Imm. 2. Tunngaviusumik atuarfiup namminersortup pisortaata atuartut atuartitsinermi peqataanersut nakkutigissavai, atuartullu atuannginnerannut patsisaasut paasiniarlugit allakkatigut ilisimatinneqarnissani angajoqqaanut piumasaqaatigisinnaallugu. Atuartup atuartitaasussaatitaanini eqqortinngippagu, tamanna atuarfiup pisortaata kommunimi atuarfiup atuuffigisaani kommunalbestyrelsimut nalunaarutigissavaa.
Imm. 3. Atuartoq atuartitaasussaatitaasoq ukiup atuarfiusup ingerlanerani atuarfimmit anippat, atuarfiup pisortaata sapinngisamik piaarnerpaamik kommunalbestyrelsi ilisimatissavaa.
§ 8. Pisortanut atuartitsisunullu aningaasarsiatigut atorfinitsitaanermilu atugarisat pisortani atorfinnut assingusunut naapertuutissapput. Aningaasarsiatigut atorfinitsitaanermilu atugarisat pillugit isumaqatigiissutit Naalakkersuisunut kommunalbestyrelsimullu nassiunneqassapput.
§ 9. Tunngaviusumik atuarfimmik namminersortumik pilersitsineq Naalakkersuisunut kommunalbestyrelsimullu nalunaarutigineqassaaq.
Imm. 2. Tunngaviusumik atuarfimmik namminersortumik pilersitsineq pissaaq ukiup atuarfiusup aallartinnera atuuffigilerlugu.
Imm. 3. Tunngaviusumik atuarfimmik namminersortumik Inatsisartut inatsisaat manna naapertorlugu tapiiffigineqarusuttumik pilersitsinermi periusaasut pillugit, matumani nalunaaruteqarnissamut piffissaliussatut piumasaqaatit nalunaaruteqarnermilu akiliutaagallartussat ilan-ngullugit Naalakkersuisut malittarisassanik aalajangersaasinnaapput.
Kapitali 3.
Nakkutilliineq
§ 10. Tunngaviusumik atuarfiup namminersortup nalinginnaasumik sulinera, matumani atuarfik meeqqat atuarfianni nalinginnaasumik piumasaqaatitut atuartitsinermut nallersuunneqarsinnaasumik atuartitsinersoq ilanngullugu, tunngaviusumik atuarfimmi namminersortumi meeqqat atuartut angajoqqaavisa (angajoqqaaqatigiit) nakkutigisussaavaat. Nakkutilliineq qanoq ingerlanneqassanersoq angajoqqaaqatigiit namminneq aalajangissavaat.
Imm. 2. Nalinginnaasumik meeqqat atuarfianni piumasaqaataasunut nallersuuttumik atuartut atuartinneqarnersut nakkutilliisussaannik angajoqqaaqatigiit sivisunerpaamik ukiuni sisamani ivertisimasussamik inummik ataatsimik arlalinnilluunniit qinersisinnaapput, imaluunniit kommunalbestyrelsi qinnuigalugu nakkutilliineq tamanna isumagisinnaaneraa. Nakkutilliisuusoq angajoqqaaqatigiinnut ilaassanngilaq, siulersuisunut ilaasortaassanngilaq, tunngavisumik atuarfimmi namminersortumi atorfeqartuussanngilaq, imaluunniit inunnut taakkununnga katissimasuussanngilaq qanittumilluunniit ilaqutaassanani. Kiap nakkutilliisutut toqqarneqarneranik tunngaviusumik atuarfiup namminersortup kommunalbestyrelsi ilisimatitsissuteqarfigissavaa.
Imm. 3. Angajoqqaaqatigiit nakkutilliisumik toqqaanngippata, nakkutiliineq kommunalbestyrelsimit isumagineqassaaq.
Imm. 4. Ukiut tamaasa nakkutilliisoq angajoqqaaqatigiinnut tunngaviusumillu atuarfiup namminersortup siulersuisuinut nalunaaruteqartassaaq atuartut piginnaasaqassutsikkut angusaasa inissisimanerat pillugu. Nakkutilliisup nalilerpagu piginnaasaqassutsikkut angusat inissisimanerat nalinginnaasumik meeqqat atuarfianni anguneqartartunut nallersuunneqarsinnaanngitsoq, pissutsit pitsaanerulersinnissaannut qaammatinik pingasunik piffissaliisoqassaaq. Nakkutilliisoq isumaqarpat atuartitsineq suli amigaateqartoq, angajoqqaaqatigiinnut tunngaviusumillu atuarfiup namminersortup siulersuisuinut tusarniaassutiginerata kingorna tamanna kommunalbestyrelsimut nalunaarutigineqassaaq.
Imm. 5. Pissutsini immikkut ittuni kommunalbestyrelsip aalajangersinnaavaa tunngaviusumik atuarfimmik namminersortumik annerusumik nakkutilliisoqassasoq.
Imm. 6. Imm. 2, 3 aamma 5 naapertorlugit piumasaqarneq tunngavigalugu, paasissutissat nakkutilliinerup ingerlanneranut pingaaruteqartut, tunngaviusumik atuarfiup namminersortup nakkutilliisumut tunniutissavai.
§ 11. Tunngaviusumik atuarfiup namminersortup atuartunut inissiartallip kommunalbestyrelsi qinnuigisinnaava atuartunut inissiat taakkunannga nakkutigineqaqqullugit.
§ 12. Kommunalbestyrelsi isumaqarpat tunngaviusumik atuarfiup namminersortup ingerlatsinera Inatsisartut inatsisaannut matumunnga imaluunniit Inatsisartut inatsisaat naapertorlugu malittarisassanut aalajangersarneqartunut isumaqatigiissutigineqartunulluunniit naapertuutinngitsoq, kommunalbestyrelsip tunngaviusumik atuarfimmut namminersortumut piumasaqaatigisinnaavaa ingerlatsineq tamanna allanngorteqqullugu.
Imm. 2. Kommunalbestyrelsi atuarfinnut ataasiakkaanut tunngaviusumik atuarfiup namminersortup ingerlatsinera pillugu paasissutissanik piniarsinnaavoq.
Kapitali 4.
Tapiiffigineqarnissamut piumasaqaatit tapiissutillu atorneqarnerat
§ 13. Tunngaviusumik atuarfinnut namminersortunut Inatsisartut inatsisaanni matumani piumasaqaatinik eqqortitsisunut kommunalbestyrelsi ingerlatsinermut tapiissuteqassaaq, tak. tamanna pillugu kapitali 5-imi aalajangersakkat.
Imm. 2. Tapiissutit ukiumut aningaasaliiffiusumut tulliuttumut tunngaviusumik atuarfiit namminersortut ileqqaarsinnaavaat, aamma atuarfiup atuartitsinerullu ingerlannerinut aningaasanik taarsigassarsisinnaallutik.
§ 14. Tunngaviusumik atuarfik namminersortoq minnerpaamik 1. klassemiit 7. klassemut atuartitsinermik neqerooruteqassaaq.
Imm. 2. Naalakkersuisut imm. 1-ip saneqqunneqarnissaanut immikkut akuersissuteqarnermik nalunaaruteqarsinnaapput.
Imm. 3. Tunngaviusumik atuarfik Inatsisartut inatsisaat manna naapertorlugu tapiissutinik pissarsisartoq nerisaqarfittut immikkoortortaqarsinnaavoq.
§ 15. Atuarfiup aningaasaatai aqunneqassapput atuarfimmut sapinngisamik annerpaamik iluaqutaasussanngorlugit. Aningaasat atoriaannaat atuarfiup ingerlanneqarneranut pisariaqartinneqanngitsut sumut inissinneqarnissaat pillugu Naalakkersuisut malittarisassanik aalajangersaasinnaapput.
Kapitali 5.
Tapiissuteqariaatsit tapiissutinillu naatsorsuineq
§ 16. Kommunalbestyrelsip tunngaviusumik atuarfik namminersortoq atuartup atuarfissatut allassimaffigisaa atuartunut arfinilinniit 17-inut ukiulinnut tamanut ukiumut ingerlatsinermut tapiissuteqarfigissavaa. Tapiissutit atuartumut ataatsimut annertussuseqarput Namminersornerullutik Oqartussanit Nunatsinni kommuninut atuarfeqarfinnut ataatsimoortumik tapiissutit meeqqat atuarfianni atuartut tamarmik 6-iniit 17-inut ukiullit amerlassusiannik agguarlugit.
§ 17. Ingerlatsinermut tapiissutit ukiup tapiiffigineqarnissamik qinnuteqarfiusup (ukiup tapiiffigineqarfiusup) siuliani 5. september atuartut atuartutut allassimasut qassiuneri naapertorlugit naatsorneqassapput.
Imm. 2. Ingerlatsinermut tapiissutit piffissamut ukiumi tapiiffigineqarfiusumi 1. augustimiit 31. decemberimut tunngasut iluarsiivigineqassapput ukiumi tapiiffigineqarfiusumi 5. september atuartut atuartutut allassimasut qassiuneri naapertorlugit.
Imm. 3. Tunngaviusumik atuarfinnut namminersortunut pilersinneqarlaanut ukiumi pilersitsiviusumi ingerlatsinermut tapiissutit ukiumi tapiiffigineqarfiusumi 5. september atuartut atuartutut allassimasut naapertorlugit naatsorsorneqassapput. Tapiissutit ukiumoortumik tapiissutit tamarmiusut 5/12-iisut naatsorsorneqassapput.
Imm. 4. Tunngaviusumik atuarfinnut namminersortunut pilersinneqarlaanut ukiumi pilersitsiviusumi ingerlatsinermut siumoortumik tapiissutit, ukiumi tapiiffigineqarfiusumi 1. juni atuartut atuartutut allassimasut qassiuneri tunngavigalugit naatsorsorneqassapput, tak. § 20, imm. 3.
§ 18. Ingerlatsinermut tapiissutit saniatigut qinnuteqaateqarneq malillugu nammineerluni akiliutit apparsarnissaannut, angallassinermut aningaasartuutinut kiisalu atuartut najugaqarfiannut tapiissutitut kommunalbestyrelsi tunngaviusumik atuarfinnut namminersortunut tapiissuteqarsinnaavoq.
Imm. 2. Atuarfiup illutaasa sanaartornerinut aningaasaliissutinullu assigisaannut Naalakkersuisut kommunalbestyrelsilu tunngaviusumik atuarfinnut namminersortunut aningaasanik tapiissuteqarsinnaallunilu atukkiisinnaavoq.
Kapitali 6.
Tapiiffigineqarnissamut qinnuteqaatit, tapiissutit tunniunneqarneri,
naatsorsuutit kukkunersiuinerlu
§ 19. Ukiut tamaasa tunngaviusumik atuarfiit namminersortut ukiut tamaasa atuartut atuarfimmi atuartutut 5. september allassimasut tamarmiusut allattorsimaffiat kommunalbestyrelsimut nassiutissavaat. Allattorsimaffik kommunalbestyrelsimit tiguneqareersimassaaq kingusinnerpaamik 1. oktober. Allattorsimaffik atuartut aqqinik, inuup normuinik aammalu atuartut atuartuusussaatitaanersut pillugit paasissutissanik imaqassaaq.
Imm. 2. Ukioq tapiissuteqarfiusussaq sioqqullugu kommunalbestyrelsip atuartut 5. september kommunimi inuit nalunaarsorsimaffianni allassimasut meeqqallu atuarfianni imaluunniit tunngaviusumik atuarfimmi namminersortumi allami nalunaarsimanngitsut allattorsimaffiat atsiorneqarsimasoq utertissavaat. Tunngaviusumik atuarfiup namminersortup ukiumi tapiiffigineqarfiusumi kingusinnerpaamik 1. november allattorsimaffik tigoreersimanngippagu, tunngaviusumik atuarfiup namminersortup atuartussatut allatsissimasut qassiunerinik nalunaarsugai ukiup tullissaanut ingerlatsinermut tapiissutissat naatsorsornissaannut tunngaviussapput.
§ 20. Inatsisartut inatsisaat manna naapertorlugu ingerlatsinermut tapiissutinik qinnuteqaat ukiup tapiiffigineqarfiup siuliani kingusinnerpaamik 1. oktober kommunalbestyrelsimit tiguneqareersimassaaq. Pissutsit immikkut ittut pissutigalugit taamatut iliornissaq pisariaqarpat, kommunalbestyrelsip piffissarititaasoq sivitsorsinnaavaa.
Imm. 2. Kommunalbestyrelsip tunngaviusumik atuarfiit namminersortut ingerlatsinermut tapiissutinik qinnuteqarsimasut tamaasa tapiissutit akuersissutigineqartut qanoq amerlatiginerannik nalunaarfigissavai. Nalunaarut tunngaviusumik atuarfimmi namminersortumi ukioq tapiiffigineqarfiusoq sioqqullugu ukiumi kingusinnerpaamik 1. november tiguneqareersimassaaq.
Imm. 3. Tunngaviusumik atuarfiit namminersortut pilersinneqarlaat ukiumut tapiissutit 2/12-ii siumoortumik tapiissutaagallartussatut qinnutigisinnaavaat. Tamanna pillugu qinnuteqaat ukiumi tapiiffigineqarfiusumi kingusinnerpaamik 1. juni kommunalbestyrelsimit tiguneqareersimassaaq.
Imm. 4. Kommunalbestyrelsip atuarfiit pilersinneqarlaat tamaasa ingerlatsinermut siumoortumik tapiissutaagallartut qanoq amerlatiginerinik nalunaarfigissavai. Nalunaarut tunngaviusumik atuarfimmi namminersortumi ukioq tapiiffigineqarfiusoq sioqqullugu ukiumi kingusinnerpaamik 1. juli tiguneqareersimassaaq.
Imm. 5. Tapiiffigitinnissamut qinnuteqaateqarnissamut Naalakkersuisut malittarisassanik aalajangersaasinnaapput.
§ 21. Ingerlatsinermut tapiissutit ukiumi tapiiffigineqarfiusumi angeqqatigiinnut sisaman-ngorlugit agguarlugit 1. januar, 1. april, 1. juli aamma 1. oktober tunniunneqassapput.
Imm. 2. Iluarsiissutit, tak. § 17, imm. 2, ingerlatsinermut tapiissutit angeqqatigiiaannut agguakkat tunniunneqarnerinut atasumik ukiumi tapiiffigineqarfiusumi ukiup tapiiffigineqarfiusp qaangiunnerani 1. januar akilerneqassapput.
Imm. 3. Tunngaviusumik atuarfinnut namminersortunut pilersinneqarlaanut ingerlatsinermut siumoortumik tapiissutaagallartut ukiumi tapiiffigineqarfiusumi 1. juli nallertinnagu tunniunneqassapput. Tapiissutit annertuallaamik imaluunniit annikippallaamik tunniunneqartut ukiumi tapiiffigineqarfiusumi 5. september atuartut atuartutut allassimasut tunuliaqutaralugit ukiup tapiiffigineqarfiusup qaangiunnerani 1. januar iluarsineqassapput.
Imm. 4. Tunngaviusumik atuarfinnut namminersortunut inatsimmi matumani aalajangersakkanik imaluunniit inatsit naapertorlugu malittarisassanik isumaqatigiissutiniilluunniit inatsit naapertorlugu aalajangersarneqarsimasunik imaluunniit isumaqatigiissutaasimasunik imaluunniit kommunalbestyrelsip maleqqusaanik maleruaanngitsunut kommunalbestyrelsi tapiissutinik tunniussinngikkallarsinnaavoq, tapiissutit tamakkiisumik ilaannakortumilluunniit tunuartissinnaallugit, imaluunniit tapiissutit tamakkiisumik ilaannakortumilluunniit uterteqqusinnaallugit. Tamatuma saniatigut tapiissutit naatsorsorneqarnerannut tunngaviusoq imaluunniit tapiissutinik naatsorsueriaaseq kukkusimappat kommunalbestyrelsip tapiissutit utertinneqarnissaat piumasarisinnaavaa.
Imm. 5. Tapiissutit annertuallaamik tunniunneqartut tapiissuteqarnissami tullermi ilanngaatigineqarsinnaapput.
Imm. 6. Tapiissutit tunniunneqarnissaannut Naalakkersuisut malittarisassanik aalajangersaasinnaapput.
§ 22. Tunngaviusumik atuarfiit namminersortut ukiumoortumik naatsorsuutaasa ukioq qaammatisiuteqarfiusoq malippaa. Kukkunersiuinermi nalinginnaasumik ileqquusut pitsaasut naapertorlugit naatsorsuutit ilusilersorneqassapput kukkunersiorneqarlutillu.
Imm. 2. Naatsorsuutit kukkunersiuisumit naalagaaffimmit akuerisaasumit imaluunniit kukkunersiuisumit nalunaarsugaasumit kukkunersiorneqassapput, ukiullu tapiiffigineqarfiusup ki-ngorna kommunalbestyrelsimit tiguneqareersimassallutik kingusinnerpaamik 1. juni. Piffissaliussamiit kommunalbestyrelsip immikkut akuersissuteqarneq nalunaarutigisinnaavaa.
Kapitali 7.
Tunngaviusumik atuarfiit namminersortut ingerlatsinermut tapiissutinik pineq ajortut
§ 23. § 6-imi, § 8-mi aamma 9-mi, imm. 3, kapitali 4-6-imi, taamaallaat § 18 aamma § 19, imm. 1 aamma 2-mi oqaaseqatigiit siulliit pinnagit aalajangersakkat, tunngaviusumik atuarfinnut namminersortunut Inatsisartut inatsisaat manna naapertorlugu ingerlatsinermut tapiissutinik pineq ajortunut atuutinngillat.
Kapitali 8.
Angerlarsimaffimmi il.il. atuartitaaneq
§ 24. Angajoqqaat meeqqaminnik atuartuusussaatitaasunik namminneerlutik atuartitsineq isumaginiarunikku, atuartitsineq aallartitsinnagu kommunimi meeqqat najugaqarfigisaanni tamanna kommunalbestyrelsimut allakkatigut nalunaarutigissavaat.
Imm. 2. Meeqqat kikkut atuartitsinermi peqataassanersut, atuartitsineq sumi pissanersoq, kialu meeqqat atuartissanerai pillugit nalunaarut paasissutissanik imaqassaaq.
§ 25. Meeqqap kommunimi najugaqarfigisaani kommunalbestyrelsi meeqqap angerlarsimaffimmi il.il. atuartinneqarneranik nakkutilliisuussaaq.
Imm. 2. Ukiut tamaasa meeqqat atuarfianni sammisami ataatsimi arlalinniluunniit kommunalbestyrelsi misilitsitsisinnaavoq, taamaasiornikkut atuartitsinerup nalinginnaasumik meeqqat atuarfianni piumasaqaatinut naapertuunnera qulakkeerniarlugu. Meeqqanik atuartitsisup kommunalbestyrelsi isumaqatigiissuteqarfigalugu misilitsinneq aqussavaa.
Imm. 3. Atuartitsineq meeqqat atuarfianni nalinginnaasumik piumasaqaataasunik siunertaqanngitsoq isumaqarfigineqarpat, kommunalbestyrelsip angajoqqaat nalunaarfigissavai qaammatit pingasut qaangiunnerini nutaamik misilitsittoqassasoq, atuartitsinerlu meeqqat atuarfianni nalinginnaasumik piumasaqaataasunik siunertaqanngittuarsinnarpat meeqqat atuarfimmi atuartinneqassasut nalunaarutigissallugu.
§ 26. Angerlarsimaffimmi atuartitsineq il.il. meeqqat atuarfianni inaarutaasumik naliliinissamut aamma misilitsinnissamut piareersaataasinnaavoq. Tamatumunnga malittarisassanik Naalakkersuisut aalajangersaasinnaapput.
Kapitali 9.
Angajoqqaat pisinnaatitaaffii pisussaaffiilu
§ 27. Inatsit manna naapertorlugu angajoqqaat pisinnaatitaaffii pisussaaffiilu inummut inunnulluunniit meeqqamut angajoqqaatut oqartussaaffimmik tigumiartunut tunngapput akisussaaffigineqarlutillu.
Imm. 2. Atuartitaanerup aallartinnissaa sivisussusaalu pillugit apeqqutit kisiisa pinnagit, atuartumik isumaginnittoq angajoqqaatut oqartussaassuseqarnermik tigummiartuulluni iliuuseqarnissamut piginnaatinneqartutut atuarfiup isigisinnaavaa.
Kapitali 10.
Atuutilersitsinissamut aalajangersakkat
§ 28. Inatsisartut inatsisaat ulloq 31. maj 2002 atuutilerpoq.
Namminersornerullutik Oqartussat, ulloq uu. qqqq 2001
Jonathan Motzfeldt / Lise Lennert