Samling
EM 2002/13-1
30. september 2002
Forslag til Landstingslov om frie grundskoler og undervisning i hjemmet m.v.
(1. behandling)
Til nærværende behandling, som blev startet i 1999, fremlagde vi fra Siumut i forbindelse med behandlingen af lovforslaget under landstingets seneste efterårssamling i 2001, vigtigheden af en revurdering, hvor vi blandt andet nævnte, at man også skulle kulegrave rettighederne for forældre med skolepligtige børn.
Vi lagde også vægt på at lovforslaget skal udformes og tilpasses til de særlige grønlandske forhold, herunder sikre at trindelingen, evalueringsbestemmelser, modersmålsundervisning, tilskudsbetingelser m.v., blev indarbejdet i lovforslaget.
Set under et, skal vi fra Siumut nævne, at vi er tilfredse med nærværende forslag til Landstingslov om frie grundskoler og undervisning i hjemmet m.v., der forelægges af Landsstyret, oh hvor det fremgår at de lovgivningsmæssige rammer er i overensstemmelse folkeskoleforordningen, og at Landsstyret har udarbejdet og udformet et lovforslag, der er tilpasset til de grønlandske forhold.
Ligeledes er vi tilfredse med at lovforslaget B med hensyn til frie grundskoler - respekterer kommunernes selvbestemmelse om ydelse af tilskud.
Men vi vil fra Siumut ikke undgå at nævne, at det med hensyn til frie grundskolers virke, lærerstab, lønvilkår samt boligforhold skal følge de krav og ordninger, der er gældende for den grønlandske folkeskole. Hvis det ikke bliver tilfældet, kan der opstå en ulige konkurrence mellem de offentlige og frie grundskoler, til ulempe for elever og andre.
På trods af at de frie grundskoler har disse muligheder, skal vi fra Siumut nævne, at vi betragter vore offentlige skoler og lærere som fortrinlige, og at vi fortsat vil støtte og udvikle de dygtige og flittige lærere.
Der skal ikke herske tvivl om, at vi fra Siumut altid vil støtte de offentlige skoler, lærerne og ansatte der; deres arbejde og opgaven her er vigtigt for samfundet, ligesom det forholder sig således i de frie grundskoler.
Til sidst vil vi i Siumut godkende nærværende mulighed, da vi regner med at folkeskolen i Grønland ikke vil blive svagere af den grund, men vil udnytte konkurrencen og blive styrket, på baggrund og i samarbejde med forældre, der har den ønske.
Med disse bemærkninger fra Siumut hilser vi 1. behandlingen af dagsordenen velkommen.
Vi vil indstille til, at inden anden behandlingen finder sted, at forslaget bringes til behandling i Landstingets udvalg for kultur og uddannelse.
Lars Karl Jensen
SIUMUT
INATSISARTUNI ILAASORTAATITAT/ LANDSTINGSGRUPPEN
UKA 2002/13-1
30.sept, 2002
Tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat angerlarsimaffimmilu atuartitaaneq il.il pillugit Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut
(Siullermeernera)
Oqaluuserisassaq una 1999-mit aallartittoq, kingullermik ukiakkut 2001-mi ataatsimiinnermi oqaluuserineqarmat Siumumit saqqummiussaqarpugut Inatsisissap suliarineqarnerani pingaartillugit misissuiffigineqartariaqartunik, ilaatigut oqaatigaarput angajoqqaat atuartussaatitaasunik qitornallit pisinnaatitaaffii ilanngullugit qulaajarneqassasut.
Aamma Inatsisissap Kalaallit Nunatsinni pissutsit immikkut ittut naleqqussarfigalugit ilusiligaanissaa pingaartillutigu, tassani pineqarlutik qaffasissutsimut immikkortiterineq, nalilersuisarnermik aalajangersakkat, oqaatsit ilitsoqqussaralugit pigisat atuartitsissutaanissaat, aningaasanik tapissuteqartarnermut kikkut qanoq pisussaaffeqarnerannut il.il. tunngasunik, inatsisissakkut qulakkerniagassat ilanngunneqarnissaat isumannaarneqassasut.
Tunngaviusumik atuarfiit namminersortitat angerlarsimaffimmilu atuartitaaneq il.il pillugit Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut manna Naalakkersuisuniit saqqummiunneqartoq ataatsimut isigalugu Siumumiit oqaatigissavarput iluarisimaaratsigu, tassuuna takuneqarsinnaammat atuarfik pillugu peqqussutinut naapertuuttumik, inatsisitigut killigititassanik aalajangersagaqartussatut, Kalallit Nunatsinnilu pissutsinut nalequttumik ilusiliiffigalugu inatsisissaq Naalakkersuisut suliarisimammassuk.
Taamatuttaaq iluarisimaarparput kommunet - atuarfinnut namminneq ingerlattunut- aningaasatigut tapiissuteqarnissamut namminneerlutik aalajangersinnaanerat inatsisissakkut ataqqineqarmat.
.
Siumumiilli pinngitsoorata oqaatigerusupparput atuarfiit namminersortitat ingerlanneqarneranni, ilinniartitsisulersorneranni, akissaasersorneqarnerinnilu taamatullu inissaqartinneranni nunatsinni atuarfinni piumasarisaasut tunngavigalugit aaqqissuussisoqarnera malinneqartariaqarmat. Taamaanngippat atuarfiit pisortanit pigineqartut namminersorlutillu atuarfiit akornanni equngasumik unammillerneqalersinnaammat atuartunut allanullu ajoqutaasumik.
Pisortat atuarfii, ilinniartitsisui sulisuilu Siumumiit tapersersortuassagatsigit aamma qularineqassanngilaq, tassaappummi suliat suliassallu aamma inuiaqatigiinnut pingaaruteqartut, soorlumi aamma atuarfinni namminersortitani taamattoq.
Atuarfiit namminersortitat taama periarfissinneqareeraluartut Siumumiit oqaatigissavarput pisortanit atuarfivut pitsaasutut ilinniartitsisorissaartutullu isigigivut, taakkunanilu ilinniartitsisut pikkorissuunerat sulilluartuunerallu tapersersorlugu suli pitsanngorsarlugit ingerlarsariaqartugut.
Naggataatigut; Maanna taamatut periarfissiinermut Siumumit akuersaarpugut, naatsorsuutigigatsigu tamanna Meeqqat atuarfiata nunatsinni sanngiillissutiginagu kisiannili nukittorsaatigalugu unammillernissamut periarfissamisut atorumaaraa, angajoqqaat taamatut kissaateqartut tunngavigalugit suleqatigalugillu.
Siumumit taamatut oqaaseqarluta oqaluuserisassaq manna siullermeerneqarnerani ilassilluarparput. Inatsisissarlu aappassaaneerneqartinnagu Inatsisartut Kultureqarnermut Ilinniartitaanermullu Ataatsimiititaliamut ingerlatinneqarnissaa inassutigalutigu.
Lars Karl Jensen
SIUMUT